Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 18.06.1964, Blaðsíða 23

Atuagagdliutit - 18.06.1964, Blaðsíða 23
Højskolen ønsker lidt mere erfarne elever Der er for få kvindelige elever på Knud Rasmussens Højskole — Selv om der gives store filskud er det nødvendigt med flere støttekredse, da udgifterne er store — Bøger og ting fra den gamle fangerkultur, der skal benyttes i undervisningen, savnes. — Nu har vi haft to hold vinterelever her på Knud Rasmussens Højskole. Erfaringerne viser, at gennemsnitsalderen for elever bør hæves. Vore fag kræ- ver unge menesker med erfaring. Der kommer også for få kvindelige elever, selv om der melder sig så mange mandlige elever hvert år, at vi ikke kan op- tage dem allesammen. Sisimiune Knud Rasmussenip Højskolia. (Foto, assil.: H. Janussen). Holsteinsborg, medio maj. — De fleste elever kommer iøvrigt fra byer og pladser, der ligger syd for Holsteinsborg. Fiskere og fåreholdere dominerer hver gang. Vi kan allerede nu sige, at vi har haft elever fra hele Grønland. Den eneste by, der ikke hidtil har sendt en elev, er Scoresby- sund, siger forstander Hans Christian Petersen, Knud Rasmussens Højskole, °g fortsætter: STORE tilskud KUN FÅ BETALER DET HELE — Statens tilskud udleveres efter bestemte regler. Vi har en bestemt tabel at gå efter. Det højeste tilskud, der kan gives til en elev, er indtil 70 pct. af opholdsudgifterne. Tilsku- denes størrelse afhænger af elevernes og forældrenes, hvis de har sendt de- res ganske unge børn i højskolen, øko- nomiske formåen. Tre elever fra 1. vinterhold og fire fra sidste vinter- Knud Rasmussens højskole i Holsteinsborg. •— Højskolen er en selvejende in- stitution. Selv om vi får store til- skud, havde vi underskud sidste år. ^ore indtægter stammer fra elevernes hidrag for deres ophold, fra leje af skolen for sommerarrangementer og -kurser og endelig i form af tilskud både fra staten og landskassen. Vi dri- ver skolen efter højskoleloven i Dan- mark , da vi hører under Undervis- ningsministeriet og ikke under Mini- steriet for Grønland. ■— Derudover får vi glæde af gaver 1 form af penge, bøger m. m. både fra grønlændere og danskere. Avgo Lyn- ges Fond sender f. eks. 400 kr. til vin- tereleverne, og det er tanken, at høj- skolens støttekredse skal hjælpe os Økonomisk. — Der er oprettet støttekredse i Holsteinsborg og i Julianehåb, og man har planer om at oprette så- danne kredse i andre byer. Da vi har store udgifter, særlig efter at elektricitetsprisen er steget, er det ønskeligt, at støttekredsene bliver flere. Flere komuner har givet fri- pladser — da de har betalt resten af opholdsudgifterne for elever, der kommer fra vedkommende kommuner, efter at staten har gi- vet tilskud. — Vintereleverne eller højskole- kursisterne om sommeren kan for- vente at få tilskud fra følgende: sta- ten (Undervisningsministeriet) og landskassen. Vinter-elevernes rejse- udgifter (tur-retur) betales af lands- kassen. Sommer-kursisternes rejse- udgifter betales både af landskassen °g andre instanser. hold fik ikke tilskud og betalte alle deres opholdsudgifter, der androg 325 kr. pr. måned. — Tilskudene fra landskassen gives efter de samme regler som statstil- skudene. Når staten har ydet sin an- del af tilskudene, kommer landskas- sen med sit bidrag. Dette bidrag er så stort, at en fjerdedel af eleverne får gratis højskoleophold. Derudover er landskassen indstillet på at betale halvdelen af opholdsudgifterne for en