Atuagagdliutit - 18.06.1964, Page 3

Internationalt samarbejde
Formålet er at konstatere, hvordan nordlys og radioforstyrrelser fordeler
sig i de arktiske områder.
I øjeblikket foregår der et interna-
tionalt samarbejde i Grønland med
at studere nordlys og jordmagnetisme.
Samarbejdet begyndte i efteråret 1963
°S varer til foråret 1966. Foruden de
faste stationer i Godhavn og Thule
er der nu oprettet midlertidige statio-
ner i Sukkertoppen og i Julianehåb.
Lederen af magnetiske og geofysi-
ske observatorier i Grønland, afde-
lingsmeteorolog, dr. phil. K. Lassen,
er for tiden på inspektionsrejse til ob-
servatorierne i Grønland. I årene fra
1946 til 1956 var K. Lassen tilknyttet
observatoriet i Godhavn.
— Den tre årige periode, hvor det
internationale samarbejde finder sted,
er den såkaldte rolige solperiode, ud-
taler dr. phil. K. Lassen. I perioder,
hvor solpletter er færrest, forekom-
mer der flere nordlys ved Godthåb.
Nordlysbæltet rykker mod ækvator
ved solpletperioder. Ved disse perio-
der optræder der flest nordlys lidt
syd for Grønlands sydspids.
PIONEREN KLEINSCHMIDT
Dette fænomen fandt man frem til
i 1880-erne på grundlag af Samuel
Kleinschmidts observationer. Klein-
schmidt havde gennem årene fore-
taget observationer over nordlys for
meteorologisk institut. Han var en
meget flittig og omhyggelig observa-
tor. Hans notater blev behandlet af
forskere i Danmark, og man fandt
frem til, at der optræder flest nord-
lys ved Godthåb i de roligere sol-
Perioder. Det er et forhold, som man
ikke har kendt ude i verden før i de
senere år.
Man har ved undersøgelser opdaget,
at der optræder mange nordlys om
dagen i Nordgrønland f. eks. ved
Thule og Godhavn i rolige solperioder.
I det geofysiske år fandt man des-
uden, at der er tre parallelle zoner,
hvor nordlys optræder tættest.
RADIOFORSTYRRELSER
— Hvad er nordlys for noget?
— Nordlys er elektroner fra solen.
Når de kommer i atmosfæren i 100
kilometers højde, bremses de og stø-
der sammen med luftens molekyler.
Derved spaltes de og får luftmole-
kylerne til at lyse som nordlys.
— Hvad er formålet med nordlys-
observationerne?
— Formålet er at konstatere, hvor-
dan nordlys og radioforstyrrelser for-
deler sig i de arktiske områder. Det
havde man vidst meget lidt om, før
man lavede observatorierne.
Nordlys påvirker jordmagnetismen,
så der opstår forstyrrelser i radiomod-
tagning. Radiobølgernes tilbagekast-
ning afhænger af nordlys. Når der er
mange nordlys, opstår der dårlige
modtagningsforhold, de såkaldte
black-out-perioder.
— Hvordan fører man studier over
nordlys?
— Man tager et billede af himlen
med et almindeligt kamera, der selv
kører filmen frem og eksponerer hvert
minut. Resultaterne bearbejdes på
meteorologisk institut, der betaler og
børnehjemit . . .
Børnene på Røde Kors børnehjem-
met i Godthåb. Hjemmet, der har 21
pladser, kan langt fra dække be-
hovet. Medlemmerne af børnefor-
sorgsudvalget er nødt til at ind-
logere børn hos sig. Anden løsning
findes der ikke.
(Kup. l-im.it nangitaK)
Karsautigisagåine tamåna eKungassu-
tut taissariaKéngila?
