Atuagagdliutit - 10.09.1964, Blaðsíða 15

\
Valgprogram:
Ligeløn — eneste farbare vej
For at kunne skabe et godt samarbejde mellem de to befolknings-
grupper, må man give dem lige vilkår.
Af ULRIK ROSING
Ulrik Rosing
Det er en katastrofe, at fødesteds-
kriteriet er blevet vedtaget i folke-
tinget. Det er en skamplet på Dan-
marks grønlandspolitik, der må fjer-
nes hurtigst muligt. I loven gælder
det kun for tjenestemænd i Grønland,
men det er i virkeligheden en rette-
snor for hele lønpolitikken i Grønland
— det er en uretfærdig forskels-
behandling, som hårdest rammer de
ufaglærte, der kun får 2,79 kr. i timen,
mens deres danske kolleger får 6,34
kr.
Jeg vil søge at rejse sagen i landsråd
og folketing på ny.
Der må indføres ligeløn i Grønland.
Det er forkert at tro, at man med føde-
stedskriteriets forskelsbehandling kan
gennemføre en harmonisk udvikling i
Grønland. For at kunne skabe et godt
samarbejde mellem de to befolknings-
grupper, må man give dem lige vilkår.
Den eneste farbare vej er ligeløn.
KinerKUsårut:
assigingmik akilerneKarneK
tassa avKUtigssatuaussoK
kalåtdlit Kavdlunåtdlo suleKatigigdluåsagunik assigingmik pi-
neKartariaKarput
agdl.: Ulrik Rosing
sume inungorsimanerup najontuta-
rineKarnigssånik folketingime aulaja-
ngineK ajunårneruvoK Danmarkip nu-
navtine nålagkersuineranut nikanar-
sautaussoK, piårnerpåmigdlo atorung-
naersitariaKartoK. Kalåtdlit-nunåne
atorfigdlit inatsime taimågdlåt pine-
Karaluartut taimåitoK tamåna akig-
ssarsianut tamanut tungaviussugssau-
vok. nåpertuivdluångitsuliornerup ta-
matuma såkortunerpåmik erKugagssai
tåssa sulissartut iliniagaKarsimångit-
sut mana nal. akuneranut 2,79 kr.-
inarmik akigssarsissartut, måssale su-
liamikut taimaerKatait Kavdlunåt 6,34
kr.-siaicartut.
taimåitumik sulissutiginiarpara
landsrådime folketingimilo OKatdlisi-
giterKingniarnigsså.
Kalåtdlit-nunåne naligingmik akig-
ssarsiaKartitauneK erKuneKartariaKar-
Pok. sume inungorsimaneK najorKuta-
ralugo akigssausersuineKartitdlugo
ineriartorneK iluamik nåmaginartu-
migdlo pissuseKalingisåinåsaoK. kalåt-
dlit Kavdlunåtdlo suleKatigigdluåsa-
gunik åssigingmik pineKartariaKarput,
åssigingmigdlo pineKarneK taimågdlåt
erssersineKarsinauvoK åssigingmik a-
kilerneKarnikut.
ikiortariaKartunik kikunigdlunit
ikiuissarneK imaitariaKarpoK Danmar-
kime pissutsit najorKutaralugit inger-
dlåneKåsavdlune. ajordluinarporme
sordlo utorKalinersiutigdlit Danmar-
kime utorKalinersiutisiaussartut ag-
faitdlunit inungårdlugit pissartaga-
Karmata, måssalo nunavtine nioncu-
tigssat akisunerussut.
kalåtdlit OKausé kulturiatdlo uvdlui-
narne inuneK erKarsautigalugo ine-
riartornermut måna iserfigssavtinut
tungaviussugssat pingårnerpåt ilagait.
iliniarfit amerdlanerussut pilersita-
riaKarput. Kalåtdlit-nunåne ukiumut
realistit 30-t inertarnerat nåmångilaK,
tamatumalo saniatigut iliniartitauneK
taimatutaoK piårtumik agdlisartaria-
KardlufnarpoK.
inuit atautsimut eKitertiniarnerat
namaginångitdluinartumik måna ti-
kitdlugo ingerdlatineKarsimavoK. inuit
Navnlig navne - ukupungoK
Handelsforvalter Ferdinand Bro-
bergt Diskofjord, der blev 59 år
i sommer, fejrer den 11. september
25 års jubilæum. Broberg startede som
udstedsbestyrer i Diskofjord og vir-
kede senere på udstederne TugssåK,
Kraulshavn, Ikamiut, Hunde Ejlande
°g Iginiarfik.
