Atuagagdliutit - 05.11.1964, Síða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 104-at
sisamångorneK 5. november 1964
Nr. 23
Rekorelproduktion af rejer
forventes i Christianshåb
savårKat tugtutdlo
toicutat amerdlanaut
Man regner med, al der i år produceres 4 mili. enheder på fabrikken i
Christianshåb, hvilket er tale om den største produktion i fabrikkens
historie. Rejeproduktionen på fabrikken i Jakobshavn forventes derimod
uændret.
Der er al mulig grund til at tro, at
rejefiskeriet i Diskobugten i år sæt-
ter rekord. Handelschef Kofoed Fre-
deriksen, Christianshåb, oplyser over
for „Grønlandsposten", at man reg-
ner med, at der i år produceres i alt
4 miil. enheder å 80 gram på fabrik-
ken i Christianshåb. Der bliver tale
om den største produktion i fabrik-
kens historie. I det hidtil bedste år,
1962, produceredes 3,8 miil. enheder.
Til fiskerne er der indtil i slutningen
af oktober udbetalt 1.676.709 kr. og i
arbejdsløn i alt 665.946 kr.
Der er godt en måned til sæsonen
slutter. Mod slutningen af oktober
nåede indhandlingen i Christianshåb
1622 tons rå rejer, som har givet en
produktion på 1.635.244 håndpillede
og 1.076.522 maskilnpillede enheder.
I alt har 38 kuttere deltaget i reje-
fiskeriet ved Christianshåb i denne
sæson, heri inkluderet KGH’s for-
søgskutter „Sujumut". Dog har der
aldrig været over 35 kuttere på fiske-
ri på en enkelt dag. I sæsonens løb
har man beskæftiget ca. 350 mænd og
kvinder, men ikke mere end 175 på
en enkelt dag. Den bedste båd har
hidtil fået udbetalt 87.450 kr. og den
bedste kvindelige arbejder 6.114 kr.
FOR MANGE KUTTERE
Handelschef Kofoed Frederiksen
oplyser endvidere, at det hidtidige
resultat må betegnes som fint, da man
i år begyndte fiskeriet ca. 2 måneder
senere end i 1962. På grund af isfor-
holdene begyndte indhandlingen i år
først den 31. maj. Sidste år begyndte
indhandlingen ca. 22. april, og mod
slutningen af oktober var der ind-
handlet i alt 1376 tons rå rejer.
Handelschef Kofoed Frederiksen er
af den opfattelse, at antallet af de
kuttere, som i år deltog i rejefiskeriet,
er for stort. Han mener, at 30 kut-
tere vil være mere rimelig, hvorved
en passende ration kan garanteres
fiskerne. Fangsterne har i denne sæ-
son været rationeret næsten hele ti-
Rekord-slagtninger
den, helt ned til 500 kg pr. båd pr.
dag. Dog har rationen enkelte dage
været på ca. 700 kg. Nu er der fri
indhandling.
savårKat savatdlo 18.000 sivneKar-
tut ukioK måna Narssame toKuneKar-
put, sujorna 14.000-ngajait 1962-imilo
15.000 migssiliortut toKuneKaramik.
måna tugtut Itivnerane toKorarne-
Kalisåput. nålagauvfiup tugtuteKarfia-
ta toicutagssai 600 åma 1200 akornåne
amerdléssuseKarput sujorna 614 to-
KuneKaramik. nangminerssortuvdlune
tugtutilik, såme Håtta, nalunaersima-
vok 300 toKutagssautigigine, sujorna
158 toKutagssatut tunigamigit.
handelsinspektorate nalunaerpoK
savårKat amerdlaKissut neKait avgor-
neKarsimassut. tugtut ilaisa neKait å-
ma avgorneKartugssåuput, neKit av-
gugkat Danmarkime nunavtinilo pi-
siniarfit nigdlatårtitsivinit tuniniar-
neKåsavdlutik.
