Atuagagdliutit - 06.05.1964, Blaðsíða 15

Den sømand han må lide...
På samme måde som den romerske
senator Cato i nogle år sluttede alle
sine taler i senatet — uanset hvad
disse så havde drejet sig om — med:
I øvrigt mener jeg, at Karthago bør
Ødelægges", og ligesom venstre-
manden Simon From synes at ville
ga i denne sin parlamentariske kolle-
gas spor og slutte sine taler i folke-
tinget med: „I øvrigt mener jeg, at
Ministeriet for Grønland bør nedlæg-
ges", kunne jeg have lyst til, før jeg
siger „amen" i kirken, eller før jeg
sætter det sidste punktum i en arti-
kel, altid at tilføje: „løvrigt mener
jeg, at der bør bygges sømandshjem
i Grønland". Tanken om at få op-
rettet sømandshjem i Grønland er så
vigtig, at der ikke bør forsømmes no-
gen lejlighed til at gøre opmærksom
På denne helt selvfølgelige opgave.
Opmærksomme læsere vil i sidste
nummer af A/G have set et opråb,
underskrevet af forskellige borgere i
Godthåb, for hvem det er en hjerte-
sag snarest muligt at få rejst sø-
mandshjem i Grønland, i første om-
gang i Godthåb (Holsteinsborg-byg-
geriet synes omsider at være hevet
i land). Der er et par præster blandt
underskriverne, og vi mener, at
rejsningen af sømandshjem burde
kunne blive en hjertesag for hele den
grønlandske menighed.
Slut op! Også i kirkerne.
•Teg vil trygle og bede — ikke
mindre •— menighedsrepræsentatio-
nerne om at vise forståelse for denne
sag. Lad vær at affærdige vort opråb
med et: „Godthåberi!" For det første
er det landsmænd fra stort set hele
kysten, der mere eller mindre hyp-
pigt kommer til Godthåb. For det
andet håber vi, turen senere kommer
til andre grønlandske byer. Lad være
med at skubbe opgaven bort som
„for verdslig", menigheden uved-
kommende: man er jo netop bundet
til sit medmenneske i hverdagen. Det
er en smuk tanke at samle ind til et
nyt harmonium til sin kirke. Det kan
være endnu smukkere — hvis man
ikke kan klare begge dele — gennem
en indsamling at bidrage til rejsning
af et sømandshjem.
Hvorfor sømandshjem er så på-
krævet, kan læses i forrige nummers
opråb og skal ikke gentages her. Det
kan sammenfattes i dette: forholdene
i dag i de større grønlandske havne-
byer er sådanne, at „den sømand han
må lide", da han ikke har et ordent-
ligt sted at gå hen.
Selv om vi mener, at også staten
må vedkende sig sine forpligtelser i
så henseende, tror vi, at et effektivt
privat initiativ vil kunne sætte skub
i foretagendet.
Mener vi som kristne noget med
vore kønne ord om vor „sociale for-
pligtelse", så er der nu lejlighed til at
manifestere det, ikke for manifeste-
ringens skyld, men fordi opgaven må
løses, før vore havnekvarterer bliver
det rene slum.
ser.
umiartortut atugardliortartut
KangarssuaK rumamiutorKat sena-
timut ilaussortåta Catop inatsissar-
tune sunigdlunit OKalugkaluarångame
OKalungnine tamaisa ima naggaser-
tarsimavai „taimåtaoK isumaicarpu-
nga Karthago piunérutariaKartoK." —
amalo inatsissartunut ilaussortap
venstriussup Simon Fromip inatsi-
ssartoKåme tumai atuarniarunardlu-
git danskit inatsissartuine OKalungni-
ne ima naggaserpai: „taimåtaoK isu-
maKarpunga Kalåtdlit-nunånut mini-
steriaKarfik atorungnaersitariaicar-
toK". uvangalo oKalugfingme amérti-
nanga agdlautigissaKartarneralunit
kingugdlermik naggatårtinago imåi-
tumik ilångussaKarusugkaluarpunga:
„taimåtaoK isumaKarpunga Kalåtdlit-
nunåne umiartortut angerdlarsimav-
figssanik sanassariaKartoK". Kalåt-
dlit-nunåne umiartortunut angerdlar-
simavfiliornigssaK ima pingårtigaoK
pivfigssaK sunalunit atorniartaria-
Kardlune suliagssap tamatuma pingit-
sårneKarsinåungitsup uparussuivfigi-
nigssånut.
