Atuagagdliutit - 05.08.1965, Qupperneq 26

TEKNIK og VIDENSKA
teknik ilisimatusarnerdlo
Danske videnskabsmænd vil
klarlægge ålens privatliv
„Dana-ekspeditionen tager arven op fra den verdensberømte
danske forsker Johannes Schmidt, der var den første, som løf-
tede sløret for ålens gådefulde vandring.
Af Ebbe Mørk
„Man må sno sig...“, sagde ålen i Carl Ewalds gamle eventyr. Og som sagt,
så gjort. Den glatte ål har snoet sig så behændigt, at ingen har fået virkelig
indblik i dens privatliv. Denne hemmelighedsfuldhed har gang på gang givet
anledning til nye teorier om dens færden og udvikling fra æg til fuldvoksen
fisk — en proces, der varer op til 13—14 år.
Den store, specialbyggede kran, der benyttes ved bygningen at Hanstholm
havn. Billedet skulle have været med i sidste nummer af Grønlandsposten, men
klichéen nåede forsent frem på grund af de uregelmæssige flyvcforbindelser,
vi har med de nye helikoptere.
kranerujugssuatt ingmikut sanan Hanstholmip umiarssualiviata sananeKarnera-
ne atornekartoK. åssek Atuagagdliutine normume kingugdlcrme ilaussugssau-
galuarpoK, helikopteritdle nutat unekåtårpatdlarnerat plssutigalugo kliche inor-
tuingmat aitsåt måna Ilångusinauvarput.
Historien om ålens vandring me-
ner ethvert skolebarn at kende. Det
er „kun" videnskaben, som har følt
sig lidt usikker i spørgsmålet. Almin-
deligvis godtages historien om åle-
larven, der vandrer fra Sargassoha-
vets tangskove til de europæiske ky-
ster, hvor den bliver til en virkelig
ål. Når det er sket, vandrer den hele
turen tilbage, drager omsorg for slæg-
tens fortsatte beståen og dør — tror
man.
ARVEN FRA SCHMIDT
Det lyder altsammen såre enkelt,
men der er adskillige spørgsmål, man
har sprunget over i denne populære
fremstilling. Endnu har man aldrig
fundet en voksen, kønsmoden ål i
Sargassohavet. Man har muligvis fun-
det æggene, men de er ikke identi-
ficerede. Man ved heller ikke med
bestemthed, om ålen dør, når den har
formeret sig. Yngler den mon mere
end en gang i sit omskiftelige liv?
Disse og andre spørgsmål om ålens liv
og levned står endnu ubesvarede af
videnskaben. Den danske videnskabs-
mand Johannes Schmidt vandt i be-
gyndelsen af dette århundrede ver-
densberømmelse for sin opdagelse af
ØNSKER DE YDERLIGERE OPLYS-
NINGER . SEND DA BLOT KUPO-
NEN TIL DEN DANSKE IMPORTØR: I
<5
Automobilforretningen Ici A/S °
SD «
afd. MASKINER |
Glostrup - TU. (01) 96 19 00
ålens yngleområde, men i mere end
en menneskealder har arven fra
Schmidt ligget hen uden at nogen har
taget den op.
I januar 1966 sejler havundersøgel-
sesskibet „Dana" til Sargassohavet
med direktør, dr. phil E. Berthelsen
som videnskabelig leder og med ma-
gistrene Inge og Jan Boetius ombord.
På baggrund af det forskningsarbejde,
ægteparret Boetius har udført på
Danmarks Fiskeri- og Havundersø-
gelsers laboratorium i Charlottenlund,
skulle de have chancer for at vende
hjem med svar på i hvert fald nogle
af de spørgsmål, som gør ålen til en
af de mest gådefulde skabninger i
danske farvande. I andre europæiske
lande har man også forsket ålens
liv og levned, navnlig i Italien og
Frankrig, men man anser af gode
grunde spørgsmålet for et dansk an-
liggende.
Kort før århundredeskiftet havde
italienske forskere påvist, at en i for-
vejen velkendt, glasklar lille fisk var
identisk med ålens larvestadium. Den
almindelige antagelse var dengang, at
ålens yngleplads var i Middelhavet.
Næste kapitel i eventyret om den eu-
ropæiske ål tog sin begyndelse i 1904,
KLIP HER ^i
SEND MIG UFORBINDENDE BRO
CHURF. PA SKI-DOO
ADRESSE: ...................
