Atuagagdliutit - 06.05.1964, Qupperneq 6
w
Nedgang i fiskeriet i 1963
— men dog flere lyspunkter
Af direktør lic. mere. Hans C. Christiansens beretning på Den kongelige
grønlandsk Handels fiskerimøde på Christiansborg fremgik det, af ned-
gangen, som skyldtes vanskelige klimatiske forhold, især havde ramt
torske- og rejefiskeriet.
Den kongelige grønlandske Handel
har holdt sit årlige fiskerimøde på
Christiansborg. Mødet blev overvæ-
ret af repræsentanter for Fiskerimi-
nisteriet, Ministeriet for Grønland.
Styrelsesrådet, en række indbudte
gæster samt adskillige af Den konge-
lige grønlandske Handels medarbej-
dere, således sås bl. a. Minister Mikael
Gam, departementschef Eske Brun,
kontorchef K. Budde Lund, folke-
tingsmændene N. Rosing og K. Axel
Nielsen samt fiskeribiologerne dr.
phil. Paul M. Hansen, dr. phil Erik
Smidt og cand. mag. S. A. Horsted.
Fiskeriministeriet var repræsenteret
ved kontorchef Hedtoft, ekspeditions-
sekretær G. Schoubye, civilingeniør
P. F. Jensen fra Industritilsynet, civil-
ingeniør Poul Hansen fra Forsøgsla-
boratoriet og dyrlæge B. Jørgensen.
Fra Styrelsesrådet var mødt forman-
den, dir. Stevenius Nielsen, tømrer-
mester Chr. Nielsen og grosserer ci-
viløkonom Henry J. Jakobsen. Fra
K’aKortume
Uperniviarssungme naussunik misi-
ligauvfingme pissortaussoK Poul Bjer-
ge ukiut kingugdlit nautsorssuisima-
vok K’aKortume uligtarnermik, maji-
i Julianehåb
Lederen af forsøgsstationen i Uper-
naviarssuk, Poul Bjerge, har i de
sidste år udregnet højvandstabeller,
gældende for Julianehåb. Udregnin-
gerne omfatter månederne maj-juli.
Tabellen gælder ganske vist kun for
Julianehåb, men ved at lægge et be-
stemt antal minutter til eller trække
fra. kan man omregne tabellen til også
at gælde andre steder, som det frem-
går af tillægget til højvandstabellen.
ATLAS
Den kongelige grønlandske Handel var
foruden direktør Hans C. Christiansen
regnskabschef B. Ibsen, produktions-
chef G. P. Svensgaard, kontorchef J.
Fynbo, skibsinspektør G. Hansen, kon-
servesmester J. Carstens, maskinme-
ster K. C. Overgård, maskinmester W.
Sørensen, fiskemester Martin Hansen
og handelschef N. Binzer m. fl. Blandt
gæsterne sås KNAPPs forrretningsfø-
rer, fisker Alibak Josefsen, formanden
for KNAPP, fisker Mikael Heilmann,
landsrådsmedlem Peter Heilmann,
sætteskipper Daniel Heilmann, G-60
medlem Erling Høegh, direktør J.
Gytkiær, direktør A. Malmquist, di-
rektør Claus Sørensen, Esbjerg, direk-
tør Jakob Hansen, Nordafar, direktør
Sv. Thulesen, Nordafar, formanden for
Dansk Fiskeriforening, fiskeskipper
Henry Sørensen, formanden for Vest-
jysk Fiskeriforening, fiskeskipper Fr.
Lodberg Jensen, formanden for Es-
bjerg Fiskeriforening, fiskeskipper
Knud Schrøder, formanden for Ska-
uligtarneK
mit juli ilångutdlugo uligtarneK naut-
sorssusiorsimavdlugo. nautsorsshtit
K’aKortumuinaK tungagaluarput mi-
nutitdle ima imalo amerdlatigissut
ilåssutigalugit ilångautigalugitdlunit
avdlane åma uligtarneK nautsorssor-
neK ajornångilaK, sordlo nautsorssuti-
nut tapigssame tamåna takuneKarsi-
naussoK.