atuartartut soKutigingnigtut Atua-
gagdliutine nr. kingugdlerme taku-
jungnarsivåt tamatumunga ilagssar-
siut Nungmiunit Kavsinit atsiugaK Ka-
låtdlit-nunane sapingisamik piårtu-
mik umiartortut ineKalernigssånik —
autdlarKautigalugo Nungme, (Sisimiu-
nime taimåituliornigssaK kisame pi-
viussungorsinaulerunarmat). — atsiui-
ssut ilagait palasit, isumaKarpugutdlo
umiartortut angerdlarsimavfigssanik
nåpainiarneK ilagingnut kalåtdlinut
tamanut pingårtitariaKartoK.
ilångussorniaritse! amåtaoK OKalug-
fingne.
agsut kigsauteKarfigigaluarpavse —
mingnerungitsumik ilagit sivnersait
— tamatuma tungånut påsingningner-
se takuterKuvdlugo. ilagssarsiuterput
„Nungmut tungassuinautinavértigo".
tåssame sujugdlermik tungatitaria-
Karmat nunarKativtinut sineriangme
tamarmttunut Nungmut pikulassunut
Pikulånginerussunutdlunit. åipagsså-
nigdlo neriugkavta kalåtdlit igdlo-
Karfé avdlåtaoic kingorna pisårtine-
Karumårtut. suliagssaK igdluartlnar-
navérsiuk „silamiorpalugtutut" ila-
gingnut tungångitsutut: tamavtame
uvdluinarne inonativta pingitsorsi-
nåungingmatigut. kussanartaralua-
KaoK oKalugfiup påtagiartågssånut
katerssuinigssamik isuma, sulile ku-
ssanarnerusinauvoK — tamaisa ataut-
sikut sapisagåine — katerssuinikut
peKatausinaugåine umiartortut anger-
dlarsimavfigssånik pilersitsiniarner-
mut.
sok umiartortut angerdlarsimav-
figssåta taima pissariaKartiginera nr-
me sujugdlerme ilagssarsiume atuar-
neKarsinauvoK, månilo nangendgta-
riaKarnane. imåitumik atautsimut o-
KautigineKarsinauvoK: Kalåtdlit-nu-
nåta igdloKarfine umiarssualiviussu-
ne angnerne pissutsit uvdlumikut i-
måiput: „umiartortoK någdliugtaria-
Kartardlune" pitsaussumik ornigag-
ssaKånginame.
nauk isumaKaraluartugut nålagauv-
fiup tamatumunga pissugssåussuse-
Karnine ilaginasångikå, taimåitoK i-
sumaKarpugut inuit nangmingneK su-
liniarnerata ilungersortup suliarinia-
gaK ingerdlalertortisinaugå.
kristumiussugut „ikiuinikut pissug-
ssåussusermik" OKautsivut kussanar-
tut OKausInautisångikuvtigik måna
pivfigssaulerpoK tamåna nivtasavdlu-
go. nivtainiarneK pinarnago, suliag-
ssardle nåmagsineKarsinaorKuvdlugo
umiarssualivivta ernait igdlonarfiup
aj ornertåtut issigineKalersinagit.
ser.
Elefantil —
Nu bar læserne i de sidste tre
numre øf „A/G“ måttet tygge sig
igennem tre højstærede anlæg,smøde-
deltaigeres meningstilkendegivelser på
kirkesiden. Møn har ianet sammen-
hængen mellem det elefantile oig det
infantile, men i øvrigt kan der næppe
siges at være fremkommet noget, der
kunne retfærdiggøre, at hele Grøn-
land skulle kaldes til vidne på det,
der burde have været afgjort mundt-
ligt på ti minutter med Godthåbs
administrationsbygnings korridor-
vægge som eneste vidner.
Jeg foreslå, at „ser“ herefter over-
går til næste punikt på dagsordenen.
Det er forelagt af Gunner Ainikjær-
gaørd i „A/G“ nr. 8 og hedder: Grøn-
lands Helligdage. Det har sin store
interesse også i elefantkredse, for
hvis nu provsten gjorde hver dag til
en helligdag, så skulle børnene slet
kitivtine ilagingnit
tikerårneKarnigssaK
sordlo ivsaK „ilagiussusermit o-
KautigissariaKartune" taineKartOK au-
ssamut biskorpivtinit biskorpivdlo
nulianit tikerårneKåinarnata amåtaoK
— imaKa tamatumunga peKatigitit-
dlugo — kalåtdlit ilagit Labradorimit
tikerårneKarnigssaK ilimagisinauvåt.
