Atuagagdliutit - 10.09.1964, Blaðsíða 20

Valgprogram:
Første opstillingskreds må
ikke lades i stikken
Det vil være meningsløst at flytte dygtige fangere andre steder hen,
hvor de måske kommer til at klare sig dårligt. — Dygtige fangere har
fortsat gode muligheder i Grønland.
Af Knud Hertling
Gennem mine foredrag under den
lange valgturné, jeg har foretaget, har
mange vælgere haft lejlighed til at
stifte nærmere bekendtskab med,
hvilke opgaver jeg vil påtage mig,
såfremt jeg skulle blive valgt ind i
folketinget, og på hvilket grundlag jeg
vil løse disse opgaver.
Da mit valgprogram iøvrigt kan
læses i en lille valgavis, skal jeg her
nøjes med en kortfattet gengivelse:
1. Beboerne i første opstillingskreds
må ikke lades i stikken i Grøn-
lands kommende udvikling.
2. Danskernes løfte fra 1953 om en
virkelig ligestilling mellem danske
og grønlændere skal virkeliggøres,
eftersom de to befolkningsgrupper
har den samme grundlovshjem-
lede ret hertil.
3. Det ville være uansvarligt af de
to valgte folketingsmænd, såfremt
de efter valget skulle finde på at
arbejde, som om det store arbejde
i G-60 ikke eksisterede. Dette ude-
lukker ikke, at man efter bedste
evne forsøger at ændre nogle af de
resultater, som G-60 er kommet til,
og som man ikke er enig i. Jeg
skal blot fremhæve et par ting:
a) Det resultat, G-60 er kommet
til med hensyn til erhvervs-
og indkomstpolitikken, kan kun
betragtes som et foreløbigt re-
sultat. En nærmere tilnærmelse
til danske forhold må være må-
let. Kun derigennem kan vi
skabe forsvarlige livsvilkår for
fangere, fiskere, arbejdere og de
fastansatte. Fastsættelse af løn
efter fødested er en utilladelig
forskelsbehandling, der hurtigst
muligt må forlades.
De senere år har vist en meget
stor tilbagegang indenfor fiske-
Snak
smelteost
H)
imugssuak
tarnutagak:
Der er nok til 11 dejlige stykker smørrebrød i
et bæger SNAK. - Vælg HUMMER, REJER,
CHAMPIGNON, SKINKE, eller DANA-
BLU.
SNAK imertarfiussamTtok igfianut kagdlcr-
sugagssanut mamartunut 11-nut nainagpok.
kinikit HUMMER, REJER, CHAMPIG-
NON, SKINKE, imalunit DANABLU.
KRAFT]
sukulugssax pitsaoKateKangitsoK
Kivdlålugtumik pulik
avdlanit mardloriéumik ivseKarneruvoK
taimaitumigdlo sivisunerujugssuarmik
siisungneKartardlune.
BRØDR. BRAUN
Danmarkime sukulug6saliorfit angnersåt
rierhvervet. Denne tilbagegang,
der er ensbetydende med min-
dre økonomisk udbytte for
Grønland, vil — efter G-60 for-
slaget — medføre nedgang af
de fastlønnedes indtægt, som i
forvejen er for lille, og en sådan
nedsættelse i indtægt er der
ingen ansvarlige mennesker,
som vil gå med til.
b) Det er nu på tide, at folkevalgte
repræsentanter, medlemmer af
kommunalbestyrelser og lands-
rådet opnår større indflydelse
på grønlandspolitikken. En så-
dan indflydelse kan imidlertid
først blive til virkelighed i det
øjeblik, hvor planerne om den
fremtidige udvikling i Grønland
fastlægges af kommunalbesty-
relserne samt af landsrådet in
plenum. Derfor må planerne om
et selvstændigt landsrådssekre-
tariat samt en valgt formand
for landsrådet støttes.
4. En masse grønlandsk proviant i
fangerdistrikterne går til spilde
på grund af mangel på fryserier.
