Atuagagdliutit - 05.11.1964, Qupperneq 22

Fra
LÆSERNE
Grønlandske fiskere
bør være mere aktive
Det nye parti
Jeg vil herved i korthed og måske
ikke helt klart gøre rede for min me-
ning med hensyn til det nye parti,
Inuit-partiet. Jeg er ikke helt klar
over partiets love, men jeg har hørt,
at en af partiets formålsparagraffer
går ud på at opnå ligestilling mellem
danske og grønlændere. Jeg synes, at
vi unge har grund til at støtte par-
tiet med hensyn til dette.
Det er en kendt sag, at alle nydan-
nelser bliver kritiseret uden egentlig
grund. Det var også tilfældet med det
nye parti. Vi husker hr. Eigil Heck-
schers indlæg om „Paradokspartiet".
— Partiet er nyt. Det er for tidligt at
sige noget om, at det er skadeligt. Det
er min opfattelse, at hr. Heckschers
kritik er uden egentlig grund, men at
R. & H. MEYER
RENSER«
tarver1

Kalipausissarfik
salissarfigdlo
Indlevering 1 Grønland
.OLES VAREHUS", GODTHÅB
den sigter på at vildlede andre, som
kunne tænke sig at slutte sig til det
nye parti.
Vi står i stor taknemmelighedsgæld
til danskerne. Grønland har kunnet
notere sig god fremgang under dansk
styre. Vor taknemmelighed er desto
meget større, da vi ikke er uvidende
om andre kolonimagter og de metoder,
de har anvendt overfor deres besid-
delser. — Men spørgsmålet i dag er,
om tiden ikke er inde til, at folk med
samme uddannelse får samme løn
inden for det danske rige? Partiets
stiftere hører til de grønlændere, der
har fået uddannelse i Danmark. Det
er gået op for disse mennesker, at nu
er nye tider kommet, hvor det er
rimeligt med lige løn for samme ar-
bejde, uden at man skeler til, hvor
man er født!
Jeg ville absolut ikke have gået ind
for partiets synspunkter, hvis Inuit-
partiet ønsker, at danskerne i Grøn-
land skal holdes nede. Partiet ønsker
derimod, at man skal samarbejde med
danskerne på lige fod. Det er min op-
fattelse, at vi ikke skal se op til hver-
ken danskere eller grønlændere, men
at vi skal samarbejde med hinanden
i fordragelighed og som ligemænd.
Til slut vil jeg opfordre alle til at
støtte Inuit-partiet. Jeg ved, at par-
tiet har mange modstandere, men jeg
tvivler ikke på, at Inuit-partiet bliver
den bedste udvej til en fredelig ud-
vikling i Grønland.
Jakob Jeremiassen,
Claushavn.
PÅHÆNGSMOTORER
V. Aa. Hansens specialværksted for
EVINRUDE — GALE — JOHNSON
Send Deres påhængsmotor til reparation.
Specialværksted for Evinrude, Gale og Johnson,
sungiusarsimavugut Evinrudenut, Galenut, Johnson-
mofåre ikufagax uvavfinut iuarsartiguk, ingmikuf
inutdlo.
unga nagsiuffsavat
Send Deres motor til reparation hos
BRØNDBYØSTER MOTORSERVICE
Brøndbyøsfervej 72 pr. Hvidovre.
Jeg vil gerne fremkomme med nogle
kommentarer til interviewet med
fabriksleder E. Munch Ellingsen,
Godthåb, der blev bragt i A/G den
8. oktober med overskriften „Torske-
fiskeriet har ikke slået fejl i år“.
En af de vigtigste ting, der blev be-
rørt, var forholdene mellem fiskerne
og fabrikkerne, f. eks. leveringskon-
trakter mellem fiskere og fabrikker.
Det er ikke første gang, at vi hører
om denne fremgangsmåde. Lad os lige
kigge på, hvordan den bliver prakti-
seret.
Der benyttes kontrakter ved reje-
fiskeriet i Diskobugten, men man kan
ikke se, om de er til gavn for fiskerne.
