Atuagagdliutit - 06.05.1964, Síða 16

UDENRIGS
RIENTERING
mmaxmt avdlanat tångassiimemgit
Kennedy-runden:
Et spil med høj indsats
NYE PERSPEKTIVER FOR DET ØKONOMISKE
SAMARBEJDE
Af Mogens Bryde
Bruxelles (RB-special)
ir Den vestlige verden står foran en afgørende begivenhed: Åbningen af
★ Kennedy-runden. De omfattende told-forhandlinger, der går under dette
ir navn, begyndte som planlagt den 4. maj i Geneve, og det er også blevet
ir bekræftet, at forhandlings-parterne går til den store opgave med opti-
ir misme. Hvis drøftelserne lykkes, vil en væsentlig del af verdenshandelen
ir blive frigjort, og nye perspektiver for det internationale økonomiske sam-
ir arbejde vil åbnes. Dersom forhandlingerne slår fejl, bliver udviklingen sat
ir mange år tilbage.
Kennedy-rundens betydning kan
bedst vurderes af eftertiden, men det
kan allerede nu slås fast, at der er
tale om et spil med høj indsats. Præ-
sident Kennedy vidste godt hvilke
vanskeligheder og hvilke muligheder
der ville dukke op, da han fremlagde
sit forslag om fuldmagt til vidtgående
told-nedskæringer for kongressen.
Det var den såkaldte „Trade expan-
sion act“. Indtil da havde det været
nødvendigt med langtrukne forhand-
linger om hver enkel toldsats, men
Kennedy ville skære igennem det hele
og åbne muligheder for en virkelig
effektiv lettelse af handelen.
SAMARBEJDSVILJEN
PRØVES
Noget sådant foregår ikke uden
problemer, og det var Kennedy klar
over. Derfor var hans lovforslag,
som førte til Kennedy-runden, en
virkelig udfordring. Nu skulle det
vise sig, mente han, om de vestlige
lande ville videreføre samarbejde på
handelens område og fjerne handels-
skrankerne i vidt omfang. I flere
måneder har told-eksperter siddet
begravet i papirer i Geneve, Bruxel-
les, Washington, Paris, Bonn, London
og andre steder for at finde et
grundlag for realitets-forhandlinger.
Det er hidtil ikke lykkedes, men det
betyder ikke, at forhandlingerne på
forhånd er dømt til at slå fejl. Det
fortæller blot, at problemerne er
overordentlig store, og at der kan gå
lang tid, før der opnås enighed. Man
må have klart for sig, at for bare
nogle få år siden var de fleste lande
i vesten beskyttet af høje toldmure
og andre handelsskranker. Denne
indadvendte tendens er man i færd
med at fjerne sig fra gennem opret-
telsen af det europæiske frihandels-
område EFTA og Fællesmarkedet.
Men det er ikke gjort på en dag at
komme bort fra det gamle komplice-
rede system.
Et af de væsentlige stridspunkter er
højden af toldmurene. De forenede
Stater har en temmelig forskelligartet
beskyttelse med mange toldfrie varer
og mange toldsatser på 40—50 pct. el-
ler mere. I Fællesmarkedet er told-
muren derimod helt jævn, og det
samme gælder de fleste lande i EFTA.
Oprindelig var det meningen, at told-
satserne under Kennedy-runden skulle
skæres ned med 50 pct., det vil sige
det maksimum, som præsident Ken-
nedy havde fået kongressens fuld-
magt til, men det blev hurtigt klart,
at det ville være nødvendigt med
mange undtagelser. En halvering af
de meget høje amerikanske toldsatser
ville ikke i alle tilfælde betyde et
åbent marked for udenlandsk kon-
kurrence, mens en halvering af told-
satserne i Europa som regel ville
være ensbetydende med en fuldstæn-
dig ophævelse af beskyttelsen.