radioavisimit nalunaerutigineKartut
maligdlugit Narssame uvdlut 55 to-
KoraussoKarsimavoK, toKoraineK arfi-
nmgornerme oktoberip 24-åne iner-
simavdlune. tOKorainerme kalålinait
sulissorineKarsimåput, avguaKatigig-
sitsinerme sulissup atautsip savårKat
arfiniligssåt KiterKutdlugit nalunaer-
Kutap akuneranut toKutardlugitdlo
pilagtardlugit.
savårKat savatdlo katitdlugit 18.208
toKuneKarput. savårKat 4500 migssi-
liortut neKait avgorneKångitsut Ka-
låtdlit-nunavtine tunineKåsåput, 3200
(Kup. 3-me nangisaoK)
Godt 18.000 lam og får er i år blevet
slagtet i NarssaK mod knap 14.000
forrige år og ca. 15.000 i 1962.
Nu skal der slagtes rener i Itiv-
nera. Statens renavlsstation regner
med at slagte mellem 600 og 1200
dyr i år mod 614 sidste år. Den pri-
vate renavler, samen Håtta, har an-
meldt 300 dyr til slagtning i år mod
158 dyr forrige år.
Handelsinspektoratet meddeler, at
store partier lammekroppe er blevet
parteret i år. Det samme vil ske
med rensdyrkroppene. De parterede
stykker vil blive solgt fra frysediske
både i Danmark og heroppe.
Ifølge Radioavisen varede slagt-
ningerne i NarssaK 55 dage og afslut-
tedes lørdag den 24. oktober. Kun
grønlandsk arbejdskraft blev benyt-
tet under hele slagtningen, og i gen-
nemsnit slagtede og flåede een mand
5Va lam pr. time.
Der blev slagtet ialt 18.208 lam og
får. Ca. 4500 hele lammekroppe sæl-
ges i Grønland, ca. 3200 i Danmark
og ca. 3000 i Schweiz. 6600 lamme-
kroppe er blevet parteret.
Under dyrlægens og slagternes op-
hold i Godthåb på vej til Itivnera fra
NarssaK har vi vekslet et par ord med
dem. Det blev oplyst, at 18.405 lam
og får er blevet slagtet i år, deraf 923
får. Endvidere blev der slagtet seks
okser og en hest. 4—500 lam og får,
der var solgt til slagtning, reddede
livet, da de blev valgt af nystartede
fåreholdere som en grundstamme til
nyetablerede bestande. Når man reg-
ner private slagtninger med, er der i
år slagtet alt i alt over 20.000 lam og
får.
Faren for hundegalskab spøger sta-
dig i fåreholderdistrikterne. Som be-
kendt er smitten blevet overført til
lam og får på NarssaK-halvøen. 32
lam og får er døde alene i K’agssiar-
ssuk, muligvis alle af rabies. Med
sikkerhed har man konstateret syg-
dommen i første omgang i tre og si-
den i to lammehoveder og i samme
antal rævehoveder. De sygdomsramte
dyr stammede fra forskellige lokali-
teter på hele NarssaK-halvøen. Der er
blevet skudt en ræv i Igaliko-landet,
som var mistænkt for at være infice-
ret med rabies. Ræven er blevet sendt
til Danmark, men undersøgelsernes
resultat kendes endnu ikke.
I øvrigt er ca. 13.000 lamme- og
fårehoveder sendt til Danmark fra
NarssaK- og Igaliko-halvøen til
destruktion; en dyr affære, da
hovederne er afsendt som fryse-
lasit. Denne transport er nødven-
dig, da der ikke findes en eneste
destruktionsanstalt i Grønland.
Som kuriosum nævnte dyrlægen
en ravn, der var dræbt af børn i
NarssaK, som også er blevet sendt
til Danmark til undersøgelse for
rabies.
