Atuagagdliutit - 18.06.1964, Side 25

jugssuångorsimagunarput. åmåtaoK
Europamit Amerikamut feriauartar-
tut amerdliartuinarput. ukiox månalo
silarssuarmit tamarmit New Yorkime
sa.rKumersitsineK takuniarneKamng-
’mat ilaussut amerdleriarnerdnut pi-
ssutaussut ilagåt.
ilaussut amerdlanerpåt
akikmermik akilissarput
ingmikut taineKarsinauvoK danskit
SAS-ip tingmissartutainut USA-liar-
tunut ilaussut ilarpagssue tassaussar-
mata jyllandimiut najugkamingnit
uvdlåkut autdlarångamik USA-me i-
laKutamingnut niuvernikutdlumt a-
tåssuteKarfingmingnut uvdlup aut-
dlarfingmik unukuane aputerérsima-
ssartut.
tingmissartortitseKatigit inuiaKati-
Singnit ardlalingni't pissut atautsimut
Pesatigigfiata IATA-p AtlantikoK ku-
lautdlugo sujorna angatdlånermut
Påsissutigssat suliarisimassai malig-
dlugit OKautigineKarsinauvoK:
1963-ime 41.853-eriardlune Atlanti-
koK Kulautdlugo tingmissartortoKarsi-
massoK. 20.888 kangimukarsimåput
20.965-itdlo kimukarsimavdlutik 1962-
imut nalerKiutdlugit 7,2 procentimik
amerdlanerussut.
tingmissartut dlaussunut 4.934.959-
inut inigssaKarsimåput 1962-imingar-
nit 12 procentinik amerdlanerussunik;
ilaussorineKarsimavdlutigdlo 2.422.267
sujornårnit 6,6 procentinik amerdla-
nerussut.
tingmissartortitseKatigit mardlui-
nait, Europame SAS kisimitdlune, i-
laussorisinaussame amerdlissutainit
amerdlanerussunik ilaussoKarsimåput.
ilaussunut inigssanit 4.286.884-iu-
ssunit akikinermik akilingnit 2.229.745
inigineKarsimåput, akisunermik aki-
liumassunut inigssanit 648.075-init
192.522 tunineKarsimavdlutik.
tingmissartut usisinaussaisa 49,1
procentiat atorneKarsimavoK, usigine-
Kartut 52 procentiat akikinerussumik
akilissut 29,7 procentiatdlo akisuneru-
ssumik akilissut atorsimavdlugit.
tingmissartut agssartutit 1963-ime
katitdlugit 90.157 tons AtlantikoK i-
kårdlugo agssartorsimavait, ukiumut
sujulianut nalerKiutdlugit 13,2 pro-
centinik amerdleriartut.
agdlagkat 23.677 tons agssartorne-
Karsimåput, uk. sujulianit 4,3 pro-
centinik amerdlanerussut.
tingmissartut åtartorneKartartut
3741-riardlutik angalasdmåput, ilau-
ssut 414.165 angatdlåsimavdlugit, nior-
Kutigssatdlo avdlatdlo 2310 tons ag-
dlagkatdlo to tons agssartorsimavdlu-
git.
ineriartorneK taima angnertuti-
gissorujugssuaic Charles Lind-
berghivdlunit singnagtorisimagu-
nångilå majip 21-åne 1927-me Pa-
risimut mikame tingmissartuminik
atautsimik motdrilingmik „Spirit
of Set. Louis“imik (220 hestiling-
mik) New Yorkimit nal. ak. 33 mi-
nutitdlo 30 tingmerérsimavdlune.
Havbundens store mineralforekomster
De seneste års havundersøgelser har afsløret, at der på hunden
af verdenshavene ligger mineraler nok til at dække behovet i
flere århundreder frem i tiden
I „USA i dag“ omtaltes råstofreser-
verne på havbunden, som kan sikre
verden metaller i århundreder til
Priser, der ligger langt under de nu-
værende. Det skyldes først og frem-
mest, at metallerne ligger løst, lige
til at „samle op“.
