Atuagagdliutit - 05.08.1965, Page 19

Noget af det, der vil komme til at
præge det nye kirkerum i Egedes-
minde stærkt, er Jens Rosings alter-
tavle. Uden at ville gå i enkeltheder
med det store kunstneriske arbejde,
som undertegnede i skrivende stund
enunu kun kender som model, kan
het, uden at gå nogen for nær, siges,
at det biiver et af de sidste mange
ars mest lødige kunstværker i Grøn-
land.
Altertavlen består af fire selvstæn-
dige felter med motiver i brændt
stentøj: 1) Kristus, 2) himlen, Karls-
vognen, i øverste venstre hjørne af
teltet polarstjernen, 3) havet med
fiskene, 4) landet med planter. Jeg
forstar tavlen som en fremstilling af
Himlens og Jordens Skaber, menig-
hedens Herre, Kristus, samt den af
Gud skabte verden: himmel, hav,
tand. Jeg tror, tavlen vil komme til at
virke stærkt på beskueren som en
Vældig hymne til Skaberen og hans
værk.
•Den, der er fortrolig med kirker i
Hanmark og i Europa i det hele taget,
både de små ydmyge lands by kirker
°g de fornemme katedraler, vil vide,
at næsten alle kirkerum rummer
kunstværker af ubetalelig værdi: al-
tertavler, billedskærerarbejder i præ-
dikestole, bænkegavle, krucifikser,
døbefonte. For den sjæl, der finder
lise ved at se på gedigen kunst, er
det en vederkvægelse at træde ind i
hfangen en gammel kirke. Kirke og
kunst har op til den nyeste tid be-
frugtet hinanden, og selv om kirke og
kunst i moderne tid i høj grad går
hver sin vej, er der netop i allernyeste
tid mange interessante eksempler på,
Kirke og kunst
at nutidige kunstnere, ikke mindst
malere og billedskærere, i et moderne
formsprog prøver at videreføre den
gamle kirkekunstneriske tradition.
1 sammenligning med de gamle
kristne kulturlandes kirkebygninger
er de grønlandske kirker endnu fattige
med hensyn til udstyr. (At der til gen-
gæld synes at røre sig et stærkere
gudstjenesteliv i de grønlandske guds-
nuse end tilfældet er i de fleste rigt
udstyrede kirkerum i Danmark, der
jo netop af mange kun påkalder in-
teresse som små kunstmuseer, ja, det
er en anden sag). Den kristne kirke
i Grønland er endnu så ung, at der
ligesom ikke har været tid og råd
til, at lødig kunst har kunnet aflejre
sig.
Netop også „råd til“. Skal man have
virkelig kunst, der har noget at sige
folk og ikke bare skal befordre lidt
hygge i stuen, så koster det penge.
Mange penge! Uden Statens Kunst-
fond kunne menigheden i Egedesmin-
de ikke have glædet sig til nu snart
at besidde det fornemste stykke kirke-
lige kunst i Grønland. Det er i høj
grad glædeligt, at Grønlandske Kirke-
sag, på hvis foranledning udkastet til
Jens Rosings altertavle er blevet til,
gennem ministeriet har kunnet over-
bevise Statens Kunstfond om, at nu
må Grønland med ind i billedet og
bede om at få solid kunst hertil, f. eks.
i kirkerne. Men altså nutidig kunst,
der virkelig har noget at sige menne-
sker, der lever i dag. Og ikke bare
hygge. Et af de interessanteste møder,
jeg har været med til som provst, var
det møde med menighedsrepræsenta-
tionen i Egedesminde, hvor vi fore-
lagde Jens Rosings udkast til god-
kendelse eller forkastelse. Det var en
fornøjelse at mærke, hvor fordomsfrit
man udtalte sig om og bedømte et
moderne utraditionelt kunstværk. Der
var en forbavsende forståelse for det
synspunkt, at også for så vidt angår
kunst i kirkerne, må kunstneren tale
et nutidigt sprog. Ellers bliver det,
han vil sige, ligegyldigt. Højst lidt
almindelig hygge. Og det er jo ikke
ligefrem evangeliets opgave at sprede
hygge.
De helt traditionelle, sødladne kopi-
er af billeder af Kristus, af romanti-
ske engle og milde discipelåsyn bør
i nye kirker afløses af stærkere nuti-
dig tale.
Den forståelse for betydningen af
et moderne kunstnerisk formsprog,
som menighedsrepræsentationen i
Egedesminde har lagt for dagen ved
at godkende den nye altertavle, lover
godt for fremtiden. ser.
