Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 06.05.1964, Blaðsíða 6

Atuagagdliutit - 06.05.1964, Blaðsíða 6
w Nedgang i fiskeriet i 1963 — men dog flere lyspunkter Af direktør lic. mere. Hans C. Christiansens beretning på Den kongelige grønlandsk Handels fiskerimøde på Christiansborg fremgik det, af ned- gangen, som skyldtes vanskelige klimatiske forhold, især havde ramt torske- og rejefiskeriet. Den kongelige grønlandske Handel har holdt sit årlige fiskerimøde på Christiansborg. Mødet blev overvæ- ret af repræsentanter for Fiskerimi- nisteriet, Ministeriet for Grønland. Styrelsesrådet, en række indbudte gæster samt adskillige af Den konge- lige grønlandske Handels medarbej- dere, således sås bl. a. Minister Mikael Gam, departementschef Eske Brun, kontorchef K. Budde Lund, folke- tingsmændene N. Rosing og K. Axel Nielsen samt fiskeribiologerne dr. phil. Paul M. Hansen, dr. phil Erik Smidt og cand. mag. S. A. Horsted. Fiskeriministeriet var repræsenteret ved kontorchef Hedtoft, ekspeditions- sekretær G. Schoubye, civilingeniør P. F. Jensen fra Industritilsynet, civil- ingeniør Poul Hansen fra Forsøgsla- boratoriet og dyrlæge B. Jørgensen. Fra Styrelsesrådet var mødt forman- den, dir. Stevenius Nielsen, tømrer- mester Chr. Nielsen og grosserer ci- viløkonom Henry J. Jakobsen. Fra K’aKortume Uperniviarssungme naussunik misi- ligauvfingme pissortaussoK Poul Bjer- ge ukiut kingugdlit nautsorssuisima- vok K’aKortume uligtarnermik, maji- i Julianehåb Lederen af forsøgsstationen i Uper- naviarssuk, Poul Bjerge, har i de sidste år udregnet højvandstabeller, gældende for Julianehåb. Udregnin- gerne omfatter månederne maj-juli. Tabellen gælder ganske vist kun for Julianehåb, men ved at lægge et be- stemt antal minutter til eller trække fra. kan man omregne tabellen til også at gælde andre steder, som det frem- går af tillægget til højvandstabellen. ATLAS Den kongelige grønlandske Handel var foruden direktør Hans C. Christiansen regnskabschef B. Ibsen, produktions- chef G. P. Svensgaard, kontorchef J. Fynbo, skibsinspektør G. Hansen, kon- servesmester J. Carstens, maskinme- ster K. C. Overgård, maskinmester W. Sørensen, fiskemester Martin Hansen og handelschef N. Binzer m. fl. Blandt gæsterne sås KNAPPs forrretningsfø- rer, fisker Alibak Josefsen, formanden for KNAPP, fisker Mikael Heilmann, landsrådsmedlem Peter Heilmann, sætteskipper Daniel Heilmann, G-60 medlem Erling Høegh, direktør J. Gytkiær, direktør A. Malmquist, di- rektør Claus Sørensen, Esbjerg, direk- tør Jakob Hansen, Nordafar, direktør Sv. Thulesen, Nordafar, formanden for Dansk Fiskeriforening, fiskeskipper Henry Sørensen, formanden for Vest- jysk Fiskeriforening, fiskeskipper Fr. Lodberg Jensen, formanden for Es- bjerg Fiskeriforening, fiskeskipper Knud Schrøder, formanden for Ska- uligtarneK mit juli ilångutdlugo uligtarneK naut- sorssusiorsimavdlugo. nautsorsshtit K’aKortumuinaK tungagaluarput mi- nutitdle ima imalo amerdlatigissut ilåssutigalugit ilångautigalugitdlunit avdlane åma uligtarneK nautsorssor- neK ajornångilaK, sordlo nautsorssuti- nut tapigssame tamåna takuneKarsi- naussoK. Maj juni juli 1. 