Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 06.05.1964, Blaðsíða 7

Atuagagdliutit - 06.05.1964, Blaðsíða 7
Grønlands fremtid skal ikke undermineres af kortsynethed Tre fremtrædende grønlændere udtaler sig om nødvendig- heden af, at grønlænderne må yde deres bidrag til en sund udvikling i Grønland med det formål at skabe en bæredygtig produktion i landsdelen. Aviserne i Danmark har i den se- nere tid skrevet en del om lovforsla- get til en ny grønlandsk tjeneste- mandslov. Der har også været flere udtalelser fremme fra grønlænderne i Danmark for eller imod fødesteds- kriteriet. I forbindelse med debatten °m Grønland har redaktør Jørgen Felbo, Berlingske Tidende, haft sam- taler med tre grønlændere i ansvars- fulde poster, som alle har udtalt sig til fordel for G-60’s lønpolitik. De tre er formanden for GAS, OdaK Ol- sen, Holsteinsborg, formanden for KNAPP, Mikael Heilmann, Sukker- toppen, og medlem af landsrådet og styrelsesrådet, Erik Egede, NarssaK. — Jeg er overbevist om, at føde- stedskriteriet er rigtigt og nødven- •fifft, udtaler OdaK Olsen. Det sikrer, at vi står solidariske i den grønland- DIREKTE MUSIK IMPORT ESBJERG HARMONIKA-SERVICE KONGENSGADE 90 - TELEFON 3309 derende i København have forstået ideen bedre og have nok erklæret sig solidariske med de grønlandske ar- bejdere og fiskere og den øvrige grønlandske befolkning. Det gælder jo fremtiden for hele befolkningen i Grønland, fortsætter OdaK Olsen. Jeg tror ikke, at an- svarsbevidste unge studerende grøn- lændere vil kræve mere for sig selv, end hvad der kan ydes til be- folkningen. Grønland er jo vor fælles opgave. Vi må i den situation som grønlæn- dere være rede til og indstillet på at yde vort bidrag, idet vi trygt regner med, at de bevilgende myndigheder vil bistå os i vort arbejde. Grønlæn- dernes bidrag i dette arbejde må ikke mangle. AFSLUTTET OG GODKENDT KNAPP’s formand Mikael Heil- mann, der var til forhandling i G-60 i København, var af den opfattelse, at isoleret lønfremgang for en spe- ciel gruppe vil fremkalde krav fra andre grupper. — Det vil skade produktionen i Grønland, fortsætter Mikael Heil- mann, og dette vil ikke kunne accep- teres af fiskerne. Efter fiskernes me- ning må hele den grønlandske be- folkning hu stå solidarisk bag ønsket om, at produktionen får de bedst mu- lige kår til udvikling. Danske lønnin- ger til alle ville ødelægge produktio- nens vækstmuligheder. Men naturligvis regner vi med, at netop en efterleven af disse tanker på længere sigt vil bringe fremgang til Grønland og dermed øget levefod og indtjening til hele det grønlandske samfund. — Jeg vil understrege, at vi be- tragter disse ting som vedtagne og og afsluttede og godkendt, og at vi blandt fiskerne ved, at skitsen til indkomstdannelsen i Grønland er i overensstemmelse med behovet i fi- skeriet i dag, slutter Mikael Heil- mann. '''"''f Redaktør, årKigssuissoK Jørgen Felbo. INGEN SEPARATPOLITIK Landsrådsmedlem og medlem af styrelsesrådet, Erik Egede, er en af de varmeste fortalere for G-60’s løn- skitse. Han har ved adskillige lej- ligheder udtalt sig om nødvendighe- den af, at grønlænderne også må være villige til at give ofre til ud- viklingen i Grønland. Erik Egede re- præsenterer fåreholderne i Sydgrøn- land. Om fåreholdernes synspunkt i lønproblemet udtaler Erik Egede: — Lad mig som landsrådsmedlem sujunigssaK akornusigåusångilaic ungåinaK issigalune åridnikut kalåtdlit pingåruteicartut pingasut oicauseKartut nunavtine iluamersumik ineriartomermut kalåtdlit ikiuteKamigssåta pi- ssariaicarneranik, ingminut pugtagsinaussumik niorKutigssiu- lersinaunigssaK sujunertaralugo Arbejdernes formand, sulissartut suju- ligfaissuaf, OdåK Olsen. ske befolkning, det sikrer et omkost- ningsniveau, der tillader produktio- nen at udvikle sig til gavn for Grøn- land og dermed også til gavn for de grønlandske arbejdere. ORIENTERING VIGTIG — Havde de unge fra grønlænder- foreningen „Kalatdlit“ fået en orien- tering af samme omfang som f. eks. landsrådet og organisationerne i Grønland fik forud for vedtagelsen af fødestedskriteriet, ville de unge stu- Danmarkime avisine Kanigtukut ag- dlauserineKartarsimaKaoK nunavtme tjenestemandit pivdlugit inatsisigssa- mut sujunersut. kalåtdlit avalagsima- ssut jcavsit OKauseKartarsimå(put su- me inungorsimaneK igdlersordlugo a- kerdleralugulunit. OKatdlinermut ta- matumunga atatitdlugo årKigssuissoK Jørgen Felbo, Berlingske Tidende, o- KaloKateKarsimavoK kalåtdlinik pi- ngasunik akissugssauvfeKardluartu- nik, tåuko tamarmik OKauseKarsimav- dlutik G-60-ip akigssautitigut inger- dlatsinera igdlersordlugo. OKauseKar- tut tåssa GAS-ime sujuligtaissoK OdåK Olsen, Sisimiut, KNAPP-ip su- juligtaissua Mikael Heilmann, Manit- sok ama landsrådimut styrelsesrådi- mutdlo ilaussortaK Erik Egede, Nar- ssaK. — Kularingilara sume inungorsima- neK erKortoK pissariaKartordlo, OdåK Olsen OKarpoK. tamatuma isumang- naitdlisaivfigå kalåtdlit uvagut peKa- tigingnigssarput tamånalo isumang- naitdlisaivortaoK akit Kagfagpatdlå- nginigssanik tamatumunåkut niorKu- tigssiortoKarsinaulisavdlune nunavti- nut taimalo kalåtdlinut sulissartunut iluairutaussumik. navsuiåuneKarneK — avalagsimassut pCKatigigfiåne „Kalåtdlit“ine ilaussortaussut inusug- tut taimatut angnertutigissumik nav- suiåuneKarsimassugunik sordlo lands- råde navsuiåuneKarsimassoK sume i- nungorsimaneK akuerineKångikat- dlarmat, tauva Københavnime ilini- artut tamatuma isumå pasisimåsagu- naraluarpåt kalåtdlitdlo sulissartut aulisartutdlo kalåtdlitdlume avdiat peKatigiumasimåsagunaraluardlugit. tamatumane kalåtdlit tamarmik su- junigssåt pineKarnoK, OdåK Olsen na- ngigpoK. isumagångilanga kalåtdlit i- liniartut akissugssåussutsimik misigi- simassut piumassarisinéusagåt avdla- ningarnit angnerussumik pineKarnig- ssartik. Kalåtdlit-nunat tamavta suliagssa- rårput. (tamatumane uvagut kalåliu- ssugut piarérsimassariaKarpugrut au- lajangersimassariaKardlutalo ikiunig- ssavtinut, nautsorssutigivdluarsmau- gavtigo aningaussanik akuerssissartut sulinivtine tapersersusagåtigut. ka- låtdlit tamatumane ikiunigssåt ami- gautaussariaKångilaK. inemeKarérsoK KNAPP-ip sujuligtaissua Mikael Heilmann G-60-ime atautsimikiardlu- ne KøbenhavnimitoK isumaKarpoK a- kigssarsiortut ilåinait KagfagtineKå- sagpata, tamåna kingunesarumårtOK avdiat åma Kagfangnigssamik piuma- ssaKalerneranik. —tamatuma ajoKusertugssauvå nu- navtme tunissagssiomeK, Mikael Heilmann nangigpoK, tamånalo auli- sartunit akuerssorneKarsmåungilaK. aulisartut isumåt maligdlugo kalåt- dlit tamarmik måna peKatigigtaria- Karput tunissagssiornerup pitsauner- påmik ingerdlåneKarnigssånik kig- sautigissaussoK anguniardlugo. kikut tamarmik danskisut akigssauteKali- sagpata niorKutigssiornerup agdliar- tomigsså aseromeKåsaoK. kisiéne soruname nautsorssutigår- put erKarsautit tamåko malingniarne- Karnerat kingornamut nagsataKaru- Fiskernes formand, aulisartut sujuligtai- ssuat Mikael Heilmann. mårtoK nunavtme sujumukarnermik taimalo kalåtdlit' tamarmik atugarig- sårnerulernerånik akigssarsiaKarne- rulernerénigdlo. — ersserKigsaraiarpara tamåko aku- erineKarérsutut inerneKarérsututdlo isumaKarfigigavtigik, aulisartutdlo a- kornåne nalunginavtigo nunavtine a- kigssarsiat pivdlugit migssingerser- sut uvdlumikut aulisamerup pissa- riaKartitsineranut nåpertutussoK, Mi- kael Heilmannip OKautsine naggaser- pai. ingmikut nåmik landsrådimut styrelsesrådimutdlo i- laussortaK Erik Egede akigssautit fra et fåreholderområde og som fri erhverver sige, at vi helt og fuldt blandt grønlandske bønder går ind for de nye linier, der lægger vægten på at gøre Grønland økonomisk selv- hjulpen, så langt landsdelens forhold gør det muligt. Vi har ingen trang til at føre en separatpolitik i disse spørgsmål, vi ønsker tværtimod at yde vort bidrag til det fælles grønlandske bidrag i disse år, sådan at der kan skabes en bæredygtig produktion til gavn for