Atuagagdliutit - 18.06.1964, Blaðsíða 2

frimærke atauseK agsut
nautsorssuisitsissarpOK
silarssuarme agdlagkerissarfit peKatigigfiata ernarsautigigå
agdlagkat portugkatdlo akisa taukunangalo pigssarseKataunig-
ssap nautsorssorneKartarnerata pissaritdlisarneKarnigssåt.
frimærke Canadamut agdlagkanut tingmissartukortitagssanut, pårtugkanut
Italiamut ingerdlåneKartugssanut nauitanutdlunit imussanut Hongkongimut
nagsiussagssanwt frimærkiliuneKartoK aningaussartutit pivdlugit nautsorssui-
sitsissarpOK ildne OKautiginexartartumik „silarssuarme nautsorssutit angner-
ssdnik". nagsiuneKartut inugtagssamingnut sule ånguteriångitsut nunarpag-
ssuame agdlagkerissarfit sulisineKartarput, tåukulo tamarmik pigssarseuatdu-
såput nagsitsissup Danmarkime agdlagkerissarfingmit frimærkisinermine aki-
liutånik.
majip nålernerane frimærkit nu-
narpagssuarnik avKusårsissarnerat
OKatdlisigineKalerpoK agdlagkeri-
ssarfeKarneK pivdlugo inuiaicatigit
tamalåt peKatigigfiat nunanit 125-nit
ilaussortauvfigineKartoK Wienime a-
tautsimérssualermat. atautsiméKatau-
ssut 600 sapåtit akunerisa arfinigdlit
ingerdlaneråne suj unersutigineKarsi-
massut åssigingitsut 1500 OKatdlisigi-
savait. sujunersutigineKartut ilagait
akigititanut maligtarissagssat nunat-
dlo åssigingitsut frimærkit akinit
pigssarseKataussarneråne nautsor-
ssuissautsip pissarlnerussumik år-
KigssuneKarnigssait; pingårtumik ag-
dlagkat portugkatdlo tingmissartukut
nagsiuneKartut tamatumane erxar-
sautigineKarput.
avKUsagkat iluanårtarput
agdlagkat nagsiussatdlo nunanut
avdlanut ingerdlassut Danmarkip
kigdlenarfiata avatånut pigångata
ingerdlaterKingneKarnerat pivdlugo
agdlagkerissarfit aningaussarpag-
ssuarnik nunanut avdlanut akiliute-
KartariaKartarput, agdlagkerissar-
fingne nåkutigdlissoK B. W. Nordbo,
agdlagkerissarfit nalunaerasuartar-
fitdlo KutdlersaKarfiåne Københav-
nimitume agdlagkat portugkatdlo
nagsiuneicarnerine akiliutaussut silar-
ssuarme tamarme nautsorssornexar-
tarneråne Danmarkip pissagssainik
nåkutigdlissoK OKalugtuarpoK, imalo
nangigdlune: — agdlagkat portugkat-
dlo tingmissartutigut nagsiuneKartut
akisa ilait tingmissartortitseKatiging-
nut tuniutariaKartarpavut — agdlag-
katut nagsiuneKartut tamangajag-
dluinaisa taimatut akiliuteKarfigi-
ssardlugit — åmalo nunane avdlane
agdlagkerivingnut akiliuteKartarpu-
gut sordlo portugkanik nagsitsinerme
isumagingneKataunerat pivdlugo aki-
liutigineKartut ilåinik tåuko tunissa-
riaKartaravtigik.
agdlagkat portugkatdlo Kimug-
tuitsunik umiarssuarnigdlo inger-
dlåneKartut akisa avguåuneuar-
tarneråne nautsorssuissarneK ang-
nertujåKissumik pissaritdlilerne-
KarérpoK. agdlagkat portugkatdlo
nunanut avdlanut nagsiussome-
Kartut tamardluinaisa erKOrKig-
sårtumik nautsorssusiomigssåt pi-
ssariunermit nåmagsineK ajornå-
saKingmat ukiut pingajugssait ta-
maisa nautsorssuissamerit najor-
Kutaralugit nagsiunexartartut xa-
noK amerdlatigissamerat nautsor-
ssomeKartarpoK.
