Atuagagdliutit - 10.09.1964, Blaðsíða 11

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Københavns-redaktion:
journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum, telefon 84 58 94
Annonceekspedition:
A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst, telefon (01)86 11 99
Årsabonnement .......... kr. 25,00
Løssalgspris ............... kr. 1,00
pissartagaKarnex uk......... kr. 25,00
pisiarineKarnerane ......... kr. 1,00
Nungme sinerissap
kujatdliup na.Kiterivia.ne
nanitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI - GODTHÅB
»Helt uden interesse«
Færø-forhandlinger
H. J. Landsrådet skal nu mødes igen
med en delegation fra Færøerne. Det
er den tredje delegation, færingerne
sender herop siden 1952 for at drøfte
deres fiskeri- og erhvervsinteresser i
Grønland.
I et halvt hundrede år har færinger-
ne hentet størsteparten af deres salt-
fiskproduktion fra de grønlandske
farvande. Siden filetfabrikationen
startede i Nordafar, er færingerne gået
mere og mere over til denne form for
produktion. Lynfrosne fiskefileter har
som bekendt større værdi end salt- og
klipfisk.
Da færingerne forhandlede med
kommunalbestyrelserne langs Grøn-
lands vestkyst i 1952 og med lands-
rådet i 1959 var det mest landstatio-
ner, der havde interesse for færinger-
ne. Deres fiskerflåde var ikke så ud-
bygget, som den er nu, og da der
endnu var rigeligt med fisk i de grøn-
landske farvande, kunne de færøske
bådelag hente gode fortjenester hjem
ved at fiske i sommermånederne. De
grønlandske fiskere føler sig dog uret-
færdigt behandlet, da der kræves af
dem, at de skal efterkomme de strenge
bestemmelser fra fiskerikontrollen.
Færingerne har indtil nu til dels igno-
reret disse bestemmelser.
I løbet af de sidste fem år er der
sket forbedringer både i den færøske
og den grønlandske fiskerflåde. Fæ-
ringerne har anskaffet sig mange mo-
derne langlineskibe. Disse fartøjer har
stor aktionsradius. Om bord på disse
skibe kan mandskabet nedsalte fang-
sterne uafhængigt af landstationer.
Bådelagenes fangster f. eks. på Ravns
Storø bliver nu transporteret til filet-
fabrikken i Nordafar.
Når man tænker på den store til-
bagegang inden for det grønlandske
torskefiskeri andet år i træk, må man
formode, at landsrådet værner om de
grønlandske rettigheder. Selv om den
grønlandske fiskerflåde er fornyet i
de sidste år, falder fornyelsen udeluk-
kende på rejekuttere, der er for små
til at fiske ude på bankerne. I realite-
ten kan den grønlandske fisker endnu
ikke klare sig i konkurrencen med
færinger i torskefiskeriet. Dette fiskeri
er stadig det vigtigste heroppe.
I de seneste år er fællesskabet inden
for det danske rige udbygget heroppe
bl. a. gennem Godthåb Fiskeindustri.
Selskabets store og moderne fabrik
ejes som bekendt af færinger, dan-
skere og grønlændere. Siden lands-
rådets sidste møde med en færøsk
delegation, er der bygget nye filet-
fabrikker, og de bestående er blevet
udvidet. Både staten og de private har
planer om at bygge flere fabrikker.
Fabrikkernes kapacitet er allerede så
stor, at de grønlandske fiskere ikke
kan udnytte dem effektivt. Hvorfor
kan man ikke sætte fiskepriserne så
højt, at det kan betale sig for de fær-
øske, danske og eventuelt andre natio-
ners fiskere at sælge fangsterne til de
bestående anlæg i Grønland?
Så længe man forlanger, at det
grønlandske indtægtsniveau skal be-
stemmes af landsdelens egen produk-
tion, må det være os — de fastboende
i landsdelen — tilladt at forlange en
beskyttelse af de få rigdomme, vi har.
På grund af torskefiskeriets tilbage-
gang skal landsrådet for andet år i
træk drøfte en eventuel eftergivelse
af afdragene på erhvervsstøtte- og
boligstøttelån for de hårdest ramte.
