Atuagagdliutit - 06.05.1964, Blaðsíða 25

men og lod sig på- og afklæde, som
andre filmshelte, mens deres med-
hjælpere slæbte rundt med mod-
vægtsklodser af bly og andre mærke-
lige ting, gik det nogenlunde, men
såsnart man begyndte at skrue det
runde gittervindue foran ansigtet
fast, blev der ballade.
Det er der jo ikke noget at sige til,
da det vist hos de allerfleste dykkere
foresvæver en forestilling om, at
vand er noget væmmeligt noget, hvis
det ikke i forvejen er tilsat både malt
og humle og har undergået en vis
gæringsproces.
Naturligvis er dykkernes arbejde ri-
sikabelt, tikke mindst, hvis han også
skal ned under vandet, og det kan
være svært at finde ud af både den
rigtige luftblanding og hvor megen
modvægt, der skal til, hvis man ikke
i forvejen har nogen føling med, hvor
meget flydende ballast, der er taget
indenbords.
De arme ingeniører, som forestod
byggeriet, og som man til enhver tid
kunne se løbe rundt med tegnlinger
eller blåtryk, var hjælpeløse og fuldt
afhængige af dykkerne, mens de
trippede rundt inde på stranden og
løftede fødderne, som en kat, der har
trådt i en vandpyt.
Herfra var de vidner til de mange
begyndervanskeligheder, hvor dyk-
kerne simpelthen sank som sten eller
lå og flød rundt med rumpen i vand-
skorpen, som ænderne derhjemme i
parken, der jo også, uden de mange
forskellige slags løntillæg, bjerger
sig føden.
Først skulle der på havnebunden
sprænges en slags rende, hvor en-
derne af de svære kaj pæle skulle fast-
gøres, men renden blev i første om-
gang til en vældig undersøisk bjerg-
kløft, som igen måtte fyldes delvis
op, efter gennem mange måneder at
være blevet forsvarligt renset.
Men der var jo også klipper nok at
tage af her, hvor indlandsisen ikke
alle steder rækker helt ud til kysten,
og eksplosionerne bragede fra mor-
gen til aften, så selv de mest over-
nervøse blev skudvante og færdedes
som gamle veteraner, mens sten fløj
brummende gennem luften.
Bagefter skulle en vældig kran,
forsynet med grab, fylde renden op
igen, men da det gik for langsomt,
væltede en dag kranen og hele mole-
vitten udenbords, hvor kun en ol'ie-
plet, som stedse voksede, fortalte, at
her havde en sænkning fundet sted.
Med meget besvær og med hjælp
fra et af atlantskibene, fik man igen
kranen hævet, og med noget mindre
besvær kranføreren fyret. Så tog man
fat på en frisk, i håb om, at de be-
vilgende myndigheder ville se stort
på den slags begyndervanskeligheder.
Herregud, det var jo ikke nogen
privatmand, som skulle overtage kaj-
anlægget, hvis det engang blev fær-
digt, så man havde vel lov at ekspe-
rimentere lidt, når det drejede sig
om at finde ud af, hvorledes man
kunne fordyre det hele ved at gå
udenom sædvanligt anvendt materiale,
såsom jern, cement og almindelige
træsorter.
Desuden kunne man jo også her-
igennem yde et bidrag til U-lands-
hjælpen ved at rydde en smule op i
en eller anden fjern sydamerikansk
urskov, men officielt forlød det, at
det foretrukne træ var det eneste,
Kursus i førstehjælp
Dansk Røde Kors igangsætter et kursus til foråret i Grønland — Fjeld-
redningstjeneste er også på programmet.
Hvert fjerde dødsfald her i Grøn-
land skyldes en ulykke under jagt-
tur eller på fangst — I mange til-
fælde gør man ikke et forsøg for at
redde menneskeliv, på grund af
ukendskab til førstehjælp.
Grønlænderne er altid ivrige efter
at gå på jagt, hvilket de har arvet
fra deres forfædre. Der er ikke noget
at sige til dem, der går på jagt, især
når familiens erhverv i det hele ta-
get er fangst. Selvom naturen er skøn
og rig på vildt, som man kan hente,
er den også på den anden side far-
lig, hvilket også har til følge, at den
tager mange menneskeliv om året. Ef-
ter lægerapporterne kan man se, at
over en fjerdedel af dødsfaldene om
året skyldes ulykker.
Nu skal der gøres noget for at yde
direkte hjælp. Efter Berlingske Aften-
avis’ oplysninger vil der komme en
hjælpeindsats. Dansk Røde Kors i
samarbejde med Grønlandsministeriet
vil starte et kursus i elementær liv-
reddende førstehjælp med primitive
midler. Det vil betyde meget blandt
fiskere og fangere, for man ved, at i
mange ulykkestilfælde har man ikke
kunnet hjælpe til, fordi man ikke ken-
der reglerne om førstehjælp.
interessant kursus
Det kursus, man vil igangsætte til
foråret, var oprindelig udarbejdet til
civilforsvarets første grundlæggende
uddannelse, et kursus, som senere er
blevet tilbudt hele den danske be-
folkning. I de sidste 6—7 år har
300 000 i Danmark gennemgået det.
