Atuagagdliutit - 18.06.1964, Síða 14

Sprogundervisning i Grønland
Uheldig og misvisende
Pie Barfod synes i sit indlæg i Grøn-
landsposten nr. 10 „Hvor meget koster
ligeløn", at Politikens ansættelse af
statens udgifter ved indførelse af lige-
løn er uheldig og direkte misvisende
i sammenligning med Mogens Bose-
rups beregninger (for året 1960). Dette
skal være indrømmet, hvor Politiken
end har sine tal fra, står 100—200
millioner i grel misforhold til 28 mil-
lioner.
Men det er lige så uheldigt at frem-
stille selv 28 miil. årligt som en baga-
tel i forhold til de 400 miil., som sta-
ten årligt investerer i Grønland i de
kommende 10 år, og som må anses for
topbeløbet for, hvad staten kan in-
vestere. Der gøres allerede i første om-
gang uberegnede indhug til heliports
m. m., således at andre og lige så
nødvendige anlægsarbejder må ud-
skydes eller beskæres. Man kan me-
get vel tænke sig noget lignende ske
år for år, og lægger man hertil kra-
vet om dækning for ligelønnen, for-
svinder helhedsindtrykket af 10-års-
planen ud i den blå luft.
Naturligvis kunne man, hvad for-
øvrigt også Boserup viser, fra sta-
tens side gå den vej, at lade lønfor-
højelserne efter indførelse af ligeløn
opsuge igen i form af skatter og detail-
prisforhøjelser. Men mon ikke de fø-
lelser og reaktioner, som er udløst i
forbindelse med indførelse af føde-
stedskriteriet, ville være blevet for-
stærket i forståelig grad, hvis staten
havde valgt den udvej således at tage
med den ene hånd, hvad den gav med
den anden.
Frederikshåb i maj.
C. E. Rasmussen,
skoledistriktsleder.
I sidste nummer af A/G (21. maj
1964) har min kollega Georg Kustosz
foreslået at udskifte tysk med espe-
ranto på realskolen i Godthåb under
hensyn til de særlige grønlandske for-
hold. Han mener, at man bør gå ind
for idealet: „Hvert land sit sprog, een
menneskehed eet fællessprog.
Når han i denne forbindelse skriver
at eleverne udsættes for „sproglig
voldtægt", når man „med vold og
magt prøver på at proppe mindst to
verdenssprog i dem" — skønt mange
af dem er „uden sproglig begavelse"
— kan jeg ikke være enig med ham.
Ingen elever i den danske folkeskole
kan tvinges til at lære mere end eet
verdenssprog,, nemlig engelsk, og i den
grønlandske børneskole undervises der
kun i eet fremmedsprog, nemlig dansk.
Begge disse sprog anser min kollega
også for uomgængelig nødvendige for
en grønlænder, der ønsker at komme
i forbindelse med andre mennesker
end sine landsmænd. Han nævner
nemlig ikke esperanto som en erstat-
ning for engelsk, men kun „ved siden
af engelsk, som foreløbig endnu anses
for det vigtigste verdenssprog". (Når
han tilføjer: „dog kun på den vestlige:
halvkugle", må man spørge, hvor store
chancer esperanto har for at trænge
igennem i Asien og Afrika.)
Jeg har selv hverken følt mig udsat
for eller skyldig i „sproglig voldtægt"
ved at lære og undervise i sprog i sko-
len, og tror heller ikke, at det gælder
min kollega, hvem også jeg beder
lægge „hånden på hjertet"! Hvis es-
peranto ad frivillighedens vej kan fø-
re til større fred og forståelse mellem
folkeslagene, vil jeg kun hilse det
med glæde, skønt jeg ikke selv er
esperantist. Om esperanto vil kunne
lette grønlænderne tilegnelsen af an-
dre fremmedsprog efter realeksamen,
ved jeg ikke. Det er muligt. Men at
gøre det til eksamensfag, skønt den
internationale esperantistorganisation
kun har 30.000 medlemmer, omend
spredt i alverdens lande, — det ville
snarere forekomme mig som „sprog
lig voldtægt", hvis jeg skulle finde pa
at bruge det ord, hvad der dog falder
mig meget unaturligt.
Hovedvanskelighederne ved sprog-
Flypassagerer og ventetiden
Med henvisning til Hans Janussens
artikel angående flyafgangen fra Hol-
steinsborg den 15/5, bedes De ven-
ligst optage følgende i Grønlands-
posten:
Omtalte flyvning Godthåb—Sukker-
toppen—Holsteinsborg—Sdr. Strøm-
fjord afgik planmæssigt fra Godthåb,
og var derfor forventet at ankomme
Den lækreste De kan tænke Dem! Dan-
marks mest berømte chokolade.