Labradorimiut kalåtdlimik palaseicaHsagpat
avisip Kristeligt Dagbladip 7. juli
Katångutigingniat pivdlugit agdlauti-
gissamine ernartorpå Katångutiging-
niat ajoKersuiartortitanik suleicatig-
ssanigdlo avdlanik amigauteicåssusiat
sordlo pupigsunut nåparsimaviuti-
mingnut nakorsanik ardlalingnik ami-
gauteicamerat. Katångutigingniat suli-
niarfiat silarssuarmut tamarmut sia-
ruarsimavoK, Amerikame kujatdler-
me Af rikap kujatåne IndiårKanilo pa-
lasit iliniartitsissut sygeplejerskit na-
korsatdlo amigautåuput. Labradorimi-
lo Katångutigingniat ilagigsainut pala-
se amigautauvoK. tåssunga atatitdlugo
nalunaerut erKumivigsoK atuarneKar-
OKalugfit erKumitsuliornerdlo
Ausiait OKalugfigsågssåta iluanut
ægmikut malungnautaunerujumårtoK
tåssa Jens Rosingip oKalugfiup alta-
rianut åssiliartaliå (altertavle), tåuna
ei'Kumitsuliortutut suliarujugssuaK u-
ha agdlagtitdlugo åssigssåinånit ilisi-
haassara atausiukårdlugo encartornago
sjuatdlagtitaKarnanga OKarsinauso-
rånga ukiune Kavsine kingugdlerne
Kalåtdlit-nunåne erirumitsuliat tor-
ratdlagaunerpåt ilagisagåt.
altarip åssiliartagsså ingmikortunit
avdlanut atåssuteKångitsunit sisama-
hit sanåjusaoK utamik marraussiu-
gauvdlune ingmikortue ukusåput: 1)
Kristuse, 2) Kilak, uvdloriaralugit asa-
tøssat (karlsvognen) isuanilo såmer-
dlerme teKerKuane avangnåta uvdlo-
Hå (Kausiut?) Polarstjernen, 3) imaK
aulisagalik, 4) nuna naussulik, alterip
åssiliartagsså ima påsivara Kilangmik
hunamigdlo pingortitsissoK, ilagitdlo
Nålagåt Kristuse, Gutivdlo ipingortitå
silarssuaK Kilak imaK nuna sarKumer-
siniarneKartut. isumaKarpunga åssili-
ak Kimerdluissumut agsut sunissaru-
hiårtoK pingortitsissumut suliånutdlo
hnersiutigingnissutitut.
Danmarkime Europamilume tamar-
hie OKalugfingnik påsisimangnigtup
— nunåinaup OKalugfinguinit manigu-
tutut itunit OKalugfigssårssuarnut a-
tarKinartunut — nalusångilå OKalug-
fit tamangajagdluinarmik erKumitsu-
hanik nalilerneKarsinåungitsunik ilu-
hiingnitoKartartut. altarip åssiliartai-
hik, åssilialianik Kiperugkanik oKalug-
tarfingnilunit igsiavitdlunit takisut i-
suine, Kristusip såningassulingmut ki-
hiagtugaunerata åssinginik, kuissi-
vingnilunit itunik. inungmut erKumit-
sulianik akuitsunik Kimerdlordlune
huånaringnigtumut OKalugfitorKanik
isigaKartarneK tumånguersautitut i-
tarpoK. OKalugfik erKumitsuliornerdlo
hkiut nutaunerpåt tungånut ingming-
hut sunéKatigigsimåput: nauk ukiune
hioderniussune OKalugfiup erKumitsu-
liorneruvdlo tamarmik avKutitik ator-
dlugit ingmingnut avigsåriartorsima-
Saluit ukiune nutaunerpåne atausiu-
ngitsunik takussutigssaKarpoK erKU-
mitsuliortut månåkornitsat mingneru-
ngitsumik Kalipaussut Kiperuissutdlo
nutåmik periauseKardlutik OKalug-
fingne erKumitsuliortauserissatoKaK
ingerdlaterKingniardlugo oKåtårtaråt.
kristumiutorKat nunane kulturilig-
ssuarnitut OKalugfinut naleridutdlugit
kalåtdlit OKalugfé tamåkununatigut
sule pitsuneroKaut. (taimåikaluardle
kalåtdlit OKalugfinguine nålagiartar-
nerup nakussusia Danmarkime OKa-
lugfit amerdlanertigut pinersagaru-
jugssuit nålagiartoKartarnerånit av-
dlaoKaoK). kalåtdlit ilagissusiat sule
nutaoKigame sordluna sule pivfigssa-
Kardluaranilo akigssaKångitsoK ericu-
mitsulianut Gutisiornermut tungassu-
nut katerssugauteKåsavdlune.
