Atuagagdliutit - 18.06.1964, Blaðsíða 15

Urimelig lønordning for
grønlandske tjenestemænd
Henda Lennert, Holsfeinsborg, gør gældende, at grønlandske tjeneste-
mænd må kræve erstatning for urimelig lønordning
Den nye tjenestemandslov for Grøn-
land er nu en realitet. I følge loven
får de grønlandske tjenestemænd en
forhøjelse på 10—12 pct. Hvor meget
kommer forhøjelsen til at betyde, når
lønnen reguleres med tilbagevirkende
kraft fra den 1. april 1964? Vi må
regne med, at kun grundlønnen bliver
forhøjet med 10 pct. Hvis der fore-
tages tilsvarende forhøjelser af til-
læggene, kommer der skævheder i
regnskabet. Man skal jo tage hensyn
til andre lønsystemer.
Lad os opstille et regnestykke over
de forskellige løntrin. Her drejer det
udgør 6V2 pct. af den årlige indkomst.
En grønlandsk tjenestemand har ret
til 18 dages ferie i løbet af et år.
Slutlønnen i 4. lønningsklasse udgør
995,84 kr. om måneden. Normalt er der
26 arbejdsdage på en måned. En grøn-
landsk tjenestemand i 4. lønnings-
klasse får således 38,30 kr. om dagen.
I realiteten får han 689.40 kr. for disse
18 feriedage. Hvis han skulle have
feriepenge, der udgør 6V2 pct, af den
årlige indkomst, skulle der tilkomme
ham 776,76 kr. i feriepenge. Han mister
altså 87,36 kr.
Sådan er det gået til i mange år.
Først i 1963 fik en grønlandsk tjene-
stemand ret til 1 pct. af den årlige løn
i feriepenge.
Men en grønlandsk tjenestemand
har stadigvæk ikke mulighed for at få
feriepenge af overarbejdspengene, hvis
satser er meget mindre end det, en
GAS-lønnet får.
Derfor synes jeg, at det vil være
rimeligt, hvis grønlandske tjeneste-
mænd forlanger en erstatning for en
urimelig lønordning.
Hvad siger andre grønlandske tje-
nestemænd?
Henda Lennert,
Holsteinsborg.
Solgaveindsamlingen
Nu foreligger de første resultater
af Dansk Blindesamfunds indsats i
Grønland. Igennem nogle år har
blindesamfundet søgt at hjælpe sine
skæbnefæller i Grønland, men van-
skelighederne tårnede sig op i en grad,
der gjorde en indsats umulig. Så lyk-
kedes det i fjor dels at få sendt bånd-
apparater til Grønland og dels bøger,
indlæst på grønlandsk, så de blinde
deroppe for første gang i deres liv fik
kendskab til bøgernes verden.
Blindesamfundets hovedkasserer,
Svend Jensen, og overlærer ved Blin-
deinstituttet i København, Folke Jo-
hansen, foretog desuden en rejse for
at opspore blinde og for at etablere
sig om grundlønnen minus pen-
sionsf radrag: £ p
p Q O <H Q ■ bfl w U QJ 4-1 r"’
T5 P p 4-S O P< S <d . CD U P Pi
5 O K 6 hJ .
3- lønkl. 335,00 33,50 851,84 885,24
4. lønkl. 500,00 50,00 995,84 1045,84
5- lønkl. 612,50 61,50 1113,84 1175,09
Ovenstående lønsatser opnår en
grønlandsk tjenestemand, der har 22
ars ancienitet. Det drejer sig om slut- lønnen. En nyansat får kun 53 pct. af
Grønlænderne må ikke eje jord!
de nævnte lønsatser. Ifølge GAS-over-
enskomsten får en faglært en måned-
lig løn på 1123.00 kr. et halvt år efter
ansættelsen.
Hvor meget får en grønlandsk tje-
nestemand for overarbejde pr. time?
De normale arbejdstimer i løbet af en
måned er på 195 timer ifølge loven.
tj
<D
P
3- lønkl. 851,84 : 195
4- lønkl. 995,84 :195
5- lønkl. 1113,84 : 195
c
s
U
E
H
4,37
5,11
5,71
o"
C«
o nj
ES
H o
3,73
4,56
5,49
Timelønnen for overarbejde har et
tillæg på 50 øre, når man arbejder
På søn- og helligdage.
