Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 06.05.1964, Blaðsíða 16

Atuagagdliutit - 06.05.1964, Blaðsíða 16
UDENRIGS RIENTERING mmaxmt avdlanat tångassiimemgit Kennedy-runden: Et spil med høj indsats NYE PERSPEKTIVER FOR DET ØKONOMISKE SAMARBEJDE Af Mogens Bryde Bruxelles (RB-special) ir Den vestlige verden står foran en afgørende begivenhed: Åbningen af ★ Kennedy-runden. De omfattende told-forhandlinger, der går under dette ir navn, begyndte som planlagt den 4. maj i Geneve, og det er også blevet ir bekræftet, at forhandlings-parterne går til den store opgave med opti- ir misme. Hvis drøftelserne lykkes, vil en væsentlig del af verdenshandelen ir blive frigjort, og nye perspektiver for det internationale økonomiske sam- ir arbejde vil åbnes. Dersom forhandlingerne slår fejl, bliver udviklingen sat ir mange år tilbage. Kennedy-rundens betydning kan bedst vurderes af eftertiden, men det kan allerede nu slås fast, at der er tale om et spil med høj indsats. Præ- sident Kennedy vidste godt hvilke vanskeligheder og hvilke muligheder der ville dukke op, da han fremlagde sit forslag om fuldmagt til vidtgående told-nedskæringer for kongressen. Det var den såkaldte „Trade expan- sion act“. Indtil da havde det været nødvendigt med langtrukne forhand- linger om hver enkel toldsats, men Kennedy ville skære igennem det hele og åbne muligheder for en virkelig effektiv lettelse af handelen. SAMARBEJDSVILJEN PRØVES Noget sådant foregår ikke uden problemer, og det var Kennedy klar over. Derfor var hans lovforslag, som førte til Kennedy-runden, en virkelig udfordring. Nu skulle det vise sig, mente han, om de vestlige lande ville videreføre samarbejde på handelens område og fjerne handels- skrankerne i vidt omfang. I flere måneder har told-eksperter siddet begravet i papirer i Geneve, Bruxel- les, Washington, Paris, Bonn, London og andre steder for at finde et grundlag for realitets-forhandlinger. Det er hidtil ikke lykkedes, men det betyder ikke, at forhandlingerne på forhånd er dømt til at slå fejl. Det fortæller blot, at problemerne er overordentlig store, og at der kan gå lang tid, før der opnås enighed. Man må have klart for sig, at for bare nogle få år siden var de fleste lande i vesten beskyttet af høje toldmure og andre handelsskranker. Denne indadvendte tendens er man i færd med at fjerne sig fra gennem opret- telsen af det europæiske frihandels- område EFTA og Fællesmarkedet. Men det er ikke gjort på en dag at komme bort fra det gamle komplice- rede system. Et af de væsentlige stridspunkter er højden af toldmurene. De forenede Stater har en temmelig forskelligartet beskyttelse med mange toldfrie varer og mange toldsatser på 40—50 pct. el- ler mere. I Fællesmarkedet er told- muren derimod helt jævn, og det samme gælder de fleste lande i EFTA. Oprindelig var det meningen, at told- satserne under Kennedy-runden skulle skæres ned med 50 pct., det vil sige det maksimum, som præsident Ken- nedy havde fået kongressens fuld- magt til, men det blev hurtigt klart, at det ville være nødvendigt med mange undtagelser. En halvering af de meget høje amerikanske toldsatser ville ikke i alle tilfælde betyde et åbent marked for udenlandsk kon- kurrence, mens en halvering af told- satserne i Europa som regel ville være ensbetydende med en fuldstæn- dig ophævelse af beskyttelsen. KRAV OM STØRRE AMERIKANSK TOLDNEDSÆTTELSE Fra Fællesmarkedets siide blev det derfor krævet, at de amerikanske sat- ser dkulle nedsættes mere end de europæiske. For nydJig foreslog Fæl- lesmarkedets kommission, at man skulle forhandle efter følgende sy- stem: Hvis folden ipå en bestemt vare i De forenede Stater er dobbelt iså høj som i Europa, og hvis afstanden mellem de to satser er mindst 10 points, er der tale om en såkaldt „be- tydelig itoldforskel“, som kræver sær- behandling. I så tilfælde skulle den hiøje sats nedsættes med f. eks. 50 pct. og den lave med kun 25 pct. De for- enede Stater har fremsat et m odfor- slag, men har samtidig oplyst, at det ville igå med til at drøfte Fællesmar- kedets forslag som et alternativ. Der er samtidlig enighed om, at man ikke i alle tilfælde kam arbejde ud fra så automatiske regler. Der kan være spe- KRINOLINE Eau de Cologne . Parfume -det er en duft A S M. AARSLEFF & CO. LEVERANDØR TIL DET KG L. DANSKE HOF Bolignød i London Ikke alene vi kræver flere boliger, også londonerne har det samme problem. For- leden besluttede et helt boligkvarters be- boere, 426 familier i alt, at danne et de- monstrationstog og opsøge både dronnin- gen og boligministeren for at forelægge deres problem. Men London er en stor by, og da skridtene blev mange og sulten stor, gjorde man holdt på et passende fortov, hvor man så indtog en lille forfriskning for at bevare kampånden usvækket. cielle hensyn at 'tage, særlig til lande, som ligger uden for de to magt- blokke, Fællesmarkedet og De for- enede Stater, isom kommer til at