tåssame åma tåuna „akigssaKarneK"
pissussarame. erKumitsuliavik inung-
nut OKausigssaKartoK pigisagåine ini-
me pinersautaulåginångitsoK akisuka-
siussarpoK. akisussaKaoK! nålagauv-
fiup erKumitsuliortunut aningaussau-
tai peKångikaluarpata Ausiangne ila-
git Kalåtdlit-nunåne OKalugfingne er-
Kumitsuliat tusåmassaunerssariligu-
nagåinik peKalernigssaK tipaitsutigi-
naviångikaluarpåt. Kujananaordle
Grønlandske kirkesagip akuliunermi-
gut Jens Rosingip altarimut åssiliali-
agssånik pilersitsissup ministeria av-
lcutigalugo nålagauvfiup erKumitsuli-
ortunut aningaussauteKarfia Kula-
rungnaersingmago mana Kalåtdlit-
nunåt taimåitunut ilaussariaKartaler-
sok, kigsautigalugulo erKumitsuliauv-
dluartunik peKartalernigssaK sordlo
OKalugfingne. soK-uname erKumitsu-
liamik månåkornitsamik nalivtine i-
nussunut OKausigssaKartumik. kussa-
narsautåinåungitsumik. provstitut a-
tautsiméKataunerma soKutiginarnerit
ilagåt Ausiangne ilagit sivnersåinik a-
tautsiméKateKarnera Jens Rosingip o-
Kåtårusiå atusanerdlugo atusånginer-
dlugulunit aulajangerniardlugo. nuå-
neKaordlo issertuarane oKauseKartar-
nerit erKumitsuliaK moderniussoK pi-
ssartutut ingitsoK KanoK igineKarner-
sok. isuma una påsivdluarneKaicaoK
erKumitsuliat OKalugfingnutaoK tu-
ngassut pivdlugit erKumitsuliortup
månåkornitsatutaoK oKalugtitariaKa-
rai. taimåingigpåme OKarniarnerat so-
KutiginauteKartutut isångikaluarmat.
pinersautåinaussutut ineruvdlune. i-
vangkiliuvdle siaruarternigå tåssåu-
ngilaK pinersameK.
erKumitsuliarineKarnerussartut Kri-
stusip åssinginik åssilissat ingilertag-
dlit ajoKersugkat kinåinik saimassu-
nik ilagdlit måna OKalugfingne nutåne
månatut oKalungnernigdlusoK piku-
narnerussunik taorsertariaKalerput.
erKumitsuliap OKalugtutut ineranik
påsingningnerup pingåssusia Ausiang-
ne ilagit sivnersaisa takutitåt altarip
åssiliartagsså taimåitOK atorumavdlu-
go sujunigssame ajungitsumik neriug-
sårivoK. ser
Ny kirke — nye klokker
Egedesminde nye kirke, som under
stor festivitas vil blive indviet den 29.
august, og som „Grønlandsposten" se-
nere vil bringe en række billeder af,
vil også blive forsynet med to nye
klokker, der er støbt i Holland. Der
bliver tale om en meget stor og en
lidt mindre klokke, afstemt i et ikke
helt traditionelt, men meget smukt
indbyrdes klangspil.
Grønlandsk præst til Labrador?
„Kristeligt Dagblad" bringer den 7.
juli en artikel om Brødremenighedens
(herrnhuternes) store behov for mis-
sionærer og andre medarbejdere; bl. a.
savner man også nogle læger til et
spedalskhedshospital. Brødremenighe-
bens arbejde er jo spredt ud over den
ganske verden, og både i Sydamerika,
Sydafrika og Vestindien mangler man
Præster, lærere, sygeplejersker og læ-
ger. Også Labrador mangler en præst
til sin Herrnhutmenighed. I denne for-
bindelse læser man en højst over-
raskende meddelelse gående ud på, at
Brødremenigheden i Labrador skal
låne en grønlandsk præst. Det hedder
i „Kristeligt Dagblad“s artikel: „Un-
der biskop W. Westergaard Madsens
Visitatsrej se til Grønland sidste som-
mer var der to repræsentanter fra
Brødremenigheden i Labrador til
stede. De to repræsentanter var rejst
den lange vej for at overbringe den
grønlandske kirke en tak i anledning
af 200-året for evangeliets komme til
deres land.