Timelønnen for overarbejde er så-
ledes mindre end den normale time-
løn. Det samme er ikke tilfældet i
andre lønsystemer.
Faglærte, der er lønnet efter GAS-
overenskomsten, får 31,8 pct. mere
end normaltimelønnen for overarbej-
de og 45,7 pct. mere for abejde på
søndage.
Hvad med feriepenge?
En grønlandsk tjenestemand behol-
der sin månedsløn under ferien. GAS-
lønnede arbejdere får feriepenge, der
Man hører jo af og til i radioen om
arbejdet i G-60, og jeg standser gerne
i tankerne om det forslag, der blev
offentliggjort, at folk i Grønland ikke
må eje jord eller grund i deres eget
land. Selv de grunde vi har valgt og
har bygget hus på, må vi ikke eje,
men må forpagte mod en årlig afgift.
I andre lande, også i Danmark ejer
folket deres land, og kan sælge ejen-
domme om de vil, og mange er ble-
vet rige ved det. Marker, skove, øer,
søer og en del elve og strande ejes
af folket. Disse ejendomme arves af
ejernes efterkommere. Denne ejen-
domsrets beskyttes af grundloven.
Hvorfor må grønlænderne som an-
dre danske statsborgere ikke have ad-
gang til at nyde fordel af deres eget
land? — en fordel, som ens efter-
kommere kan nyde godt af. Jeg kan
ikke forstå, hvorfor landsrådet ikke
gør indsigelse, når sådanne ting og
lignende kommer på tale. De sidder
måske bare og spiller nikkedukker.
Vort land er barsk, og den største
del er værdiløs som landbrugsjord.
At ville være i besiddelse af større
landarealer bliver vel det rene utopi.
Men grunde, som forfædrene har byg-
get hus på og som bliver benyttet af
efterkommerne, burde være deres
ejendom, og hvis der bliver tale om
ekspropriation, bør ejerne have fuld
erstatning. Alle, som har valgt grund
og har bygget hus derpå, før nyord-
ningen, bør beholde husets grund som
deres ejendom.
[ Sydgrønland er landet helt an-
derledes, mange steder kan det kulti-
veres. Da jeg var i Sydgrønland i 1962,
så jeg i Julianehåb og NarssaK store
køkkenhaver selv i byens midte. I
Skovfjorden har jeg set nybygger-
gårde, med store dyrkede marker. I
Igaliko har jeg set indhegnede ejen-
domme, antagelig stammende fra An-
møbeltransport Danmark
Rådhuspladsen 18, København V. — C. 1773 — Ml. 1773.
Telex 5381 — Telegram: Flyttedan.
Flytninger til og fra alle pladser i verden.
Opbevaring — Spedition — Toldklarering —
Pakning — Emballering — Foisendelse.
Køb kvalitets-ure og briller
BRILLER EFTER RECEPT — OMGÅENDE LEVERING
Dameure, vandtætte, stødsikre ............ kr. 95— 128—145
Herreure, vandtætte, stødsikre ........... kr. 88 — 105 — 125 —
Herreuret til 170 kr. er med dato og kan ikke slå dug.
Dette burde alle købe.
Disse ure er forsikrede mod tab, tyveri og skade af enhver art.
Ure med almindelig garanti:
Dameure: kr. 39 — 69 — 77. Herreure: kr. 39 — 69 — 77
Sæt kryds ved det, De ønsker! Udvalg sendes gerne.
Køb ved os, det betaler sig. — Returret på alle ure.
l’ste klasses reparationer — Hurtigt, billigt og med garanti
Klip annoncen ud!
S. NØRGAARD ANDERSEN — STOREGADE 14 — ØLGOD
170
Dulmi:
- system i Deres skønhe
Bliv smukkere med
DUBARRY, den dejlige
serie af cremer, skin-
tonics og modens nyeste
make-upl
pinernerulerumaguvit DUBARRY
atoruk, cremet pitsagssuit,
imerpalassok amermut
saligut kTnamutdlo pinersautit
pitsaunerpåt.
ders Olsens dage, og som har været
ejet af familien i flere generationer.
