Atuagagdliutit - 05.08.1965, Blaðsíða 8

..... . .
1 -
. >
............................... ,
.........
Evinrudep tamaisa pigai
penge fra landskassen, og det er for
tilfældigt.
KRITIK AF GTO
Ninn-Ransen oplyser videre, at
spørgsmålet om den private mester,
som måtte standse, fordi prisen på de
materialer, han skulle købe i KGH,
var for høje, nu bliver undersøgt.
— Jeg talte med mesteren, mens
jeg var i Godthåb, og får senere en
nærmere redegørelse om forholdene,
siger folketingsmanden og fortsætter:
— Hele dette system, at håndværker-
ne er bundet til bestemte priser, er
uheldigt, ligesom det ikke har virket
fremmende for håndværkéts stilling
i Grønland, at Grønlands tekniske
Organisation har haft så travlt med
at følge med i de for stort anlagte
programmer, at GTO har forsømt at
uddanne grønlandske håndværkere.
Der var tidligere en del grønlandske
håndværkere med et godt håndelag
for erhvervets forhold, men dem har
man ikke taget sig af. GTO har nok
at gøre med de danske håndværkere,
der hvert år hentes til Grønland. Man
kunne have gjort mere for private
håndværkere og for grønlænderne i
håndværket, og det er meget kede-
ligt, at en virksomhed, der beskæfti-
ger og uddanner grønlændere, har
måttet holde op.
FDB SKAL IKKE FAVORISERES
Ninn-Hansen siger, at der efter-
hånden er kommet mange private
handlende, og at der nu flere ste-
der er så mange forretninger, at
der er tale om en direkte konkur-
rence. Jeg synes, siger han, at KGH
udmærket kunne trække sig til-
bage sådanne steder. Hvis grøn-
Erik Ninn-Hansen
lænderne vil slå ind på brugsfor-
eningstanken, er det helt i orden,
men det forekommer mig >k*e
rimeligt, at der skal etableres af-
læggere af FDB de steder, hvor
private er godt i gang. FDB skal
ikke favoriseres i Grønland. Der
må findes andre varer, som er
egnede til salg i Grønland end net-
op FDB’s.
Det konservative medlem af Grøn-
landsrådet slutter med om turismen
i Grønland at sige, at der kan tjenes
store penge. Han siger: — Det er mu-
ligt, at man ligefrem skal give kon-
cession på rejser til Grønland, så man
sikrer sig, at der tages fornuftige hen-
syn til natur og befolkning. Det vil
være nødvendigt at bygge hoteller i
Grønland, og her skulle der også
være muligheder for det private ini-
tiativ.
De første brugsforeninger
heroppe har en god start
Man regner med, at brugsen i Nanortalik får en omsætning Pa
ca. 3 miil. kr. og i Sukkertoppen på omkring 1 miil. kr.
Sukkertoppens brugsforening har
ca. en trediedel af byens husstande
som medlemmer og man regner med,
at det første års omsætning bliver
på omkring 1 million kr.
I Nanortalik regner man med en
omsætning på ca. 3 millioner kr. Som
bekendt startede man med at overtage
den hidtidige KGH-butik og havde
altså en omsætning at begynde med.
Den steg i løbet af året med 20 pct. og
dens regnskabsresultat, der omfatter
I Fællesforeningen for Danmarks
Brugsforeninger, FDB, arbejdes der
med planer om at oprette en brugs-
forening i Godthåb. Resultatet af et
enkelt års drift i de to brugsforenin-
ger, der blev oprettet sidste år i Na-
nortalik og Sukkertoppen har ifølge
FDBs blad „Samvirke" været så gode,
at man forudser et lige så godt resul-
tat i Godthåb.
Begge brugsforeninger i Nanortalik
og Sukkertoppen er udpræget grøn-
landske sammenslutninger, stiftet på
grønlandsk initiativ, med grønlandske
formænd og grønlandsk flertal i be-
styrelsen. Foreningen i Sukkertoppen
er den eneste danske brugsforening,
hvor der er kvindeligt flertal i be-
styrelsen og den har en kvindelig for-
mand. I de fleste brugsforeninger i
Danmark sidder der kun mænd.
en ppriode på 7 måneder viser
et
overskud på 47.000 kr. Hovedparten af
beløbet er henlagt til udbetaling Pa
en ny brugsforeningsbygning, som
ifølge „Samvirke" ventes færdig 1
1966, med et salgsareal på ca. 200
kvadratmeter. I dividende er udbetalt
2 pct. ca. 6000 kr.