NAVN: ......................
STILLING: ..................
da Carlsberglaboratoriets direktør Jo-
hannes Schmidt, var på et undersø-
gelsestogt i farvandene ved Færøerne.
En af hans hjælpere, magister Strub-
berg, kom da en dag med en pose, som
havde været sænket ned i vandet, og
han sagde da til sin chef: Her er en af
de ålelarver som efter beskrivelserne
kun kan komme fra Scylla og Charyb-
dis i Middelhavet.
Det blev begyndelsen til et af de
mest omfattende forskningsarbejder
i dansk naturvidenskabs historie. Åle-
larven ved Færøerne kunne umuligt
komme fra Middelhavet, og Schmidt
fandt hurtigt flere — inden sin død
havde han fundet ca. 15.000 ålelar-
ver spredt over Atlanterhavet mel-
lem Sargassohavet og Europa. Han
kunne ramme en pæl igennem den
gamle teori. Det enorme materiale
viste, at larverne aftog i størrelse jo
længere man kom vestpå, indtil Sar-
gassohavet. Herfra, det varmeste sted
i Atlanten, måtte larverne komme.
De driver med Golfstrømmen mod
Europas kyster, og når deres udvik-
ling til blankål er tilendebragt drager
de påny tilbage samme vej for at for-
mere sig.
Så vidt kom Johannes Schmidt.
Hans kolleger vil nu søge at klarlægge
spørgsmålet yderligere. Når „Dana“ i
begyndelsen af 1966 står ind i Sar-
gassohavet, har det ombord de første
danske havforskere i området siden
Schmidt var der for sidste gang i 1921.
EN PÆL IGENNEM TEORIEN
Det var Johannes Schmidts store
fortjeneste, at han påviste de små
ålelarvers cirka- treårige vandring
over oceanet, hvor de, inden de når
Europas kyster, forvandles til glåsål.
Nogle af glasålene bliver i de brakke
vande ud for kysterne, og andre sø-
ger ad åer og vandløb ind til søer og
damme.
— De ål, der vandrer fra havet op
i de ferske vande, bliver i reglen til
hun-ål, fortæller magister Boetius,
mens der bliver hanner af de ål, der
vokser op i brakvand eller saltvand.
Næste stadium er gul-ålen. Perio-
den som gul-ål benyttes til at æde og
vokse i. Hannerne lever 6—8 år som
gul-ål, inden de bliver blankål, og for
hunnerne varer processen op til 12
år. Blankålen har vagabondtilbøjelig-
heder. Den begynder at søge ud til
Atlanterhavet påny. På dette tids-
punkt er ålen trods sin høje alder
ikke kønsmoden —den er kun nået til
lømmelalderen: ser ud som voksen,
men er det ikke.
ÅLENS VAGABOND-NATUR
Nu sker der det usædvanlige, at
ålen holder op med at spise, samtidig
med, at den begynder sin vandring
ud mod de åbne vande. Der er hvert
år i efterårsmånederne et stort ud-
træk af kønsbestemte, men ikke køns-
modne ål. Vandringen følger månens
faser. Det ved fiskeren og videnskabs-
manden. Ålegamene giver stort ud-
bytte i månens sidste kvarter.
Danmark ligger meget gunstigt for
ålefiskeri. Vi kan tage hele åleud-
trækket fra Østersøen gennem sunde
og bælter, inden ålen når at runde
Skagen for at begynde sin lange van-
dring til ynglepladserne i Sargasso-
havet. Efter Skagen ved man intet
som helst om ålen.
— Vi kender ikke dens rute eller
den dybde, hvori turen foregår, si-
ger magister Boetius. Vi ved ikke,
hvordan den orienterer sig for at
finde tilbage til sit fødested, eller
hvor længe, den er om rejsen, og
derfor kan vi heller ikke med sik-
kerhed beregne, hvornår den er til-
bage i det lune Sargassohav.
Der er god grund til at tro, at ålen
kun yngler en gang i sit omskiftende
liv. Man har ment, at ålen døde, når
den havde formeret sig, men vi er
ikke sikre på det.
MED TERMOMETER OG
EKKOLOD .