Kontrakterne er nærmest en slags
garanti for, at fiskerne ikke generer
hinanden. Fiskerne forsøger ikke at
drage fordel af dem. De mener vist
nok, at der ikke kan opnås mere, selv
om det ikke er tilfældet. Selvfølgelig
forlanger KGH, at fiskeren skal sælge
rejer i den periode, der er aftalt i kon-
trakten. Fiskeren har ingen ret til at
kræve noget ekstra til egen fordel. Vi
fremsætter heller ikke vore ønsker,
da vi ved, at svaret bliver: — Det kan
vi ikke, fordi der er rigeligt med
fiskere, der leverer til os. Det er tvivl-
som at kalde dette et rigtigt sam-
arbejde.
Lad os tage et eksempel. Jeg deltog
— og deltager stadigvæk — ved reje-
fiskeriet i Diskobugten i sommer. Man
kan ikke sige, at fiskeriet er blevet
drevet med et smil hele tiden. Når
Faglig oplæring af de
grønlandske soldater
Jeg er ikke helt tilfreds med, at de
grønlandske soldater, der gør tjeneste
i Grønnedal, ikke får en faglig ud-
dannelse under deres ophold på flåde-
stationen. Kan man ikke bruge de
forskellige afdelinger, der findes på
stationen, og som er fortrinlige til
formålet? Her tænker jeg mest på de
grønlandske konstabler. De kunne,
hvis de oplæres, have glæde af deres
færdigheder efter hjemsendelsen. Jeg
håber, at de respektive myndigheder
gør deres til, at tanken bliver realise-
ret.
Jens-John Kielsen,
Grønnedal.
Den gode
kaffeduft
breder sig...
-stadig flere nyder ARABA
inuit nuånårsaKatigtgkumavdlutik katerssutarångata kavfe pingitsOgagssaussångilaK.
ARABA KivdlertGssanut silåinaKångitsunut portugax kavfinit mamarnerpauginarnit
sanauvoK. ARABA xaerKussaKarångavit kisimltitdlutitdlume atortamiaruk ... kissåt-
dlangnax, mama« inumarigsinak.
V
Der findes
V \
inteij bedre end
en kop'ARABA!
Ar./gr. 4
vi snakker med hinanden og hører
andre snakke sammen i radiotelefoni,
siger og hører vi en mængde util-
fredshed. Den største utilfredshed er
den store fradragsprocent på rejer,
der bliver fastsat efter rejernes stør-
relse og kvalitet, og de lave rationer,
hver kutter får tildelt.
Er de følgerne af kontrakterne? Vi
kan vist roligt sige, at kontrakterne
er til blot for at understrege, at man
kan deltage i rejefiskeriet. Har vi en
kontrakt, bør vi klart og tydeligt for-
lange følgende: Rejefangsterne må
ikke fradrages. Hvis de gør det, må
reduktionsprocenten være højst 5 pct.
Man kan på forhånd aldrig sige, om
bådenes daglige ration kan forhøjes,
da det hele er afhængig af, hvor store
mængder rejer, der kan behandles på
fabrikkerne, og hvor mange kuttere,
der deltager i fiskeriet. Det hjælper
selvfølgelig overhovedet ikke, hvis én
mand har fremsat sine ønsker, men
først når alle deltagende fiskere i fæl-
lesskab fremsætter deres ønsker, kan
man opnå noget. Man kan blot ikke
standse ved dette: — De kan ikke del-
tage i fiskeriet, hvis De er imod
KGH’s krav. Hvis vi allesammen på
én gang, og ikke én ad gangen, havde
fremsat vore ønsker, havde vi opnået
gode kontraktforhold og har ikke haft
et stykke papir, der i realiteten ikke
har nogen betydning. Hvem er det,
vi venter på?
Lad os lige se på torskefiskeriet.
Som bekendt er torskefiskeriet gået
stærkt tilbage i år. Der er ingen, der
har forklaret grunden hertil. Vi kan
dog ikke sige, at torsken er ved at
blive opfisket. Der er blot ikke ret
mange, der har drevet torskefiskeri
alene af den grund, at fiskerne selv
bestemmer, hvilken form for fiskeri,
de vil drive.