taimatut nautsorssuissarnerme uv-
dlut 14 ingerdlaneråne nautsorssor-
KigsårneKartarput agdlagkat portug-
katdlo KanoK amerdlatigissut Dan-
markimit Tysklandimut nagsiune-
xartarnersut, agdlagkat portugkatdlo
Tysklandimut nangminermut inger-
dlassut åmalo ingerdlaterxitagssat
sordlo Schweizimut. nautsorssuine-
rup nalåne agdlagkat portugkatdlo
nagsiuneKartut KanoK amerdlatigine-
rat påsinexarångat aulajangernexar-
tarpoK ukiune tugdlerne pingasune
Danmarkip Tysklandimut Schweizi-
mutdlo akiliutigsså Kanox angitigisa-
ssok. taimatutaoK iliornikut påsine-
KartarpoK nunanit talneKartunit mar-
dlungnit agdlagkat portugkatdlo nag-
siuneKartut Danmarkime agdlagkeri-
ssarfingnut suliaxartitsinerat pivdlu-
go Danmark aningaussanik Kanox
amerdlatigissunik pigssarsisanersoK.
ukiut pingasut Kångiunerisigut
nautsorssuinexarKigkångat ukiup ki-
ngugdliup ingerdlaneråne nagsiune-
Karsimassut nautsorssuinerme påsi-
neKartut najorxutaralugit aké ilå-
ngaivigineKartarput ilaneKartardlu-
tigdlunit, angnertumik avdlångute-
Karsimagångat taimailiornikut årKi-
ssoKartardlune.
silarssuarme tamarme agdlagkeri-
ssarfit peKatigigfiata Bernime ataut-
simut agdlagfeKarfiane nautsorssor-
neKartarput nunat atausiåkåt KanoK
pissagssaKarnerat akiligagssaKarne-
ratdlo. tåssångånitdlo åma isumagi-
neKartarpoK nunat atausiåkåt pi-
ssagssamingnik tamanik pigssarsi-
nigssåt akiligagssamingnigdlo tama-
nik akilinigssåt.
taimatut nautsorssuissarnerme er-
KumitsoKarpoK, tåssa nunat akuner-
mingne akiligagssamingnik akilissar-
nerdne akigssarsiagssamingnigdlunit
pigssar sissarnerdne akilemen artartut
akigssarsissutaussartutdlo tdssa-
tuaungmata agdlagkat portugkatdlo
nunanut avdlanut nagsiussat nunagi-
ssamik avKusårsissut. nuna agdlagka-
nik portugkanigdlo nagsiussiviussoK
akiliutaussut ildinik pigssarsenatau-
neu ajorpoK.
Danmark akigssarsioKaoK
— nunanut avdlanut nagsiussat
Af Ebbe Mørk
I slutningen af maj måned kom
frimærkets vandring over grænserne i
søgelyset, da verdenspost-foreningen,
der tæller repræsentanter for 125 lan-
des postvæsen, holdt kongres i Wien.
Kongressens 600 deltagere drøftede i
seks uger 1500 forslag, hvoriblandt
også nogle, der gik ud på at forenkle
takst-bestemmelserne og afregnings-
systemet, specielt med henblik på luft-
befordringen.
TRANSITLANDENE TJENER PENGE
Postvæsenet må betale store beløb
til andre lande for den videre be-
handling af posten, når den er nået
uden for landets grænser, fortæller
postkontrollør B. W. Nordbo, der i
Generaldirektoratet for Post- og Tele-
grafvæsenet i København overvåger
Danmarks andel i det verdensom-
spændende regnskab for breve og pak-
ker. Vi må betale til luftfartselska-
berne for luftposten — det vil sige så
godt som alle brevforsendelser — og
til de fremmede poststyrelser for de-
res andel i blandt andet pakkebe-
sørgelsen.
Afregningen for „overfladepost"
— de forsendelser, der befordres
med tog eller skib —, er allerede
forenklet i betydelig grad. Det er
uoverkommeligt at føre nøjagtigt
regnskab for hvert brev eller hver
pakke fra det ene land til det an-
det, så man nøjes med at beregne
forsendelsernes omfang på grund-
lag af en statistik, der optages hvert
tredie år.
I 14 dage- føres der da en meget
nøjagtig statistik over, hvor megen
post Tyskland modtager fra Danmark,
déls til videreudbringning i Tyskland,
dels til viderebefordring, f. eks. til
Schweiz. Ud fra postmængden i sta-
tistik-perioden fastsættes det, hvor
meget Danmark skal betale Tyskland
og Schweiz i de kommende tre år, og
på tilsvarende måde finder man ud af,
hvor mange penge Danmark skal have
for den post det danske postvæsen be-
handler fra de to lande.