Maj juni juli
1. 08,55 09,58 10,15
2. 09,36 10,48 11,07
3. 10,23 11,45 12,11
4. 11,19 12,56 13,23
5. 12,30 14,08 14,38
6. 13,44 15,14 15,50
7. 14,51 16,13 16,48
8. 15,54 17,05 17,42
9. 16,42 1753 18,31
10. 17,29 18,40 19,17
11. 18,23 19,28 20,01
12. 18,53 20,15 20,43
13. 19,37 21,03 21,25
14. 20,24 21,51 22,07
15. 21,14 22,43 22,55
16. 22,08 23,39 23,50
17. 23,10
18. 00,47 00,54
19. 00,33 01,50 01,59
20. 01,35 02,50 03,12
21. 02,41 03,46 03,59
22. 03,38 04,29 04,46
23. 04,12 05,11 05,29
24. 05,01 05,49 06,08
25. 05,38 06,25 06,45
26. 06,12 07,02 07,21
27. 06,45 07,36 07,57
28. 07,21 08,16 08,31
29. 07,58 08,54 09,07
30. 08,34 09,34 09,48
31. 09,14 10,35
Kap Farvel:
1 tm. 40 min. ticil., sujusingnerussukut.
Frederiksdal, NarssaK kujatdleK:
som Julianehåb, sordlo K’aKortume.
Nanortalik:
18. mip. tidl., sujusingnerussukut.
Ivigtut:
20 min. tidl., sujusingnerussukut.
gen Fiskeriforening, fiskeskipper
Adolf Jørgensen, kontorchef Sv. Lar-
sen, Hovedrevisoratet, dr. phil Erik
Berthelsen og magister Frede Her-
mann, begge fra Danmarks Fiskeri-
og Havundersøgelser, fiskeeksportør
Sigurd Espersen, Hirtshals og speditør
Poul Nielsen, Skagen m. fl.
NEDGANG PÅ 8.000 TONS
Mødet blev åbnet af direktør Hans
C. Christiansen, som efter at have budt
velkommen tog fat på første punkt
på dagsordenen, beretning over det
grønlandske fiskeri i 1963.
Direktøren indledte med at konsta-
tere, at den støt stigende torske ind-
handling gennem 8 år i 1963 var ble-
vet afløst af en voldsom tilbage-
gang.
— Medens der i rekoråret 1962 blev
indhandlet 22.000 tons fisk, nåede vi
kun 14.000 tons i 1963, en nedgang på
lige ved 36 pct.. Den kolossale ned-
gang skyldes først og fremmest, at
bundgarnsfiskeriet svigtede totalt på
grund af de klimatiske forhold. Der
skulle være begrundet håb om, at
dette ikke vil gentage sig i årene frem-
over.
Direktør Hans C. Christiansen
sagde, at det var de traditionelle
det var gået ud over, idet der var
anvendt samme kvantum til fryse-
produktion som året før. Anven-
delsen til saltning var derimod gået
ned med 43 pct., medens der var
ophængt et kvantum til tørring,
som var 38 pct. mindre end i 1962,
og selv om de kvanta, der anvend-
tes til saltning og til frysning nær-
mede sig hinanden,så var der dog
i 1963 anvendt mere end dobbelt
så stort et kvantum til saltning
som til frysning.
Direktøren kom ind på fordelingen
af torskefiskeriet på årets måneder
og sagde, at denne havde samme ka-
rakter som i 1962, idet den procent-
vise nedgang i de indhandlede kvanta
havde været omtrent den samme i
alle årets måneder. Nedgangen havde
været beskeden i Egedesminde di-
strikt, men Holsteinsborg og Sukker-
toppen havde været hårdt ramt med
nedgange på henholdsvis 55 pct. og 49
pct. I Frederikshåb havde nedgangen
været 45 pct., medens de resterende
distrikter lå mellem 20 og 30 pct.
Om størrelsesfordelingen oplystes,
at der gennem de seneste 3 år var
sket en stadig stigning i mellemstør-
relsen 40/60 på bekostning af de min-
dre størrelser fra 60/80 til 100/120.
