Atuagagdliutit - 05.11.1964, Síða 16

Dansk erhvervs-udstilling
i verdens højeste skyskraber
Dansker med i ledelsen af New Yorks-handels-cenfer, der vil rage 30
meter op over Empire State Building — Investering på 2500 mili. kr.
Af Tage Jessen
New York i oktober (RB-special).
Når Empire State Building i New York med sine 102 etager om et par år
vil være overgået af hele to Manhattan-skyskrabere på hver 110 etager, vil det
være en verdensbegivenhed i mere end en forstand.
Direktør C. J. Barfoed, New York.
En verdensbegivenhed alene af den
grund, at amerikanske bygmestre
endnu en gang har sat rekord. Man
synes at ville vise, at der ikke er
nogen grænser for, hvor højt man kan
bygge.
Det siges, at træerne ikke vokser
ind i himlen. Men hvis de to kolosser
i lighed med adskillige andre Man-
hattan-kæmper skal have taghave
med træer, vil disse træer i hvert
fald være et godt stykke på vej.
AGFA SILETTE II
mikissunik åssilissut ator-
neKaKissoK Kaumanersiu-
titalik. åssilissut pissarit-
sok KalipauteKångitsunut
Kalipautilingnutdlo.
Det populære småbilled-
kamera med lysramme-
søger. Det nemme kamera
til både sorthvid og farve.
Det vil også blive en verdensbegi-
venhed af en anden grund. De to byg-
ninger skal danne rammen om et ver-
denshandelscenter, hvor bl. a. Dan-
mark formentlig bliver repræsenteret.
Tanken er, at hver nation skal kunne
have et udstillingslokale for eksport-
produkter og kontorer i tilknytning
dertil. Det danske Industriråd og
Landbrugets organisationer ser med
positiv interesse på projektet, og kon-
torshef H. Maegaard Nielsen, Uden-
rigsministeriet, har været i New York
for at vise statens bevågenhed.
Projektet vil være på dagsordenen
på det regionalmøde, der holdes i Kø-
benhavn den 16. november for dan-
ske generalkonsuler og handelsatta-
cheer i USA.
DANSKER I TOPPEN
Uanset, hvad resultatet af disse
overvejelser vil blive, vil Danmark
under alle omstændigheder blive sær-
deles smukt repræsenteret. En af de
ledende mænd bag projektet er den
danske direktør C. J. Barfoed, hvis
opgave det bl. a. er at interessere
andre lande for World Trade Center.
Bygherren er New Yorks og New
Jerseys havnevæsen. The Port of New
York Authority. I dette selskab, der
er drevet helt på forretningsmæssig
basis, er den 54-årige direktør Bar-
foed specialist i handelssager og har
været det siden 1950. I årene 1958—-
1960 åbnede han New Yorks havne-
væsens kontor i Ziirich i forbindelse
med det stor Trade Center-Projekt.
Da det var godt i gang, vendte han
tilbage til New York, hvor han leder
udlands-salget af plads i bygningerne.
Barfoed, der havde sin barndom i
Nykøbing Falster, har øvet en dygtig
udlandsgerning. I årene 1930-34 var
han i Buenos Aires, i 1934 i Mexico,
fra 1934 til 1946 i Dakar, derefter i
Nigeria, indtil han kom til New York
i 1950. Barfod, der taler syv sprog fly-
dende, er bl. a. hædret med Ridder-
korset af Den franske Sorte Stjerne-
orden.
2,5 MILLIARDER ER BILLIGT
Verdenshandelscentret, der er teg-
net af arkitekten Minoru Yamasaki,
er et dristigt projekt både arkitek-
tonisk, ingeniørmæssigt og økonomisk.
Prisen er 350 millioner dollars, næsten
2,5 milliarder kroner omregnet i dan-
ske penge. Trods denne høje pris af-
skrækker det ikke folk, der er vant
til at leje lokaler på Manhattan. Pri-
sen pr kvadratfod vil gennemsnitligt
blive 7,75 dollars. Det ligger i under-
kanten af hvad man betaler på Femte
Avenue. Banker kommer til at be-
tale 25 dollars pr. kvadratfod for lo-
kaler nederst i bygningerne. Forret-
ningslokaler på Femte Avenue og Ma-
dison Avenue koster fra 18 til 22
dollars.