Derfor synes vi ikke længere, at det
harmonerer med de faktiske forhold
at blive ved med at invitere gæster
udefra, for at de kan dele den smule
mad, der kan sættes på bordet, med
os.
J. F. må være veltilpas med nu
både i A/G og gennem Grønlands
radio at have fået sit syn på alt, hvad
der er dansk bragt frem for den gan-
ske offentlighed. Man har naturligvis
tidligere haft sine anelser. Gentagel-
sens lov gælder jo også i dette tilfæl-
de.
Nu er det tidligere blevet fremhævet
her i bladet, at J. F.’s anskuelser og
meninger kan skifte fra tid til anden.
Men i samme nummer af A/G at se
stik modsatte synspunkter, kan nok
virke noget desorienterende. Først
kommer en henrevet artikel af „Julut"
om besøget af „en ung og yndig prin-
sesse", en fuld tilslutning til lands-
høvdingens ord om, at denne dag vil
blive husket som én, „der bringer
glæde langt ud over den flagsmykkede
festdag", — som en oplevelse „der
knytter bånd, der holder", og med føl-
gende slutreplik: „og hans ord deles
af hele den grønlandske befolkning".
Længere fremme i bladet følger
J. F.’s = Julut’s leder med bitre og
hadske ord som „Det er danskerne,
der bestemmer. En danskers ord er
lov. En dansker har altid ret. Hvem
har mod til at sætte sig op mod den
vældige dansker?"
Men det er måske netop karakteri-
stisk for J. F. med en manglende linie.
Men det kan nok være noget anstren-
gende aldrig at vide, hvad det næste
bliver, og hvor man har sin mand.
Der er også andet karakteristisk ved
lederen „Helt uden interesse". Dels
savalingmiormiut OKalonatiginigssåt
H. J. landsrådimut ilaussortat Sava-
lingmiunit autdlartitanik OKaloKate-
KarKigtugssångorput. autdlartitat tå-
ssauvdlutik 1952-ip kingorna sava-
lingmiormiut nunavtinukartitaisa pi-
ngajue Kalåtdlit-nunåne aulisarner-
mut inutigssarsiornermutdlo tunga-
ssunik soKutigissamingnik oicaloKate-
Kartikiartugait.
ukiut 50 migssiliortut sårugdlit ta-
rajugkat pigssarsiarissagkamik amer-
dlanerpårtait savalingmiormiut nu-
navta imartåine pigssarsiarissarsima-
vait. aulisagkat nerpé Kerititdlugit
Nordafarime niorKutigssiarineKaler-
matale savalingmiormiut nerpingnik
Kerititanik niorKutigssioriartuinarput.
ilisimaneKartutut nerpit Kerititat au-
lisagkanit tarajugkanit tarajoncårdlu-
gitdlo panertitanit naleKarneruput.
savalingmiormiut 1952-ime nunavta
Kitåne kommunalbestyrelsinik 1959-
imilo landsrådimik isumaKateKarnia-
ramik nuname tarajorterivigssarsinig-
ssaK angnermik anguniarpåt. taima-
nikut aulisariutait uvdlumikutut pit-
sautigingitdlat, taimanikutdlo nunav-
ta imartaine sule aulisagaKardluarmat
savalingmiormiut mikissunik angat-
dlateKardlutik aulisartue aussaunera-
ne aningaussarsivdluardlutik nuna-
mingnut angerdlarsinaussarput. ka-
låtdlitdle aulisartue ernungitsumik pi-
neKartutut misigisimåput piumavfigi-
neitaramik aulisagkanik niorjcutigssi-
ornerme nåkutigdlissut piumassait su-
kangaKissut malisagait. aulajanger-
sagkat tåuko måna tikitdlugo ilåtigut
savalingmiormiunit soKutigineKångit-
dlat.