Katångutigingniat Danmarkime bi-
skorpiat avKutigalugo Labradorimi-
ngånit sågfigingnissut tigusimavarput.
agdlagkame tåssane Katångutiging-
niat nalunaerput ukioK måna Labra-
dorime ajoKersuiartortitsinerup aut-
dlarnerneranit ukiut 200-ngornerat
nagdliussissugssaugigtik. Katånguti-
gingniat Labradorip erKånut ajoKer-
suiartortitåt sujugdleK danskiuvoK
Jens Haven VustimioK, Vester Han-
Herredime, tåssa ivangkiliumik nag-
sardlune autdlarsimassoK 1764. Katå-
ngutigingniatdle ukiut Kavsinguit ta-
matuma sujornagut Tysklandimingå-
nit eskimunut tasamanitunut atåssu-
teKarniardlutik autdlartisimagaluar-
put, ajoKersuiartortitatdle sujugdler-
påt tåuko sineriangme nunap inuvi-
nit akeraringnigtunit tOKUtausimåput
tåssa 1752-ime. misigssuinerit tamåko
nangineKarput 1750-it ingerdlanerine,
angalanernilo tåukunane sujugdlerne
ilagit tungågut Kalåtdlit-nunåne La-
bradorimilo atåssuteKarérsimagaluar-
poK, tåssa 1752-ime tOKutaussut ilåt
anugtoK arfangniardlo Erhardt åmå-
taoK Kalåtdlit-nunåne nordlerniniku-
simagaluarmat. Jens Havenile Katå-
ngutigingniat Labradorime ajoKer-
suiartortitsinerånut autdlarnissuvig-
tut nautsorssuneKartarpoK, tasamu-
ngalo autdlartinane amåtaoK ukiut
Kavsit Nungme nordlerne atorérsi-
mavdlugit taimaitdlunilo eskimut o-
Kausinut ilisarssingåtsiarsimavdlune.
Labradorimit agdlagkatigut aperi-
ssoKarpoK Katångutigingnianut tasa-
mamtunut ajornasénginersoK ilaging-
nit autdlartitat mardluk Kalåtdlit-
nunånut autdlartisavdlugit ivangki-
liumut Kujanertik åsavdlugo. sågfi-
gingnissume ilåtigut ima agdlagsima-
vok: „uvavtinut pingångitsungilaK
erKarsautigalugo ivangkilio Kalåtdlit-
nunåtigordlune uvavtinut pisimang-
mat“. amåtaordlo OKautigineKardlune
kigsautiginartitdlugo ilagissutsikut a-
tåssuteKarnigssaK eskimut Labradori-
mitut Kalåtdlit-nunånilo ilagit akor-
nåne.
Kalåtdlit-nunånut ministereKarfiup
biskorpivdlo akuerssorpåt tikerårdlu-
ne angalanigssap nåmagsineKarnig-
sså. månalo nuånårdluta ugpeKatigit
folkekirkep avatånit pissut uvavti-
nutdle Kaningnerpaussut ilagsisinau-
vagut Kanissusiåme tamåna tamavta
nalunginavtigo kalåtdline ilagingne
itisumik misingnartoK. tåssuna pi-
ngårnerussumik erdlingnartutigeKalu-
git pigissait Kalåtdlit-nunåta kitåne
Katångutigingniat nalåningånit pissut.
naluneKångitsutut Katångutigingniat
ajoKersuissuisa kingugdlit Kalåtdlit-
nunåt ukiume 1900-me Kimåpåt nu-
name tåssane ukiut 170-ingajait sule-
rérsimavdlutik. Nungme fJmånamilo
(Nup Omånåne), Akunånilo, Agdluit-
sumilo, Igdlorpangnilo, Narssamilo
kujatdlerme. OKalugfé Kajangnaitdlu-
tigdlo pinersut sule uvdlume uvdloK
atåput amerdlanerssait pårineKardlu-
ardlutik, nalunaiautauvdlutigdlo inuit
tamåkua nalunaiainerinarmit tugsiu-
siornerinarmitdlo angnerussunik pisi-
naussaKartut.