Når en nystatistik optages tre år
ingerdlatineKarKigtarnerat pivdlugo
akigssarsiaussartunik Danmark pig-
ssarsivdluangåtsiartartoK kontrollør
Nordbo OKarpoK, ukiumut een miil.
kr. migss. pigssarsissarame. agdlag-
kat portugkatdlo nunanut avdlanut
ingerdlassut ingerdlaterKingneKartar-
nerine ukiumut akiliutaussartut ka-
titdlutik 50 miil. kr. migssilioramikik
mikigissagssåungitdlat. Danmarkip
een miil. kr.-nik pigssarsissarneranut
pissutauvoK nunat avangnardlit nu-
natdlo Europamitut avdlat akornåne
agdlagkat portugkatdlo Kimugtuitsu-
nik umiarssuarnigdlo angatdlåneKar-
tut amerdlanerpåt Danmarkikortar-
mata. nunat sordlo Norge, Sverige
Finlandilo agdlagkanik portugkanig-
dlo ingerdlåsserKigtarnertik pivdlugo
akigssarsiungingaj agput.
Danmarkivdle iluanåruteKartarnera
migdleriatårsinauvoK, sordlo Tysk-
landime Sverigimilo igdloKarfit iladt
umiarssuartigut ingmingnut atåssu-
teKalisagaluarpata. umiarssuartigut
atåssuteKarfiussoK agdlagkanik por-
tugkanigdlo angatdlåssiviulisagaluar-
pat Danmarkime andngaussarsiarine-
Kartartut ilarujugssue ånaineKartug-
ssåusåput. Danmarkip aningaussar-
siutaisa ilagai agdlagkat nagsiussat-
dlo nunanit avdlanérsut nunanutdlo
avdlanukartut Tysklandip kigdleKar-
fianik avKusårsissartut åmalo Køben-
havnimit Malmømut Helsingborgi-
mitdlo Halsingborgimut ikårtautiti-
gut angatdlåneKartartut ingerdlater-
senere, finder der en efterregulering
sted for det sidst forløbne år, så at der
også ydes retfærdighed i tilfælde af
større udsving i postmængden.
Verdenspost-foreningens interna-
tionale bureau i Bern fører regnskab
over de enkelte landes tilgodehavende
og gæld og sørger for, at hvert land
får, hvad det har krav på, eller be-
taler, hvad det skylder.
Der er en særlig finesse i dette regn-
skab, idet der i den indbyrdes afreg-
ning mellem landene kun skal beta-
les for „transit-post", altså de forsen-
delser, der passerer et andet land.
„Modtagerlandet" — det land, hvortil
forsendelsen er adresseret — får ingen
andel i portoen.
INDTÆGT TIL DANMARK
Danmark er forholdsvis godt stil-
let i dette transitregnskab, oplyser
kontrollør Nordbo. Danmark har en
indtægt på ca. en million kroner i den
del af regnskabet, der hedder post-
befordrings-kontoen, og som følge af
sagens natur som helhed er en ud-
giftspost, endda af de større, ca. 50
millioner kroner om året. Den ene mil-
lion stammer fra transit-forsendelser,
idet størstedelen af overflade-posten
mellem de nordiske lande og det øv-
rige Europa i begge retninger trans-
porteres gennem Danmark. Lande som
Norge, Sverige og Finland har så godt
som ingen transit-fortjenester og der-
for heller ingen store indtægter i Ber-
ner-bureauets regnskaber.
Der er ikke noget i vejen for, at
denne situation kan ændres. Man
kunne forestille sig, at der oprettedes
en skibsforbindelse mellem Tyskland
og en svensk havneby. Hvis en sådan
rute blev postbefordrei ide, ville Dan-
mark gå glip af en bet ydelig indtægt,
som vi i øjeblikket hai- for transpor-
ten af fremmed post fra den tyske
grænse til og med færgeoverfarterne
København-Malmø og Helsingør-Hål-
singborg og omvendt.
Afregningen for luftpost er be-
tydeligt mere komp liceret end af-
regningen for overjlade-post. Ved
KingneKarnerine Danmarkime ag-
dlagkerissarfingnit isumagineKartar-
tut.
agdlagkat portugkatdlo tingmi-
ssartutigut nagsiuneKartut akig-
ssarsissutiginigssaisa nautsorssor-
neKartarnerat Kimugtuitsunik u-
miarssuamigdlo angatdlånexartut
akigssarsissutiginigssaisa nautsor-
ssomeKartamerinit pissariuneru-
jugssuvoK. tingmissartukut nag-
siussat agdlagkat pue tamarmik
nautsorssusiornexartarput. nunat
atausiåkåt tingmissartortitseKati-
gingnut akiliutigssait nautsorssor-
nexartarput agdlagkat puisa Ka-
noK OKimåissuseKarnerat Kanordlo
sivisutigissumik angatdlåneKarsi-
manerat najorxutaralugo.
