Atuagagdliutit - 10.09.1964, Blaðsíða 14

V algpr ogram:
G-60.S erhvervsøkonomiske politik
den sundeste for vor udvikling
Uhyre vigtigt, at den almindelige pengeopsparing i Grønland fremmes
så tidligt som muligt. Vil arbejde for fortsat udvikling af fiskerierhvervet
og fåreavlen.
Af folketingsmand NIKOLAJ ROSING.
Undertegnede stiller sig igen til valg
i 2. opstillingskreds, sydkredsen, ved
valget af medlemmer til folketinget
den 22. september 1964 med følgende
suppleanter: 1. Viceskoleinspektør,
landsrådsmedlem Peter S. K. Heil-
mann, Godthåb. 2. Landsrådsmedlem
Erik Egede, NarssaK.
Mit valgprogram er følgende:
1. Vil som hidtil give tilslutning til
Danmarks udenrigs- og forsvars-
politik samt til dansk medvirken
i bestræbelserne for løsning af in-
ternationale problemer.
2. Agter at arbejde for opnåelse af en
skånsom ordning for Grønland, når
Danmark før eller senere tilslutter
sig Rom-unionen.
3. Det er mig vigtigt at bevare min
frihed til at kunne fremføre grøn-
landske interesser i folketinget —
uden at blive bundet til det ene
eller det andet parti og uden ind-
blanding i partipolitiske kamp-
afstemninger, hvis ikke grønland-
ske interesser indblandes i sådanne
magtkampe.
4. Bevarelsen og forstærkningen af
samarbejdet mellem Danmark og
Grønland folkeligt, kulturelt og
socialt. I forbindelse hermed vil jeg
fortsat arbejde på etablering af et
kulturfond for Grønland, hvorved
bl. a. arrangementer af gensidige
udstillinger og turneer for kunst-
nere og musikere får en økonomisk
baggrund.
5. Udvidelse af den grønlandske be-
folknings medbestemmelsesret og
medansvar for vor udvikling. Øgel-
se af grønlandske folkevalgte re-
præsentanters indflydelse på vig-
tige grønlandske anliggender såvel
i kommunalbestyrelserne som i
landsrådet.
6. Finder det vigtigt, at visse vigtige
sager bliver forelagt for det sam-
lede landsråd, inden der tages stil-
ling hertil i grønlandsrådet.
7. Jeg vil fastholde den erhvervs-
økonomiske politik, som er fore-
slået af G-60, og som efter min op-
fattelse og på længere sigt vil være
den sundeste for vor udvikling.
8. Etablering af den samme spare-
kasseordning som i det øvrige rige,
hvorved der må indføres de samme
rentesatser i indlån på 3, 6 og 9
måneders opsigelse samt udlån af
sparekassemidler også til drift af
virksomheder. Det er jo uhyre vig-
tigt, at den almindelige penge-
opsparing i Grønland fremmes så
tidligt som overhovedet muligt, så
tårtitdlugo
mianerssorit
KéumarfartoK ikeriånguarukl
KåumarKutitsialak tigumiartariaK
tårtume iluaKutaoKissoK. taimaing-
mat KåumartartoKarit — peicångiku-
vitdlvinit nutåmik pisigit. Kåumar-
tartoK mikissunguaK akikeKaoK, pi-
ngårtumik HELLESENip batterianik
orssoKartikugko Kularisångilat Kåu-
martartoK pissusigssamisut ikumasi-
nåusassoK.
Pas på i mørket
tænd lys i lygten
Klart lys lige ved hånden gi-
ver Dem tryghed og sikker-
hed. Tag derfor lygten frem —
eller køb Dem en ny. En lille
lygte koster kun en bagatel,
og når der er et HELLESENS
batteri indeni, er De sikker på,
at lygten virker hver gang.
vi i højere grad end hidtil kan del-
tage i finansieringen af den private
eksport og almindelige virksom-
heder samt fiskeskibe.
