Atuagagdliutit - 18.06.1964, Blaðsíða 17

Fabrikker og arbejdskraften:
Mange ønsker at flytte,
men der er ikke bolieer
umiafsiait ipugtarissaf ikutagkanigdlo
molorilerfarissat:
Kissuit 7, 8, 9, 10, 11 å-
ma 1G fodsit —
alluminiut 11 fod
kr. 1450,00. glas-
fiberit 9, 10, 11,
12, 13 ama 14
fodsit. umiatsiait
iluatigut motori-
lertarissat 16 åma
18 fod. pujortu-
léricat umiatsiait-
dlo sukasorujug-
ssuit (speedbåd),
motorit Ikutarf-
ssat Johnsonit.
nutåt pisorKatdlo
pigissavut amer-
dlaKaut. atuagaK
pigissavtlnik 1-
malik Klnutigl-
niaruk!

BADE
Joller for årer og på-
hængsmotorer:
Træ 7, 8, 9, 10, 11
og 16 lod. Allu-
minium 11 lod
kr. 1450,00. Glas-
fiber 9, 10, 11, 12,
13 og 14 fod.
Joller for inden-
bordsmortorer 16
og 18. fod. Mo-
torbåde og speed-
både. Johnson
påhængsmotorer.
Stort lager nyt
og brugt.
Forlang broc-
hure.
Greve Strand, Danmark
Beloikningskoncentraiionen kan ikke foregå normailt på grund af bolig-
mange! ★ 15 familier fra Egedesminde syddistrikt, der ønsker af flytte
fil Hoisfcinsborg snaresf muiigf, må vige for tilflytterne fra selve kom-
munen ★ Hoisfeinsborgs tre udsteder, der bliver frataget deres produk-
tion, affolkes næppe i nær fremtid ★ Ingen efagehus-byggeri i Holsteins-
borg, for man kan få moderne bekvemmeligheder.
Tekst og foto: Hans Janussen.
Hver gang en fabrik bliver indviet heroppe, melder der sig problemer med
dt skaffe den nødvendige arbejdskraft. For godt ti år siden blev fabrikken i
Narssau indviet, og indtil nu skaffer man en stor del af arbejdskraften fra andre
beboede steder, særlig under reje-sæsonen. Godthåb Fiskeindustri har til stadig-
bed haft arbejdskraftmangel, siden indvielsen for knap et år siden. Henimod
slutningen af maj måned var det så galt, at der ikke var arbejdere nok til to
hold. Da den resterende arbejdskraft blev slået sammen til ét hold, skete der en
begrænsning i indhandlingen. Kun de gamle leverandører kunne sælge deres
fangster uden forudgående aftale med fabriksledelsen, så længe fabrikken kørte
med et holds drift. I Holsteinsborg, hvor der nu findes to fabriksvirksomheder,
er man bange for, at der ikke kan skaffes tilstrækkelig arbejdskraft i høj-
sæsonen.
kan tjene penge også om vinteren.
Indtil nu er der ikke én, der er flyttet
hertil fra SarfånguaK. Kun én familie
har udtrykt ønske om at flytte. Der
bor ca. 190 mennesker på udstedet,
der fisker hellefisk om vinteren og
supplerer deres indtægter ved rens-
dyrjagt, siden vinterjagten blev ind-
ført, i en tid hvor det ellers kniber
med at skaffe penge andre steder.
— Det er blevet afgjort, at K’error-
tussoK ikke skal udbygges. Stedet har
under 100 indbyggere, to familier er
flyttet hertil, og én familie har ud-
trykt ønske om at flytte. Men hele
sidste år kunne man fange torsk ved
udstedet. Umånårssuk, der hørte un-
der K’errortussoK, blev affolket sidste
efterår, da alle familier, der alle har
en motorbåd, flyttede hertil, fordi den
nye fabrik skulle i gang.
TILFLYTTERNE FRA SELVE
KOMMUNEN HAR FØRSTE RET
— I har vel også boligproblemer at
slås med?
— Ja, i højeste grad. Sidste efterår
var der ca. 70 ansøgere til den snes
huse, der skal bygges i år. Et større
antal mennesker ønsker at flytte her-
til fra KangåtsiaK kommune, fordi
byen har fået et industrianlæg. Selv
om vi ønsker at få så stor en arbejds-
kraft som mulig, har vi besluttet, at
tilflyttere fra selve kommunen skal
have første ret. Det er boligmangelen,
der har tvunget os til at tage en så-
dan beslutning. Landsrådet, landshøv-
dingen og ministeren er blevet orien-
teret om, at der er 3—4 års ventetid
for ansøgere til en ny bolig.
— Kommunalbestyrelsen er vel glad
for den nye KGH-fabrik?
— Da rejebestanden i AmerdloK-
fjorden forsvandt i 1949, blev vi bange
for, at det var helt forbi med rejerne
her i distriktet. De viste sig dog igen,
og i 1961 påbegyndte en privat mand,
fabrikant Gøtze, at indhandle rejer.
