Atuagagdliutit - 06.05.1964, Page 7

Grønlands fremtid skal ikke
undermineres af kortsynethed
Tre fremtrædende grønlændere udtaler sig om nødvendig-
heden af, at grønlænderne må yde deres bidrag til en sund
udvikling i Grønland med det formål at skabe en bæredygtig
produktion i landsdelen.
Aviserne i Danmark har i den se-
nere tid skrevet en del om lovforsla-
get til en ny grønlandsk tjeneste-
mandslov. Der har også været flere
udtalelser fremme fra grønlænderne
i Danmark for eller imod fødesteds-
kriteriet. I forbindelse med debatten
°m Grønland har redaktør Jørgen
Felbo, Berlingske Tidende, haft sam-
taler med tre grønlændere i ansvars-
fulde poster, som alle har udtalt sig
til fordel for G-60’s lønpolitik. De
tre er formanden for GAS, OdaK Ol-
sen, Holsteinsborg, formanden for
KNAPP, Mikael Heilmann, Sukker-
toppen, og medlem af landsrådet og
styrelsesrådet, Erik Egede, NarssaK.
— Jeg er overbevist om, at føde-
stedskriteriet er rigtigt og nødven-
•fifft, udtaler OdaK Olsen. Det sikrer,
at vi står solidariske i den grønland-
DIREKTE
MUSIK
IMPORT
ESBJERG HARMONIKA-SERVICE
KONGENSGADE 90 - TELEFON 3309
derende i København have forstået
ideen bedre og have nok erklæret sig
solidariske med de grønlandske ar-
bejdere og fiskere og den øvrige
grønlandske befolkning.
Det gælder jo fremtiden for hele
befolkningen i Grønland, fortsætter
OdaK Olsen. Jeg tror ikke, at an-
svarsbevidste unge studerende grøn-
lændere vil kræve mere for sig
selv, end hvad der kan ydes til be-
folkningen.
Grønland er jo vor fælles opgave.
Vi må i den situation som grønlæn-
dere være rede til og indstillet på at
yde vort bidrag, idet vi trygt regner
med, at de bevilgende myndigheder
vil bistå os i vort arbejde. Grønlæn-
dernes bidrag i dette arbejde må
ikke mangle.
AFSLUTTET OG GODKENDT
KNAPP’s formand Mikael Heil-
mann, der var til forhandling i G-60
i København, var af den opfattelse,
at isoleret lønfremgang for en spe-
ciel gruppe vil fremkalde krav fra
andre grupper.
— Det vil skade produktionen i
Grønland, fortsætter Mikael Heil-
mann, og dette vil ikke kunne accep-
teres af fiskerne. Efter fiskernes me-
ning må hele den grønlandske be-
folkning hu stå solidarisk bag ønsket
om, at produktionen får de bedst mu-
lige kår til udvikling. Danske lønnin-
ger til alle ville ødelægge produktio-
nens vækstmuligheder.
Men naturligvis regner vi med, at
netop en efterleven af disse tanker
på længere sigt vil bringe fremgang
til Grønland og dermed øget levefod
og indtjening til hele det grønlandske
samfund.
— Jeg vil understrege, at vi be-
tragter disse ting som vedtagne og
og afsluttede og godkendt, og at vi
blandt fiskerne ved, at skitsen til
indkomstdannelsen i Grønland er i
overensstemmelse med behovet i fi-
skeriet i dag, slutter Mikael Heil-
mann.
'''"''f

Redaktør, årKigssuissoK Jørgen Felbo.