Det, man skal lære i kurset, er
bl. a.: mund-til-eæsegenoplivnings-
metoden, desuden undervisning i at
fjerne fremmedlegemer, at anbringe
den tilskadekomne rigtigt, blodstands-
uing, chokforebyggelse og en del mere.
Erfaringerne viser, at deltagerne i
førstehjælpskursus har stor interesse
i Danmark. Dansk Røde Kors håber,
at man også vil interessere sig for
det i Grønland, når kurset begynder
til foråret. Man må regne med, at
deltagerne ikke vil blive hindret i
deres daglige arbejde. Kurset stræk-
ker sig over seks aftener, hver aften
med et par timers undervisning. Man
skal ikke regne med, at det, man skal
lære på kurset, er noget indviklet.
Det er førstehjælp med primitive mid-
ler.
REDNINGSMANDSKAB
Det er ikke underligt, at arrangø-
rerne håber, at der vil melde sig
mange grønlændere til kurset, for det
er ikke sjældent, der sker ulykker her
i Grønland, og man mangler samarit-
ter, der kan tage sig af de kvæstede.
Der blev for flere år siden stiftet
redningstjenester i Grønland. Det kur-
sus, som skal afholdes til foråret, har
også fjeldredningstjeneste på sit pro-
gram. Der skal forklares om arbejdet
i en sådan tjeneste i andre fjeldrige
lande, som f. eks. i Norge. Men Dansk
Røde Kors vil ikke prøve selv at
skabe sådan en forening i Grønland-
Man har erfaret, hvor stor nytte så-
danne foreninger har, når det drejer
sig om at lede efter savnede og ulyk-
kesramte mennesker.
Hvis der bliver stiftet et fjeldred-
ningsmandskab i Grønland, så kan
måske nogle af dem, der har gennem-
gået det korte kursus, fortsætte og
uddanne sig til fjeldredningstjeneste,
og Dansk Røde Kors vil hjælpe med
uddannelsen, supplere deres egen vi-
den med en praktisk og også skaffe
udrustning.
— c hrispet —
som kunne modstå slitage fra vinter-
isen, som man havde regnet ud ville
gå op og ned med tidevandet.
Siden frosten satte iind i efteråret,
har den nu rejste kajmur over det
hele været dækket af et metertykt
ispanser, som kunne have ydet be-
skyttelse selv til en mur, fremstillet
af kork, men det kunne ingen jo vide,
som derhjemme i tegnestuen er
ukendte med begrebet isfod.
Som et resultat af det hele, er det
påtænkte store ny pakhus udskudt
endnu et år, så man har sikkert haft
sine anelser, da man gik over til at
opsende øl og sodavand i flasker, som
ikke skulle returneres, hvilket uvæ-
gerligt bøder lidt på pladsmanglen.
Ganske vist er det ubehageligt at
stå og mangle pakhusplads, ikke
mindst, når pladsmanglen bliver så
udpræget, at byen endog må mangle
julekort, som i grunden ikke fylder
særlig meget eller er vanskelige at
opbevare, men heldigvis kan der jo
endnu telegraferes.
Det overbelastede televæsen har
ved en gennemgribende rationalise-
ring lindført tal i stedet for tekst. Det
har bødet lidt herpå, men der er
alligevel nok at gøre med at fordele
de få vagter på en hel masse menne-
sker.
I lighed med læger og præster har
telegrafisterne med hensyn til arbej-
det tavshedspligt, som overholdes
strengt (i hvert fald af manden), og
det er umuligt at fraliste dem en su-
perhemmelighed, som f. eks. hvorvidt
postflyveren er landet på Kulusuk
eller, hvad vejrmeldingen lyder på,
førend man har det hele over hovedet.
Vort oplysnings- og kulturråd sli-
der bravt i det med at fordele en tre-
fire dårlige amerlikanske spillefilm
over en lang vinters aftener, ligesom
spillefærdigheder som bob, damspil
og at klunse med tændstikker, snart
bliver kulturfaktoren, man skal til at
regne med.
Et forbrugerudvalg er også blevet
nedsat, bestående udelukkende af
grønlændere (de laver også mindst
vrøvl), og man finder sikkert ud af,
at der godt kunne være flere ting, som
man kunne ønske sig i butikkerne,
uden i øvriigt at have gjort sig nogen
forestilling om, hvad tingene skal
bruges til.
Vi andre, som jo også er en slags
forbrugere, er mere forvænte og i
endnu højere grad fyldt med ønsker,
som blot vil forkvakle bestillingen
hjemover, som vel stadigvæk foreta-
ges efter, hvad der er forbrugt året
i forvejen, uden at der er taget højde
for, at forbruget er steget i årets før-
ste to måneder, hvorefter der har væ-
ret meldt udsolgt.