Pens. bestillingsmand Anthon Kleist
og hustru, Nuka, Godhavn, fejrer 40
års bryllupsdag den 16. september.
niuvertoruseK Ferdinand Broberg,
Kangerdluk, septemberip 11-åne niu-
vertorusiunermine ukiunik 25-ngor-
torsiusaoK — aussaK måna julime 50-
inik ukioKalersoK. måna najugkamine
niuvertorusiorKårpoK, tamatuma ki-
ngorna Tugssåme, Kraulshavnime, I-
kamiune, Kitsigsuarssungne Iginiar-
fingmilo niuvertorusiusimavdlune.
atorfilik soraerneK Anthon Kleist
nulialo Nuka, K’eKertarssuaK, 16. sep.
åiparingnermingne ukiut 40-ngordlu-
git nagdliutorsiusåput.
igdloKarfingnut nugterKuvdlugit na-
lunaerfigeriardlugit atuarfit niuver-
tarfitdlo matuneKartarput måssale
inuit igdloKarfingne iluamérsunik su-
le najugagssaKångitsut. sujunigssame
tamåna pinavérdle!
aulisartut kalåtdlit ingmikut ili-
niartineKartariaKarput, angnerussunik
angatdlateKartariaKardlutik pissatig-
dlo pigssarsiaKautiginerussariaKardlu-
git. måna aulisartunut iliniarfeKaler-
nigssaK tapersersordluinarpara, auli-
sarnerup nunarput napatinarnago su-
juarsartariaKarmago.
savauteKarneK tugtuteKarnerdlo u-
kiune aggersune sapingisaK tamåt
piorsaivfigissariaKarput.
taimatutaoK Kalåtdlit-nunåta nuna-
tåta ilisimatunit misigssugaunera ang-
nertusangårtariaKarpoK ilisimatussut-
sip tungåtigut påsissagssat pinarnagit
nålagauvfingmutdle inuinutdlo ilua-
nårutausinaussut avKutigssarsivfigi-
niardlugit.
imarme kiserdluinåt isumavdlutigi-
nago avdlétaoK inutigssarsiutausinau-
ssut navssåriniartariaKarput.
nangminerssortumik pilersitsiniar-
tarneK Kalåtdlit-nunåne sujuarsarta-
riaKarpoK, pingårtumigdlo kalåtdlit
inusugtut nangminerssortungorniartut
ajornånginerussumik atorniarsinauti-
tariaKarput.
asimioKarfit tamaisa niuvertoruse-
Karfitdlo ilarpagssue tuavinarssuaK
nungutiniartariaKångitdlat. ilisimane-
Karporme nunaKarfeKartoK nunguti-
neKaratik niorKutigssiornigssamut
piorsaivfiginartariaKartunik.
Ulrik Rosing.
De sociale foranstaltninger i Grøn-
land skal følge de principper, der er
gældende i Danmark. Det er jo uhold-
bart, at f. eks. aldersrentenydere får
langt under halvdelen af, hvad deres
ligestillede i Danmark får. Hertil be-
mærkes, at varerne er dyrere i Grøn-
land.
Det grønlandske sprog og den grøn-
landske kultur i det daglige liv må
danne grundlag for den udvikling,
som står for døren.
Der må oprettes flere ungdomssko-
ler. Det er for galt, at Grønland, som
har en befolkning på ca. 30.000, kun
har mulighed for at uddanne 30 reali-
ster pr. år.
Befolkningskoncentrationen er ofte
foregået på en skandaløs måde — man
har nedlagt skoler og butikker på ud-
stederne og sagt til udstedsbefolknin-
gen, at de måtte flytte til byerne, uden
at man dér havde ordentlige boliger
til dem. Dette må ikke ske i frem-
tiden.