do- minere forhandlingerne. SPECIELLE REGLER Eksperter har under forberedel- serne fundet ud af, at nogle lande vil få vanskeligheder, hvis man ikke indfører specielle regler. Der findes en række tilfælde, hvor De forenede Stater har en meget høj told på en bestemt vare og Fælles- markedet en nok så lav told, så at den automatiske regel om større nedskæring af den høje told skulle træde i kraft. Men De forenede Stater har ikke nogen større han- delsmæssig interesse i disse varer, da landet ikke er hovedleverandør til Fællesmarkedet. Det er der- imod andre lande, som er interes- seret i, at Fællesmarkedet ikke slipper med at nedsætte tolden med en mindre sats end De for- enede Stater. Fra Fællesmarkedets side er det blevet besluttet, at der i nær fremtid skal optages direkte kontakt med de europæiske lande, som ikke er tilslut- tet Fællesmarkedet, for at man kan finde frem til de særlige vanskelig- heder og ønsker, disse lande måtte have. Fællesmarkedet har dermed til- kendegivet, at det ikke ønsker at be- grænse Kennedy-runden til De for- enede Stater og Fællesmarkedet. LANGVARIGE FORHANDLINGER Ingen venter, at Kennedy-runden skal give hurtige og bemærkelses- værdige resultater. Tre medlemmer af Fællesmarkedets kommission, Sicco Mansholt, Jean Rey og Robert Mar- jolin, var for nylig i Washington til indledende samtaler med amerikan- Londonime igdlugssaileKineK uvagut kisivta igdlugssailcKingilagut lon- donimiut ama taimatut ajornartorsiuteKar- put. igdlonarfigssfip ingmikortuisa ilane najugagdlit ilaautarit 426 ivsåinak isuma- tårsimåput ingerdlaorniardlutik kunger- tik igdlokarnermutdlo ministerertik or- ningniardlugit, igdloaarfigssuardle ange- Kingmat avKutåne kåleramik maungåinak igsåvdlutik nerritutut åssilinekarsimåput. ske regerings-repræsentanter. Det fremgik af deres udtalelser, at Ken- nedy-runden sandsynligvis vil vare mindst halvandet år. Varigheden spil- ler dog mindre rolle, når blot det endelige resultat bliver godt. Det er blevet nævnt, at hvis Ken- nedy-runden lykkes fuldt ud, vil det ikke være så afgørende, om Storbi- tannien, Danmark og Norge ikke bli- ver medlemmer af Fællesmarkedet. Det er næppe rigtigt at ræsonnere på den måde. Det afgørende er ikke, om der gennemføres aftaler om betyde- lige lettelser i verdenshandelen, men om de vestlige lande kan finde et fælles eksistens-grundlag og en fæl- les politisk holdning. Det vil sige, at man må bygge videre på det, der allerede er skabt. Fællesmarkedet har vist sig så levedygtigt, at det må an- ses for at være kernen andre lande kan gruppere sig om. Et godt udfald af Kennedy-runden kan derfor give den psykologiske baggrund for en udvidelse af Fælles- markedet med Storbritannien, Dan- mark og Norge, måske også Østrig, som fuldgyldige medlemmer, og Sve- rige og Schweiz som associerede. Denne gruppedannelse kan før eller senere finde sammen med De fore- nede Stater i et atlantisk partnerskab. Hvis på den anden side Kennedy- runden skulle mislykkes, må man be- tragte det som sikkert, at de europæi- ske og selvsagt også de atlantiske in- tegrations-bestræbelser vil få et knæk. I De forenede Stater er der in- gen naturlig forståelse for nødvendig- heden at et intimt samarbejde med Europa, og et nederlag i Kennedy- runden kan derfor blive en støtte for de kræfter i De forenede Stater, som ønsker en begrænset amerikansk medvirken i Europa. cm 9KIIVIQRP IQFR OULOIxl Ilion CUOl. li Er vejret dårligt - humøret sløjt — så flyv på ferie med Aero-Lloyd! GARDASØEN ........................ fra 398 ØSTRIG ............................ fra 595 MALLORCA .......................... fra 595 RHODOS ............................ fra 695 KANARISKE ØER ..................... fra 845 SICILIEN .......................... fra 895 GRÆKENLAND ........................ fra 1360 NORDAFRIKA......................... fra 1735 ÆGYPTEN ........................... fra 1750 GRØNLAND .......................... fra 2200 Få nærmere oplysninger hos Si, AERO-LLOYD Skf. Pedersfr. 38, København K, Telefon Ml 4008 — Ml 3890 s/LO'fV Åbent 9—17, torsdag fil 18, lørdag 9—14 og søndag 14—16 ^- Medlem af Dansk Rejsebureau Forbund Skal der være fest så skriv til os! Leverandør fil Scf. Georgs Gilderne Skriv efter brochure! Vi kan levere alt, om det er forenings-, havne- eller anden fest. De kan købe næsten, hvad De har lyst til. F. eks. har vi alle slags varer til TOM- BOLAER. Disse kan bestilles efter vore specielle tombolalister. Yderligere har vi ROULET, LYKKEHJUL, SKYDEBANE, RINGSPIL, PILEKAST og FISKEDAM og dertil hørende varer. Ligeledes ANDESPIL, LEGETØJ til juletræsfester, HUER, HATTE, SPØG og SKÆMT til nytårsfester. Skal De have basar i vinter? Bestil varerne til basaren i god tid, inden isen lægger til. Afregning efter afholdelse af basaren. For foreninger afregning efter festen. Ballin & Co. BADSTUESTRÆDE 15 KØBENHAVN K. 16

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.