Planen med verdenshandels-centret
er at samle en lang række funktioner
på eet sted. En forretningsmand, der
kommer hertil skal i virkeligheden
kunne foretage en verdensrejse inden
for de to bygninger og have fået et
indtryk af, hvad han kan købe og
sælge og hvad konkurrenterne laver.
Vil han afslutte handeler, skal han
også kunne gøre det på samme sted.
Toldvæsenet får plads i de 10 ne-
derste etager i den ene skyskraber.
Der bliver i samme bygning plads til
handels-administrationen, føderal-re-
gering for staten New York, samt in-
formationskontor, der kan formidle
forbindelser.
Centret vil endvidere rumme for-
bindelse til motorveje, til de fleste
undergrundsbaner og helikoptersta-
tion. Og endelig vil der blive hotel for
de gæster, som ikke har -tid eller lyst
til at bevæge sig længere væk.
PRØVET I VINDTUNELLER
Selve bygningsværket er et ka-
pitel for sig. Det bliver 30 meter
højere end Empire State Building
og halvanden gang så stort som
Rockefeller-centret. Ingen af ejer-
ne af disse to giganter bryder sig
om at tænke på det.
Opførelsen af den første skyskra-
ber begynder næste år, og hele pro-
jektet skal være færdigt i 1970. Når
man kan holde dette lyntempo skyl-
des det bl. a. nye og bedre byggeme-
toder. Man tilfører færdigfabrikkere-
de vægge og gulve og sætter dem på
plads med kran.
Nye byggemetoder betyder også, at
man kan opføre bygningerne af let-
tere materiale.
Objektiv:
Agfa Color-Agnar 2,8/45
mm.
Lukker:
Prontor 125.
Hurtigoptræk, selvudløser,
tilbagespolingssving, blitz-
tilslutning til midterkon-
takt.
AGFA
ISI-
blitzer M
Bliv smukkere med
DUBARRY, den dejlige
serie af cremer, skin-
tonics og modens nyeste
make-upl
pinernerulerumaguvit DU BARRY
atoruk, cremet pitsagssuit,
imerpalassok amermut
saligut kTnamutdlo pinersautit
pitsaunerpåt.
De to skyskrabere på 110 etager. 50.000 mennesker vil hver dag være be-
skæftiget i bygningerne.
igdlorssuarujugssuit mardluk, tamarmik 110-nik KUleringnik initagdlit. lg-
dlune inuit 50.000 uvdlut tamaisa sulivfekåsåput.
Men hvordan kan bygningerne så
holde?
-—■ De er prøvet i vindtunneller, si-
ger direktør Barfod, og det er kon-
stateret, at de er 2'/a gange så stærke
som det kræves. Det skulle jo være
fuldt tilstrækkeligt.
Blandt de nye ting, man har fundet
ud af, er at lave den ydre skal som
en slags gitterværk, så der kun bliver
22—93 tommers brede vinduer. Det
betyder, at folk ikke er bange for at
gå helt hen til vinduerne. Denne frygt
— Astrofobi — har man bemærket i
andre skyskrabere, hvor vindstød har
kunnet suge store vinduer ud.
21/i MINUT TIL TOPPEN
Elevator-teknikken bliver ny.
Mange skyskraberes indre er helt
fyldt op med elevatorer og kanaler,
der skal tage vindpresset fra dem.
Her har man fundet ud af at ind-
bygge vindkanalerne i skallen, så der
spares en masse plads.
Ekspres-elevatorer hver med plads
til 55 personer fører op gennem hen-
holdsvis først og anden afdeling. Fra
disse mellerum skiftes til mindre ele-
vatorer op gennem de tre afdelinger.
Dette system skulle betyde, at man
fra nederste etage kan komme til en
hvilken som helst etage i bygningen
i løbet af højst 2'h minut.
Man kunne næsten ønske sig, at
man havde den slags samfærdselsmid-
ler i horisontal retning både i Køben-
havn og New York. Man forledes til
at tro, at det ville gå stærkere end
både Københavns S-tog og New Yorks
Subvay.