For tiden fanges der så mange rejer,
at det private foretagende ikke læn-
gere magter at opkøbe fangsterne ale-
ne. Derfor er vi fra kommunalbesty-
relsens side utilfredse med, at den nye
fabrik ikke har en afdeling for reje-
produktion. Vi synes, at arbejdskraft-
familier, der søger om at få eget hus
til næste år.
DE FLESTE ANSØGERE HAR RÅD
TIL AT HAVE EGET HUS
— Boligmangelen på vores tre
udsteder er også helt katastrofal.
Sidste boligstøttehus blev opført i
1958 i Sarfånguak. Jeg kan nsevne,
at der bor fire familier — ialt 16
mennesker — i en lille, elendig
rønne. Vi vil meget gerne rette så-
danne skæve forhold op, og målet
må være, at de unge får eget hus,
når de gifter sig i stedet for at
være tvunget til at bo hos familien.
De fleste her i byen og i distriktet
har råd til at anskaffe sig eget hus.
— Der er så mange, der betaler
deres afdrag på erhvervs- og bolig-
støttelån før forfaldsdagen, at det for-
udbetalte beløb altid er større end re-
stancerne. Selv i fjor, da torskefiske-
riet svigtede, gik det ikke tilbage med
hensyn til afbetalingerne, fordi den
store fremgang i laksefiskeriet op-
vejede tabene i torskefiskeriet. Der
var en tid, hvor det ikke gik så godt
med afbetalingerne, men det skyldtes
udelukkende personalemangel her på
kæmnerkontoret.
UDSTEDSBEFOLKNINGENS
INDTÆGTER SKÆRES NED
Som bekendt skal fiskefangsterne
på Holsteinsborgs tre udsteder afhen-
tes hver dag, når vejrforholdene til-
lader det. Af den grund mister ud-
stedsbefolkningen en stor del af deres
indtægter. Den tidligere formand for
kommunalbestyrelsen, Karl Lennert,
der nu må nøjes med næstformands-
pladsen på grund af et alt for stort
pres på sin arbejdsplads, har vi snak-
ket med under vort besøg i Holsteins-
borg. Han siger bl. a.: — ItivdleK bli-
ver ramt hårdest, fordi der fanges
masser af torsk ved udstedet om som-
meren. Udstedets arbejdskraft, særlig
den kvindelige, bliver arbejdsløs. Ind-
til nu er ti familier fra ItivdleK flyttet
hertil, og selv om endnu flere ønsker
at flytte, er der ingen muligheder for
helt at affolke udstedet med 250 be-
boere. Stedet har en ny kirke og en
god skolebygning. En del af de drif-
tigste beboere med motorbåde er flyt-
tet hertil, og én af dem har nu fået
en kutter. Der findes nu kun en 30
fods motorbåd og kun få, små motor-
både af ikke nyere dato i ItivdleK.
Men vi regner med, at der kommer en
ny 30 fods motorbåd til sommer. Mu-
lighederne for at ophjælpe ItivdleK-
beboerne skal vi drøfte for anden gang
i kommunalbestyrelsen.
TO UDSTEDER MED GODE
MULIGHEDER
— Beboerne i SarfånguaK har større
muligheder. De har bedre fartøjer og
Sisimiune niorKutigssiorfik nangminer-
ssortunit piginenartOK rejenik niorKUtig-
ssiornerme inugpagssuarnik sulissulik ag-
dlineKåsaoK. pissarinenartutdle tamaisa pi-
siarissarsinauHsanerpai? aulisartut reje-
Karfingnik nutånik peKaKissunigdlo nav-
ssårsimassut Kularput.
klagelse over dette. I det lange løb
må det være billigere at løse proble-
merne på én gang.
— Renovationen er vort største pro-
blem. Særligt mangler vi et renova-
tionshus, hvor klosetspandene kan
vaskes. Vi har en kommunal renova-
tionsvedtægt. Men vi kan ikke løse
de opgaver, vi selv har pålagt os i
følge denne vedtægt, så længe vi
mangler det nævnte renovationshus,
der ellers skal være magen til det,
man har i Godthåb. I 1963 købte vi
renovationsspande med låg for 30.000
kr. De bliver ganske vist benyttet
men bliver aldrig renset grundigt. Re-
novationshuset, som vi skulle have
haft allerede i 1962, er blevet udsat
gang på gang. I år hørte vi den sidste
udsættelse — på ubestemt tid. Vi pro-
testerede, men fik det svar, at andre
byer har første ret, og at man ikke
kan få de nødvendige penge.
— Er der vand nok i byen?
— Ja, der er mere end rigeligt. Ind-
til nu benytter vi kun én af fem søer,
der ligger i nærheden af byen, og som
kan benyttes som vandsøer. Der er
vand nok i vandsøen, da den er 64
meter dyb!
Holsteinsborg er én af de grønland-
ske byer, der vokser med rivende fart.
Som bekendt skal der bygges et sø-
mandshjem i byen. Derudover er man
klar til at opføre et forsamlingshus
med plads til 200 mennesker. Når hu-
sets fundament er støbt, begynder op-
førelsen. Materialer og penge har man.