Også et erhvervsråd skal efter si-
gende være nedsat i al hemmelighed,
naturligvis ligesom de andre råd og
udvalg, men efter sigende skal det
bestå af ca. tolv medlemmer, heraf
mindst ti her fra byen, og man søger
nu at finde ud af, om folk fremover
kan have andre ambitioner end at
leve af at klippe hinanden, både i
bogstavelig og overført betydning.
Samarbejdsudvalg eksisterer over-
hovedet ikke, antagelig ud fra det
synspunkt, at enhver form for sam-
arbejde blot forsinker og besværlig-
gør udviklingen, og da en almindelig
anerkendelsesforening, grundet dette
forhold, vanskeligt lader sig oprette,
går tingene deres gang, også uden at
være almindelig anerkendt.
Det hårdt belastede elværk døjer
med at levere den strøm, som skal til
for at få elektrikerne så meget i stø-
det, at man kan få gadebelysningen
nogenlunde i orden, men grundet en
dårlig snerydning, er man i månelyse
nætter ikke så galt kørende endda.
Der var ingen arbejdsløshed i mid-
ten af januar, forlyder det med hen-
syn til Angmagssalik, når man læser
Grønlandspostens overslag over be-
skæftigelsen i de forskellige byer, og
det må vel være rigtigt, men svært er
det at begribe, og det ville sikkert se
anderledes ud, hvis man oprettede
en arbejdsløshedskasse, vel at mærke,
hvis det da ikke ville være mere be-
sværligt at gå til arbejdsløshedskon-
trol, end på såkaldt arbejde.
Skibsfarten ligger stille i øjeblik-
ket, og man undrer sig lidt over,
hvordan de institutionsledere, som
foruden vogn og villa, har en slags
lystyacht, kan klare sig gennem den
lange vinter uden inspektionsrejser,
som tager det meste af deres tid om
sommeren, hvor vejret er fint og
egnet til formålet.
Det evige spørgsmål om, hvilken
institution, der er vigtigst, verserer
stadig ubesvaret, men vover man selv
at have en privat mening herom,
skal den helst drøftes med lederne
enkeltvis, således at man hele tiden
kan nå at skifte overbevisning, ef-
terhånden som de tørre fakta frem-
lægges.
Ingen af dem giver jo overskud,
men da man hører mindst til under-
skuddet hos skole- og sundhedsvæsen
samt præstegæld, skulle man synes,
at her gik det bedst (sjovt nok i øv-
rigt, at det hedder præstegæld, da
dette foretagende sikkert er det bil-
ligste i drift, uden at man får noget
indtryk af, at kollekten virker særlig
meget til balancen).
Dette var !i store træk et billede af
den øjeblikkelige situation på denne
del af kysten, men selvfølgelig er der
jo også visse småting, som egentlig
burde kritiseres, hvis man skulle se
helt realistisk på tingene, men da den
slags let kan blive optaget forkert,
må man vist konkludere, at alt står
vel til.
Vi ved jo allesammen godt, at det
at rette kritik, er en let opgave( no-
gen siger taknemmelig), men for ikke
at overbelaste hverken kontorbudene
eller postslæderne med lange takke-
skrivelser, må det vist være på sin
plads at gemme kritikken til en an-
den gang.
Niels L. Underbjerg,
Angmagssalik
umiatsiait ipugtarfssat ikutagkanigdlo
moforilertarissat:
Klssuit 7, 8, 9, 10,
ma 16 fodsit —
alluminiut 11 fod
kr. 1450,00. glas-
fiberit 9, 10, 11,
12, 13 Sma 14
fodsit. umiatsiait
iluatigut motori-
lertarissat 16 Sma
18 fod. pujortu-
lérKat umiatsiait-
dlo sukasSrujug-
ssuit (speedbåd),
motorit ikutari-
ssat Johnsonit.
nutåt plsorKatdlo
pigissavut amer-
dlanaut. atuagaK
pigissavtinik i-
malik Kinutigi-
niaruk!
Joller for årer og på-
hængsmotorer:
Træ 7, 8, 9, 10, 11
og 16 fod. Allu-
minium 11 fod
kr. 1450,00. Glas-
fiber 9, 10, 11, 12,
13 og 14 fod.
Joller for inden-
bordsmortorer 16
og 18. fod. Mo-
torbåde og speed-
både. Johnson
påhængsmotorer.
Stort lager nyt
og brugt.
Forlang broc-
hure.
BADE Greve Strand, Danmark

Et Mt
smagfuldt
ydre -
samme smagfulde
indre!
kussanavingmlk pOrtugaK nutåmik
— UuanltoK Kangatut ila mama«!
ilingnut Kimagsartigit —
atago misiliguk „Succes*1
angisåK tungujortumik pQlik, tu-
ngusungnitdluångitsoK .... 2,70 kr.
mikissoK tungujortumik pdlik, tu-
ngusungnitdluångitsoK 1,35 kr.
mikissoK augpalugtumik pOlik, i-
mulik ................ 1,35 kr.
„Succes** nutåK Kå tunissutigOk, a-
ngisut, mikissut agsut tugdlQtfkit.
Vs GALLE & JESSEN
Leverandor til det kgl. danske hof
25