Labradorime eskimut inuisa ilåi-
nånguarigaluarpait — nautsorssune-
Kartarput katitdlutik 1200 erKånisa-
ssut — ilagitdlo tungågut tamanga-
jangmik Katångutigingnianut atav-
dlutik. ajoKersuiartortitsinerup ajor-
nartorsiulerfianit sujugdlermitdle
måna tikitdlugo ajOKersuiartortitat
Kasusuitdlutik Labradorime eskimut
sernigssortarpait. tamåna pivdlugo
OKautigineKarajugtarpoK tåukussut i-
nuiaKatiginguit tåukua nungunigssa-
raluånit ånåussissut. Katångutiging-
niat pissortaisa ukiorpagssuarne La-
bradorime sulinermingne aulajaitsu-
mik Kasugtuitsumigdlo nunap inuvé
(eskimut) igdlersortarsimavait inar-
dligaunigssånut atornerdlugaunigssa-
nutdlo. inuime avatåningånit tikiutut
KaKutigungitsumik eskimut tasavko
atornerdlungniartarmatigik.
Katångutigingniat ajoKersuissue i-
nuiangnik tasavkuninga oKausinigdlo
ilisimangnigdluartuput. suliåtdlo
nangminigssarsiungitsoK nangineKar-
tuarpoK „ajOKersuiartortitat autdlar-
tei'Kåramik isumatut" ingerdlatdlugo.
ilagigtut inunerånut tungatitdlugo
pingårtitariaKarpoK Labradorime i-
ngerdlavdluangåtsiarsimassumik Ka-
låtdlit-nunånilo iliniarfigineKarsinau-
ssumik „ilagit sivnerseKarsimangma-
ta“ — taissartagkamdngnik „angajor-
KåKatigit". — tåukunane 1900-vdle ki-
ngornagut misilei-KigsårneKarsima-
ssunik. Calvinåkorpalårutausinaussut
(sordlo ilagigtut pitdlaissarneK il. il.)
akornutiginagit årKigssuineK tåuna
suleKatigigdluarnermik takutitaKar-
poK nunap inuvisa eskimut ajoKer-
suiartortitatdlo takornartanik sujuai-
ssaKartut akornåne. Katångutiging-
niat autdlartitagssåitut ilimagineKar-
tut Kularnångitsumik ilagit sivner-
såinik — angajorKåKatigingnik — av-
dlanigdlo tasamånga pissunik soKuti-
ginartunik OKalugtusinåusagåtigut. a-
kunivtinut tikitdluarKujumåsagalua-
Kåka. ser
Kirkeligt besøg vestfra
Som omtalt fornylig i „Kirkeligt
Magasin" kan menigheden i Grønland
— udover bispebesøget og måske sam-
tidig med dette — vente besøg fra
Labrador. I et brev derovre fra har
man gjort opmærksom på, at brødre-
menigheden — måske bedre kendt un-
der betegnelsen „herrnhuterne" — i
år kan fejre 200-året for missionens
begyndelse i Labrador. Allerede før
år 1764 havde herrnhuterne iværksat
undersøgelsesrejser til de eskimoiske
områder derovre, men disse aller-
første missionærer led den sørgelige
skæbne at blive dræbt af de fjendt-
ligt indstillede indfødte. I 1764 ind-
ledtes den egentlige kristne mission i
Labrador med danskeren Jens Havens
rejse derover. Han havde tidligere
tilbragt nogle år ved Ny-Herrnhut i
Godthåb, hvilket kom ham tilgode bl.
a. derved, at han kunne rejse til La-
brador med et helt godt kendskab til
eskimoisk kultur og ikke mindst sprog.
Nu spørges der i brevet fra La-
brador, om det vil være muligt for
brødremeningheden derovre at sende
to repræsentanter til Grønland for at
„overbringe deres tak for evangeliet".
Det hedder bl. a. i henvendelsen: „Det
er ikke uvæsentligt for os at tænke
på, at evangeliet kom til os via Grøn-
land." Der gives endvidere udtryk for
et ønske om også i kirkelig henseende
på forskellig vis at få knyttet en for-
bindelse mellem eskimoerne i Labra-
dor og menigheden i Grønland.