Evinrude giver Dem det hele
15 HK
WORK TW1N
KR. 3.190,-
En driftsikker, vandtæt mo-
tor, der starter øjeblikkeligt
i al slags vejr, og som vil
arbejde lydløst og pålideligt
i årevis.
Vælg Evinrude og De får
sikkerhed for gennemført
kvalitet, gennemtænkt kon-
struktion, økonomisk, drift-
sikker sejlads og 2 års
garanti, for bag Deres Evin-
rude ligger 58 års erfaring i
produktion af påhængsmoto-
rer. Det giver styrke og sik-
kerhed.
Rekvirer katalog.
EVINRUDE
Forhandles over hele Grønland. Altid reservedele på lager.
Importør: KETNER MARINE, Vordingborggade 6-8, København 0.
motore ingerdlåkumlnartoK
sitsemeK ajortoK, slla Ka-
nos: ikaluarångatdlQnit aut-
dlartfkumlnartoK, ivkulo-
KångitsoK sivlsQmlgdlo pl-
gissarlaK.
Evinrude Klneruk, tauva
pitsangmlk pisasautlt, llu-
silerdluagauvoK, llevsfir-
tOK, angatdlatfkumtnartoK
ukiunutdlo mardlungnut
KularnavérkuslgaK, Evlnru-
dellortartut ukiune 58-lne
mislligtagaKarput. tamånalo
tatiglnarsinauvat.
katalogerput piniaruk.
Grønland må matrikuleres
— fødestedskriteriet afskaffes
A/s Motorfabriken DAN
Adgangsvejen Esbjerg . Telegramadresse: DANMOTOR
pinlarneK, aulisarneic, sukisaersårneK
Jagt, fiskeri, sport
alt er i orden, og det hele vil komme
til at gå af sig selv, men man har
ikke været forudseende. Nu f. eks.
står man i en situation med mangel
på arbejdskraft, og det lammer indu-
strien. Jeg så i Godthåb, at man måtte
standse indhandlingen af torsk, fordi
der ikke var folk nok, og i Holsteins-
borg måtte man smide rejer i havet
igen, fordi man ikke kunne få dem
pillet.
FARLIG EKSPORTLOV
— Fødestedskriteriet, som man nu
skælder ud over — og med rette —
var et grønlandsk forslag. Når vide
kredse i Grønland ikke længere øn-
sker det bevaret, skal det heller ikke
opretholdes.
Når man skal tage denne afgørelse,
bør man efter min mening samtidig
se på andre diskriminerende ordnin-
ger, f. eks. bopælsrestriktionerne. Det
er alt for besværligt at komme i gang
med et selvstændigt erhverv i Grøn-
land. Vi bør søge at komme over til
et frit erhvervsliv i Grønland. Man
har i øjeblikket planer om at gennem-
føre en eksportlov for Grønland. Al
udførsel fra Grønland skal samles un-
der KGH. De private skal tvinges til
at sælge deres varer til KGH, der
skal stå for hele udførslen. Jeg mener,
det vil være til ubodelig skade, hvis
man får en sådan lov. Man får ikke
privat erhvervsliv i gang, hvis dets
afsætningsmuligheder skal hæmmes
og kontrolleres. Princippet i Grønland
må være, at man ikke diskriminerer
hinanden.
GIV JORDEN VEDERLAGSFRIT
En fremgangsmåde til ophjælpning
af det grønlandske erhvervsliv er, at
man skaber grundlaget for en real-
kredit, og den begynder med jorden.
Så længe man ikke matrikulerer, men
opretholder det georgistiske system,
er der ikke større udsigt for etable-
ring af et kapitalmarked i Grønland.
Der er muligheder for at opbygge et
realkreditsystem, som vi har det i det
sydlige Danmark. Det skal ikke være
staten, men grønlænderne selv, der
ejer deres jord. Jeg vil mene, at
fremgangsmåden bør være, at grøn-
lænderne i første omgang får den
jord, de disponerer over, overdraget
vederlagsfrit, men derefter må man
indstille sig på, at ejendommene bli-
ver basis for beskatning. Man må søge
at finde objekter, der kan give de for-
skellige kommuner dispositionsmidler.
For øjeblikket får kommunerne tildelt
leveres som 80 — 120 — 140 — 210 og 280 hk som funiuneKarsinauvoK molorifut 80-nIk, 120-nik, 140-nik,
2, 3 eller 4-cylinder motorer. 210-nik 280-nigdlo hk-xartitdlugo, 2-nik, 3-nik imalunit
4-nik cylinderiligfuf.