De grønlandske fiskere må have
bedre uddannelse og større både. Jeg
hilser med tilfredshed den kommende
fiskeriskole velkommen. Og ethvert
initiativ til at skaffe større fiskefar-
tøjer til den grønlandske fiskerbefolk-
ning vil få min støtte.
Fåreavl, rensdyravl må udvikles i de
kommende år. Grønlands økonomi bør
nemlig ikke alene afhænge af, hvad
havet kan give. De geologiske under-
søgelser i Grønland bør ligeledes ud-
vides kraftigt, så ikke alene de viden-
skabelige værdier, men også erhvervs-
mæssige muligheder kan blive klarlagt
hurtigere.
Ethvert privat initiativ i Grønland
bør fremmes. I særdeleshed bør unge
grønlændere, som ønsker at blive selv-
stændige, have gode lånemuligheder.
Det kan ikke være meningen, at alle
bopladser og mange udsteder skal ned-
lægges hurtigst muligt. Det er sikkert
og vist, at der findes steder, som bør
udbygges i produktionens øjemed, i
stedet for at blive nedlagt.
Ulrik Rosing.
Søfareren Jens Munk
Søfareren Jens Munk, hvis over-
vintringsplads 1619—20 ved Churchill-
flodens udløb i Hudsonbugten under
hans forsøg på at finde Nordvestpas-
sagen nu vil blive udgravet af for-
fatteren Thorkild Hansen og mu-
seumsinspektør Peter Seeberg, er den
eneste blandt de mange danske, som
i tidernes løb har ydet en indsats i
udforskningen af den nordlige halv-
kugles iskalot, der har forsøgt at fin-
de vej nord om Amerika fra Atlan-
terhav til Stillehav.
Jens Munk kom til verden den 3.
juni 1579 på gården Barbo i Neder-
læs len, men skønt født i Norge var
begge hans forældre danske.
Hans farfar nævnes blandt Hallands
adel, hvilket dog ikke omtales, da fa-
deren Erik Nielsen Munk, der tog
fremtrædende del i den nordiske syv-
årskrig og i 1577 som admiral an-
førte et søtogt til Danzig, i 1580 fik
adelsbrev; hverken farfaderen eller
faderen regnedes dog som hørende til
fødselsadelen, muligvis fordi mødrene
i begge tilfælde ikke var af adelig
byrd.
Erik Munk, der i frie forbindelser
havde flere sønner, havde store for-
leninger i Norge, men var en have-
syg og brutal natur, der gjorde sig
forhadt af almuen på grund af sine
skånselsløse udsugeiser. Klagerne over
hans ulovlige fremfærd førte til, at
han, da Jens Munk var 6 år gammel,
fængsledes på Dragsholm, hvor han
en halv snes år senere hængte sig.
Efter faderens arrestation tog mo-
deren ophold i Frederiksstad, og som
9-årig sendtes sønnen til sin faster
i Ålborg, hvor onkelen var borgmester,
men allerede kun 12 år gammel gik
Jens Munk til søs, idet han tog hyre
på et skib på rejse til Portugal.
Her kom han i Oporto i handels-
lære hos en købmand, hos hvem han
var et årstid, hvorefter han påny tog
hyre som skibsdreng, denne gang på
et skib, der var bestemt til Bahia i
Brasilien, hvor han om bord i et hol-
landsk skib deltog i en kamp med en
fransk flåde; det hollandske skib blev
fuldstændig ødelagt, og Jens Munk
var en af de få, der slap fra kampen
med livet i behold.
*
I Bahia fristede han derefter en
temmelig kummerlig tilværelse som
skomagerdreng og malermedhjælper
og lærte også noget handel, men ef-
ter på en heroisk måde at have frelst
nogle hollandske skibe, der havde
krænket den spanske monopolhandel,
fra at blive opbragt af spaniolerne,
måtte han forlade landet og nåede
i 1598 hjem til Danmark. Han gjorde
derpå som handelsmand rejser på
Spanien og Østersølandene.