— taimåipoK, ericarsautigissaria-
Karporme Kalåtdlit-inunåne mérKat
Danmarkimingarnit amerdlaneroKi-
ssut, tåssa inuit Kavsiussusinut naut-
sorssutdlugo. sordlo Nungme merna-
nut angerdlarsimavfingne inigssanik
PissariaKartitsineK angnertunerungår-
Pok, Røde Korsip børnehjemiane i-
nigssanit 21-ningarnit. K’aKortoK er-
Kålo tamatumuna såriarfigssaKarne-
ruput, katitdlugit 65-inik meruanut
inigssaKaramik. anånanik ilciuissar-
fingme Nungme sujulerssortaussoK
fru Karen Bang nagdligikulugpara,
ØKitsuinaunaviångingmat anånanik i-
kiuissarneK åridgssuniåsavdlugo mér-
Katdle inigssivfigssaKartinagit.
— utarKisaugatdlartunik inigssali-
orneK ajornarame?
— Røde Korsip tungånit manamut
tunuarsimårtoKarsimavoK utarKisau-
gatdlartunik inigssaliornigssamut. ig-
dlut inoKångitsut børnehjemitut a-
torneKarnigssåt Danmarkime akueri-
neKarsinåungivigpoK, sukangaiuissu-
ningme maligtarissagssaKarmat ini-
*e atautsime mérKat Kavsiunigssåt
sulissutdlo iliniartarnigssåt pivdlugit.
Påsisinauvdluarpara utarKisaugat-
dlartunik inigssiussinigssaK kigsauti-
gineKarmat, Danmarkimile pissutsit
nautsorssutigisagéine tamåna akueri-
neKarsinåungilaK.
mérKat ajornakusortut
— pissutsime iluarsiniardlugit Ka-
hOK iliorniartoKarpa?
mérKat Røde Korsip Nungme børne-
hjemiutåne. angerdlarsimavfik 21-
nut inigssalik nåmangitdlumarpoK.
Nungme børneforsorgsudvalgimuf
ilaussortat mérKanik ingmingne si-
nigtitsissariaKarfarput, avdlamik så-
riarfigssaKångingmat.
— Røde Korsip pingårtipå Kalat-
dlit-nunåne børnehjemit piorsaivfigi-
ncKarnigssåt, pingårtumigdlo Nungme
børnehjemip agdlineKamigsså. ani-
ngaussagssaKaraluaråinilunitdle uv-
dlumikut pissutsit imåiput suliagssat
teknikimut tungassortait nåmagsine-
Karsinaussaratik. angerdlamut apuku-
ma erninaK Røde Korsime oiialuseri-
ssugssauvavut Kalåtdlit-nunane bør-
nehjeminut tungassut. påsisimavara
utarKisaugatdlartunik børnehjemeKa-
lersitsinigssan ajunginerusson KanoK
iliuseKångitdlirnarnermit. Røde Kors
taimailiomigssamut kajumigpoK u-
tarKisaugatdlartunigdle årnigssussi-
nigssaic avdlatut ajortumik akueri-
ssariaKardlugo.
— nutåmik børnehjemiliornigssa-
mik Røde Kors pilerssåruteKångila?
— børnehjemit sisamagssånik Na-
nortalingmitugssamik pilerssårute-
Karpugut. tamåna landsrådime OKa-
luserineKarsimavoK, landsrådivdlo ta-
måna aulajangivfigissagssarå.
— Røde Kors avdlanik pilerssåru-
teKarpa?
— Dansk Røde Kors kæmnereKar-
fit avKutigalugit kommunalbestyrel-
sinut tamanut agdlagaKarsimavoK på-
siniardlugo Kalåtdlit-nunane méra-
KarnersoK ajornakusortunik, børne-
hjeminarne inigssineKarsinåungitsu-
nik. Røde Korsip iluane arajutsisima-
neKångilaK suliagssaa tamåna emi-
naK isumaginiartariaKalersimassoK.
sule aulajangerneifångilaK nutåmik
meraanut ajornakusortunut igdlu-
liortOKåsanersoK imalunit månåkut
børnehjemiorérsut ardlåt taimatut a-
tugagssatut ånrigssuneKåsanersoK.
Julut
om studier over nordlys
administrerer driften af stationerne i
Grønland. Kameraerne til fotografe-
ring af nordlys er forsynet med spejl-
reflekser, så man kan tage billeder af
hele himlen.
— Hvilket formål har de magnetiske
observationer?