Der er store afsætningsmuligheder
for sådanne varer i den sydlige
del af Grønland. Gennem oprettel-
sen af sådanne fryserier kan sam-
handelen inden for Grønland for-
øges.
5. Boligmanglen i Grønland i vore
dage er stor og må bekæmpes
med alle midler. Det beløb, der
stilles til rådighed for boligbyg-
geriet må forøges, ligesom der må
føres en mere aktiv politik med
hensyn til forhøjelse af statens til-
skud til billiggørelsen af huslejen.
I forhold til indtjeningsmulighe-
derne er udgiften til huslejen for
høj.
6. I byer, hvor der drives fiskeri hele
året rundt er det nødvendigt, at
man anskaffer store motorbåde.
Imidlertid findes der endnu i dag
mange steder, hvor sælfangsten er
fremherskende og som økonomisk
har en meget stor betydning for
Grønland. På sådanne steder har
man fortsat brug for minde motor-
både. Det er derfor påtrængende
nødvendigt, at erhvervsstøtten vi-
ser større positivitet for ønsket om
at anskaffe denne type motorbåde.
7. Hvis fabriksanlæggene, der alle-
rede er anlagt i dag, skal kunne
være til gavn for vort samfund, må
man sørge for, at de hver dag har
tilstrækkelige tilførsler af råvarer.
Netop af den grund er det nødven-
digt, at andre danske fiskere gives
adgang til at fiske på lige fod med
grønlandske fiskere.
8. Befolkningskoncentration må kun
finde sted, når tilflytterne i for-
vejen er sikret ordentlige bolig-
og erhvervsforhold.
Det vil være meningsløst at flytte
dygtige fanger andre steder, hvor
de måske kommer til at klare sig
dårligt. Dygtige fangere har fortsat
gode muligheder i Grønland.
9. Oplysningsarbejdet, der vel går
raskt fremad, må fortsat støttes på
alle måder.
Efterhånden som uddannelsen in-
tensiveres og anvendelsen af det
danske sprog i skolerne bliver
mere og mere almindeligt, må
man værne om det grønlandske
sprogs beståen.
10. De nugældende regler om den of-
fentlige forsorg er magelfulde og
må hurtigst gørligt forbedres. Jeg
tænker særligt på hjælpen til al-
dersrentemodtagere og invalide
samt børneforsorgen.
11. Det er uhyre vigtigt, at der ska-
bes gode forhold for ungdommen
også i deres fritid. Opførelse af
tidssvarende sportspladser må
fremskyndes mest muligt.
12. Såfremt arbejdet skal være til
gavn for hele samfundet er det
påtrængende nødvendigt, at fol-
kevalgte repræsentanter er i stand
til at samarbejde. Hvis jeg vælges
som folketingsmedlem vil jeg der-
for arbejde i nøje overensstem-
melse med kommunalbestyrelser-
nes og landsrådets ønsker.
13. Løsningen af de fremtidige opga-
ver skal ske på grundlag af gensi-
dig tillid og et godt samarbejde
mellem grønlændere og danske.
Min suppleant er landsrådsmedlem
fru Elisabeth Johansen.
Med venlig hilsen og ønsket om et
godt valg.
Knud Hertling.
KinerKusårut:
Knud Hertling
A vangnå ta, Thulip Tunuvdlo
Kinersiviat minitausangilaK
piniartut pinerrarigsut nugtertitaunigssåt kigsautiginångivig-
poK. nunavtine inutigssarsiutitorKamik inuit ingerdlatsissut
sujunigssaKartuåsåput.
agdl.: Knud Hertling
angalaornivne OKalugiartarnivkut
Kinersissugssarpagssuit tusartarérpåt
— avisikutdlo naKitigkåkut takusi-
nauvdlugo — sut tungavigalugit sut-
dlo anguniardlugit folketingime ilau-
ssortatut Kinigåusagaluaruma suliniå-
sassunga. taimåitumik månåkut ilu-
ngersordlunga anguniagagssåka ima
nailisardlugit OKautiglsavåka:
1. Kinersiviup 1-ip inuisa nunavta
piorsaivfigineKarnerane minitåungi-
nigssåt.