Størrelsesgruppen 40/60, som var den
dominerende, svarede til en rund vægt
på omkring 3 kg.
ET LYSPUNKT
Hellefisk-fiskeriet udviste en glæ-
delig stigning fra omkring 1300 tons i
1962 til ca. 1600 tons i 1963. Der var,
sagde direktøren, produceret næsten
dobbelt så megen frossen hellefisk
som saltet, men da udbyttet ved frys-
ning er omtrent dobbelt så stort som
ved saltning, var der anvendt pogen-
lunde lige store mængder i de to pro-
duktionsgrene. Mængden af frosne
hellefiskprodukter var steget med
mindre end 84 pct.
Direktøren sagde i denne forbin-
delse:
— Den store stigning skyldes bl. a.,
at det er lykkedes os i 1963 at ind-
føre et nyt produkt — hellefiskfiletter
i blokke — på det amerikanske mar-
ked og at det til denne produktion er
muligt at anvende mindre hellefisk,
end der hidtil har kunnet indhandles
til saltning, hvorfor mindstgrænserne
for denne fiskeart har kunnet redu-
ceres. Vi forventer i år en yderligere
stigning i fiskeriet og produktionen af
hellefisk.
Havkattefiskeriet udviste også en
fremgang, dog kun på godt 400 tons,
hvorved man var nået op på 1961-ni-
veauet igen. I Den kongelige grøn-
landske Handel havde man den opfat-
telse, at fremgangen formentlig først
og fremmest skyldtes, at fiskerne på
grund af de dårlige torske forekom-
ster havde sat mere ind på havkat-
fiskeriet end sædvanligt. Havkatten
fryses, og derfor kan man af selve
produktionsstatistikken nøje følge ind-
handlingen.
REJEFISKERIET
Indhandlingen af rejer viste for før-
ste gang i mange år desværre også
nedgang i 1963, hvor der blev ind-
handlet 200 tons mindre end i 1962,
en reduktion på 7 pct. Også i dette
tilfælde måtte årsagen til nedgangen
søges i dårlige klimatiske forhold. Det
var først og fremmest i Christianshåb,
der var sket nedgang, nemlig fra 2400
tons til 1500 tons, men også i NarssaK
var der tale om nedgang. Ved de øv-
rige fabrikker var indhandlingen ste-
get, navnlig i Jakobshavn, hvor stig-
ningen var fra 450 tons til 870 tons
og i Godhavn hvor der til „Sværd-
fisken" var indhandlet 330 tons mod
90 tons året før. Om „Sværdfisken"
som produktionsanlæg sagde direktø-
ren bl. a.:
— I vinteren 1962/63 gennemførte vi
i Sukkertoppen en prøveproduktion
om bord på „Sværdfisken", som blev
bugseret dertil i vinterperioden, men
nu har vi indrettet en permanent reje-
afdeling på fabrikken i Sukkertoppen,
sådan at der fremtidig vil være mu-
lighed for indhandling af rejer der.
„Sværdfisken" er nu placeret perma-
nent i Godhavn, sådan at produktio-
nen der kun behøver at ophøre om
vinteren, når vejrforholdene hindrer
fiskeriet.
Det fremgik af det statistiske mate-
riale, hvormed direktør Hans C. Chri-
stiansen illustrerede sin bertning, at
nedgangen i reje fiskeriet udeluk-
kende var gået ud over hermetikpro-
duktionen af håndpillede og maskin-
pillede rejer, medens produktionen af
frosne rejeprodukter var vokset. Der
var i 1963 blevet anvendt omtrent
samme kvantum rejer til hermetik-
produktion og fryseproduktion.
FLERE LAKS
Herefter kom direktøren ind på lak-
sefiskeriet som i 1963 androg 400 tons
mod knap 300 tons i 1962. Tilførslerne
til Handelens virksomheder havde væ-
ret 150 tons, medens de private virk-
somheder havde oparbejdet 250 tons.
Efter at Godthåb Fiskeindustri har
påbegyndt sin virksomhed i Godthåb
distrikt, vil laksen nu kunne fryses
næsten overalt i Grønland. Der blev i
1963 ialt kun saltet ca. 30 tons laks.