Den første missionær var danskeren
Jens Haven, der netop i Grønland
havde lært eskimoisk og derfor var
den første, der fik kontakt med eski-
moerne i Labrador. Under møder mel-
lem biskoppen og de to repræsentan-
ter drøftedes mange interne forhold
de to landes kirker imellem, og det
blev pointeret, at Brødremenigheden
i høj grad mangler præster. Der synes
nu at være mulighed for, at den grøn-
landske kirke er i stand til at „låne"
en præst til søsterkirken i Labrador.
Kunne det gå i orden, vil et stort
problem være løst, da sprogforskelle-
ne ikke er uovervindelige, således at
hurtig og effektiv tjeneste er mulig,"
slutter „Kristeligt Dagblad", der synes
ganske at se bort fra, at nok vil et
„udlån" af en præst herfra kunne
hjælpe på herrnhuternes præsteman-
gel i Labrador, men det vil jo ikke
ligefrem gøre vore egne personale-
problemer mindre.
I overensstemmelse med gammel
klokkestøbertradition er de to klokker
forsynet med en indskrift. Da sådanne
malmklokker formentlig vil være det
mest uforgængelige ved den nye kirke,
må man regne med, at indskriften vil
blive læst af mange, mange slægtled.
Det har derfor været nøje overvejet,
hvilket „vidnesbyrd" klokkerne skulle
bringe sene slægtled. Det blev til en
linje fra den danske salmebog: „Gud
er Gud, om alle mand var døde."
Disse karske og indholdstunge ord
med en evighedskarakter over sig er
taget fra salmebogens nr. 7: „Herre
Gud, dit dyre navn og ære", efter
min mening en af vore bedste salmer,
som i øvrigt er skrevet af en nord-
mand, Petter Dass, der levede fra 1647
til 1708, altså omtrent samtidig med
Hans Egede og tilmed en tid præst
i de samme egne af Norge, som Grøn-
lands apostel rejste ud fra. Han be-
tegnes som en frisk og djærv mand
og en begavet digter. Mange af hans
salmer er samlet i „Luthers lille Kate-
kismus, forfattet i bekvemme sange."
Heri findes den salmelinje, som er
støbt ind på Egedesminde nye kirke-
klokke, grønlandsk tekst på den ene,
dansk på den anden.
„Gud er Gud, om alle mand var
døde." Det er ord, der kan slides på.
I et malmbånd over selve klokkerne
kommer der til at stå: „Til Guds ære
og til Egedesminde menigheds tjeneste
støbtes denne klokke år 1965 af fir-
maet Petit og Fritsen, Holland."
ser.
sinauvoK Labradorime Katångutiging-
niat kalåtdlit palasisa ilåt åtartusa-
gåt.“ Kristeligt Dagbladip agdlautigi-
ssåne ima agdlagaKarpoK: „ukioK ki-
ngugdleK biskop W. Westergård Mad-
senip Kalåtdlit-nunånut biskorpitut
angalanerane Katångutigingniat aut-
dlartitait Labradorimingånérsut mar-
dluk naj uput. autdlartitat tåukua av-
Kutertik sivisoicissoK angalasimavåt i-
lagit kalåtdlit Kutsavigiumavdlugit i-
vangkiliup nunamingnut ipineranit u-
kiut 200-ngomeråne.
ajoKersuiartortitåt sujugdleK tåssa
KavdlunåK Jens Haven, Kalåtdlit-
nunåne eskimutut ilikarsimassoK, tai-
maitdlunilo sujugdliuvdlune Labra-
dorime eskimunut atåssuteKarsina-
ngorsimassoK. biskorpip autdlartitat-
dlo tåukua mardluk atautsiminer-
mingne nunane tåukunane mardlung-
ne ilagingne pissutsit ilordlikut ine-
russut erKarsautigait. ersserKigsarne-
Kanpordlo Katångutigingniat ilagigsai-
sa palasit amigautigeKigait. måna i-
luagtivfigssaKalersutut ilimanaute-
KarpoK ilagit kalåtdlit Labradorime i-
lagéKatitik palasimik atautsimik „a-
tugkisinåusagait." tamåna iluagtine-
icarsinaugaluarpat ajornartorsiut a-
ngeKissoK iluagtineKarsimåsagaluar-
poK OKautsitigut åssigingissutit aju-
gauvfigigssåungitsutut ingingmata,
sulinigssaK pilertortOK suniuteKardlu-
artordlo ilimanarsinauvdlune." taima
Kristeligt Dagblad naggasivoK, matu-
minga erKarsauteKångitdluinardlune:
mångånit palasimik „atugkiussinerup"
Labradorime Katångutigingniat pala-
simik amigauteKarnerat ikiorserdlu-
arsinaugaluarpagulunit tamatuma u-
vagut palasigssaKartitsiniarnikut ajor-
nartorsiutivut mingnerulersinaviångi-
kai.