Spørgsmålet om at opretholde ver-
densindustriens nuværende stade og
bistå de underudviklede områder er
først og sidst et spørgsmål om at
skaffe tilstrækkelige råstofmængder
til at sikre en konstant industripro-
duktion. Hvis væksten i den tekniske
udvikling — herunder bygning af ba-
uer, skibe, veje, flyvemaskiner og
undre transportmidler — skal kunne
fortsætte, er det nødvendigt, at der
udvindes mere jern, kobolt, nikkel,
molybdæn, kobber og en lang række
andre vigtige metaller.
Desværre er det ved at tynde kraf-
tigt ud i de hidtil kendte lejer, og
specielt er forekomsterne af nikkel,
molybdæn og kobber sparsomme. Der
findes ganske vist egne, hvor fore-
komsterne endnu ikke er udnyttet,
men de klimatiske forhold, lejernes
beliggenhed, transportforholdene og
de overliggende jordlags beskaffen-
hed gør det problematisk, om en ud-
vinding af metallerne overhovedet er
Økonomisk gennemførlig.
Der findes imidlertid endnu en re-
serve, som ingen har forsøgt at ud-
nytte i større udstrækning. Geologer
1 De forenede Stater har i de sidste
ur gennemført en række store under-
søgelser for at få fastslået, hvor store
mineralforekomsterne i havet egent-
lig er. I forbindelse med de store hav-
undersøgelser er havvandet blevet
analyseret og koncentrationerne af
metallet målt. Samtidig er havbunds-
undersøgelserne blevet udstrakt til
°gså at omfatte analyser og målinger
af mineralforekomsterne på de store
°g mellemstore havdybder.
10 MILLIARDER TONS
OM ÅRET
Efter fem års arbejde er geologerne
nået til et foreløbigt skøn. Ifølge dette
afsætter havandet hvert år ca. 10 mil-
liarder tons metal i næsten ren form
På havbunden.
Undensøgeilsesrapponterine er ud-
sendt af Institute of Marine Resources
'På California-universitetet, hvis leder
er dr. John L. Mero. „Grunden til, at
de kæmpemæssige mineralreserver
har fået lov Itil at l'ijgtge uudnyttede
hen på havbunden, er den ganske
REJSEGRAMMOFONER
brugte - med 10 grammofonplader
oxalugfartut angatdléfagkat
afornikut — oxalugtartuvdlo
nQtal 10
85,00 kr. + nagsliinerata akla llångut-
Ulugo tigunerane akillgagssångordlugit
nagslunekåsåput
Kr. 05,00 + porto, sendes pr. efterkrav.
The Old Record,
Elmegade 10, København
ZINKTRYK
L-VSTR YK
PHOTO ST AT
MASKINSKRIVNING
ATELIER
GLEKTR4
KOMPAGNISTRÆDE 22
KØBENHAVN - MINERVA 4222*
igdlugssat taimaeKataisalo titarta-
gartait zinkimit naKitat.
igdlugssat taimaeKataisalo titarta-
gartait igalåminermit naKitat.
atuagkat sfitdlo naKitigkat åssiliv-
dlugit naKitat.
maskinamik agdlagagssat.
enkle, at industrien ikke har haft
kendskab till deres eksistens," siger
Mero. „Det har altfor længe været
geologernes hemmelighed, simpelthen
fordi ingen uden for vidanskabsmæn-
denes kreds har tænkt på at spørge.
Man har åbenbart slået sig til tåls
med de mineralforekomster, der fin-
des på de lave va/nddybder ved kon-
tinenterne. Man „fisker" olie, gas,
svovl, ka'lk og gødningsstoffer på hav-
bunden udifor Argentina, Chile, Japan,
Mexico, Sydafrika, Spanien og USAs
øst- og vestkyst. Men der er ingen,
som har interesseret sig for, hvad vi
vidste cm dybhavet".