Ønsket om at kunne aflægge et så-
dant „jubilæumsbesøg" vil blive op-
fyldt takket være biskoppens og mini-
steriets imødekommenhed, og vi kan
nu glæde os til at modtage et par
repræsentanter fra vel nok det tros-
samfund uden for folkekirken, som
infantil
ikke d skole, og så ville det være
yderst rimeligt, om myndighederne
endelig vedkendte sig sit ansvar og
lod kirken overtage de bevillinger,
som skolevæsenet ellers kun har
haft.
Eigil Heckscher,
Mahara jalærling.
I følge 'den indiske lærlingelov,
som vi har gjort os bekendt med,
pålægges det enhver maharaj'alærling
at lære a’t skelne mellem helligdage
og fridage. På en enkelt undtagelse
nær (24. dec., som vi nødig undværer
som særlig grønlandsk helligdag) dre-
jer de i det pågældende læserbrev om-
talte „helligdage", som „kompetente
myndigheder" anmodes om at tage
stilling til, sig vist først og fremmest
om borgerlige fridage. Fra templet
melder vi altså hus forbi. ser.
står os nærmest (mange af brødre-
menighedens medlemmer i Danmark
siges således at tilhøre Folkekirken)
og som jo har sat sine dybe spor i
grønlandsk menighedsliv. Her tænker
jeg først og fremmest på de mange
gode og af den grønlandske menighed
højt skattede salmer, som hidrører fra
herrnhuternes tid i Vestgrønland. Som
bekendt forlod de sidste herrnhuter-
missionærer Grønland i 1900 efter at
dette trossamfund havde virket i lan-
det i ca. 170 år, i Godthåb og 'OmånaK
(Godthåb’s tJmånaK), Lichtenfels (ved
Fiskenæsset)', i Lichtenau, Igdlorpait
og Frederiksdal. Deres solide og smuk-
ke kirkebygninger, der står endnu den
dag i dag, de fleste velbevarede, vid-
ner om, at disse folk kunne mere end
forkynde og digte salmer.
Labrador-eskimoerne udgør kun en
ganske lille stamme — man regner
vist med i alt ca. 1200 — og i kirkelig
henseende tilhører de næsten alle
herrnhuterne. Disse missionærer er i
mange forbindelser blevet fremhævet
som dem, der gennem et utrætteligt
og opofrende arbejde har ydet et vær-
difuldt bidrag til, at denne lille stam-
me ikke er blevet udslettet, idet mis-
sionærerne med ærbødig forståelse for
denne folkestammes egenart, ofte har
grebet ind for at beskytte eskimoerne
mod overgreb og misbrug. Herrnhuter-
missionærerne sidder inde med en god
portion kendskab til befolkningen, til
dens kultur og tildels også til dens
sprog. Allerede for flere årtier siden
har de, for at fremme menigmands
medleven i menighedslivet, udviklet
en form for menighedsrepræsentation,
som jeg tror, vi i Grønland kan have
en hel del ud af at lære at kende. Vi
glæder os til at byde disse „brødre"
velkommen iblandt os. Vi påregner, at
de — dersom rejseplanerne klapper —
vil deltage i den festgudstjeneste, der
vil blive arrangeret i Godthåb kirke
den 1. juli i anledning af biskoppens
besøg, ligesom de også forventes at
deltage i kirkedagen i Hvalsø.
ser.
r „-Jig KJiSnacJO • • T*Hj BflL-Aft- 11 7 iiÆfiir rsi ■»»■MBBfiSfea.
^HOULBERI HOULBERG pølsil plnlarfarnléklf B
r
LETTE GLADE FØDDER
bruger RADOX fodbadesalt
Varmt vand - drys RADOX i -
put fødderne ned! Ahh, hvor det
lindrer på hård hud og ligtorne ..
Tæerne kribler af velvære, og
man får lyst til at danse.
RADOX gir friske,
glade fødder.
1
)j
RADOX
isigkat OKitsut nuånårtut RADOX-ip
tarajuc isigkamit atugagssiat alortarpait!
imcK kissartOK - RADOX ndkalatalaruk
- isigkatitdlo imermut misutdlugit! ahh,
ilumut amermut mdngcrsumut maininer-
nutdlo iluatdlangaramc . . . inussat ilua-
rusungnermit tortalartiunauput Kiting-
nigssardlo kajiingcrnarsissardlunc.
RADOX evkiluitsunik nudnar-
tunigdlo isigaKalcrsitsissarpoK.
FOD-BADESALT
15