KRAV OM STØRRE
AMERIKANSK
TOLDNEDSÆTTELSE
Fra Fællesmarkedets siide blev det
derfor krævet, at de amerikanske sat-
ser dkulle nedsættes mere end de
europæiske. For nydJig foreslog Fæl-
lesmarkedets kommission, at man
skulle forhandle efter følgende sy-
stem: Hvis folden ipå en bestemt vare
i De forenede Stater er dobbelt iså
høj som i Europa, og hvis afstanden
mellem de to satser er mindst 10
points, er der tale om en såkaldt „be-
tydelig itoldforskel“, som kræver sær-
behandling. I så tilfælde skulle den
hiøje sats nedsættes med f. eks. 50 pct.
og den lave med kun 25 pct. De for-
enede Stater har fremsat et m odfor-
slag, men har samtidig oplyst, at det
ville igå med til at drøfte Fællesmar-
kedets forslag som et alternativ. Der
er samtidlig enighed om, at man ikke
i alle tilfælde kam arbejde ud fra så
automatiske regler. Der kan være spe-
KRINOLINE
Eau de Cologne . Parfume
-det er
en
duft
A S M. AARSLEFF & CO.
LEVERANDØR TIL DET KG L. DANSKE HOF
Bolignød i London
Ikke alene vi kræver flere boliger, også
londonerne har det samme problem. For-
leden besluttede et helt boligkvarters be-
boere, 426 familier i alt, at danne et de-
monstrationstog og opsøge både dronnin-
gen og boligministeren for at forelægge
deres problem.
Men London er en stor by, og da
skridtene blev mange og sulten stor,
gjorde man holdt på et passende fortov,
hvor man så indtog en lille forfriskning
for at bevare kampånden usvækket.
cielle hensyn at 'tage, særlig til lande,
som ligger uden for de to magt-
blokke, Fællesmarkedet og De for-
enede Stater, isom kommer til at do-
minere forhandlingerne.
SPECIELLE REGLER
Eksperter har under forberedel-
serne fundet ud af, at nogle lande
vil få vanskeligheder, hvis man
ikke indfører specielle regler. Der
findes en række tilfælde, hvor De
forenede Stater har en meget høj
told på en bestemt vare og Fælles-
markedet en nok så lav told, så at
den automatiske regel om større
nedskæring af den høje told skulle
træde i kraft. Men De forenede
Stater har ikke nogen større han-
delsmæssig interesse i disse varer,
da landet ikke er hovedleverandør
til Fællesmarkedet. Det er der-
imod andre lande, som er interes-
seret i, at Fællesmarkedet ikke
slipper med at nedsætte tolden
med en mindre sats end De for-
enede Stater.
Fra Fællesmarkedets side er det
blevet besluttet, at der i nær fremtid
skal optages direkte kontakt med de
europæiske lande, som ikke er tilslut-
tet Fællesmarkedet, for at man kan
finde frem til de særlige vanskelig-
heder og ønsker, disse lande måtte
have. Fællesmarkedet har dermed til-
kendegivet, at det ikke ønsker at be-
grænse Kennedy-runden til De for-
enede Stater og Fællesmarkedet.
LANGVARIGE
FORHANDLINGER
Ingen venter, at Kennedy-runden
skal give hurtige og bemærkelses-
værdige resultater. Tre medlemmer af
Fællesmarkedets kommission, Sicco
Mansholt, Jean Rey og Robert Mar-
jolin, var for nylig i Washington til
indledende samtaler med amerikan-
Londonime igdlugssaileKineK
uvagut kisivta igdlugssailcKingilagut lon-
donimiut ama taimatut ajornartorsiuteKar-
put. igdlonarfigssfip ingmikortuisa ilane
najugagdlit ilaautarit 426 ivsåinak isuma-
tårsimåput ingerdlaorniardlutik kunger-
tik igdlokarnermutdlo ministerertik or-
ningniardlugit, igdloaarfigssuardle ange-
Kingmat avKutåne kåleramik maungåinak
igsåvdlutik nerritutut åssilinekarsimåput.
ske regerings-repræsentanter. Det
fremgik af deres udtalelser, at Ken-
nedy-runden sandsynligvis vil vare
mindst halvandet år. Varigheden spil-
ler dog mindre rolle, når blot det
endelige resultat bliver godt.