UILU barre
igdlingnarnerpåK ericarsautigisinaussat! Danmarkime suku-
låte tusdmassaunerp&K
- Lige hvad De trænger til. Toms Yan-
kie Bar giver energi og godt humør.
YANKIE BAR
— tåssarpiau pissarianagkat. Toms Yankie
Bar nukigssaicalersitsissardlunilo Kimagtitsi-
ssarpoK.
Alle holder af Toms Holly Bar —
er med hele hasselnødder.
den
HOLLY BAR
tamarmik mamaråt Toms Holly Bar — kAkot-
tarissanik ilivitsunik HaKarpoK.
GULDKARAMELLER
Glæd hinanden med Toms Guld Karamel.
nudnårsaKatigingniaritse Toms Guld Karamel-inik.
TOMS FABRIKKER A/S, Leverandør til Det kgl. Danske Hof.
til Holsteinsborg på det i fartplanen
angivne tidspunkt.
På grund af vejret i Sukkertoppen
varede indflyvningen til denne by
imidlertid længere end først beregnet,
hvilket igen bevirkede en forsinkelse
i ankomsten til Holsteinsborg.
Den korte flyvetid mellem Sukker-
toppen og Holsteinsborg er skyld i, at
det ofte er nødvendigt for flybåden
at sejle til landingsområdet, inden
flyet er afgået fra Sukkertoppen.
Den 15. maj sejlede båden fra hav-
nen på et tidspunkt, der ville give tid
til afpatruljering af landingsområdet
umiddelbart før den beregnede lan-
dingstid. At flyet på strækningen
Godthåb—Sukkertoppen havde brugt
længere tid end beregnet, kunne først
konstateres efter at båden var an-
kommet til området. I dette tilfælde
måtte passagererne derfor vente læn-
gere end normalt.
Nødvendigheden af, at båden på et
så tidligt tidspunkt må sejle til om-
rådet, hvor flyet skal lande, viste sig
jo også den 15. maj, da diverse gen-
Op med
Humøret!
si’er
Frederik
„Luk øjnene op — verden er
dejlig! Kik på børn og fugle og
grønt græs. Begynd dagen med
en dosis Kruschen Salt — fort-
sæt med frisk luft, sol og rask
motion... og smil til de gamle
og sure, så de smittes af godt
humør...!“
Sådan siger Frederik — og
sådan er han ... en rigtig strik,
der sætter fut i os andre. Den
moderne Kruschen-mand!
nuånaierniarit! Frederik
OKarpoK
„iterniarit — silarssuaK alia-
naeKaoK! Kimerdlfirniåkit mér-
Kat tingmissatdlo ivigkatdlo
Korsuit. uvdloK autdlarneruk
Kruschen Saltimininguanik —
uvdloK nanginiaruk silåinarig-
sardlutit, seidnissårdlutit pisug-
dluardlutitdlo pisugtuardlutit..
utornait ånugtutdlo Kungujung-
niåkit, tauva nuånåmerput su-
nisavai....“
taima Frederik OKarpoK —
taimåipordlo tåuna.... iluamik
inumarigsoK, uvavtinut avdlanut
KimagtitsissoK. — Kruschenip
inugtå moderneussoid
stande måtte samles op af vandet.
Flybåden, der lige er ankommet til
Holsteinsborg fra Danmark, viste sig
ved overtagelsen at være en åben båd.
En overbygning, som skal beskytte
passagererne mod „vind og vejr", blev
bestilt umiddelbart efter bådens over-
tagelse, men er endnu ikke leveret.
Omtalte landsrådsmedlem havde
oprindelig bestilt plads på den ordi-
nære flyvning fra Holsteinsborg lør-
dag den 16. maj og havde ved denne
lejlighed nævnt, at han skulle til et
vigtigt møde i Sdr. Strømfjord.
Normalt skal fredagsflyet (den 15.
maj) ikke til Sdr. Strømfjord, men
da ruten blev ændret, blev landsråds-
medlemmet spurgt, om han var inte-
resseret i at rejse allerede om fre-
dagen. Han udtalte da selv sin tvivl
om næste dags flyvevejr og besluttede
at rejse fredag den 15. maj.
Med venlig hilsen
Grønlandsfly A/S, Godthåb.
J. Skov.
Undertegnede mener stadigvæk, at
flypassagererne ikke bør deltage ved
afpatruljering af landingsområdet, da
de sagtens kan afhentes, når båden
er færdig med denne del af opgaven.
