Atuagagdliutit - 05.08.1965, Qupperneq 2

Grønland blev hovedemne
ved ICNAFs årsmøde i år
Grønlands Fiskeriundersøgelser skal bevise, at småfisken fra Store Helle-
fiskebanke vandrer sydpå, når den bliver stor. — Er skællaksen på
fransk visit I Grønland!
1CNAF, den internationale kommission for fiskeriet i Nordvestatlanten, har
i juni holdt sit årlige møde i hovedkvarteret i Halifax. Det mest interessante
diskussionsemne var Grønland. Lederen af Grønlands Fiskeriundersøgelser,
dr. phil. Paul M. Hansen, bad de deltagende nationer i ICNAF om at gå med
til en fredning af Store Hellefiskebanke. Derudover forsøgte han at overbevise
de andre nationer om, at grønlænderne ikke er ved at udrydde skællaksen, der
i disse år kommer herop i stort tal fra Europa og Nordamerika.
NØDVENDIGT AT FREDE
STORE HELLEFISKEBANKE
I en kort samtale med „Grønlands-
posten" fortalte dr. phil. Paul M. Han-
sen, at han på mødet prøvede at frem-
føre landsrådets forslag om fredning
af Store Hellefiskebanke.
— Der var ingen, der sagde noget
til forslaget. Alle stillede sig neutrale
og kan heller ikke gøre andet før vi
har bevist, at fiskerne skader sig selv
ved at tage småfisk, siger Paul M.
Hansen. Vi skal overbevise fiskerne
om, at det kan nytte at lade små-
fisken vokse op, at det er nødvendigt
med fredning af opvoksegrundene.
Bliver forslaget tiltrådt, lider fiskerne
et foreløbigt tab, men vi skal vise
dem, at tabet opvejes ved, at de får
større fisk og dermed større indtægter
senere hen.
— Derfor skal vi foretage en hel del
undersøgelser for at få bekræftet vore
formodninger om, at småfisken fra
Store Hellefiskebanke vandrer sydpå,
når den bliver større. Undersøgelsen
foregår ved mærkningsforsøg med
forsøgskutteren „Adolf Jensen". Vi
har ganske vist allerede et stort mate-
riale fra tidligere tider, men vi må
supplere det op bl. a. ved samarbejde
med de øvrige deltagende nationer i
ICNAF.
FIK STØTTE FRA TYSKLAND
— Hvem fisker mest på Store Helle-
fiskebanke?
— Før i tiden var det fransk-
mænd og spaniere, der hentede de
største mængder fisk i det pågæl-
dende område. I de senere år er
andre nationers fiskere kommet til.
Det er trawlfiskeriet, der er mest
ødelæggende. Trawlerne tager rub
og stub. Vi er glade for, at vor
tyske kollega, en international
anerkendt fiskeribiolog, støttede os
i Halifax. Han havde sagt til de
tyske fiskere, at de var med til at
ødelægge torskebestanden på en af
deres bedste fiskepladser.
— Før i tiden kunne man bedre
skelne mellem rige og fattige torske-
årgange. Nu varer de rige årgange
ikke nær så længe som før. Fra alle
sider er man klar over, at det er ble-
vet nødvendigt med beskyttelsesfor-
anstaltninger. Der findes flere mulig-
heder, bl. a. større trawlmasker, så
småfisken kan slippe igennem. Man
kan også forsøge at frede et større
område. En fredning af et bestemt
område sker dog ikke med det samme,
fordi alle de lande, der fisker i om-
rådet, først skal godkende frednings-
bestemmelserne. Skal Store Helle-
fiskebanke fredes, sker det først om
nogle år. På mødet i Halifax under-
stregede jeg, at torsken er den vigtig-
ste fiskeart i Grønland. Jeg bad na-
tionerne om ikke alene at tænke på
sig selv, men også den lille grønland-
ske nations trivsel bl. a. ved frednin-
gen af Store Hellefiskebanke.
FORSVINDER SKÆLLAKSEN LIGE
SÅ BRAT, SOM DEN ER KOMMET!
— De grønlandske fiskere er ved
at udrydde skællaksebestanden ved
Atlanterhavets kyster, har et medlem
af Overhuset i England sagt.
— Efter min allerbedste evne for-
søgte jeg under mødet i Halifax at
forklare, at der ikke er fare på færde.
Jeg sagde, at Grønlands kyst er meget,
meget lang, og at der kun findes
35.000 grønlændere i dette kæmpe-
mæssige område. Det er kun en lille
del af denne befolkning, der fisker
skællaks. Det er barnligt at sige, at
vi heroppe udrydder skællaksen. Det
er kun sportsfiskere og politikere, der
er bange for, at indtægterne ved
sportsfiskeri i floderne i de forskellige
lande bliver mindre, når der heroppe
tages lige så mange laks som f. eks.
i Danmark. Videnskabsmændene har
en anden mening.