ukiut kingugdlit tatdlimat ingerdla-
neråne savalingmiormiut kalåtdlitdlo
aulisariutait pitsångoriaKaut. sava-
lingmiormiut nutålianik amerdlasunik
ningigtagarssutitårput, sumorssuaK a-
ngalasinaussunik. umiarssuarne tåu-
kunane inugtaussut aulisagartaming-
nik tarajorterisinåuput, nuname ta-
rajorteriveKångikaluardlutik. mikissu-
nik angatdlateKardlutik nunamit au-
lisartut, sordlo Takissup K’eicertar-
ssuanit, pissait måna Nordafarime su-
livfigssuarmut agssartorneKartalerput.
kalåtdlit sårugdligtaisa ukiut tug-
dlerit mardluk ingerdlaneråne ikile-
riarujugssuarnerat encarsautigigéine
ilimagissariaitarpoK kalåtdlit aulisar-
nikut pigssarsiorsinaunerat landsrådi-
mit sernigssorneKartariaKartoK. ka-
låtdlit aulisariutait ukiune kingugdler-
ne pitsångoriarsimagaluartut nuta-
ngutit tåssauginarput rejerniutit a-
vatåne ikånerssuarne aulisautigisav-
dlugit mikivatdlårtut. kalåtdlit auli-
sartut sårugdlingniarnerme savaling-
miormiunut unangmigdlerneK sule
saperput. sårugdlingniarnerdlo nunav-
tine aulisarnerme sule pingårnerssau-
VOK.
Danmarkip nålagauvfiata iluane a-
tautsimut ingerdlatsineK ukiune ki-
ngugdlerpåne nunavtine agdlilerne-
KarpoK, sordlo Nungme sulivfigssup
atulerneratigut. pigingneKatigit suliv-
figssuautåt angisoK nutåliardlo ilisi-
maneKartutut savalingmiormiunit,
danskinit kalåtdlinitdlo pigineKarpoK.
savalingmiormiut autdlartitåinik ki-
ngugdlernik landsrådip OKalOKateKar-
nerata kingorna aulisagkat nerpinik
niorKutigssiorfit nutåt sananeKarsimå-
put, piorérsutdlo agdlilerneKarsimav-
dlutik. nålagauvfik nangminerssortut-
dlo ardlalingnik sulivfigssualiugssa-
mårputaoK. sulivfigssuit ima angner-
tutigissumik niorKutigssiorfiusinao-
rérput kalåtdlit aulisartuinit iluamik
suliagssaKartineKaratik. sok aulisagkat
aké ima agtigilersineKarsinåungitdlat
savalingmiormiut, danskit imaKalo å-
ma nunane avdlamiut aulisartuisa au-
lisagartamingnik Kalåtdlit-nunåne
nioricutigssiorfingnut piorérsunut tu-
nissaKartarnigssåt ingminut akilersi-
naulerdlune?
piumassarineKartitdlugo kalåtdlit
aningaussarsiaisa KanoK agtiginigssåt
nunap ingmikortortåta nangmineK
niorKutigssiainit aulaj angerneKartåsa-
ssok uvagut — Kalåtdlit-nunåne na-
jugaKavigsugut — piumassarisinaussa-
riaKarparput pisussutituånguavta ig-
dlersorneKarnigssait. sårugdlit pi-
ssarineKartut ikileriarnerat pissutiga-
lugo landsrådip ukiut tugdlerit åipag-
ssåne OKatdlisigisavå ajornartorsiute-
Karnerpaussut inutigssarsiutitårniar-
tut igdlutårniartutdlo taorsigagssarsi-
niartarfinut akiligagssaraluamingnik
kinguartitsivigineKarsinåunginersut.
taimaingmat isumaKalerpugut pissut-
sinut nalerKugkungnaertoK avatånit
pissunik itaerKussiuåsavdlune neri-
ssagssamininguanik nerdliuneKarsi-
naussunik nerenatigssanik.