At kultivere Grønlands jord til byrk-
bar jord i Sydgrønland kræver et
utroligt slid. Grønlænderne har slået
sig ned hist og her som nybyggere,
de tog et stykke land, byggede gårde,
stalde, huse, hølader o.s.v. og oparbej-
dede den stenede jord til en hjemme-
mark. Hvad med dem? Skal de også
forpagte stedet mod en årligt afgift?
Jeg har hørt, at der vil blive lavet
en „særordning" for bønderne i Syd-
grønland. Vi bør ikke nøjes med „sær-
ordninger", men vi må tage grundlo-
vens ord bogstaveligt, og indføre grøn-
landsk jordlov.
Der er sikkert flere i Grønland,
som efter hævdvundne rettigheder
gennem flere generationer betragter
visse lakseelve som deres ejendom,
og denne ret har været respekteret
af andre fra gammel tid.
En rig lakseelv lidt nord for Sdr.
Strømfjords munding, hedder fra gam-
mel tid „Kreutzmanns elv", opkaldt
efter min oldefar. I dag er det den
fjerde generation der „ejer" den, og
producerer saltet laks (ørreder) hvert
år. Skal ejerne også til at betale for
at udnytte den elv?
I fjor blev der lavet en lov om, at
alt hvad der måtte findes i Grønlands
undergrund ejes af staten. Altså: hvis
en grønlænder ganske uventet finder
en guld- eller sølvåre, eller olie har
han ingen pekuniær fordel af sit fund.
Nu må vi heller ikke eje noget på
Grønlands overflade, ikke engang den
klippegrund, hvorpå vore huse er op-
ført.
Inden disse bliver stadfæstet af
folketinget, bør vore „lovkyndige" give
os råd og oplysning, således at vi, som
danske statsborgere kan få økonomisk
nytte af vort store land.
Hvad mener andre?
Otto Rosing.
A/S
Dansk Ilt- og Brint-
fabrik
København
ilt- ama brintiliorfigssuaK
danskit peKatigit piat
København
T-tfE
MAMARTAK'AOK'
åma portugkat lluine mérxanut
frimærkinik navssågssaxarpox
— EN NYDELSE
og der er indlagt frimærker til
børnene i pakken
TELEFONER CENTRAL 11116 • 6261
KRONPRINSESSEGADE 36 ■ KØBENHAVN K
Der indkaldes herved ansøgninger om lån,
der ønskes bevilget i 1965 i henhold til bekendt-
gørelse af 6. juni 1953 om lån og tilskud
til erhvervsformål i Grønland
Ansøgningsskemaer fås hos kæmneren og afleveres senest den
15. juli til kommunalbestyrelsen via kæmneren.
Ansøgningerne må i det omfang, det er muligt, være ledsaget af
skitseprojekter, foreløbige overslag samt rentabilitetsberegninger.
For så vidt angår fiskekuttere på 10—20 tons kan standardtegninger
ses hos kæmner eller handelschef. Såfremt ansøgeren har specielle
ønsker, der afviger fra standardtegningerne, må ansøgningerne
indeholde oplysninger herom, idet ønsker, der fremsendes senere,
kun undtagelsesvis vil kunne opfyldes.
Det bemærkes, at den tekniske kapacitet vedrørende byggeri er
begrænset, og dette i forbindelse med størrelsen af den forventede
bevillingsramme vil udelukke, at alle ansøgninger kan imødekom-
mes. Anlæg af sekundær karakter som f. eks. butiksbyggeri, kaffe-
barer o. 1. vil derfor kunne komme til at vige for både, produktions-
anlæg m. v.
Det skal understreges, at ansøgninger, der afleveres senere end
den 15. juli, kun i ganske særlige tilfælde kan forventes at komme
i betragtning ved tildeling af de i 1965 bevilgede lånemidler.
Godthåb, den 12. juni 1964
Erhvervsstøtteudvalget.