— Alle lande er blevet interesseret
i, at skællaksen viser sig i så store
mængder ved de grønlandske kyster.
Interessen er så stor, at der i år kom-
mer tre skotske og en canadisk viden-
skabsmand herop for at undersøge,
hvor den „grønlandske" skællaks
stammer fra. Det sker bl. a. ved
mærkningsforsøg.
— Efter min mening er den ene-
ste fare ved grønlændernes skæl-
laksefiskeri, om lakseprisen kan
holde. Men dette er heldigvis ikke
videnskabsmandens hovedpine. Jeg
ATLAS PELIKAN
Del nyeste og mest moderne ekkolod på markedet. Det
har 10 gange større sendestyrke end Atlas Supergraph, og
det har naturligvis Atlas sort/grå forstærker, der er en yder-
ligere forbedring af .den hvide linie*. Det viser ikke alene
sorte fisk over lys bund, men viser hvor fiskestimerne er
tættest oppe i vandet. Det har en lang række nyheder og
forbedringer, 4 måleområder udvendig omskiftelige, 4 papir-
hastigheder, variabel sværtningsgrad og er glimrende egnet
for horisontallodning. Kr. 9.875,00.
J0HS. KRAGH
VOLDMESTERGADE 4, KØBENHAVN 0.
vil blot håbe, at de grønlandske
fiskere fanger så mange skællaks,
som de kan, så længe vi har lak-
sen her ved kysterne. Laksen kan
jo forsvinde en dag lige så brat,
som den er kommet. Vi tror, at
der er sket en forskydning af
laksebestanden, at laksen har fun-
det et nyt „spisekammer" heroppe.
Det samme skete med torsken, da
den flyttede herop fra Island.
— Hvordan ser De på de store
mængder småfisk, der fanges af de
grønlandske fiskere i bundgarnssæso-
nen?
— Når vi kan tillade os at bede
andre nationer om at skåne småfisken,
så synes jeg, at vi også selv må gøre
noget for at lade en del af småfisken,
der slipper ind i de grønlandske fjor-
de, vokse sig store. Fiskerne må for-
stå, at de gavner sig selv i det lange
løb, hvis de smider småfisken i vandet
igen, inden den dør. Vi må måske be-
gynde at tænke på at indføre mindste-
mål heroppe.
JANUS.
„Adolf Jensen11, der har tjent som fiskeribiologskib heroppe i mange år.
„Adolf Jensen11 aulisagkanik misigssuissut ukiune amerdlaxissunc nunavtine angatdlatåt-
• N
ICNAFip
OKatdlisaunerpauvoK
nlinarput
Kalåtdlit-nunavtme aulisagkanik misigssuissut påsitisagåt au-
lisagkat mikissut agdligångamik Store Hellefiskebankemit ku-
javartartut — kapisigdlit nunavtinut tikeråtsiåinartupat?
ICNAF, Atlantikup avangnåne kitåne aulisarneK pivdlugo kommissione
inuiaKatigingnit ardlalingnit ilaussortauvfigineKartOK agdlagfenarfingme
KUtdlersaKarfiane Halifaxime junime ukiumortumik atautsimipoK. ouat-
dlisigineKartut soKutiginarnerssarait Kalåtdlit-nunavtinut tungassut. dr.
phil. Paul M. Hansen, Kalåtdlit-nunavtine aulisagkanik misigssuivfingme
KUtdlersaussoK ICNAFime peuataussunut KinuteKarsimavoK ikånerssup
Agtup avatånitup Store Hellefiskebankip aulisarfigerKussaujungnaerat-
dlarnigssånut akuersserTcuvdlugit. tamatuma saniatigut inuiaKatigit av-
dlat påsitiniarsimavai kalåtdlit kapisigdlit aulisardlugit nungulingikait —
ilisimaneKartutut kapisigdlit ukiune måkunane amerdlaKalutik Europa-
mit Amerikamitdlo avangnardlermit nunavtinut tdkutarput neriniat.