DAN-NORMO
Større KRAFT på mindre PLADS
DAN-NORMO
nukik angnerussoK inigssame mimg-
nerussume
DAN-NORMO
Lettere BETJENING bedre
ØKONOMI
DAN-NORMO
suliarinerat OKinerussoK sipårnarne-
russos
DAN-NORMO
har hydraulisk omstyring og kobling
DAN-NORMO
hydrauliskimik nikitauteuarpoK kob-
lingeKardlunilo
DAN-NORMO
har fuldautomatisk regulering af
indsprøjtningsspidserne.
DAN-NORMO
Kitserartue automatiskimik Kitserar-
tarput.
Vælg DAN-NORMO fil den nye båd
xineruk DAN-NORMO pujortulérKamuf nutåmul
DAN-NORMO semi DIESEL
Folketingsmand Ninn-Hansen foreslår efter Grønlandsrådets rejse af
overveje koncession på rejser til Grønland. — Steder med så dårlige
vilkår for befolkningen, af vi ikke kan være det bekendt. — Smider
renovationen ud af vinduerne i højhusene og rejerne i havet igen. —
Redegørelse på vej om den private mesters klage.
— Grønland må matrikuleres, så
der kan skabes grundlag for realkre-
dit, fødestedskriteriet må ophæves
sammen med andre diskriminerende
ordninger, alle interesserede bør sam-
les for at skabe betingelser for privat
foretagsomhed, og der er større turist-
chancer — muligvis gennem en kon-
cessionsordning.
Det er et par af de hovedpunkter,
den konservative folketingsmand Erik
Ninn-Hansen fremdrager i en samtale
med teknikumingeniørernes tidsskrift
„Ingeniør- og Bygningsvæsen", efter
at han som medlem af Grønlands-
rådet har været på en rundtur i Grøn-
land for nylig. På en række punkter
rejser folketingsmanden skarp kritik
af Grønlands tekniske Organisation og
Den kgl. grønlandske Handel.
GRØNLÆNDERNE REJSER TVIVL
Han finder det indledningsvis nær-
mest komisk, at der også i Grønland
skal bygges højhuse. Det kniber for
beboerne at tilpasse sig. Det kan give
komplikationer at bo i en etagelejlig-
hed og samtidigt have stort hunde-
hold. Det er, som grønlænderne for-
søger at bo i lejlighederne på samme
måde, som de før boede i husene. Og
det går ikke. I husene plejer man at
smide renovationen direkte ud i sneen,
og det er ikke så godt, hvis man gør
r~--------------------------------5
REJSEGRAMMOFONER
brugte - med 18 grammofonplader
oicalugfartuf angatdlélagkat
atornikut — oicaluglartuvdlo
nOlal 10
85,00 kr. + nagahtaerata akia UAngut-
dlugo tlgunerane aklllgagssAngorcUuglt
nagsi AneKAsåput
Kr. 86,00 + porto, sendea pr. efterkrav.
The Old Record,
Elmegade 10, København
det samme ud af vinduerne i etage-
lejlighederne, påpeger Ninn-Hansen.
Mange grønlændere rejser tvivl om,
hvorvidt den nye boligform er den
rigtige. Folketingsmanden siger vide-
re, at Godthåb allerede er en institu-
tionsby. Erhvervslivet har ikke den
placering, det burde have — og dan-
skerne dominerer i for høj grad. 1 det
hele tvivler folketingsmanden efter
rejsen på, at Godthåb bør udbygges
til det dobbelte af den nuværende
størrelse. Han fortsætter: — Det vil
efter min mening være rigtigere at
sørge for, at også andre byer end
Godthåb udbygges med uddannelses-
muligheder. Jeg tænker især på de to
andre byer på vestkysten, Julianehåb
og Egedesminde.
Også de glemte byer rummer mulig-
heder. NarssarssuaK har stadig en
række udmærkede boliger fra ameri-
kanerne og Ivigtut ligeså fra Kryolit-
selskabet. Disse byer er næsten tomme
nu.
TOMME BYER MED GODE BOLIGER
— Der er steder med så dårlige vil-
kår for befolkningen, at vi ikke kan
være det bekendt.
Der er en grænse for investeringer-
ne i Grønland. Det program, der er
lagt, har ikke kunnet opfyldes, men
når der står tomme byer og gode bo-
liger som i NarssarssuaK og Ivigtut,
burde man anvende dem og samtidig
sørge for at give de tilflyttede en om-
skoling, så de kan gå ind i det mere
moderne samfund.
SMIDER REJERNE I HAVET IGEN
Ninn-Hansen peger på, at planøko-
nomiens store svagheder er afsløret
i Grønland. Han fortæller fra rejsen:
— Når man har opbygget et godt in-
dustrianlæg, tror man åbenbart, at
8