INGEN SEPARATPOLITIK
Landsrådsmedlem og medlem af
styrelsesrådet, Erik Egede, er en af
de varmeste fortalere for G-60’s løn-
skitse. Han har ved adskillige lej-
ligheder udtalt sig om nødvendighe-
den af, at grønlænderne også må
være villige til at give ofre til ud-
viklingen i Grønland. Erik Egede re-
præsenterer fåreholderne i Sydgrøn-
land. Om fåreholdernes synspunkt i
lønproblemet udtaler Erik Egede:
— Lad mig som landsrådsmedlem
sujunigssaK akornusigåusångilaic
ungåinaK issigalune åridnikut
kalåtdlit pingåruteicartut pingasut oicauseKartut nunavtine
iluamersumik ineriartomermut kalåtdlit ikiuteKamigssåta pi-
ssariaicarneranik, ingminut pugtagsinaussumik niorKutigssiu-
lersinaunigssaK sujunertaralugo
Arbejdernes formand, sulissartut suju-
ligfaissuaf, OdåK Olsen.
ske befolkning, det sikrer et omkost-
ningsniveau, der tillader produktio-
nen at udvikle sig til gavn for Grøn-
land og dermed også til gavn for de
grønlandske arbejdere.
ORIENTERING VIGTIG
— Havde de unge fra grønlænder-
foreningen „Kalatdlit“ fået en orien-
tering af samme omfang som f. eks.
landsrådet og organisationerne i
Grønland fik forud for vedtagelsen af
fødestedskriteriet, ville de unge stu-
Danmarkime avisine Kanigtukut ag-
dlauserineKartarsimaKaoK nunavtme
tjenestemandit pivdlugit inatsisigssa-
mut sujunersut. kalåtdlit avalagsima-
ssut jcavsit OKauseKartarsimå(put su-
me inungorsimaneK igdlersordlugo a-
kerdleralugulunit. OKatdlinermut ta-
matumunga atatitdlugo årKigssuissoK
Jørgen Felbo, Berlingske Tidende, o-
KaloKateKarsimavoK kalåtdlinik pi-
ngasunik akissugssauvfeKardluartu-
nik, tåuko tamarmik OKauseKarsimav-
dlutik G-60-ip akigssautitigut inger-
dlatsinera igdlersordlugo. OKauseKar-
tut tåssa GAS-ime sujuligtaissoK
OdåK Olsen, Sisimiut, KNAPP-ip su-
juligtaissua Mikael Heilmann, Manit-
sok ama landsrådimut styrelsesrådi-
mutdlo ilaussortaK Erik Egede, Nar-
ssaK.
— Kularingilara sume inungorsima-
neK erKortoK pissariaKartordlo, OdåK
Olsen OKarpoK. tamatuma isumang-
naitdlisaivfigå kalåtdlit uvagut peKa-
tigingnigssarput tamånalo isumang-
naitdlisaivortaoK akit Kagfagpatdlå-
nginigssanik tamatumunåkut niorKu-
tigssiortoKarsinaulisavdlune nunavti-
nut taimalo kalåtdlinut sulissartunut
iluairutaussumik.
navsuiåuneKarneK
— avalagsimassut pCKatigigfiåne
„Kalåtdlit“ine ilaussortaussut inusug-
tut taimatut angnertutigissumik nav-
suiåuneKarsimassugunik sordlo lands-
råde navsuiåuneKarsimassoK sume i-
nungorsimaneK akuerineKångikat-
dlarmat, tauva Københavnime ilini-
artut tamatuma isumå pasisimåsagu-
naraluarpåt kalåtdlitdlo sulissartut
aulisartutdlo kalåtdlitdlume avdiat
peKatigiumasimåsagunaraluardlugit.
tamatumane kalåtdlit tamarmik su-
junigssåt pineKarnoK, OdåK Olsen na-
ngigpoK. isumagångilanga kalåtdlit i-
liniartut akissugssåussutsimik misigi-
simassut piumassarisinéusagåt avdla-
ningarnit angnerussumik pineKarnig-
ssartik.