Dyrlægen roste distriktslægernes
ledelse af kampagnen mod rabies
både i NarssaK- og Julianehåb di-
strikt. Som bekendt er ræveskinds-
indhandlingen startet igen i de to di-
strikter; men man skal være meget
(Fortsættes side 3)
En rejekutter lægger til ved fabrikskajen i Christianshåb.
rejerniut K’asigiånguane fabrikip talitarfianut tulagtok.
K’asigianguane niorKUsiat
amerdlanerpausagunartut
Fabrikken i Christianshåb har i
denne sæson haft betydelig mangel
på arbejdskraft, idet pigerne fra
■norddistrikterne har svigtet, men ved
at hæve kapaciteten på pillemaski-
nerne fra 10 til 14 tons daglig, er det
lykkedes at hæve fiskernes ration til
et nogenlunde rimeligt plan.
Udover rejer har man på fabrikken
i Christianshåb indhandlet 12,7 tons
(Fortsættes side 3)
Prinsesse Benedikte kigger på rejeproduk- kungip paniata Benediktep Ilulissane reje'
tionen i Jakobshavn. nik niomusiorneK Kimerdlorå.
(foto: åss.: Allan Moe).
måna K’asigiånguane peKatausimåput,
tåukununga ilauvdlune åma handelip
pujortulérarssua aulisagkanik misili-
gut „Sujumut", taimåikaluartordle uv-
dloK atauseic aulisaKataussut rejerniu-
tit 35 sivnersimasimångilait. aussap
ingerdlanerane angutit arnatdlo 350
migss. sulissorineKarsimåput, uvdlor-
dle atauseu 175 sivnernagit. rejerniut
pigssarsinerpåK manamut akigssarsi-
simavoK 87.450 kr.-nik rejelerissordlo
akigssarsinerpåK 6.114 kr.-nik.
rejerniutit amerdlavatdlåt
handelschef Kofoed Frederiksen å-
måtaoK nalunaerpoK månamut angu-
ssarineKartut pitsaussutut OKautigi-
ssariaKartut, ukioK måna rejerniarneK
1962-immgarnit Kåumatit mardluk
migss. kingusingnerussumik autdlar-
nersimangmat. sikoKarnera pissutiga-
lugo upernåK måna majip 31-ane ait-
(Kup. 3-me nangisaoK)
ilimagineKartoK rejet portugkat 4 millionit K’asigiånguane
mana niorKUsiarineKarumårtut, fabrikeKalermatdle aitsåt tai-
ma amerdlatigisavdlutik. Ilulissane fabrikime niornusiat niki-
sagunångitsut.
ilimanardluinarpoK Diskobugtime
rejerniarneK tamatumunåkut aitsåt
taimak angussaKarfiujumårtOK. K’asi-
giånguane handelschef Kofoed Frede-
riksen Atuagagdliutinut nalunaerpoK
nautsorssutigineKartoK ukioK måna
K’asigiånguane fabrikime niorKUsia-
rineKarumårtut rejet portat 80 grami-
kutårtut 4 millionit. fabrikeKalermat-
dle aitsåt taimak angnertutigissumik
K’asigiånguane niorKUSiortoKartug-
ssauvoK. manamut niornusiat angner-
tunerpaungmata 1962-ime niornusia-
rineKarsimåput portat 3,8 miil. rejer-
niat oktoberip nånerata tungånut a-
kigssarsiarisimavait 1.676,709 kr. su-
lissutdlo akigssarsiarisimavdlugit
665,946 kr.
rejerniarnerup nånigssånut sule
Kåumat migssiliorpå. oktoberip nåler-
neranut K’asigiånguane tunissausimå-
put rejet suliarineKångitsut 1622 tons,
niorKusiarineKarnerånilo pigssarsiari-
neKarsiméput portat 80 gramikutårtut
3.636,305 . tåukunånga 1.635,244 ag-
ssangnik Kalipaiagåuput sivnerilo
1.076,522 maskinamik.
katitdlugit rejerniutit 38 aussaic