Store Hellefiskebanke
aulisarfiujungnaeriardle
Atuagagdliutinit oKaloKatigitsiame-
Kamermine dr. phil. Paul M. Hansen
OKarpoK atautsiminerme tusartisi-
mavdlugo Store Hellefiskebankip au-
lisarfigerKUssaujungnaernigssånik
landsrådip sujunersutå. — sujunersut
oxauseKarfigineiKångilaK. pexataussut
tamarmik akerdlilinatigdlo ilaleri-
ngitdlat avdlatutdlo iliomex saper-
dlutik uvavtinit påsitineKarérsinatik
aulisartut ingmingnut ajoKutågssior-
tartut aulisagårxanik pissaxartarner-
mikut, Paul M. Hansen oxarpoK. au-
lisartut påsitisavavut aulisagårxat ag-
dligångata aitsåt pissarissarnerat ilu-
axutiginåsagåt, taimaingmat agdlisar-
tarfé aulisarfigerKujungnaertariaxar-
tut. sujunersut akuerssissutigineKå-
sagpat aulisartut ajunårutexaratdlar-
tugssåuput, påsititaniaKarpavutdle å-
naissaraluit utertineKarumårtut auli-
sagkat angnerussut taimalo aningau-
Deres
leverandør
ai
Kitler
Nattøj
Forklæder
Kun salg en gros
Agent: Ingerslev Petersen,
Rømersgade 11, København K.
Tlf. Byen 4374, C. 10428 og 10 427
A/S O. FOSS’
FABRIKER
Odense, tlf. (09) 111133
Den kendte konstruktør og tegner BROR With (fik designer-
pris 1963) har lagt alle sine „bådeerfaringer" i disse elegante
og sødygtige glasfiberjoller det er mest den specielle bund-
facon med langsgående trin man kun ser på With jollerne,
den store bredde har også sin del af æren for jollernes store
popularitet: over 300 sejler nu i Danmark.
fa Forsynet med dobb. bund, fyldt ud med uforgængeligt
fyldemateriale (skumceller) og derved ingen generende
bundbrædder. Lænsebrønd agter.
fa Tofter og ræling m. v. i lakeret mahogni. Kanter og
hjørner forstærket med plast eller rustfrit materiale.
fa Nyhed .. extra slidliste indstøbt i køl.
JOHNSON
MERCURY og
Nr. Længde Bredde Agter Højde Vægt Pris CRESCENT
200 305 140 54 70 1.630 MOTORER
300 365 165 55 115 2.360
400 448 178 59 155 3.700

BÅDE
Hundige pr.
Greve Strand
Telf. 900115
ssarsinarnerussut kingusingnerussu-
kut pissarineKartalerpata.
— tamåna pissutigalugo misigssui-
ngåtsiartugssauvugut påsiniardlugo
aulisagkat mikissut angnerulerånga-
mik Store Hellefiskebankemit kuja-
vartertarnerånik pasitsagsimanerput
ilumomersoK. misigssuinerme „Adolf
Jensen" atordlugo sårugdlingnik na-
lunaerKutsersuineicåsaoK. påsissutig-
ssanik matuma sujornagut katerssor-
neKarsimassuinik peKardluaréraluar-
pugut ilatertariaKarpavutdle sordlo
inuiait ICNAFime pexataussut avdlat
suleKatiginerisigutaoK.
Tysklandimit igdlernenartut
— kikut Store Hellefiskebankeme
aulisarnerupat?
— matuma sujornagut franskit spa-
niamiutdlo tåssane aulisagamerpau-
ssarput. ukiune kingugdleme nunat
avdlat aulisartue åma tamåne aulisa-
xataussalerput. kilisauterssordlune
aulisarneK ajoirutaunerpauvoK, kili—
sautit avKusågkatik tamåkivigdlugit
pigssarsiarissarmatigik. nuånårutigår-
put tyskip aulisagkanik ilisimatoKa-
tivta suliamigut inuiaKatigingnit ta-
malånit tatigineKartup Halifaxime ig-
dlenmatigut. tyskeKatine aulisartut o-
Karfigisimavai aulisarfingmik pitsau-
nerpåt dlåne sårugdlingnik nungutsi-
niaKataussut.
— matuma sujornagut ukiut sårug-
dligit suvfivdluarfé suvfinerdliorfilo
ingmikortikuminarnerussarput. sårug-
dligit suvfivdluarfine pingortartut
måna Kangatut sivisutigissumik piu-
saerput. tamanit ilisimaneKarpoK ig-
dlersuiniardlune KanoK iliuseKartaria-
KalersoK. ardlalingnik iliortOKarsinau-
vok, sordlo kilisautit putorKortusine-
Karslnåuput, aulisagkat mingnerussut
pututigut ånagsinaorKUvdlugit. ama
aulisarfit ilait angnertut aulisarfiger-
Kujungnaerdlugit oKatåmeKarsinåu-
put. aulisarfiuvdle aulajangersima-
ssup aulisarfigerKUssaujungnaernera
tåssångåinaK pineK saperpoK, tåssa
nunat aulisarfigerKUssaujungnaertug-
ssame aulisartartut tamarmik aulaja-
ngersagkanik akuerssiterKårtariaxar-
mata. Store Hellefiskebanke aulisarfi-
genKussaujungnåisagpat aulajanger-
sagkat ukiut ardlagdlit matuma ki-
ngorna aitsåt atulersineKarsmåuput.