Kalåtdlit-nunåne inutigssarsiutitårniardlune taorsi-
gagssarsissamermik tapivfigineKartarnermigdlo na-
lunaerut junip arfernånit 1953-imit pissoK najor-
Kutaralugo 1965-ime akuerineKartugssanik taorsi-
gagssarsiniarumassut matumuna
nalunaernuneKarput
Kinutexamerme fmersugagssat kæmnerimit pinexarstnåuput ki-
ngusingnerpåmigdlo julip 15-iåne kæmnerikortitdlugit kommunal-
bestyrelsimut tuniuneKåsavdlutlk.
xinutigissat ajornartlnago titartagkanik migssingersersfltinik, sa-
naortornerme aningaussartutigssanut n au tso rssutau gatdi artunik
ingerdlatslnermilo aningaussarsiornigssamut nautsorssu taugatdl ar-
tunik: ilaKartinekåsåput. aulisariutit 10—20 tonsigdlit titartagartait
kæmnerime niuvertumiluntt takuneicarslnåuput. xinuteicartOK ti-
tartagkanut avdlångdtaussugssanik ingmlkut kigsautexarune xinu-
tiglssamme nalunaerutckåsaoK, avdlångutigssatut kigsautigissat ki-
ngusingnerussukut nagsiunexartut akuerineKamigssåt xularnar-
tarmat.
erKaisitsIssutigineKåsaoK sanaortornerme teknikimut tungassunik
isumagingnigtut suliaicarcKissut. tamåna Smalo aningaussat atugag-
ssångordluglt akuersslssutigineKartugssat angnertussusiat kigdlexar-
mat xlnutekartut tamarmlk akuerineKarslnaunaviångitdlat. tamåna
pivdlugo sanaortugagssat pingårutexardluinångitsut, sordlo niuver-
tarfiliat, kaffebarit åssigissaitdlo pujortuléricanit, niorxutigssior-
fingnit il. il. kingugdliiineKarumSrput.
ersseruigsarncKåsaOK Kimitigissat julip 15-iata kingorna tuniåne-
Kartut ingmfkut pissutenavigsut aitsat 1965-ime atugagssatut taorsi-
gagssarsiat akuerineitartut avguåuneKarneråne ilånguncKartaru-
mårtut.
Nii};, junip 12-iåne 1964
infltigssarsiutinut udvalge
en hjælpetjeneste i vort nordlige
u-land.
Landsrådet har nylig vedtaget en
række forbedringer for ældre og in-
validerede. Retsprincippet er ved at
vinde indpas, men selv om beløbene
kom i vejret, er hjælpen fremdeles
mindre end i det øvrige Danmark.
Dansk Blindesamfund har derefter i
samarbejde bl. a. med lægerne i Grøn-
land etableret en hjælpetjeneste for
de ca. 100 blinde, man har fundet i
Grønland. Foreløbig har man anvendt
ca. 20.000 kr. i form af kontant hjælp
og til køb af båndapparater, og blin-
desamfundet er indstillet på at fort-
sætte hjælpen også for at understrege
samhørigheden med blinde i vor nord-
lige landsdel. Det er et arbejdsområde,
som sjældent omtales, men sammen
med arbejdet for de ældre, med opfø-
relsen af boliger og hjem, arbejdet
for at finde beskæftigelse og frem til
nye hjælpemidler hører det til det
store virkefelt, som blindesamfundet
financierer ved hjælp af de årlige
„Solgaveindsamlinger".
Det er derfor blindesamfundets håb,
at man også vil støtte dets bestræbel-
ser for at hjælpe grønlandske blinde,
og det gøres ved at sende en „solgave"
til Dansk Blindesamfund på giro 337.
Adressen er: Dansk Blindesamfund,
Randersgade 68, København 0.
Med venlig hilsen
for Dansk Blindesamfund
H. C. Seierup.
IBRYDESEN W ]
Jernstærk brun og sort box t å
herresko med
skindfoer og
ARMY såler.
Fra 40—47 Q-
Alle nr. 4Z,uS
90 dages garanti
Danmarks bedste sko til prisen
Provinsordrer pr. efterkrav med
returret.
SMALLEGADE 12—14 • KBH. F.
angutinut skut box-it Kernertut
kajortutdlo ningusorujugssuit
amernik ilupaKutigdlit såkututdlo
kamigpaisa alugissartagåinik
alugdlit.
Danmarkime skut pitsaunerssait
akimingnut nalerKiitut
M/END
RUGER
MANNE
mamardluartunik Kinigkanik tu-
parfalik famafiguf cigåtut pikunar-
fumik tivssarigtuartoK. MANNE
naleKångilaK — cerutteK sikau-
ssåk.
grffe,
S*-3*-; ■
HØJESTE
■0 o
KVALITET
15