Til næste år indvies en ny børnehave,
og man regner med i byen, at der
kan etableres en bedre vuggestueord-
ning end den nuværende.
BLÅ
BÅND
SUPPE
Blå Bånd supit ilaKutaringnut nerissagssamgsuput mamartut
inussutigssartaKardluartutdlo. pitsaunerussarpoK amerdlasu-
ngordlugit atautsikut pisiarigåine. imågdlåme igågssaileKiså-
ngilatit, amalo Blå Bånd supit portik angmarneKarsimångikå-
ngat imungarujugssuaK piussarput.
Kinersfnauvat:
Hønsekødsuppe nautitanik akulik - Blomkålsuppe - Tomatsuppe - nerssu-
ssup neKånit supiliak nautitanik akulik - Juliennesuppe- Aspargessuppe
årtat kajortut nerdlermik akugdlit - Californisk Frugtsuppe - kigutaernanit
supiliak ktsalo Blå Bånd Bouillon. -
ingen tilflytter-boliger
Nu har man i flere år gjort op-
mærksom på nødvendigheden af be-
folkningskoncentration i Grønland, og
man kan sige, at tanken møder større
°g større forståelse blandt boplads-
Karl Lennert.
°g udstedsbefolkningen. Det er alle-
rede et betragteligt antal bopladser,
der er affolket, flere og flere ønsker
at flytte til fabriksbyer fra udsteder
°g byer med dårlige erhvervsforhold.
Nu, da flere års agitation om tilflyt-
ning er ved at bære frugter, har til-
flytterne stødt på en hindring, som de
selv ikke kan klare: boligmangelen.
Man kan ikke længere benytte bo-
plads- og udstedsbeboernes stædighed,
eller ulyst til at forlade deres egen
verden, som den eneste undskyldning.
E>er findes tilflyttere, der ønsker at
flytte så hurtigt som muligt til deres
få nabobyer med fabrikker, men de
må vente på ubestemt tid på grund af
boligmangelen, selv om fabrikkerne
ønsker at få flere arbejdere. Lad os
tage Holsteinsborg som et eksempel:
•— Holsteinsborg er eftertragtet som
tilflytningssted, særlig fra Egedes-
minde syddistrikt. Det skyldes først
°g fremmest de gode erhvervsforhold,
der findes i byen. 15 familier med ialt
lidt over 100 personer har udtrykt
ønsker om at flytte så hurtigt som
muligt hertil, siger kæmner Johs.
Thermansen og fortsætter: — Det
drejer sig om fire familier på 36 per-
soner fra TunungassoK, syv familier
45 personer —- fra AKigsserniaK,
tre familier — 16 personer — fra Iv-
nalik og én familie — 9 personer —
fra Iginiarfik. Men så længe der byg-
ges så få nye huse, er det tvivlsomt,
°m tilflytningen hertil kommer til at
foregå i det ønskede tempo. Der skal
opføres 18 boligstøttehuse i år, 34 næ-
ste år, 42 i 1966 og 60 i 1967. På nu-
værende tidspunkt er der allerede 63
Den private virksomhed i Holsteinsborg,
der beskæftiger mange mennesker i reje-
produktionen, skal udvides. Men bliver
den i stand til at aftage alle fangsterne?
Fiskerne, der har fundet nye og meget
rige rejefelter, tvivler.
mangelen er en dårlig undskyldning,
når der er så mange, der ønsker at
flytte hertil både fra KangåtsiaK kom-
mune og fra vort distrikt. Selv om
tilflytterne har rykket os flere gange,
ved vi, at antallet af boligstøttehuse
ikke kan forhøjes, før der foreligger
en særbevilling.
ETAGEHUSE MÅ BYGGES MED
MODERNE BEKVEMMELIGHEDER
— Ville det ikke hjælpe på bolig-
situationen, hvis der påbegyndes op-
førelse af etagehuse ved siden af én-
families husene?
— Jo, det vil det. Men vi har
rigelig byggeplads, selv om Hol-
steinsborgs indbyggerantal nu er
kommet op på ca. 2300. Vi ønsker
heller ikke, at der sker samme
uheldige ting her som i Sukker-
toppen og i Kangåmiut, hvor der
blev bygget etagelejligheder uden
moderne bekvemmeligheder. Vi
ønsker lejligheder med virkelige
forbedringer i forhold til én-fami-
lies husene. De skal ikke have et
centralkomfur hver for sig, men en
fælles centralvarme, rindende
koldt og varmt vand samt „træk
og slip“. Før vi kan få de nævnte
installationer, ønsker vi ikke at
lade opføre etagehuse.
— Vi spekulerer mere og mere på,
hvordan vi bedst kan komme af med
f. eks. spildevand, der vokser i takt
med husenes antal. Da vandledningen
blev gravet ned sidste år, havde vi
håbet, at en del af de øverste huse
fik tilsluttet en kloakledning. Det
skete ikke, og vi har udtrykt vor be-
17