anden fjerdedel af eleverne og er vil- lig til at betale yderligere tilskud, hvis dette er påkrævet. — Da tilskudene er så store, kan mindst seks elever have et højskole- ophold, selv om de er helt ubemid- lede. Eleverne bor billigere her end i deres hjem, kan man vist roligt sige. De fleste af dem betaler ca. 100 kr. eller mindre om måneden. Derfor er det ikke underligt, at vi indtil nu ikke har savnet elever. Det første år meldte der sig over 40 elever, vi antog 30. Sidste år meldte der sig flere end vi har plads til på skolen, og vi måtte meddele de tiloversblevne, at de først kan komme i år. MANGLER EN DEL ENDNU — Skolens vigtigste mål er at give eleverne forståelsen af, hvilke goder, vi skal forsøge at beholde fra den gamle kultur, hvilke goder vi skal forsøge at tilegne os fra den nye kul- tur, og hvilke onder og ting, der kan blive skadelige, vi skal forsøge at undgå i overgangsårene. Vi forsøger at give eleverne mere lærdom, så at de kan klare sig på bedst mulig måde i det nye samfund, når de har et be- greb om vort samfundsliv. — Det ville være lettere, hvis vi havde haft velegnede, grønlandske lærebøger. Da vi ikke har sådanne lærebøger, underviser vi samtidig med, at vi selv laver lærebøger. Da vi ønsker at komme så tæt op ad virkeligheden som muligt, laver vi mange gange først undervisningsma- rialerne dagen før vi skal bruge dem. Dette har givet os mange søvnløse nætter, fordi vi må benytte mange nætter til at duplikere lærebøgerne i. Nu skal vi iøvrigt i gang med at duplikere de reviderede undervis- ningsmaterialer, vi har lavet i løbet af de sidste to vintre. ■— Vi mangler en lærerinde, der kan give særundervisning for elever, der har haft en ringere skolegang end de fleste elever. Vi mangler lige- ledes en del danske og grønlandske bøger i biblioteket. Det er muligt, at det hjælper, når vi modtager alle de ting, som venlige folk har lovet os! Vi er også interesseret i ting, der be- nyttes i det daglige liv af fangerne, f. eks. kajakredskaber — ikke mi- niature-modeller, men veltjente eller nye kajakredskaber, afspæknings- brædt for sælskind m. m. Vi ønsker ikke at blive et museum, men vi mangler ting, vi kan benytte i under- visningen. Vi har en hel del fra SarKaK- og Dorset-kulturen. En del af dem har jeg selv samlet, resten har vi fået fra Nationalmuseet i Dan- mark. rr y Hans Janussen. — derfor er der bedre træk i Cecil! — taimåitumik Cecil’it mitdluaruminartåssar- put: — og så kan man smage den gode tobak i Cecil! asulo tdssa Cecil’it tu- pasungnerrårig- dlutik Cecil er altid ensartet rullet! - Cecil’it dssigiårdluartu- mik imussaussarput! ...så er der tid til en Cecil Kasuersåtsiardlune .... sangmerujordlune . cigarlte ikitdlugo .. soruname Cecil: imuv dluagauvoK tupatarigsuvdlune. taimaingma nuna, Cecil tangneK iluarineKaleralugtuinar toK, tamanilo tusarssaussarpOK .... Cecilitor figssaK nagdliupoKl kn lille pause før arbejdet går videre .. en hyggelig sludder .. ild på cigaretten — selv- følgelig en Cecil: den er altid perfekt rullet af fyldige, mættende blended-tobakker. Det Øf derfor, den lange Cecil bliver mere og mere populær, og alle vegne hører man: .. s“ er der tid til en Cecil! 'ft (Du spiller vi- mana ericorniaissaWsaugut Tusindvis af præmier'. pak. De kan vinde vær med l 3nl Spillepladen > dag og SShffiESS auniariti utititsi vi gtarpoKi Sunlight Fabrikkerne A/S VALO VASKER HELT RENT 23

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.