OKalugfigssaK — sujanertåt
Ausiait OKalugfigsåvat nagdliutorsi-
ornaKissumik 29/8 atorKårtitaujumår-
toK Atuagagdliutitdlo kingorna åssili-
artagssaKartikumågåt åmåtaoK mar-
dlungnik nutånik sujanertårtineKar-
tugssauvoK Hollandime kuineKartu-
nik. OKautigineKarpoK sujamup åipå
angeKissoK åipålo mingnerulårdlune
nipait pigajungitsumik kisiåne tusar-
nersumik ingmingnut tugdlérigsitauv-
dlutik.
sujanigssanik kuioraissartut ilerKu-
tOKarissåt nåpertordlugo suj arnit tåu-
ko mardluk agdlagartalerneKarsimå-
iput. suj arnit sujanigssiamit kuissat
taimåitut OKalugfigsåp åtartunerssa-
rigunarpai. taimaingmat nautsorssuti-
gisinauvarput agdlagartai kinguårig-
pagssuarnit atuarneKartarumårtut.
taimaingmatdlo emarsautigendgsår-
neKarsimavoK „nalunaiaut" KanoK i-
toK sujamit kinguåringnut kingugdli-
unerussugssanut åsagåt tåunalo tigu-
neKarpoK Kavdlunåt tugsiutaisa versi-
sa ilånit: „Gute GutiujuåsaoK inuit ta-
marmik toKusimåsagaluarpatalunit."
OKautsit tåuko angnikitsunguit ima-
ligssuit någssåungitsortaKartutdlusoK
Kavdlunåt tugsiutånit nr. 7-mit „Nå-
lagaK Gute armt atanunautitdlo angi-
ngårtoK“-mit tigussåuput, isumaga nå-
pertordlugo tugsiutivta pitsaunerpåt
ilånit taigdliarineKartumit norgemiu-
mit Petter Dassimit, inussumit 1647—
1708, tåssa Hans Egedep nalåne inu-
ssussumit, åmalo kalåtdlit apostiliata
Norgeme Kimatåta erKåne palasiussu-
mit. angutitut inumarigsutut sapitsu-
tutdlo taigdliornermutdlo kåkagtutut
OKautigineKartarpoK, tugsiusiai Kavsit
katerssugåuput taigdlane ima taigute-
Kartune „Luthers lille katekismus for-
fattett i bekvemme sange" (Lutherip
katekismusingualiå atoruminartunik
taigdlångortitaK). tåukunane nanig-
ssauvoK tugsiutip titamera tåuna Au-
siait OKalugfigssåta sujanertågssånut
kuvfigssaK. sujarnup åipånitdlune ka-
låtdlisua, åipånitdlune Kavdlunåtua.
„Gute GutiujuåsaoK inuit tamarmik
toKusimåsagaluarpatalunit." OKautsit
tåuko atorneKartuarsinåuput.
sujanertarpiaisa Kulane Kajangnae-
rutaisa ilåne agdlagsimassoKåsaoK:
„Gutip nålangnautigssånut Ausiang-
nilo ilagit kivfartuneKarnigssånut su-
janeK måna kuineKarpoK ukioK 1965
firmamit Petit og Fritsen-imit Hol-
landime."
ser
lubarkiilese aklomlardlugo suliniartut lapersersukil
☆ ☆ ☆ RADIOKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ☆ ☆ ☆
derved sletter De tuberkulosebekæmpelsen I Grønland
Repræsentation
i Grønland
Landskendt tobaksfabrik søger forbindelse med en dygtig
repræsentant, der i forvejen besøger de grønlandske han-
delsstationer en eller flere gange om året, og som sideordnet
kan medtage vor kollektion.
Vort firma har allerede en god omsætning med handels-
stationerne, understøttet af annoncering i Grønlandsposten,
men vil gerne knytte nærmere kontakt med vore kunder.
J. P. Schmidt jun. A/S
Cigar- og Tobaksfabriker
Fredericia
19