Det er blevet nævnt, at hvis Ken-
nedy-runden lykkes fuldt ud, vil det
ikke være så afgørende, om Storbi-
tannien, Danmark og Norge ikke bli-
ver medlemmer af Fællesmarkedet.
Det er næppe rigtigt at ræsonnere på
den måde. Det afgørende er ikke, om
der gennemføres aftaler om betyde-
lige lettelser i verdenshandelen, men
om de vestlige lande kan finde et
fælles eksistens-grundlag og en fæl-
les politisk holdning. Det vil sige, at
man må bygge videre på det, der
allerede er skabt. Fællesmarkedet har
vist sig så levedygtigt, at det må an-
ses for at være kernen andre lande
kan gruppere sig om.
Et godt udfald af Kennedy-runden
kan derfor give den psykologiske
baggrund for en udvidelse af Fælles-
markedet med Storbritannien, Dan-
mark og Norge, måske også Østrig,
som fuldgyldige medlemmer, og Sve-
rige og Schweiz som associerede.
Denne gruppedannelse kan før eller
senere finde sammen med De fore-
nede Stater i et atlantisk partnerskab.
Hvis på den anden side Kennedy-
runden skulle mislykkes, må man be-
tragte det som sikkert, at de europæi-
ske og selvsagt også de atlantiske in-
tegrations-bestræbelser vil få et
knæk. I De forenede Stater er der in-
gen naturlig forståelse for nødvendig-
heden at et intimt samarbejde med
Europa, og et nederlag i Kennedy-
runden kan derfor blive en støtte for
de kræfter i De forenede Stater, som
ønsker en begrænset amerikansk
medvirken i Europa.
cm 9KIIVIQRP IQFR
OULOIxl Ilion CUOl. li
Er vejret dårligt - humøret sløjt —
så flyv på ferie med Aero-Lloyd!
GARDASØEN ........................ fra 398
ØSTRIG ............................ fra 595
MALLORCA .......................... fra 595
RHODOS ............................ fra 695
KANARISKE ØER ..................... fra 845
SICILIEN .......................... fra 895
GRÆKENLAND ........................ fra 1360
NORDAFRIKA......................... fra 1735
ÆGYPTEN ........................... fra 1750
GRØNLAND .......................... fra 2200
Få nærmere oplysninger hos
Si, AERO-LLOYD
Skf. Pedersfr. 38, København K, Telefon Ml 4008 — Ml 3890
s/LO'fV Åbent 9—17, torsdag fil 18, lørdag 9—14 og søndag 14—16
^- Medlem af Dansk Rejsebureau Forbund
Skal der
være
fest
så skriv
til os!
Leverandør fil
Scf. Georgs Gilderne
Skriv efter brochure!
Vi kan levere alt, om det er forenings-,
havne- eller anden fest. De kan købe
næsten, hvad De har lyst til.
F. eks. har vi alle slags varer til TOM-
BOLAER. Disse kan bestilles efter vore
specielle tombolalister.
Yderligere har vi
ROULET, LYKKEHJUL, SKYDEBANE,
RINGSPIL, PILEKAST og FISKEDAM
og dertil hørende varer.
Ligeledes ANDESPIL, LEGETØJ til
juletræsfester, HUER, HATTE, SPØG
og SKÆMT til nytårsfester.
Skal De have basar i vinter?
Bestil varerne til basaren i god tid,
inden isen lægger til.
Afregning efter afholdelse af basaren.
For foreninger afregning efter festen.
Ballin & Co.
BADSTUESTRÆDE 15
KØBENHAVN K.
16