Halifaxime atautsiminerme erssenug-
sarpara sårugdlik Kalåtdlit-nunåne
aulisagkat pingåmerssarigåt. inuiaKa-
tigit Kinuvigåka ingmingnuinaK er-
Karsautiginatik amale inuiaKatigingult
kalåtdlit atugarigsårdlutik ingerdla-
nigssåt erKarSautigermivdlugo sordlo
Store Hellefiskebankep aulisarfiger'
Kussau j ungnaerner atigut.
—- bundgarnerssornerup nalåne au-
lisagårarpagssuit kalåtdlit aulisartui-
nit pissarineKartartut KanoK isuma-
Karfigaigit? ,
— inuiaKatigit avdlat k inuvigtst'
nauguvtigik aulisagårnat piniarKunoi-
git, tauva isumanarpunga uvagutaoK
Kanon iliuseKartariaKartugut aulisa-
gåruat ilaisa Kalåtdlit-nunåne ka-
ngerdlungnut pissartut agdliartortt-
neKarsinaunigssåt anguniardlugo. au-
lisartut påsissariaKarpåt sivisuneru-
ssok erKarsautigalugo ingmingnut itU'
axusernerusavdlutik aulisagårnat ^ P1'
ssaraluatik sule tonutinagit imånut
igerKigtarunikik. imaKa måne ault-
sagkat tunineKarsinaussut mingnerput
aulaj anger simas sumik angissuseuar-
nigssaisa atugaulersinigsså erKarsau-
tigissariaKalerparput.
kapisigdlit tåkunermigsut
tåmariatårtigiumårnerput?
— tuluit linatsissartuisa ardlåne O-
verhusime ilaussortat ilåt OKarnikU'
vok kapisigdlit Atlantikup sineriåni'
tut kalåtdlit aulisartuisa nungulerad-
■— Halifaxime atautsiminerme pis1"
naussara tamaviat navsuiainiarsima"
vunga taimatut itumik navianar.toKa-
ngitdluinartoK. oKautigåra Kalåtdlit'
nunåta sineriå takisupilorujugssussoK,
nunapilorujugssuarmilo inuit 35,000-
inaussut. inuit tåuko ilaminéråinå"
ngue kapiisilingniarput. mérarpat"
dlangneruvoiK OKåsavdlune uvagut
måne kapisigdlit nungulerivut. suki"
saersautiginardluguna aulisartartut
politikeritdlo ersissutigigåt nunane å-
ssigingitsune kungne sukisaersautiga-
lugo aulisartarnikut aningaussarsiaf1'
neKartartut mingnerulernigssåt måne
kapisiligtarineKartartut sordlo Dan-
markime pissarineKartartutut arner-
dlatigissåsagpata. ilisimatut avdlau-
ssumik isumaKarput.
— nunanit tamanit soKutigineKaler-
poK kapisigdlit taimak amerdlatigalU'
tik Kalåtdlit-nunåta emiaine tåkusi-
mårtalermata. soKutigingningnøK inaa
agtigaoK ukioK måna skotlandimiut
lisimatue pingasut canadamiutdlo il1'
simatuat atausex maungnåsavdiutut
påsiniariartordlugo „kalåtdlit" kap1'
siliat sumingånérsussamersoK. misig'
ssuineK ilåtigut nalunaerKUtsersuin1'
kut ingerdlåneKåsaoK.
— uvanga isumaga maligdluQ0
kalåtdlit kapisilingniarneråne åm-
långatigssatuauvoK kapisigdlit a.kt-
sa åpartorsinaunerat. Kujanartu-
migdle tamåna ilisimatåt nianor-
dlutigssaringilåt. neriutigigaluaKå'
ra kalåtdlit aulisartuisa kapisigdM
pissarisinaussatik tamaisa pissart-
ssåsagait kapisigdlit måne siner1'
ssamut tåkusimårtartitdlugit. kapt'
sigdlime tåkunermigtut tåssångat'
nartigissumik tåmariatårsinåuput-
isumanarpugut kapisigdlit Kanda
tikinen ajoraluagkamingnut måna
pissalersimassut nutåmigdlo nert'
niarfigtårsimassut. sårugdligit åma
taimatut pinikuput Jslandirnd
maunga nugteramik, Paul M. Han-
sen naggatågut OKarpoK.
Janus.
nåpautipilungnut igdlersorit!
puf pitsaunerpåf isumangnångifsufdlo
HYM0 LUXUS
36-1 ataulsimdrtuf akexarpuf faimågdlåf kr. 12,-
kr. 12,80 (nagsiuneKarnerata akigsså ilénguferérdlugo
uvavtinut nagsiuguk postgirokonto 4018-imuf.
SPECIAL-I M PORTEN A/S
Landemærket 7, København K.
2