De sidste er forøvrigt ikke særligt
gode. En af de ringeste Subway-lin-
jer, der går fra Manhattan til New
Jersey-området har havnevæsenet
nødtvungent måttet overtage. Uden
den ville man næppe kunne få ført
mennesker til og fra de to giganter.
Den side af sagen må der også tænkes
på, når 50.000 mennesker hver dag
skal arbejde i de to bygninger. Og der
tillige ventes fra 50.000 til 80.000 gæ-
ster hver dag.
Vi MILL. DOLLARS OM DAGEN
Overtagelsen af jernbanen, der var
gået fallit og truedes med lukning, be-
tyder en investering på 150 millioner
dollars af havnevæsenet.
Med disse 150 millioner og 350 mil-
lioner, til World Trade Center vil
selskabet have investeret ialt 1900
millioner dollars. Disse penge er in-
vesteret i havneanlæg, tunneller, luft-
havne, busstationer, lastvognstation
med videre.
Den årlige indtægt af de 1400
millioner, der er investeret til da-
to, er 162 millioner dollars — næ-
sten en halv million dollars om
dagen.
Det er denne indtægt, der skaber
basis for en rent forretningsmæssig
drift.
Basis for nyinvesteringer skabes
gennem salg af obligationer. Og disse
obligationer har den fordel, at der
ikke skal betales skat af renten. De1'"
for kan man nøjes med en rente pa
1 pct eller derunder. Det vil for den
køber, der har mange penge, betyde
en reel rente på 7—8 pct. Og det be-
tyder igen, at man væsentligt nem-
mere får storkapitalen i tale.
DANSKE INTERESSER
Fra dansk side er der interesse for
at få udstillingslokale i verdenshan-
dels-centret. Foreløbig er der ikke
planer om at flytte den danske stats
kontorer til centret. Det danske gene-
ralkonsulat skal netop til at flytte til
nye lokaler og tænkes vel næppe flyt-
tet igen om nogle år.
— Der vil være en vis modstand
mod at flytte til verdenshandelscen-
tret på det nedre Manhatten, fordi
New Yorks center jo ellers er midten
af Manhatten, siger kontorchef H.
Maegaard Nielsen til Ritzaus Bureau.
Men dette ændres måske, når World
Trade Center bygges. Det kan man
ikke vide på nuværende tidspunkt,
og derfor diskuteres foreløbig kun ud-
stillingslokaler.
— Fra Industrirådet følger vi ud-
viklingen med vågen interesse, siger
direktør Povl H. Boetius. Men vi må
afvente udviklingen for at bedømme,
om en dansk deltagelse har interesse.
Hvis der bliver tale om en dansk
deltagelse, bliver det givetvis en sam-
let dansk indsats, hvor også staten
er med.
2X24 ETAGER RIVES NED
Mens man rundt omkring i verden
drøfter, om man skal være med eller
ej, arbejder The Port of New York
Authority trøstigt videre. Man har
allerede så mange tilsagn nu, at der
vil blive sagt nej til firmaer, der ikke
i væsentlig grad tager del i udenrigs-
handel.
Og de tekniske planlæggere er snart
klar til at trykke på knappen. Første
akt bliver nedrivningen af to små
skyskrabere på hver 24 etager, der
står i vejen. De har ganske vist netop
fået indbygget helt nye elevatorer.
Men hvad betyder sådan et par huse
af Hotel Royal-størrelse i slagtetiden!
blitzer mikissoK pitsauv-
dluinartoK, ajOKUtaugi-
narsinaussumik kabelenå-
ngitsoK (15 V).
AGFA ISI-blifzer M
Den lille effektive blitzer,
der er helt fri for gene-
rende kabel. (15 V).
Arena Petife
Den lille fikse reolmodel med LB, MB og
FM, trykknapbetjening, 2 watt udgangs-
effekt. Leveres i teak, nød, palisander eller
lys eg.
Arena Petife
mikissunguaK atuagausivingmititagssarKigsoK
bølgelængdelik: LB, MB åma PM. tårtagka-
nik angmartautilik, 2 wattilik. pineKarsinau-
vok ptllerdlugo teakimik, mångertumik
(nød), palisanderimik egimigdlunit Kauma-
ssumik.
* - :