08,55 09,58 10,15 2. 09,36 10,48 11,07 3. 10,23 11,45 12,11 4. 11,19 12,56 13,23 5. 12,30 14,08 14,38 6. 13,44 15,14 15,50 7. 14,51 16,13 16,48 8. 15,54 17,05 17,42 9. 16,42 1753 18,31 10. 17,29 18,40 19,17 11. 18,23 19,28 20,01 12. 18,53 20,15 20,43 13. 19,37 21,03 21,25 14. 20,24 21,51 22,07 15. 21,14 22,43 22,55 16. 22,08 23,39 23,50 17. 23,10 18. 00,47 00,54 19. 00,33 01,50 01,59 20. 01,35 02,50 03,12 21. 02,41 03,46 03,59 22. 03,38 04,29 04,46 23. 04,12 05,11 05,29 24. 05,01 05,49 06,08 25. 05,38 06,25 06,45 26. 06,12 07,02 07,21 27. 06,45 07,36 07,57 28. 07,21 08,16 08,31 29. 07,58 08,54 09,07 30. 08,34 09,34 09,48 31. 09,14 10,35 Kap Farvel: 1 tm. 40 min. ticil., sujusingnerussukut. Frederiksdal, NarssaK kujatdleK: som Julianehåb, sordlo K’aKortume. Nanortalik: 18. mip. tidl., sujusingnerussukut. Ivigtut: 20 min. tidl., sujusingnerussukut. gen Fiskeriforening, fiskeskipper Adolf Jørgensen, kontorchef Sv. Lar- sen, Hovedrevisoratet, dr. phil Erik Berthelsen og magister Frede Her- mann, begge fra Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser, fiskeeksportør Sigurd Espersen, Hirtshals og speditør Poul Nielsen, Skagen m. fl. NEDGANG PÅ 8.000 TONS Mødet blev åbnet af direktør Hans C. Christiansen, som efter at have budt velkommen tog fat på første punkt på dagsordenen, beretning over det grønlandske fiskeri i 1963. Direktøren indledte med at konsta- tere, at den støt stigende torske ind- handling gennem 8 år i 1963 var ble- vet afløst af en voldsom tilbage- gang. — Medens der i rekoråret 1962 blev indhandlet 22.000 tons fisk, nåede vi kun 14.000 tons i 1963, en nedgang på lige ved 36 pct.. Den kolossale ned- gang skyldes først og fremmest, at bundgarnsfiskeriet svigtede totalt på grund af de klimatiske forhold. Der skulle være begrundet håb om, at dette ikke vil gentage sig i årene frem- over. Direktør Hans C. Christiansen sagde, at det var de traditionelle det var gået ud over, idet der var anvendt samme kvantum til fryse- produktion som året før. Anven- delsen til saltning var derimod gået ned med 43 pct., medens der var ophængt et kvantum til tørring, som var 38 pct. mindre end i 1962, og selv om de kvanta, der anvend- tes til saltning og til frysning nær- mede sig hinanden,så var der dog i 1963 anvendt mere end dobbelt så stort et kvantum til saltning som til frysning. Direktøren kom ind på fordelingen af torskefiskeriet på årets måneder og sagde, at denne havde samme ka- rakter som i 1962, idet den procent- vise nedgang i de indhandlede kvanta havde været omtrent den samme i alle årets måneder. Nedgangen havde været beskeden i Egedesminde di- strikt, men Holsteinsborg og Sukker- toppen havde været hårdt ramt med nedgange på henholdsvis 55 pct. og 49 pct. I Frederikshåb havde nedgangen været 45 pct., medens de resterende distrikter lå mellem 20 og 30 pct. Om størrelsesfordelingen oplystes, at der gennem de seneste 3 år var sket en stadig stigning i mellemstør- relsen 40/60 på bekostning af de min- dre størrelser fra 60/80 til 100/120. Størrelsesgruppen 40/60, som var den dominerende, svarede til en rund vægt på omkring 3 kg. ET