Den samlede fryseproduktion
havde været stigende også i 1963,
idet den voksende med 14 pet. Fi-
let produktionen udgjorde 85 pct.
af hele fryseproduktionen, men
regner man i produktionsværdier
i stedet for i kvanta, så udgør re-
jerne og de hele fisk, hvilket især
vil sige laksene, tilsammen allige-
vel næsten halvdelen af frysepro-
duktionens samlede værdi. Der var
kvanta af hellefisk og havkat.
sic.
Forår...
Foto, åss.: HANS JANUSSEN
Arktisk forår kommer sjældent så
sagte, som det gør i de mildere him-
melstrøg. Vinteren har været streng,
meget streng endda, i år i Grønland.
Da det blev tøvejr, skete der en hel
del oversvømmelser bl. a. i Godthåb.
Kæmnerkontoret i byen var lukket i
et par dage, da vandet var trængt ind
i bygningen.
Det øversfe billede viser en at de
oversvømmede bygninger, der til-
hører en privat te- og kaffehandler.
På def andet billede ser man den
af GTO's store bulldozere, der har
givet op under grøftegravningen.
ATLAS Crystal Freezer
Fremtidens hjemmefryser er en
uundværlig hjælp i Deres dag-
lige husholdning.
Dybfrysning betyder sund og
frisk mad hele året.
Rumindhold: 160 liter.
Mål: Højde 84 cm
Bredde 80 cm
Dybde 61,5 cm
ATLAS Crystal Freezer
igdlume Kerititsivik sujunigssa-
me tamanit pigineKalerumårtoK
igdlume ningiut pingitsfirtaria-
Kångisåt. nerissagssaK Kerina-
suartitaK ukioK kaujatdlagdlu-
go penringnardlunilo nutåtut i-
tuartarpoK. imaKarsinaussoK 160
liter.
angnertussusé:
portussusia 84 cm
silissusia 80 cm
atitussusia 61,5 cm
ATLAS
imilUM Ilt OP (Cl llim w
Frederikshåb, Påmiut:
som Julianehåb, sordlo K’aKortume.
Færingehavn, KangerdluarssoruseK:
25 min. senere, kingusingnerussukut.
Godthåb, Nuk:
40 min. senere, kingusingnerussukut.
Tovkussok:
40 min. senere, kingusingnerussukut.
Sukkertoppen, ManitsoK:
45 min. senere, kingusingnerussukut.
Holsteinsborg, Sisimiut:
1 tim. 40 min. senere, kingusingn.
Egedesminde, Ausiait:
2 tim. 40 min. senere, kingusingn.
Kronprinsens Ejlande, ImerigsoK:
2 tim. 20 min. senere, kingusingn.
Godhavn, K’eKertarssuaK:
2 tim. 45 min. senere, kingusingn.
Christianshåb, K’asigiånguit:
2 tim. 50 min senere, kingusingn.
Jakobshavn, Ilulissat:
3 tim. 05 min. senere, kingusingn.
Ritenbenk, Agpat:
2 tim. 55 min. senere, kingusingn.
Nugssuan:
3 tim. 30 min. senere, kingusingn.
Upernavik:
4 tim. 40 min, senere, kingusingn.
upernaK..
nunane fssigtune upernartamera
nunane kiangnemssunmgarnif tåsså-
ngåinarnerugajugpoK. ukioK måna
Kalåtdlif-nunåne fssisioKauguf, issa-
ngermatdlo nuna fmagfertorujugssu-
vok, sordlo Nungme igdloKarfingme
tåssane kæmnerip agdlagfia uvdlune
mardlugsungne matorKavoK igdlup
iluafa fmagfornera pfssutigalugo.
assilfssame Kutdlerme takuneKarsf-
nauvoK igdlut fmagtortuf ilåf, nang-
minerssordlune finik kavfinigdlo nior-
KuteKartup plgisså.
éssiltssap éipåne takunexarsmauvoK
GTO-p bulldozerisa angisut Ilåt kug-
ssiortiteraluardlune marrftorsimassoK.
6