Kalåtdlit-nunat tamavta suliagssa-
rårput. (tamatumane uvagut kalåliu-
ssugut piarérsimassariaKarpugrut au-
lajangersimassariaKardlutalo ikiunig-
ssavtinut, nautsorssutigivdluarsmau-
gavtigo aningaussanik akuerssissartut
sulinivtine tapersersusagåtigut. ka-
låtdlit tamatumane ikiunigssåt ami-
gautaussariaKångilaK.
inemeKarérsoK
KNAPP-ip sujuligtaissua Mikael
Heilmann G-60-ime atautsimikiardlu-
ne KøbenhavnimitoK isumaKarpoK a-
kigssarsiortut ilåinait KagfagtineKå-
sagpata, tamåna kingunesarumårtOK
avdiat åma Kagfangnigssamik piuma-
ssaKalerneranik.
—tamatuma ajoKusertugssauvå nu-
navtme tunissagssiomeK, Mikael
Heilmann nangigpoK, tamånalo auli-
sartunit akuerssorneKarsmåungilaK.
aulisartut isumåt maligdlugo kalåt-
dlit tamarmik måna peKatigigtaria-
Karput tunissagssiornerup pitsauner-
påmik ingerdlåneKarnigssånik kig-
sautigissaussoK anguniardlugo. kikut
tamarmik danskisut akigssauteKali-
sagpata niorKutigssiornerup agdliar-
tomigsså aseromeKåsaoK.
kisiéne soruname nautsorssutigår-
put erKarsautit tamåko malingniarne-
Karnerat kingornamut nagsataKaru-
Fiskernes
formand,
aulisartut
sujuligtai-
ssuat
Mikael
Heilmann.
mårtoK nunavtme sujumukarnermik
taimalo kalåtdlit' tamarmik atugarig-
sårnerulernerånik akigssarsiaKarne-
rulernerénigdlo.
— ersserKigsaraiarpara tamåko aku-
erineKarérsutut inerneKarérsututdlo
isumaKarfigigavtigik, aulisartutdlo a-
kornåne nalunginavtigo nunavtine a-
kigssarsiat pivdlugit migssingerser-
sut uvdlumikut aulisamerup pissa-
riaKartitsineranut nåpertutussoK, Mi-
kael Heilmannip OKautsine naggaser-
pai.
ingmikut nåmik
landsrådimut styrelsesrådimutdlo i-
laussortaK Erik Egede akigssautit
fra et fåreholderområde og som fri
erhverver sige, at vi helt og fuldt
blandt grønlandske bønder går ind
for de nye linier, der lægger vægten
på at gøre Grønland økonomisk selv-
hjulpen, så langt landsdelens forhold
gør det muligt.
Vi har ingen trang til at føre en
separatpolitik i disse spørgsmål, vi
ønsker tværtimod at yde vort bidrag
til det fælles grønlandske bidrag i
disse år, sådan at der kan skabes en
bæredygtig produktion til gavn for
hele den grønlandske befolkning.
Hvis folketingsudvalget, der nu er
i arbejde, kan finde et brugbart al-
ternativ til fødestedskriteriet, vil vel
hverken fiskere, arbejdere eller fåre-
holdere vende sig imod det. Men kra-
vet må være, at et eventuelt krite-
rium tager alle de hensyn til Grøn-
lands produktionsapparat, som føde-
stedskriteriet tager.
Vi ønsker ikke Grønlands fremtid
undermineret af nogen kortsynet for-
anstaltning, slutter Erik Egede.
pivdlugit G-60-ip sujunersutånut ta-
persersuinerpåt ilagåt. ardlaleriardlu-
ne OKauseKartarsimavoK nunavtme
ineriartornerme kalåtdlit åma pigdlé-
Kataunigssåt pissariaKartoK. Erik Ege-
de Kujatåne savautigdlit sivnissoråt.
akigssautinut tungatitdlugo savautig-
dlit isumåt Erik Egedep OKautigå:
— savauteKarfiussunit landsrådi-
mut ilaussortanut nangminerssordlu-
nilo inutigssarsiortutut ouautigi-
lara kalåtdlit naussorigsaissut a-
kornåne akuerssordluinarigput nu-
navta ingminut ikiulernigssånik er-
Karsaut, tåssa nunavta pisinautitsine-
ra nåpertordlugo. tamåko pivdlugit
ingmikut nunavtine politikimik inger-
dlatsinigssamik norKåissuteKångila-
gut, kigsautigårputdle ikiuteKamig-
ssarput nunavtinut atautsimut ikiu-
taussunut ukiune måkunane, taimai-
livdlune niorKutigssiorneK ingminut
pugtagsinaussoK kalåtdlinutdlo tama-
nut iluaKutaussoK pilersineKarsinaor-
Kuvdlugo.