Den omtalte dag meddelte flybådens
fører, at catalinaen endnu ikke var
landet i Sukkertoppen, inden vi sej-
lede fra havnen, og han fortalte, at
flyvetiden Sukkertoppen—Holsteins-
borg er på ca. 45 minutter. Er man i
tvivl, kan man vel også spørge fly-
vagten på telestationen pr radiotele-
foni. At man også kan komme i for-
bindelse med flyet fra båden oplevede
man den nævnte dag, da en helt uved-
kommende for Grønlandsfly talte med
en af piloterne, mens de var på vej til
Holsteinsborg fra Sukkertoppen, i et
godt stykke tid. Hans Janussen.
undervisning i Grønland beror på, at
det grønlandske sprog hverken er be-
slægtet med dansk eller med noget
andet europæisk sprog. Dette viser
sig ikke blot deri, at gloserne er mere
forskellige i grønlandsk og dansk end
i f. eks. dansk og tysk, men særlig
deri, at den grønlandske grammatik er
bygget op på en måde, der er ganske
enestående blandt alle jordens sprog.
Dette hænger sammen med, at den
grønlandske tænkemåde har udviklet
sig på en helt anden måde end de
fleste andre folks. Det er netop dette,
der gør det grønlandske sprog så over-
ordentlig værdifuldt og interessant.
Efter min mening går vejen til fred
og forståelse mellem alle jordens folk
ikke gennem at påtvinge dem et en-
kelt særligt fællessprog ved siden af
deres modersmål, men gennem gen-
sidig respekt for andre folks moders-
mål — og frivillig interesse for at lære
dem at kende, i samme grad som man
får brug for dem. For hvert nyt sprog
lærer man en ny tænkemåde at kende,
mere eller mindre forskellig fra ens
egen, men aldrig helt ensartet. Espe-
ranto er — gennem det stærke la-
tinske indslag, Georg Kustosz nævner
— karakteristisk for en fælles euro-
pæisk tænkemåde, der har udviklet
sig forskelligt i de forskellige euro-
pæiske sprog, og kan måske lette for-
ståelsen mellem mennesker, der tæn-
ker på denne måde. Men det kan
ikke lette grønlændere forståelsen af
dansk, som er den naturlige vej for
en grønlænder til de andre europæiske
sprog, Og det kan — af samme grund
— heller ikke lette europæere for-
ståelsen af de asiatiske og afrikanske
u-landes særlige sprog og ejendomme-
lige tænkemåde.
Og uden forståelse for disse ejen-
dommeligheder og forskelle når vi
ikke til nogen virkelig fred imellem
jordens folk.
William Michelsen.
P.S. For øvrigt er det en (måske ud-
bredt, men netop derfor alvorlig) mis-
forståelse, når min kollega i forbi-
gående skriver: „For Knud Rasmus-
sens Grønland ,som verden har et
vist kendskab til, er jo kun en saga
blott." Både den natur og det sprog,
Knud Rasmussen har kendt bedre end
de fleste, er ikke så lette at få bugt
med! Fangerkulturen er veget for den
moderne tekniske ok økonomiske ud-
vikling; men det var netop dette,
Knud Rasmussen forudså og forbe-
redte med sit arbjde. „Et folk må ikke
rives ud af sin historie og sin første
udviklings milieu," skrev han i foror-
det til sin oversættelse af Mathias
Storch: „En Grønlænders Drøm" —
en roman, der netop forudså den ud-
vikling, som har fundet sted. Re-
spekten for grønlænderen som men-
neske var hovedsagen for ham, og
dette er også hovedmotivet i dansk
Grønlands-politik. Derfor er Knud
Rasmussens Grønland ikke „en saga
blott", som svenskerne siger, d.v.s.
ikke et eventyr, men virkelighed, for-
håbentlig også i fremtiden.
W. 1VT.
MORSØ STØBEGODS
Kaminer
kamlnif
Kakkelovne
kfssarssuiit
Komfurer
igavfit
Nykøbing Mors
København
SOLO marinemotorer
BENZIN — TRAKTOLIN — OPHØJET KÆDESTART ELL. 12 V. EL-START
2-CYL. MOTORER
Type H-52 10 HK v/ 1600 °/m.
Type H-82 15 HK v/ 1400 °/m.
Type H-122 19 HK v/ 1100 °/m.
4. CYL. MOTORER
Type H-102 20 HK v/ 1600 °/m.
Type H-162 30 HK v/ 1400 °/m.
2-TAKT, 1-CYL. og 4-TAKT, 1-CYL. fra 2 til 10 HK
tV Den rigtige bådmotor
Let start, let betjening
Termostat kølesystem
Effektiv tryksmøring
■fr pujortulérxap motoria erKorfoK
autdlartikuminartoK, påssukumi-
nartoK
nigdiusautå Kerissugssåungifsox
*it isumaminik oliafertoK
KOEFOED-MEYER’s EFTF. A
PEDER SKRAMSGADE 1 . KØBENHAVN K.
14