Efter det skøn de amerikanske
geologer har foretaget, ligger der
på oceanernes bund 1.500 milliar-
der tons metaller, som industrien i
dag har hårdt brug for, netop dem,
der er ved at blive mangelvarer i
gruberne på landjorden.
Havbundens mineralreserver findes
i form af klumper, der veksler fra
størrelser som sandskorn til klumper
på størrelse med hvaler. De udfældes
ganske langsomt i lag efter lag af
havvandet, på stenbund, klipper eller
sandbund. Metallerne føres til hav-
bunden i form af fine partikler fra
floder, undersøiske vulkaner, kilder
på havbunden og fra havets ned-
brydning af klippekyster.
%o MM PÅ 1000 ÅR
Jern og manganpartiklerne synker
mod havbunden, og på vejen vokser
de langsomt i størrelse og tiltrækker
andre partikler, som kobolt, kobber,
bly, molydæn, nikkel, vandium og
zink m. fl. Partiklerne vandrer med
strømmen ned mod bunden, indtil de
møder en eller anden hård overflade.
I tidens løb afsættes stadig mere me-
tal i ganske tynde lag, ca. Mo milli-
meter på 1.000 år.
Selv om måske kun 10 pct. af me-
talaflejring eme på havbunden kan
udnyttes, skulle der med de forekom-
ster, man nu kender, alligevel være
tilstrækkeligt til mange tusinde års
industriproduktion.
Havbundens mineriailrigdomme blev
opdaget for 100 år siden i forbindelse
med havundersøgelser i Stillehavet,
Sydatlamtøn ag Det indiske Ocean,
men de blev ikke udnyttet.
„Mærkeligt nak er forekomsterne
ikke samlet på nagle få, isolerede ste-
der", siger dr. Mero. „Omhyggelige
målinger 26 steder i Stillehavet viser,
at metalaflejringerne findes spredt i
en mængde på ca. 21.000 tons pr.
kvadratJkiiometer. Mængderne er lidt
større midt ude i havet. Ind mod kon-
tinentalsoklen aftager de til omkring
halvdelen".
De fleste aflejringer ligger løst på
havbunden og kan lettes! hentes op
med Skrabere. Metoden er ukomplice-
ret, og omkostningerne er ikke af-
skrækkende store, da de fleste fore-
kommende (klumper næppe er større
end en knyttet hånd. Teknikken er
desuden gennemprøvet af oceanogra-
fer gennem det meste iaf et århun-
drede. Bunidskrabningen er imidlertid
begrænset til dybder på maksimalt
otte kilometer. På større dybder er
det nødvendigt at bruge mere maski-
nelt udstyr, f. eks. hydraulisk styrede
grabber. Men med det dyrere udstyr
Skal der efter eksperters mening også
kunne hentes omtrent 1.000 tons „knu-
der" op om dagen af et veludrustet
skib.
NYE UNDERSØGELSES-
FARTØJER
USA bygger i denne itid en lang
række fartøjer, som skal bruges til at
afsøge havbunden efter mineraler,
studere fiskebestanden og kortlægge
verdenshavene. Undervandsbåden
„Alumimaut" kan dykke til mindst
5.000 meters dybde imed tre mand om-
bord. Geninem itryksikre ruder og un-
dervandsfjemsyn afsøgeis havbunden
over store områder ad gangen.
Det noget mindre undervandsfartøj
„Seapup" er beregnet til at tage prø-
ver på bunden langs kontinentalsok-
len på USAs østkyst. Også det ventes
at blive sat ind i mineralj agten.
Efter de amerikanske teknikeres
beregninger vil et stort moderne skib,
som ikan hente 1.000 tons klumper om
dagen op fra havbunden, koste ca. seks
millioner dollars. De nødvendige ud-
smeltnihgsanlæg i land til rensning og
adskillelse af mineralerne koster 10
galnige så meget. Men de (kan fra be-
gyndelsen indrettes til fuldautomati-
seret produktion, og således kan de
tjene sig ind på kort itid.