Lad mig tage mig selv som et eks-
empel. I foråret drev jeg bundgarns-
fiskeri fra Godthåb indtil udgangen
af juni. Udover torsk til filettering
har jeg solgt små torsk og angmagssat
til fiskemelsproduktion. Fortjenesten
var ikke helt ringe, alt taget i be-
tragtning. Derefter fiskede jeg med
sneile i et par uger. Det gav også
lidt. Men indtil nu har jeg ikke fisket
torsk igen.
Efter et par dages tur fra Godthåb
ankom vi til Holsteinsborg og rejste
videre til Godhavn. Vor nye kutter
blev rigget til, og „Åjo“ kom op på
land for at blive efterset, malet og
synet. Det er ikke en let sag at have
en kutter på bedding. Hvis man ikke
bruger mund hele tiden, bliver en del
af arbejderne ikke udført. Da der var
gået 20 dage, var hele arbejdet ud-
ført. Så kunne vi begynde at fiske
igen.
Vi begyndte at fiske rejer i begyn-
delsen af august med en ny kutter,
og fra den 10. august begyndte vi med
at jage sildepiskere med „Åjo“. Vi be-
nyttede de to kuttere til de nævnte
formål til dags dato. Først engang i
november regner jeg med, at vi kan
gå over til torskefiskeriet. Vi har altså
ikke fisket torsk hele sommeren, og de
fleste fiskere har vist heller ikke gjort
det. Fiskere med mindre både har
mest drevet laksefisken. Efter min
mening kan man ikke hænge de en-
kelte fiskere ud, fordi de ikke har
fisket torsk. Det hele beror ene og
alene på én mand, der kan organisere
fiskeriet. Og denne mand har vi ikke.
Fabrikslederne forsøger at organi-
sere fiskeriet, og det må vi takke dem
for. Men hvad nytter det, hvis kun
én mand forsøger at klare spørgsmå-
lene uden støtte fra andre? Lad os se
på vor sammenslutning KNAPP. Ar-
bejdet ville nok bære flere frugter,
hvis vore bestyrelsesmedlemmer kun-
ne reagere positivt eller negativt til
forslagene. Derfor bør KNAPP ned-
sætte et udvalg, der skal tage sig af
de forskellige forslag. KNAPP er lige
blevet reorganiseret, og da hoved-
bestyrelsesmedlemmerne har nok at
lave, bør de overlade ekstra arbejde
til et udvalg. Man kan blot ikke
standse, fordi man støder på ubehage-
lige ting ved fiskeriet.
Efter min mening bør man støtte
E. Munch Ellingsens forslag, hvis
fiskeriet skal have flere muligheder.
Hans plan er, at de fiskere, der le-
verer fangster til fabrikken i Godt-
håb, skal have kontrakter. Der vil
blive krævet af de kontraktansatte,
at de skal fiske udelukkende til fa-
brikken i to måneder. De får yder-
ligere en bedre behandling end dem,
der ikke har en kontrakt, og de bliver
tilbudt følgende: Køb af materialer
og olie på hvilket som helst tidspunkt
i døgnet, 40 pct.s fradrag for repara-
tionsarbejder, større fiskepriser og
gratis losning ved fabrikkens perso-
nale.
På den måde kan fiskerne klare
deres personlige opgaver hurtigere
end før og kan sejle igen uden for-
sinkelser. Flere forbedringer end de
nævnte kan opnås af de fiskere, der
har kontrakt. Alt i alt vil fiskeriet
blive mere attraktivt for fiskerne, og
en kontrakt vil gavne fiskerne. Resul-
tatet vil fremme ikke alene fabrikkens
men også fiskernes interesser.
Knud Lindenhann,
m/b „Elisabeth L“ og „Åjo“.
a JOLLY good COLA
mamarnerpaK
itneruernarnerpårdlo
- Ja, man taler om GOLF - den store kvalitetscerut tU 48 øre.
Det betaler sig at købe GOLF - den mest solgte cerut.
22