I 1605 fik han selv skib at føre og
gjorde nu fangstrejser til Ishavet,
hvor hans skib i 1609 under øen Kol-
gujev i Barentshavet kom i besæt af
isen og blev vrag, medens han selv
og mandskabet kun med møje og be-
svær reddede sig ind til Archangelsk.
Kong Christian den fjerde, der som
bekendt nærede en levende interesse
for de nordlige farvande, blev derved
opmærksom på ham og sendte ham
i 1610 på en handels- og undersøgel-
sesrejse til nordpolarøen Novaja Sem-
lja; der frekom dog ikke på denne
rejse noget af betydning, idet man
allerede på et tidligt tidspunkt blev
standset af isen, og i de nærmest føl-
gende år lagde Kalmarkrigen beslag
på flåden og dens mænd.
Jens Munk blev i 1611 af kongen
udnævnt til kaptajn på flåden og del-
tog med stor hæder og berømmelse i
krigen, bl. a. i kampene ved Gota Elv
og under belejringen af Elfsborg.
Efter fredsslutningen forblev han i
kongehs tjeneste og sendtes endnu
samme år som tolk og regnskabs-
fører med rigskansleren Jacob Ul-
feldts gesandtskab til Spanien og sej-
lede det efterfølgende år et russisk
gesandtskab til Archangelsk.
Derefter var han i flere år på togt
i Nordhavet for at tugte fribyttere og
fremmede skibe, som uden tilladelse
fiskede i norske farvande, samt del-
tog i 1617 i oprettelsen af det første
hvalfangerselskab i Danmark og hen-
tede hvalfangere fra Biscaya.
I 1619 deltog han som en af flådens
mest erfarne officerer i udrustningen
af admiral Ove Gjeddes togt til Ost-
indien for at grundlægge kolonier på
Ceylon og i Forindien og skulle per-
sonlig have deltaget i rejsen, men
kunne ikke komme overens med over-
ledelsen, af hvilken grund kongen fri-
tog ham for at deltage.
★
I 1619-20 foretog Jens Munk der-
efter det kendte togt for at finde
Nordvestpassagen, den eneste ekspe-
dition, som i dette øjemed er udgået
fra Danmark.
Han havde selv indgivet forslag til
denne rejse og vundet kongen for sin
plan, der gik ud på at finde en kort
søvej til Kina og Indien ved at søge
det stræde, som man på den tid, i
særdeleshed efter opdagelsen af Hud-
son Bugt, almindelig antog førte rundt
nord om Amerika og derfra ud i Stil-
lehavet.
Jens Munk sejlede fra København
den 9. maj 1619 med to af kongens
skibe, nemlig den lille fregat „En-
hjørningen" og jagten „Lamprenen"
med 64 mands besætning.
Den 30. juni havde han Grønland
i sigte og fortæller selv, at han så
landets sydlige spids, „hvilken eng-
lænderne kalder Kap Farvel"; det
menes dog, at det forbjerg, han har
set, snarest har været Kap Torden-
skjold, der fra en lav tange skyder
sig ud i havet.
Den 11. juli nåede han indløbet til
Hudson Stræde og foretog undersø-
gelser både her og i Hudson Bugt, ofte
forulempet af drivisen, indtil han den
7. september på grund af storm og sne
løb ind i mundingen af en flod —
Churchillfloden — hvor han gik i
vinterhavn.
Det var hans agt i løbet af den
påfølgende sommer at fortsætte un-
dersøgelserne, men vinterens strenge
kulde og dybe sne forhindrede mand-
skabet i at skaffe sig næring ved jagt
og tvang det til uvirksomhed. Da det
udelukkende var henvist til den salte
skibskost, fik folkene hurtigt skørbug,
der i løbet af nogle måneder bortrev
næsten hele mandskabet. Jens Munk
selv kæmpede til det yderste, dødssyg
ofrede han sine sidste kræfter på de
andres frelse, men stod uden noget
middel mod den forfærdelige sygdom,
og da sommeren kom, var der for-
uden ham selv kun to mand i live.