Fordelen ved mineraludvindin- ■
gen fra havbunden er dog først og
fremmest de små udvindingsom-
kostninger. Regnet i den nuvæ-
rende dollarkurs vil prisen blive
2—5 dollars pr. ton, og transport-
omkostningerne bliver meget lave,
da der kun skal bruges søtransport
til udsmeltningsanlæggene i land.
SNESCOOTEREN: HUNDESLÆDENS AFLØSER!
SCOOTERE
APUTISIUTIG-
SSARK1GSOK’
ski'doo
HUNDESLÆDENS AFLØSER
Til anvendelse på sne- og isdække! ferrain er Bombardier sne-
scooteren vel det eneste transportmiddel, der kan tage kampen
op med hundeslæden og måske endda overgå den.
Med et tladetryk på under 16 g pr. cm2 vil snescooteren kunne
bæres at de tleste former tor løs sne og den lave vægt — kun
100 kg — gør den let at manøvrere over praktisk taget enhver
forhindring.
De fortræffelige styreegenskaber og den kendsgerning, at føreren
sidder lunt og godt beskyttet af vindspejlet og med varmen fra
motoren, gør det til en fornøjelse at færdes med snescooteren.
Den enkle konstruktion gør den lef tilgængelig.
Da kobling og gearskifte er fuldautomatiske behøver føreren kun
af koncentrere sig om kørsel og navigation.
Snescooteren er forsynet med trækkrog, og praktiske prøver har
bevist, at med 2 personer på scooteren trækker den nemt 250 kg
last på påhængsslæde.
Det minimale brændstofforbrug, den hurtigstartende fo-fakts motor
og den enkle vedligeholdelse gør Bombardier snescooteren an-
vendelig under torhold, hvor ellers kun hundeslæder har været
brugt — og så er den billig i anskaffelse.
ØNSKER DE YDERLIGERE OPLYSNINGER . SEND DA BLOT
KUPONEN TIL DEN DANSKE IMPORTØR:
Automobilforretningen lei A/s
K’IMUGSINUT TAORTIGSSAK’
apuiilingme sikulingmilo angatdlatigisavdlugo scootere „BOM-
BARDIER" nalerKutdluartuvoK. kisivingme ximugsimut nagdlersu-
sinauvoK, ilame imaxa sule pitsauneruvdlune.
tunganikitsoralångugame (16 g pr. cm2) aput axikaluartitdlugo
maggutiaifsorujugssuvoK amalume oiceKigame — 100 kg-tnauga-
me — kåmissardlugo ajoKutaussut KångilertorneK ajornarneK ajor-
put.
scootere tåuna aKugkuminaKaoK, åmalo igalåminiussamik orxua-
KuteKarnera motorivdlo kissarnera pissutauvdlutik ingerdlatitsissoK
orKussume igsiassarpox, faimaitumik scootere aputisiut fauna pif-
saoKaoK.
iluså peratårforssungitsoK pissutauvdlune ikivigiuminaKaoK.
koblingia gearskiftialo isumamingnik ingerdlassuput, faimaitumik
ingerdlatitsissup avKutigssane aKutinilo kisisa isumagissagssarai.
scootere Karsorsaussamik kalifagssamut nåtitarfeKarpoK, misilissar-
nertigutdlo påsineKarsimavoK scootere mardlungnik inugtaKardlu-
ne Kamut 250 kg-nik us'issok kaligsinaugå.
orssortungingajagkame, fo-faktimik autdlarfikuminaKissumik moto-
reicarame påriuminaKalunilo „Bombardier snescooter" aforumina-
KaoK sujornagut Kimugslnarmik angatdlaviussaraluartune .. asulu-
me akisungeKalune.
Industrivej 7 - Glostrup
| KLIP HER
SEND MIO UFORBINDENDE BROCHURE PÅ SKI-DOO
NAVN:.........................................
STILLING: .........................;..........
ADRESSE: .....................................
25