„Dana“-togtet er vel forberedt P'f
at fange den første voksne ål Pa
ynglepladserne i Sargassohavet. Man
hår for det første betydeligt bedre
fiskeredskaber end tidligere, og g®*"
nem forsøg i akvarier, hvor det ved
hormonindsprøjtninger er lykkedes at
modne han-ål — men aldrig hun-a1
— mener man at have fundet den
temperatur ved hvilken åens gydea
foregår. Man vil derfor i høj Sra<*
gå frem efter termometret. Desuden
er det så heldigt, at ålen er udstyret
med svømmeblære og derfor kan 1°"
kaliseres pr. ekkolod.
— Ud fra Schmidts undersøgelser
er der al mulig grund til at tro, at
„Dana“ når frem netop i ynglemåne-
derne, siger magister Boetius videre.
Vi håber meget på at kunne fange seg
og laver, så vi kan klække æggene
ombord og følge deres udvikling °P
til en ålelarve af den mindste stør-
relse, vi endnu kender. Den udvikling
vi håber at kunne følge, vil blive fo-
tografisk registreret. På denne måde
håber vi at kunne identificere de
endnu ukendte åleæg.
NATO OG CARLSBERG
Havundersøgelsesskibet „Dana" er
stillet til rådighed for togtet af Fi-
skeriministeriet, og selve opgaven
finansieres bl. a. ved midler fra Carls-
bergfondet og bistand fra NATO, der
tager sig af en del af transporten og
er behjælpelig med instrumenter etc.
Foruden de biologiske videnskabs-
mænd deltager professor Jerlov fra
Københavns Universitet i rejsen. Pro-
fessoren skal foretage undersøgelser
af lysets nedtrængen i vandet.
„Dana“-togtet bliver utvivlsomt et
af de mest spændende havundersø'
gelsestogter, Danmark har udsendt 1
år. Trods lang ventetid er der nu vi-
denskabsmænd, som har fundet op-
gaven så spændende, at de har villet
vente i adskillige år, indtil betingel-
serne for at bygge videre på Johannes
Schmidts viden var tilstede.
A. E. SØRENSEN
REDERI
Svendborg
CALLESEN
MARINE-DIESEL - 4 takt
aulisarnerme moderneussume motorlg-
ssarKigsoK
Motoren for det moderne fiskeri
HØJESTE KVALITET
LANG LEVETID
DRIFTSSIKKERHED
LET BETJENING
BEDSTE ØKONOMI
MODERATE PRISER
PITSAUNERPÅK'
PIUNERTOK'
ÅRDLERINAITSOK'
ATUINIKITSOK'
SlPARIGSOK'
AKISORSS0NGITSOK'
1964-ime danskit anlisartuinut 40 migss. norskitdlo aulisartuinut 25 migss.
tuninenarput 135 ■mit 500 migss. såkortussusigdlit. 40—660 HK sananeicar-
tarput.
I 1964 leveret ca. 40 motorer til danske og ca. 25 til norske fiskefartøjer
fra ca. 135 til 500 HK. Fremstilles fra 40—660 HK.
AABENRAA MOTORFABRIK
Heinrich Callesen & Co.
Aabenraa. — Telegr.-Adr.: Callesen Motor.
- det ideelle
befordringsmiddel
i snerigt terræn
Enkel, robusf konstruktion, god plads fil 2 personer, pålidelig totakts-
motor, startsikker selv ved meget lave temperaturer, lef af betjene og
manøvrere, tophastighed 40 km i timen.
Pris kr. 6000,- excl. fragt. Reservedele til kr. 500,- inkluderet i prisen.
Anvendes f. eks. af militær, redningskorps, læger m. v. bl. a. i Norge,
Sverige, Canada og Østrig — kort sagt alle lande med bjergfuldt terræn
og sne.
- aputeicardluar-
tartume angatdlat
nalerKutoK
Kajangnaifsumik sanå« mardlungnut inigssalik, tutsuviginartumik totakt-
imik motorilik, issigkaluatdlarångatdlunit autdlartikuminartoK, ingerdla-
nera axuneralo pissaritsoK, angnerpåmik akunermut 40 km ingerdlasi-
naussoK.
akia kr. 6000, nagsiunera iléngunago, kingorårtigssai 500 kr. naligdlit
akianut iléngunexarsiméput.
atorneKartarpoK sordlo såkufunit, ånåussiniartartunit nakorsanit avdlanif-
dlo Norgeme, Sverigeime, Canadame Øsfrigimilo, tåssa nunane Kåxar-
tune apufeKardluarfarfune famane.
26