hele den grønlandske befolkning. Hvis folketingsudvalget, der nu er i arbejde, kan finde et brugbart al- ternativ til fødestedskriteriet, vil vel hverken fiskere, arbejdere eller fåre- holdere vende sig imod det. Men kra- vet må være, at et eventuelt krite- rium tager alle de hensyn til Grøn- lands produktionsapparat, som føde- stedskriteriet tager. Vi ønsker ikke Grønlands fremtid undermineret af nogen kortsynet for- anstaltning, slutter Erik Egede. pivdlugit G-60-ip sujunersutånut ta- persersuinerpåt ilagåt. ardlaleriardlu- ne OKauseKartarsimavoK nunavtme ineriartornerme kalåtdlit åma pigdlé- Kataunigssåt pissariaKartoK. Erik Ege- de Kujatåne savautigdlit sivnissoråt. akigssautinut tungatitdlugo savautig- dlit isumåt Erik Egedep OKautigå: — savauteKarfiussunit landsrådi- mut ilaussortanut nangminerssordlu- nilo inutigssarsiortutut ouautigi- lara kalåtdlit naussorigsaissut a- kornåne akuerssordluinarigput nu- navta ingminut ikiulernigssånik er- Karsaut, tåssa nunavta pisinautitsine- ra nåpertordlugo. tamåko pivdlugit ingmikut nunavtine politikimik inger- dlatsinigssamik norKåissuteKångila- gut, kigsautigårputdle ikiuteKamig- ssarput nunavtinut atautsimut ikiu- taussunut ukiune måkunane, taimai- livdlune niorKutigssiorneK ingminut pugtagsinaussoK kalåtdlinutdlo tama- nut iluaKutaussoK pilersineKarsinaor- Kuvdlugo. folketingime udvalge måna sulissoK sume inungorsimanermut taortigssa- mik avdlamik atorsinaussumik nav- ssåsagpat tamåna aulisartut, sulissar- tut savautigdlitdlunit akerdlerisagu- nångilåt. piumassarissariaKarpordle nunavtine niorKutigssiornerup tamar- me nautsorssutigineKarnigsså, sordlu- me tamåna sume inungorsimaneK piv- dlugo aulajanginerme pineKartoK. kigsautigingilarput ungåinaK issigi- neK maligdlugo ånriniarnikut nunav- ta sujunigssåta akornuserneKarnigsså, Erik Egedep OKautsine naggaserpai. Fåreholdernes repræsentant, savautig- dlit sivnissuat, Erik Egede. imialåt minutimut Kalagtartut igfiat ivit Kernerfut navguférKat KapussiårKat MINUT-ØLLEBRØD Rugbrød RUGBRØD SKIBSBRØD SKIBSKIKS Rijsttafel Lige ved Rundetårn ligger en forretning, som der ikke findes magen til i hele Europa — et helt stormagasin for kulinariske spe- cialiteter. Her er tusindvis af lækre ting, f. eks: Bambusskud, Kinesisk soya, Kærlighedsfrugter, Kinesisk in- gefær, Chutney, Tabasco og Chil- lie sovs, Frølår, Snegle, Ravioli, Palmemarv, syltede Figner, Ta- malas, gule Komquats, røde Gua- vas, hvide Ferskner, henkogte Vindruer, over 100 forskellige krydderier og alt tilbehør til Rijsttafel og andre eksotiske ret- ter. Det kulinariske Stormagasin Købmagergade 55, København K. TIL JAGT . FISKERI OG TRANSPORT Over 50 års erfaring i produktion af på- hængsmotorer garanterer for EVINRUDE’s gennemtænkte konstruktion. Der er 14 størrelser fra 3—90 hk. EVINRUDE påhængsmotorer modstår den hårdeste saltvandstæring. Alle undervands- dele er af rustfrit stål. Alle drivaksellejer er belagt med hårdt chrom. 2 års garanti. Altid reservedele på lager. 3 hk fra kr. 1100,- 28 - - - 4150,- 57* - - - 2120,- 40 - - - 4800,- 97* - - - 2970,- 60 - - - 7135,- 15 - - - 3145,- 75 - - - 8225,- 18 - - - 3400,- 90 - - - 10.025,- excl. oms. autdlainiarnermut, aulisarnermut agssartuinermutdlo ukiut 50 sivnerdlugit misiligtagkat ttingavigalugit EVINRUDE tatigissagssauvdlualersimavoK atortue tamarmik erKarsautigiv- dluagaungmata. åssiglngitsunik såkortiissusigdllt 14-iuput 3—90 hk-gdlit. motorit ikdtagkat EVINRUDE taratsumut akifltQput. Imap iluamtugssartal tamarmik sisåuput månger to miner: ajortut. drivakselléjé chromimit mångertumit sanåuput. ukiut mardluk ugpernaKusigauvoK. kingorårtigssat tamarmik pigineicarput. Forhandles overalt på Grønland — Kalåtdlit-nunat tamåkerdlugo pineicarsinåuput Skriv efter brochure — brochurenik piniarniarit Axel Ketner København OLES Autoriseret forhandler af VAREHUS EVINRUDE GODTHÅB Reparationer udføres 7

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.