9. Fortsat udbygning af fiskerierhver-
vet og fåreavlen. Vil arbejde for,
at staten i starten anskaffer line-
skibe og trawlere til banke- og
fjernfiskeri samt, at jeg fortsat vil
arbejde for videreudbygning af en-
kelte centralt liggende og bedste
produktionssteder i den sydlige del
af Vestgrønland.
10. Jeg vil fortsat støtte videreudbyg-
ning af den grønlandske indenland-
ske handel af grønlandske mad-
varer.
11. Vil arbejde for og give støtte til
udviklingen af private virksom-
heder, ikke mindst i byerne, hvor
udviklingen er eksplosionsagtig og
fortsat vil være det i den kommen-
de tid. For mig er det dog meget
vigtigt, at lokale myndigheder nøje
overvåger, at et begyndende loven-
de grønlandsk initiativ i så hense-
ende ikke bliver kvalt eller ud-
konkurreret.
12. Indførelse af visse danske sociale
love i Grønland med den nødven-
dige tilpasning og simplificering og
dermed den samme refusionsord-
ning, der gælder i det øvrige rige.
13. Fremskyndelse af den påtænkte
revalideringsordning i Grønland fol-
de invaliderede og de handicappe-
de, så disse kan få den nødvendige
oplæring til det arbejde, de har
Nikolaj Rosing
evner til, og de, som har 3. grads
invaliditet, kan få den tilstrække-
lige ydelse fra det offentliges side.
14. Hvad angår uddannelse af grøn-
lændere, kender vi de store planer,
der indløses i den kommende tid.
Men inden realiseringen af planer-
ne om oprettelsen af skoler og
andre uddannelsesanstalter i Grøn-
land er det mig — som det hele
tiden har været — meget vigtigt,
at så mange unge som overhovedet
muligt får deres uddannelse i Dan-
mark.
Så længe befolkningskoncentra-
tionen ikke bliver realiseret i til-
strækkelig grad, vil jeg som hidtil
arbejde videre for, at udsteds- og
bopladsbefolkningen får skolemæs-
sig bedre service ved anvendelse
af moderne, tekniske midler.
15. Som medlem af G-60 vil jeg for-
uden ovennævnte opgaver gerne
arbejde for og deltage i gennem-
førelsen af de udviklingsplaner, der
er foreslået. For mig er det dog
ganske sandsynligt, at vor hurtige
udvikling i byerne i den kommende
tid gør det nødvendigt, at visse
foreslåede planer udvides betyde-
ligt.
16. Foruden alt dette vil det være min
pligt at tage andre opgaver op, der
vil blive pålagt mig, opgaver, hvis
løsning vil være til gavn for det
grønlandske samfund.
Nikolaj Rosing.
Kinemusarut:
G-60-ip aningaussarsiormkut politikia
ineriartornivtmut penringnarnerpauvoK
pingardlumarpoK Kalåtdlit-nunane aningaussanik ilevKågaKar-
sinaunerup piårtumik angnertusarneKarnigsså. sulissutiginiar-
para aulisarnerup savauteKarneruvdlo sule piorsagauneru-
nigssåt
folketingsmand NIKOLAJ ROSINGimit
Kinersiviup åipåne, Kujatåta Kiner-
siviane, septemberip 22-åne 1964 fol-
ketingimut ilaussortagssanik Kinersi-
nigssame atågut atsiortunga Kinigag-
ssangorterKigpunga uko sivnissugssa-
ralugit: viceskoleinspektør, landsrådi-
mut ilaussortaic Peter K. S. Heilmann,
Nuk åmalo landsrådimut ilaussortaK
Erik Egede, NarssaK.
KinerKUsårnerme anguniagagssatut
måko sulissutigiumavåka:
1. Danmarkip nunat avdlat nunav-
dlo igdlersorneKarnera pivdlugo
politikia silarssup ilåne sumilunit
ajornartorsiutaussut anigorniar-
nigssånut danskit suleKataunerat
manamut pissarnera nåpertordlu-
go tapersersorumavåka.