Den 18. juni gik isen bort fra ski-
bene, og efter utrolige anstrengelser
lykkedes det at få jagten flot og gjort
sejlklar, medens fregatten selvfølgelig
måtte efterlades, og den 16. juli til-
trådte Munk og hans to mand sejlad-
sen hjemefter. Trods isvanskeligheder
og storm lykkedes det de tre mænd at
føre det lille fartøj over Atlanter-
havet og de nåede d. 21. septbr. 1620
ind til Bergen efter en meget be-
sværlig og farlig rejse. Ekspeditionens
forløb er fortalt af Jens Munk selv i
en i 1624 udkommet bog „Navigatio
Septentrionalis".
Når ekspeditionen mislykkedes, var
grunden udelukkende tidsalderens
manglende geografiske og fysiologiske
forudsætninger. Munk kunne ikke på
forhånd have nogen anelse om den
stærke kulde og havde derfor ikke
taget den i betragtning ved udrust-
ningen; men ingen bebrejdelser kan
rettes mod kaptajn Munk, der iøvrigt
tværtimod havde vist sig som en
fremragende leder. Kongen bestemte
da også i 1621 at udsende en ny eks-
pedition under Munks ledelse for at
løse opgaven, men den blev ikke til
noget, muligvis som følge af Munks
svækkede helbred.
I de påfølgende år udførte Jens
Munk mange vigtige hverv på søen,
således var han i 1623 som øverstbe-
falende på skibe i Nordhavet ude for
at sætte en stopper for russernes
anmasselser, året derpå var han med
tre skibe i Nordsøen for at passe på
sørøvere og under trediveårskrigen
førte han som admiral i årene 1625—27
en flådeafdeling i Nordsøen for at
blokere Weseren.
I 1628 befandt han sig med en flå-
deafdeling ud for Stralsund og deltog
med tapperhed i kampene, da hans død
indtraf, men om det var som følge
af sår eller andre grunde er ukendt
ligesom også den nøjagtige dato.
Jens Munk var en mand af utæm-
meligt mod, parret med stor dygtighed
og rig erfaring som sømand og dertil
pligtopfyldende til det yderste. Når
dertil kommer hans store beskedenhed,
kan man ikke undre sig over, at han
i en usædvanlig grad var i besiddelse
af sin konges tillid og sine lands-
mænds beundring.
I. O.
r-
HESS
Nånup
kfssarssutå
Bjørneovn
C. M. HESS FABRIKKER A/S
MATTHISSEN & DITTMANN A/S
Bredgade 20
København K.
MOTOREN
— angatdlatlnut tamanut atorslnaoa
— til aUe formål
slkumk ajornartorsluteKar-
sinauneK plssutlgalugo mo-
torlt åssiglngitsut tamar-
mlk plslarltlneicarslnåuput
slsangmlk mångertomluit-
sumlk sarpS ulungnaler-
dlugit.
Af hensyn Ul lsvanskellg-
hedeme kan
aUe motortyper
leveres med
skrueblad af
rustfrit stål.
nakuaic lsumangnalt-
sok OliatungitsoK
IkussdkumlnartOK
sivis (Imik plussartoK
KRAFTIG
DRIFTSSIKKER
ØKONOMISK
LET AT MONTERE
LANG LEVETID
plneKarslnauvok 25-nlt 330 hestllingnut 1—2 åma 3
cyllnderekardlune. elektrisk omstyrlnglUk — 2 takts
Seml-Dlæl, lngnåtdlaglssamlk autdlartartoK ulug-
tartunlgdlo sarpUlk. — aklkltsut nåvferardlugltdlo akUersorneKarslnaussut.
Leveres fra 25 tU 330 HK l 1-, 2- og S-cyllndret udførelse. Elektrisk omsty-
ring — Hydraulisk omstyring — Håndstyring. 2-takts Seml-Dlesel med
vendbare skrueblade og elektrisk start (glødesplraler).
Populære priser og betalingsvilkår.
GRENM MOTORFABRIK
TELEFON GRENAA (063) 2 06 66
15