LYSPUNKT Hellefisk-fiskeriet udviste en glæ- delig stigning fra omkring 1300 tons i 1962 til ca. 1600 tons i 1963. Der var, sagde direktøren, produceret næsten dobbelt så megen frossen hellefisk som saltet, men da udbyttet ved frys- ning er omtrent dobbelt så stort som ved saltning, var der anvendt pogen- lunde lige store mængder i de to pro- duktionsgrene. Mængden af frosne hellefiskprodukter var steget med mindre end 84 pct. Direktøren sagde i denne forbin- delse: — Den store stigning skyldes bl. a., at det er lykkedes os i 1963 at ind- føre et nyt produkt — hellefiskfiletter i blokke — på det amerikanske mar- ked og at det til denne produktion er muligt at anvende mindre hellefisk, end der hidtil har kunnet indhandles til saltning, hvorfor mindstgrænserne for denne fiskeart har kunnet redu- ceres. Vi forventer i år en yderligere stigning i fiskeriet og produktionen af hellefisk. Havkattefiskeriet udviste også en fremgang, dog kun på godt 400 tons, hvorved man var nået op på 1961-ni- veauet igen. I Den kongelige grøn- landske Handel havde man den opfat- telse, at fremgangen formentlig først og fremmest skyldtes, at fiskerne på grund af de dårlige torske forekom- ster havde sat mere ind på havkat- fiskeriet end sædvanligt. Havkatten fryses, og derfor kan man af selve produktionsstatistikken nøje følge ind- handlingen. REJEFISKERIET Indhandlingen af rejer viste for før- ste gang i mange år desværre også nedgang i 1963, hvor der blev ind- handlet 200 tons mindre end i 1962, en reduktion på 7 pct. Også i dette tilfælde måtte årsagen til nedgangen søges i dårlige klimatiske forhold. Det var først og fremmest i Christianshåb, der var sket nedgang, nemlig fra 2400 tons til 1500 tons, men også i NarssaK var der tale om nedgang. Ved de øv- rige fabrikker var indhandlingen ste- get, navnlig i Jakobshavn, hvor stig- ningen var fra 450 tons til 870 tons og i Godhavn hvor der til „Sværd- fisken" var indhandlet 330 tons mod 90 tons året før. Om „Sværdfisken" som produktionsanlæg sagde direktø- ren bl. a.: — I vinteren 1962/63 gennemførte vi i Sukkertoppen en prøveproduktion om bord på „Sværdfisken", som blev bugseret dertil i vinterperioden, men nu har vi indrettet en permanent reje- afdeling på fabrikken i Sukkertoppen, sådan at der fremtidig vil være mu- lighed for indhandling af rejer der. „Sværdfisken" er nu placeret perma- nent i Godhavn, sådan at produktio- nen der kun behøver at ophøre om vinteren, når vejrforholdene hindrer fiskeriet. Det fremgik af det statistiske mate- riale, hvormed direktør Hans C. Chri- stiansen illustrerede sin bertning, at nedgangen i reje fiskeriet udeluk- kende var gået ud over hermetikpro- duktionen af håndpillede og maskin- pillede rejer, medens produktionen af frosne rejeprodukter var vokset. Der var i 1963 blevet anvendt omtrent samme kvantum rejer til hermetik- produktion og fryseproduktion. FLERE LAKS Herefter kom direktøren ind på lak- sefiskeriet som i 1963 androg 400 tons mod knap 300 tons i 1962. Tilførslerne til Handelens virksomheder havde væ- ret 150 tons, medens de private virk- somheder havde oparbejdet 250 tons. Efter