Deres ur A/S Dansk Ilt- og Brint- fabrik
er 1 gode hænder hos os ... Vort moderne reparationsværk-
sted modtager gerne Deres ur eller brille til reparation. København
nalunaerKutarxat
uvavtlnut sullarififarniaruk
årdlcrKutiginago ...
sutdlivivtine moderniussume na- lunaerKutåncat issarussatitdlQnit suliariumaKåvut. ilt- åma brintiliorfigssuaK danskit peKatigit piat København
URMAGER. JOHN. GRAUTING
Torvet 1 Lemvig
— hver dåse er fyldt
med friskplukkede
C-vltaminrlge ærter
— Klvdlertflssat tamarmlk |SS
értanlk C-vltamlneicardluar-
tunik nunlangnlutå atter-
dlortigaussunik Imaicarput
er den som så ofte før absolut negativ
i sin stillingtagen. Dels passer over-
skriften forbavsende godt for de fleste
ledere af J. F. Dels ligger formen og
tonen under lavmålet for god journa-
listik. Se f. eks. til modstykke en ar-
tikel i samme nummer af pastor eme-
ritus Otto Rosing, der forfægter et
synspunkt, men på en ganske anden
måde, elegant, begrundet, selvstændigt
og talende.
Er al den galde velovervejet, J. F.?
Er J. F. sit ansvar bevidst, når han
gang på gang, i kraft af sin lette ad-
gang til det eneste landsomfattende
blad, gør forsøg på at indpode sine
landsmænd sin egen negative holdning
til alt dansk og dermed måske i det
lange løb bliver medvirkende til at
ødelægge en good-will, som stadig
hersker?
Jeg ser i Inuit-partiets program, at
det vil bygge bro mellem dansk og
grønlandsk. Hvis J. F. med sådanne
artikler vil bygge bro, bliver den
skrøbelig og vil aldrig komme til at
bære. Balancen i det grønlandske sam-
fund er ikke så god, som den kan
blive, men man befordrer nu engang
ikke fremskridtet ved totalt at under-
kende de landvindinger, der vitterligt
er nået gennem de sidste årtier, eller
ved umotiverede spark til højre og
venstre alene for sparkets skyld.
Jeg tror fortsat på, at en meget stor
del af befolkningen heroppe efter gen-
nemlæsning af J. F.’s leder kan til-
slutte sig, at den er „Helt uden in-
teresse". Og jeg tror også på, at bl. a.
besøget af den unge prinsesse bragte
glæde og knyttede bånd, der holder og
styrkes. Hans Ebbesen.
Kære Hans Ebbesen.
Jeg har altid anset kongehuset som hæ-
vet over enhver politisk diskussion. Hvis
vi, kongens undersåtter i Grønland, skal
finde sammen, må det ske ad ligeberet-
tigelsens vej.
Venlig hilsen
Jørgen Fleischer.
»soKutiginauteKångilaxc«
J. F. namagisimålångitsorunångilaK
måna A/G-ikut Kalåtdlit-nunåtalo ra-
dioatigut danskit pivdlugit isumane i-
nungnut tamanut siåmarteramigit. so-
runame taimatut sarKumiussinigsså
suj ornagut ilimanauteKarérsimavoK.
nangerKissarnermik pissuseK tamatu-
manisaoK malungnarpoK.
måne avisime sujornagut ersser-
KigsarneKarsimavoK J. F.-ip isumai
sarKumiutagailo imailiatdlangnerinar-
mut avdlångorsinaussartut. A/G-mile
normorume atautsime isumat aker-
dlerigdluinartut takulerdlugit paitsu-
nganarsinauvoK. sujugdlermik „Julut"
agdlautigissaKarpoK icimagtartumik
„kungip paniata inusugtup pinersuv-
dlo" tikerårneranik, tainenardlune
landshøvdingip oKauserissai isumaKa-
tigineKardluinartut „uvdloK tåuna er-
KaineKartarumårmat" nagsataKartutut
nuånårnermik nagdliutorsiorpalugtu-
mik erfalassulersorsimassut takutisi-
naussånit angnerussumik „atåssuti-
nigdlo KilerssuissoK kångåsångitsu-
nik". agdlautigissardlo tåuna nagga-
serneKarpoK: „landshøvdingivdlo o-
Kausé nunavtine inuit tamarmik pi-
gissamigtut anikumavait".