taimatut nautsorssuissarneK OKauti-
gineKarérsutut pissarioKingmat ag-
dlagkerissarfingne Kutdlersaussut nu-
nanit åssigingitsunit pissut erKarsau-
tigåt Kimugtuitsunik umiarssuarnig-
dlo agssartuissarnertutdle uvdlune
14-ine misilivdlune nautsorssuinerme
påsissat atortilerumavdlugit. taimai-
liortarnigssaK nunat Europap kitå’tu-
ngånitut amerdlanerit sujunersutigi-
simavåt, tåuko nangmingneK atautsi-
mut kåtuvfingmingne nailisardlugo
CEPT-imik taineKartartume atuleru-
magamiko ukiut pingasut avdlortar-
dlugit uvdlune 14-ine misilivdlune
nautsorssuissarnerme påsineKartut
najorxutaralugit akilersuisitsissar-
nigssaK.
luftbefordring føres der regnskab
med hver postsæk, og de enkelte
lande betaler luftfartselskaberne
efter sækkenes vægt og transport-
vejens længde.
Det giver et omfattende regnskab,
og poststyrelserne har da også mange
gange overvejet at ændre det ved at
indføre statistisk beregning som for
overflade-postens vedkommende. Det
var et af de problemer, der blev drøf-
tet på post-kongressen i Wien. Et
skridt i den retning var foreslået af
de fleste vesteuropæiske lande, der
i deres egen organisation, CEPT, har
bestræbt sig på at gennemføre en for-
enkling af afregningen for luftpost i
„åben transit" på grundlag af statistik.
DAGENS
OPSLAG
Dadelpalme
20 m høj, varmekrævende palme,
hjemmehørende i det afrikansk-
asiatiske ørkenbælte, hvor den
danner det nødvendige grundlag
for menneskets eksistens; den har
været dyrket i 4—5000 år. Da-
delpalmerne er uundværlige i
oaserne, hvor de danner læ mod
sandstorme og giver skygge for
havekulturer. Dadelpalmen kræ-
ver tør varme foroven og fug-
tighed forneden, rødderne går
meget dybt, helt ned til grund-
vandet; den er særbo, og der
dyrkes hundrede gange flere hun-
end hanpalmer, de bærer frugt
fra det 6. til 100. år. Frugterne,
dadlerne, er enfrøede, stenfrugt-
lignende bær...
Læs videre om dadler — og om
alle andre nytteplanter i
En indendørs dadelpalme fra loft
til gulv kan ses i Grønland, selv-
følgelig hos Hannibal Fencker
i Sarqaq.
Man kan ikke have
alt i hovedet, men
man skal vide,
hvor man slår det op.
POLITI KENS FORLAG
Kalatdlit-nunåne ama pisiagssaulerput
LIPTONSThe
finit famanif pisiarineKarnerpaussartuf
— pissutigalugo: tinif famanif mamar-
nerpaugamik.
Nylonjakker
kr. 68,-
Damer, farver marine-rød —
lyseblå st. 38 til 44.
Herre, farver marine — oliven-
grøn, st. 46 til 56.
Børnestørrelser fra 4 til 14 år.
'kr. 59,85, farver marine og rød.
FORSENDES OVER HELE
GRØNLAND. — SKRIV TIL:
jakkit nylonif 68,00 kr.
arnanut tungu j or tut, augpalugtut
tungujortut-Kaumassut angissu-
sigdlit nr. 38-mit 44-mut.
angutinut tungujortut Korsorpa-
lugtutdlo Kassiussartut, angissu-
sigdlit 46-mit 56-imut.
mérKanut sisamanit 14-inut ukiu-
lingnut 59,85 kr. — tungujortut
augpalugtutdlo.
Kalåtdlit-nunåt tamåkerdlugo
nagsiuneKartarput. unga piniarit:
Magasinet
Postbox 2, Godthåb, Grønland
A/S WRIGHT, THOMSEN & KIER
civilingeniører og entreprenører
ingeniørit entreprenørit
Alborg — København — Arhus
Verdens største regnskab
for et frimærkes skyld
Verdenspost-foreningen overvejer forenkling af faksfer og afregnings-
system
Frimærket der sættes på et luftpostbrev til Canada, en pakke til Italien eller
en rulle tryksager til Hongkong afstedkommer finansielle operationer, der un-
dertiden karaktiseres som „verdens største regnskab". Mange landes postvæsen
må beskæftige sig med forsendelsen, inden den når frem til modtageren, og
de skal alle have deres andel af den porto, afsenderen i Danmark har betalt
til det danske postvæsen ved at købe et frimærke.
2