2. kalåliussugut danskisordluinaK
inatsisinut tungaviussup atånikavta
danskit 1953-imile kalåtdlinut nerior-
ssutigisimassåta, tåssalo naligigsitau-
nigssap, piviussungortinigsså.
3. ukiamut nunavtine folketingimut
ilaussortagssatut Kinigaussugssat ku-
kussumik sulisåput G-60-ime suliar-
pagssuit issigingitsussårdlugit sulisa-
galuarunik.
G-60-ivdle sujunersutigissaine igpi-
gissåka soruname ukiune aggersune
avdlångortiniamigssåt Kasusuitdlunga
Autoudlejning uden fører
Velholdfe vogne af sidsfe modeller udlejes til moderate priser for
kortere eller længere tid til ture i ind- og udland.
Vognene bringes og hentes overalt i Danmark. Altid bedste service.
Skriv eller ring og forhør om priser med mere.
E. MULLER
Vandtårnsvej 19, Birkerød, telt. (01) 81 01 17.
sulissutigisavara. pingårnerussutut u-
ko tåisavåka:
a) inutigssarsiornikut aningaussar-
siornikutdlo G-60-ip aulajangersagai
Danmarkime pissutsinut sule angne-
russumik KanigdlisartariaKarput. ta-
matuma nagsatarisavå piniartut, au-
lisartut, sulissartut atorfigdlitdlo pit-
saunerussumik atugaKalernigssåt. su-
me inungorsimaneK tungavigalugo a-
kigssarsiaKartitauneK naligigsitsineru-
ngilaK sapingisamigdlo piårtumik Ki-
måtariaKardlune.
ukiune kingugdlerne aulisarnikut
nunavta aningaussatigut isertitagai
migdliartortitdlugit inuit aulajanger-
simassumik aningaussarsiagdlit ani-
ngaussarsiaisa taimalo angnertunge-
rértigissut migdlisineKartarnigssåt —
tåssalo G-60-ip sujunersutåta kingu-
nigsså — kimitdlunit igdlersorneKar-
sinåungilaK.
b) nunavtine inuit tatigineKardlutik
icinigaussut, kommunalbestyrelsinut
landsrådimutdlo ilaussortat, angneru-
ssumik piginåussusilerneKarnigssåt
pissariaKalerpoK. nunavtine nålagker-
suineK pivdlugo OKausigssaKartitaune-
rat agdlisartariaKarpoK. tamånale ait-
såt pitsaunerpåmik pisinauvoK nunav-
tine piorsainigssamik pilerssårusiag-
ssat kommunalbestyrelsine landsrådi-
milo tamarmiussume suliarineKarKår-
talerpata. taimåitumik landsrådip
nangmineK ingmlkut agdlagfeicaler-
nigsså nangminerdlo Kinigkaminik
suj uligtaissoKalernigsså ilalernaKaut.
3. nunaKarfingne puisslniarfiussune
neKerpagssuit asiussartut nunavtalo
kuj asingnerussortåne piumaneKaKi-
ssut Kerititsiviliornlkut nunavta ilua-
ne tuniniagagssatut piliagssångortlta-
riaKarput. åma taimailiornlkut nunav-
ta iluane niuveKatigingneK angnertu-
sarniåsavarput.
Dub ar
- system i Deres skønhe
Bliv smukkere med
DUBARRY, den dejlige
serie af cremer, skin-
tonics og modens nyeste
make-upl
pinernerulerumaguvit DUBARRY
atoruk, cremet pitsagssuit,
imerpalassok amermut
saligut kmamutdlo pinersautit
pitsaunerpåt.
pisiarikit
nerissagssat mamartut
4. ukiune måkunane nunavtine inig-
ssaileicineK ajugauvfiginiartariaKar-
poK. aningaussat igdluliornermut ator-
lugssat amerdlisitariaKarput åmalo ig-
dlunut inigissanutdlo akinut nåla-
gauvfiup tapissuteKartarnera sule
angnertusartariaKardlune. igdlunut
ininutdlo akit uvdlumikut aningau-
ssarsianut naleridutdlugit angivat-
dlårput.