2. Danmarke sujusingnerussukut ki-
ngusingnerussukutdlunit niuveica-
tigingnut arfinilingnut ilaussortå-
ngusagaluarpat Kalåtdlit-nunåta
Kajagssuarnerussumlk årKigssu-
ssivigineKarnigsså sulissutigiuma-
vara.
3. pingårtutipara kalåtdlit soKutigi-
ssaisa folketingime sarKumiutar-
nigssånut kivfåungissuseKarnerma
månatut piginarnigsså — partmut
kikunutdlunit pitutaunanga åma-
lo partit pissauneKarniutdlutik
tåisissarnerinut akuliutarnanga,
taima ajugauniunerne kalåtdlit so-
Kutigissait akuliuneKésångikå-
ngata.
4. inungnut tamanut tungassutigut,
kulturip inoKatigingneruvdlo tu-
ngåtigut Danmarkip Kalåtdlit-nu-
nåtalo suleKatigingnerata atatitau-
nigsså Kajangnaitdlisagaunigssålo.
tamatumunga atatitdlugo Kalåt-
dlit-nunåne kulturikut suliniar-
nerme aningaussauteKarfigssamik
pilersitsiniarnigssaK anguniandg-
kumavara, tamatumuna s. i. nu-
navtfne Danmarkimilo sarKumer-
sitsissarnigssat åmalo erKumitsu-
liortut nipilerssortartutdlo anga-
lassarnigssait aningaussalersorne-
KarsinångorKUvdlugit.
5. inuiait kalåtdlit ineriartornivtmut
aulajangéKatausinaunerata aki-
ssugssaoKatauneratalo angnertu-
siartortineKarnigssåt. taimatut ka-
låtdiit Kinigaisa kommunalbesty-
relsine landsrådimilo kalåtdlit su-
liagssautåinut pingåruteKartunut
suniuteKarsinaunerata angneru-
lersitaunigsså.
6. pingårtutipara suliagssat ilaisa pi-
ngåruteKardluinartut — grøn-
landsrådime aulajangivfigineKå-
ngineråne — landsrådimut tamar-
miussumut OKauseKarfigissagssa-
tut sarKumiuneKai-Kårtarnigssåt.
7. inutigssarsiornerme aningaussar-
siormkut politike G-60-ip suju-
nersutigisså aulajangiukumavara
isumaKarama ungasingnerussoK
issigalugo ineriartornivtmut per-
KingnarnerpaussoK.
8. sparekasseKarnerup Danmarkimi-
sutdle årKigssugaunigsså Kåumati-
ne pingasune, arfinilingne Kulingi-
luanilo torKortitagssat erniarissar-
tagåinik ernialerdlugit sparekas-
sivdio aningaussautai taorsigag-
ssarsiausinångortitdlugit — åmå-
taoK sulivfit ingerdlatatdlunit su-
galuartut ingerdlåneKarnerinut a-
tugagssatut. pingårdluinarporme
Kalåtdlit-nunåne aningaussanik
ilevKågaKarsinaunerup sapingisa-
mik piårtumik angnertusarneKar-
nigsså, tamatumuna tunissagssior-
fit ingerdlatatdlo avdlat privatinit
ingerdlåneKarnigssånut umiarssu-
arnutdlo aulisariutinut månåkor-
nit angnerungårtumik aningaussa-
léKatausinångorKuvdluta.
9. aulisarnikut inutigssarsiornerup
sule piorsagaunerunigsså. sulissu-
tiginiarpara umiarssuarnik ningi-
tagkersutinik lcilisautinigdlo ikå-
nerssuarne ungasingnerussumut-
dlo aulisariautausinaussunik nåla-
gauvfiup pigssarserKårnigsså. tai-
matut sulissutigerKigkumavara Ki-
tåta kujasigsuane tunissagssiorfit
t rakto re
pitsak
hydrauliske
læssetraktor
CATERPILLAR’s
(indreg. varemærke)
LANGREUTERS
GI. Kongevej 3,
København V.