normorume tåssanisaoK ipoK J. F.-ip
tåssa „Julup" agdlautigisså pingårneK
akerartortunik OKausertalik: „isuma-
Kartarpugume Kavdlunåt tamatigut
aulaj angissugssaussut OKausilo nåla-
tagssaussut. Kavdlunåt kukunaviå-
ngitdlat. kiname sapIssuseKåsava Kav-
dlunårssuaK akerdlilerniåsavdlugo? “
Kularnångitsumik tåssa J. F.-ip ili-
sarnautå minitaKartutut itarame. ajor-
nakusortuvorme ilisimångisåinaravti-
go tugdlianik KanoK agdlagkumårtoK,
taimame isumaminik avdlångorartit-
sitigissoK.
agdlautigissat pingårnerssåt KuleKu-
taKartoK „soKutiginauteKångilaK" av-
dlåkutaoK ilisarnauteKarpoK. tåssa
agdlautigissartagkatut amerdlaKissu-
tut avdlatutdle igdluinarsiordluinar-
tuvoK, åmale KuleKutå J. F.-ip pi-
ngårnerussutigut agdlautigissartagai-
nut amerdlanernut OKausertaliutisav-
dlugo nalerKutdluinartuvoK, agdlauti-
gineKartartume tåuko soKutiginaute-
icångingmata. agdlautigissaK kingug-
dleK tåuna åma avisiliornerup tungå-
tigut issigalugo sorpajuvatdlåKaoK, å-
ssersutitume taeriartigo normorume
tåssane palase soraernerup Otto Ro-
singip agdlagå isumamik igdlersuissoK
avdlardluinarmik periauseKardlune,
kussanartumik, tungaveKardluartu-
mik, isumamik nangminerissamik o-
Kalungnikut.
sungarnitsuliuterpagssuit tamåko i-
sumaliorKutigivdluagåupat, J. F.? J. F.
akissugssåussutsine ilisimavdlugo ili-
ornerpa nunamik tamåkissumik avisi-
tuaussume agdlariatårsinaunine ilua-
Kutigalugo kalåleKatine sunerniasag-
pagit Kavdlunåjussusermut tamarmut
igdluinarsiortumik isumaKarfiging-
ningnerminik, kinguneKaratarsinau-
ssumik Kavdlunåt tunganit sule a-
kuerssårneKarnerup aserorneKarnig-
ssånik?
Inuit-partip KinerKusårutåne taku-
vara, partip sulissutiginiarå Kavdlunåt
kalåtdlitdlo Kanigdlinerunigssåt. J. F.
taima itunik agdlautigissaKartarner-
migut Kanigdlisainiarpat, tamåna Ka-
jangnardluinartugssauvoK atasinau-
nane. kalåtdlit inoKatigit akornåne o-
KimaeKatigigsårineK sule pissusigssa-
misut pitsautigilersimångilaK, suju-
mukarnermutdle kaj umigsautaussug-
ssaungilaK ukiune kingugdlerne a-
nguneKarsimassut susupagivdluinåsa-
gåine, imalunit tungavigssaKångitsu-
mik såssusseKåtåsagåine asule ajor-
niutiginardlugo.
sule isumaKarpunga måne inugpa-
rujugssuit J. F.-ip agdlagå atuardlua-
réruniko isumaKatigisagånga, agdla-
gaK tåuna soKutiginauteKångingmat.
isumaKarpungåtaoK kungip paniata i-
nusugtup tikerårnera nuånårnermik
nagsataKarsimassoK atåssutinigdlo Ki-
lerssuissoK kångåsångitsunik nukig-
torsarneKartunigdlo.
Hans Ebbesen
asassara Hans Ebbesen
uvanga kungikormiut issigissarpåka po-
litikikut oKatdlinermut akuliuneKartug-
ssåungitsutut. uvagut kungip inugtai Ka-
låtdlit-nunånitugut ingmivtinut Kanigdlisa-
guvta tamåna pissariaKarpoK naligingmik
pisinautitaunerup avKutåtigut.
ikingutingnersumik inuvdluarit
Jørgen Fleischer
RANDERSIME
AGDLUNAUSSIAT
A TOKIT!
tuberkulose aklornlardlugo sullniartut tapersersuklt
☆ ☆ RADIOKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER -fr ☆ i*
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland
IÆKKERJØRST1G ?
LEMA)H
RISKER OG URKER

mm tam
— ■s l '
VAIA5H UMASH IXMAH lEMAtH

11