5. nunaKarfingne ukioK kaujatdlag-
dlugo aulisarfiussune pujortulérar-
ssuit avatånut aulisariutausinaussut
pissariaKarput. kisiånile nunanarfig-
pagssuanarpoK puissiniarfiussunik
nunavtalo aningaussatigut iluaKutige-
icissainik. nunaKarfingne tamåkunane
sule pujortulérKat mikissut atorfig-
ssaKartineKaKaut taimaitumigdlo er-
hvervsstøttip tungånit uvdlumernit
angnerussumik tapersersortariaKar-
dlutik.
6. aulisagkerivigssuit ukiune måku-
nane sanaortorneKartut inuiaKatiging-
nut iluaKutauniåsagunik uvdlut ta-
maisa suliagssaKartituarnigssåt pi-
ngitsorneKarsinåungilaK. tamånar-
piardlume pissutigalugo pissariaKar-
poK danskit aulisartuisa piumassut
kalåtdlit aulisartue peKatigivigdlugit
aulisarsinautitaunigssåt.
7. nunavtine inungnik eKiterisitsi-
neK aitsåt pissåsaoK inuit nugtertitag-
ssat igdlugssaKartineKarérpata inussu-
tigssarsiutigssamikutdlo isumagineKa-
rérpata.
piniartut pinerrarigsut nugtertitau-
nigssåt kigsautiginångivigpoK. inuit
taima nunavtine inutigssarsiutitorKa-
mik ingerdlåssissut ingmingnutdlo na-
patisinaussut sujunigssaKartuåsåput.
8. Kåumarsainikut sulineK inger-
dlavdlualeraluaK pisinautitaussaria-
KarpoK sule angnerussumik sujuariar-
tornigssamut.
iliniartitauneK danskit OKausé ator-
dlugit pissariaKartoK sule angnerule-
riartortitdlugo puigorneKåséngilaK ka-
låtdlisut OKautsivta atajuartinigssåt,
tåssame sordlaiagåusånginavta.
9. inungnik ikiuissarneK pivdlugo
maligtarissagssat uvdlumikut atutut
amigauteKaKaut tuaviornerpåmigdlo
iluarsåutariaKardlutik. pingårtumik
ericarsautigaka utorKalinersiutigdlit,
inuit timimikut ajoKutigdlit mérKat-
dlo ikiorneKartarnerat.
10. inusugtut sulingivfingmikut såg-
figssaicartitaunigssåta pitsaussumik
årKigssunigsså pissariaKaKaoK. uv-
dluvtinut nalerKutunik sportertarfig-
ssaicarneK anguniagagssauvoK pingår-
tOK.
11. suliagssat sutdlunit nunavtine
inungnut tamanut iluaKutauniåsagpa-
ta pissariaKardluinarpoK inuit tatigi-
s-auvdlutik Kinigausimassut isumaKa-
tigigdlutik suleKatigingnigssåt. tai-
måitumik uvanga folketingimut ilau-
ssortagssatut Kinigåusaguma kommu-
nalbestyrelsinut landsrådimutdlo ilau-
ssortat isumåt atarKivdlugo suliniå-
saunga.
12. sujunigssame anguniagagssavut
kalåtdlit danskitdlo tatigeKatigigdlu-
tik suleicatigingneratigut anguniarne-
Kåsåput.
iri rigauniarnivne landsrådimut ilau-
ssortaK fru Elisabeth Johansen siv-
nissugssaråra.
inuvdluaritse Kinersivdluaritsilo.
Knud Hertling
(Kunute).
20