folketingime udvalge måna sulissoK
sume inungorsimanermut taortigssa-
mik avdlamik atorsinaussumik nav-
ssåsagpat tamåna aulisartut, sulissar-
tut savautigdlitdlunit akerdlerisagu-
nångilåt. piumassarissariaKarpordle
nunavtine niorKutigssiornerup tamar-
me nautsorssutigineKarnigsså, sordlu-
me tamåna sume inungorsimaneK piv-
dlugo aulajanginerme pineKartoK.
kigsautigingilarput ungåinaK issigi-
neK maligdlugo ånriniarnikut nunav-
ta sujunigssåta akornuserneKarnigsså,
Erik Egedep OKautsine naggaserpai.
Fåreholdernes repræsentant, savautig-
dlit sivnissuat, Erik Egede.

imialåt minutimut Kalagtartut
igfiat
ivit Kernerfut
navguférKat
KapussiårKat
MINUT-ØLLEBRØD
Rugbrød
RUGBRØD
SKIBSBRØD
SKIBSKIKS
Rijsttafel
Lige ved Rundetårn ligger en
forretning, som der ikke findes
magen til i hele Europa — et helt
stormagasin for kulinariske spe-
cialiteter. Her er tusindvis af
lækre ting, f. eks:
Bambusskud, Kinesisk soya,
Kærlighedsfrugter, Kinesisk in-
gefær, Chutney, Tabasco og Chil-
lie sovs, Frølår, Snegle, Ravioli,
Palmemarv, syltede Figner, Ta-
malas, gule Komquats, røde Gua-
vas, hvide Ferskner, henkogte
Vindruer, over 100 forskellige
krydderier og alt tilbehør til
Rijsttafel og andre eksotiske ret-
ter.
Det kulinariske
Stormagasin
Købmagergade 55, København K.
TIL JAGT . FISKERI OG TRANSPORT
Over 50 års erfaring i produktion af på-
hængsmotorer garanterer for EVINRUDE’s
gennemtænkte konstruktion.
Der er 14 størrelser fra 3—90 hk.
EVINRUDE påhængsmotorer modstår den
hårdeste saltvandstæring. Alle undervands-
dele er af rustfrit stål. Alle drivaksellejer
er belagt med hårdt chrom.
2 års garanti. Altid reservedele på lager.
3 hk fra kr. 1100,- 28 - - - 4150,-
57* - - - 2120,- 40 - - - 4800,-
97* - - - 2970,- 60 - - - 7135,-
15 - - - 3145,- 75 - - - 8225,-
18 - - - 3400,- 90 - - - 10.025,-
excl. oms.
autdlainiarnermut, aulisarnermut
agssartuinermutdlo
ukiut 50 sivnerdlugit misiligtagkat ttingavigalugit EVINRUDE
tatigissagssauvdlualersimavoK atortue tamarmik erKarsautigiv-
dluagaungmata. åssiglngitsunik såkortiissusigdllt 14-iuput 3—90
hk-gdlit.
motorit ikdtagkat EVINRUDE taratsumut akifltQput. Imap
iluamtugssartal tamarmik sisåuput månger to miner: ajortut.
drivakselléjé chromimit mångertumit sanåuput. ukiut mardluk
ugpernaKusigauvoK. kingorårtigssat tamarmik pigineicarput.
Forhandles overalt på Grønland — Kalåtdlit-nunat tamåkerdlugo pineicarsinåuput
Skriv efter brochure — brochurenik piniarniarit
Axel Ketner
København
OLES Autoriseret forhandler af
VAREHUS EVINRUDE
GODTHÅB
Reparationer udføres
7