at Godthåb Fiskeindustri har påbegyndt sin virksomhed i Godthåb distrikt, vil laksen nu kunne fryses næsten overalt i Grønland. Der blev i 1963 ialt kun saltet ca. 30 tons laks. Den samlede fryseproduktion havde været stigende også i 1963, idet den voksende med 14 pet. Fi- let produktionen udgjorde 85 pct. af hele fryseproduktionen, men regner man i produktionsværdier i stedet for i kvanta, så udgør re- jerne og de hele fisk, hvilket især vil sige laksene, tilsammen allige- vel næsten halvdelen af frysepro- duktionens samlede værdi. Der var kvanta af hellefisk og havkat. sic. Forår... Foto, åss.: HANS JANUSSEN Arktisk forår kommer sjældent så sagte, som det gør i de mildere him- melstrøg. Vinteren har været streng, meget streng endda, i år i Grønland. Da det blev tøvejr, skete der en hel del oversvømmelser bl. a. i Godthåb. Kæmnerkontoret i byen var lukket i et par dage, da vandet var trængt ind i bygningen. Det øversfe billede viser en at de oversvømmede bygninger, der til- hører en privat te- og kaffehandler. På def andet billede ser man den af GTO's store bulldozere, der har givet op under grøftegravningen. ATLAS Crystal Freezer Fremtidens hjemmefryser er en uundværlig hjælp i Deres dag- lige husholdning. Dybfrysning betyder sund og frisk mad hele året. Rumindhold: 160 liter. Mål: Højde 84 cm Bredde 80 cm Dybde 61,5 cm ATLAS Crystal Freezer igdlume Kerititsivik sujunigssa- me tamanit pigineKalerumårtoK igdlume ningiut pingitsfirtaria- Kångisåt. nerissagssaK Kerina- suartitaK ukioK kaujatdlagdlu- go penringnardlunilo nutåtut i- tuartarpoK. imaKarsinaussoK 160 liter. angnertussusé: portussusia 84 cm silissusia 80 cm atitussusia 61,5 cm ATLAS imilUM Ilt OP (Cl llim w Frederikshåb, Påmiut: som Julianehåb, sordlo K’aKortume. Færingehavn, KangerdluarssoruseK: 25 min. senere, kingusingnerussukut. Godthåb, Nuk: 40 min. senere, kingusingnerussukut. Tovkussok: 40 min. senere, kingusingnerussukut. Sukkertoppen, ManitsoK: 45 min. senere, kingusingnerussukut. Holsteinsborg, Sisimiut: 1 tim. 40 min. senere, kingusingn. Egedesminde, Ausiait: 2 tim. 40 min. senere, kingusingn. Kronprinsens Ejlande, ImerigsoK: 2 tim. 20 min. senere, kingusingn. Godhavn, K’eKertarssuaK: 2 tim. 45 min. senere, kingusingn. Christianshåb, K’asigiånguit: 2 tim. 50 min senere, kingusingn. Jakobshavn, Ilulissat: 3 tim. 05 min. senere, kingusingn. Ritenbenk, Agpat: 2 tim. 55 min. senere, kingusingn. Nugssuan: 3 tim. 30 min. senere, kingusingn. Upernavik: 4 tim. 40 min, senere, kingusingn. upernaK.. nunane fssigtune upernartamera nunane kiangnemssunmgarnif tåsså- ngåinarnerugajugpoK. ukioK måna Kalåtdlif-nunåne fssisioKauguf, issa- ngermatdlo nuna fmagfertorujugssu- vok, sordlo Nungme igdloKarfingme tåssane kæmnerip agdlagfia uvdlune mardlugsungne matorKavoK igdlup iluafa fmagfornera pfssutigalugo. assilfssame Kutdlerme takuneKarsf- nauvoK igdlut fmagtortuf ilåf, nang- minerssordlune finik kavfinigdlo nior- KuteKartup plgisså. éssiltssap éipåne takunexarsmauvoK GTO-p bulldozerisa angisut Ilåt kug- ssiortiteraluardlune marrftorsimassoK. 6

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.