— Formålet er opmåling af landets
undergrund. Hvis der er mineraler i
undergrunden, kan man konstatere
abnormiteter i magnetismen.
— Foretager man også andre obser-
vationer?
— På hovedstationen i Godhavn,
som blev oprettet i 1926, har man
siden 1938 foretaget observationer og
registrering af kosmisk stråling. Kos-
misk stråling kan man ikke se eller
mærke, men man kan registrere den.
Apparatet til registrering af kosmisk
stråling er en kugle på størrelse med
en fodbold. Kuglen er fyldt med luft-
arten argon. Uden om den kugle fin-
des der en anden kugle. Afstanden
imellem de to kugler er fyldt med
hagl, der standser strålerne, og ved
hjælp af en elektrode kan man måle
styrken af strålingen. Kosmisk strå-
ling varierer med solpletperioderne
på 11 år. Kosmisk stråling er stærkest
ved solpletperioder.
Foruden disse målinger foretages
jordskælvsmålinger og klimaobserva-
tioner, der foretages tre gange om
dagen. Materialet fra observatorierne
i Godhavn, Thule, Sukkertoppen,
Julianehåb, Kap Tobin, NarssarssuaK
og Station Nord sendes til meteorolo-
gisk institut, hvor otte mand studerer
og bearbejder resultaterne.
Julut.
arssarnerit misigssorneKartut nunat
tamalåt ilisimatuin.it
misigssuinikut påsiniameKartoK arssarnerit radiukutdlo akor-
nuserneKartarnera nunane issigtune KanoK avguatårsimanersut
— magnetimik misigssuinerit suna
sujunertaråt?
— sujunertarineKartoK tåssa nunap
iluanik påsiniaineK. nunap iluane
augtitagssaKarsimagångat taima mi-
sigssuimkut påsineKarsinaussarpoK.
månåkut nunat tamalåt suleKatigig-
put nunavtine arssarnerit nunarssfiv-
dlo magnetia misigssugaralugit. sule-
KatigingneK tamåna autdlamerpoK
1963-ime ukiåkut ingerdlåneKåsav-
dlunilo 1966-ime upernarnigssånut.
misigssuivfit aulajangersimassut K’e-
Kertarssuarmitut K’ånåmitutdlo sa-
niatigut atoratdlartugssanik måna
misigssuivfeicalersitsineKarpoK Manit-
sume K’aKortumilo.
nunavtine arssarnernik nunarssuv-
dlo magnetianik misigssuivfit suju-
lerssortåt dr. phil. K. Lassen måna
påsiniaivdlune misigssuivfingnut a-
ngalaorpoK. tåuna 1946-imit 1956-imut
K’eKertarssuarme misigssuivfingme
atorfeKarsimavoK.
— månåkut nunat tamalåt misig-
ssuinerat ingerdlåneKarpoK sener-
ngup milakinerpauvfiata nalåne, dr.
phil. K. Lassen OKarpoK. seirineK mi-
lakinerpaugångat Nup migssåne ar-
ssarnerit amerdlanerussarput. arssar-
nerit eKimanerussarfiat kujåmut ig-
dluartarpoK seuineK milaKarnerpau-
gångat, taimailigångat arssarnerit e-
Kimanerussardlutik Kalåtdlit-nunåta
kujåmut isuata kujatinguane.
Samuelip misigssugai
taimåitoKarnera påsineKarpoK 1880-it
ingerdlaneråne Samuel Kleinschmidtip
arssarnernik misigssugarisima-
ssai tungavigalugit. Kleinschmidt u-
kiut ingerdlaneråne arssarnernik mi-
sigssugaKarsimavoK agdlagtugkane
Danmarkime silasiorfit angnerssånut
Metoorologisk institutimut nagsiune-
tardlugit. Kleischmidt perKigsåvigsu-
mik eKiasueKalunilo arssarnernik mi-
sigssuissarsimavoK. agdlagtugai Dan-
markime ilisimatunit misigssorneKar-
småput påsineKarsimavdlunilo seKi-
neK milakinerpaugångat Nup migsså-
ne arssarneKarnerussartoK. tamåna u-
kiut Kavsinguit Kångiutut aitsåt si-
larssup ilaine avdlane ilisimaneKaler-
simavoK.
misigssuinertigut påsineKarpoK A-
vangnåne sordlo K’eKertarssuarme
K’ånåmilo arssarneKartaKissoK uv-
dlukut tåssa seKerngup milakitdline-
rata nalåne. åmåtaordle sujornåk mi-
sigssuinerssuarme påsineKarpoK ar-
ssarnerit eKimanerpaussarfé ungale-
riåt pingasussut.
nalaorniarfilugsineK
— arssarnerit supat?