Hilda 1090.
atausiåkåt autdlåvigtut atorne-
Karsinaussut piorsagaunigssåt.
10. kalåtdlit akunermingne kalålimi-
nernik niuverfigeKatigingnerata
angnertusagaunigsså sujornagu-
tutdle tapersersorumavara.
11. sulivfigssat privatinit ingerdlatau-
ssugssat atauartumigdlo kalåtdli-
nik suliagssaKartitsisinaussut pi-
lersineKarsinaunerat sulissutigiu-
mavdlugulo tapersersorumavara.
privatinit ingerdlatat angnertu-
siartornerat mingnerungitsumig-
dlo igdloKarfingne agdliartupiloKi-
ssune ukiunilo tugdligssane ag-
dliartupilortugssane tapersersoru-
mavara. taimåikaluartordle uvav-
nut pingårtorujugssuvoK nuna-
Karfingne pissortaussut kalåtdlit
tamatuma tungågut tutsuinartu-
mik autdlartinigsalersut ipitineKå-
nginigssånik unangmingnigtiming-
nitdlunit ingerdlariandgsinau-
jungnaersitåunginigssånik sig-
ssuerKigsårnigssåt.
12. danskit ikiuinermut inatsisaisa
ilaisa nunavtinut nalerKutungor-
sagauvdlutik påsiuminarsagauv-
dlutigdlo atortulernigssåt tamatu-
malo ilagisagå kommunit Danmar-
kimisutdle ikiuinermut atorsima-
ssamingnut nålagauvfingmit ta-
pivfigineKartarnigssåt.
13. Kalåtdlit-nunåne timikut inardlu-
tigdlit akornuteKarnertigdlo piv-
dlugo avdlatutdle periarfigssaKar-
titåungitsut inuniutigssamingnut
iliniartitaussalernigssåt pivdlugo
åricigssussinigssap piukorutaussup
nukingiuneKarnerunigsså, tamåko
pigmauneKarfingmingnut iliniar-
titaussalerKuvdlugit inordluteKar-
nertigdlo pivdlugo sapivigsut nå-
lagkersuissut tunganit namagtu-
mik ikiorserneKarsinaulerKuvdlu-
git.
14. nalungilarput kalåtdlit iliniarti-
taunerata tungågut ukiune tug-
dligssane anguniarneKartugssanik
angnertoKissunik pilerssårusiorto-
KarsimassoK. inusugtunutdle atu-
arfigssat avdlat piviussungortitau-
tinagit inusugtut sapingisamik a-
merdlasut Danmarkime iliniarti-
taussarnigssåt sujornatigu tutdie
pingårtitdluinarpara.
inuit nugteriartornerat nåmagi-
nartumik piviussungortitautinago
niuvertoruseKarfingmiut asimio-
Karfingmiutdlo atuartitaunerup
tungågut atortugssiat nutåliaussut
atordlugit ajunginerussumik isu-
magineKalernigssåt sulissutiger-
Kigkumavara.
15. suliagssat Kulåne taigorneKartut
saniatigut G-60-ime ilaussortausi-
massutut ukiunut Kulinut pilersså-
rutitut sujunersutaussut piviussu-
ngortitaunigssåt suleKatauvfigiu-
magaluarpara. ilimagivdluinarpa-
rale igdloKarfivtine ineriartupilor-
nerup sujunersutaussut ilaisa mi-
kissungitsumik angnertusagaunig-
ssåt ukiune tugdliussugssane pi-
ssariaKartilerumårå.
16. tamåkua tamarmik saniatigut pi-
ssugssauvfigissagssarisavara su-
liagssat uvavnut suliagssissutausi-
naussugssat nåmagsiniartarnig-
ssåt, suliagsstssutausinaussut nå-
magsineKamermikut kalåleKati-
gigsunut iluaKutaujumårtugssat.
Nik. Rosing.
U