— arssarnerit elektroniuput seKi-
nermlngånérsut. silåinarmut pigånga-
mik 100 km-isut Kutsigtigissume si-
låinaup sananeKautainut molekylinut
aportarput taimalo KaumaneKalersit-
sissardlutik.
— arssarnernik misigssuinerit su-
na sujunertaråt?
— påsiniarneitarpoK arssarnerit ra-
diukutdlo nålaomiamerup akomu-
serneKartarnera nunane issigtune Ka-
noK avguatårsimanersut. tamåna ili-
simarKalårneKarsimaKaoK misigssui-
ssarfiliortoKångikatdlarmat. nunar-
ssup magnetiata arssarnerit suner-
tarpåt. radiop maligaussaisa utertine-
Kartarneranut arssarnerit apencutau-
ssarput. arssarneKatdlarångat radiu-
kut nålaomiarfilugsissarpoK.
— KanoK ilivdlune arssarnerit mi-
sigssorneKartarpat?
— åssilissumik filmia nangminér-
dlune ingerdlassumik Kilak åssiline-
KartarpoK minutit tamaisa. filmit ta-
måko misigssorneKartarput meteoro-
logisk institutime. Kalåtdlit-nunane
misigssuivfit ingerdlåneKarneratdlo
tåussuma akilersugarai.
avativtinit Kingornerit
— avdlanime misigssuissoKartarpa?
— misigssuivfit angnerssåne K’e-
Kertarssuarme 1926-me atulersume,
1938-p kingornagut misigssugarine-
Karsimåput Kingornerit nunarssup a-
vatåningånérsut. Kingornerit tåuko
takugssaunatigdlo malugigssåungit-
dlat ugtutitdle ingmikut sanåt ator-
dlugit ugtorneKarsinauvdlutik. ukiut
arKanilikutårdlugit seKerngup mila-
Karnerpaussarfia maligtaralugo Ki-
ngornerit nunarssup avatåningånér-
sut såkortunerpaussarput, angnertu-
nerussardlutik seKineK milaKarner-
paugångat.
tåuko saniatigut åma nunap sa-
jungnera ugtorneKartarpoK uvdlor-
mutdlo pingasoriardlune silasiorto-
Kartardlune. misigssuivfingnit K’e-
Kertarssuarme, K’ånåme, Manitsume,
K’aKortume, Kap Tobinime, Narssar-
ssuarme station Nordimilo påsissu-
tigssat tamarmik Meteorologisk insti-
tutimut nagsiuneKartarput tåssane
sulissunit arfineK pingasunit misig-
ssorneKartardlutik inernerilo suliari-
neKartardlutik.
Julut
Smykker forarbejdes efter
opgave.
Vore varer findes i Grønlands
førende varehuse.
Kalåtdlif-nunåne niuvertarfingne
pingårnerussune niorKufigssauti-
vut navssågssåuput.
pinersaufit sananeKarsfnaupuf
kigsautigissat maligdlugit.
A*BMAIjcSTEP
KGL.HOF-JUVELERER OG HOF-GULDSMED
(s^KØBENHAVNflyj)
^BREDGADE 17
“Nj GRUNDLAGT 1834 ZJ'*
S Den gyldne, V,
smidige OMA margarine
er lige velegnet til bordbrug
og madlavning! — Sig navnet: OMA margarine!
OMA margarine kultiussarfalik akungnaitsordlo
nerrivingme atugagssatut nerissagssiomermutdlo
åssigingmik piukunarpoxl OKautlgiuk atex:
O M A margarine!
3