Atuagagdliutit - 14.10.1965, Blaðsíða 2

Fjernsyn på Grønland
er mulig via satellit
Men omkostningerne er enorme og væsentlige tekniske problemer må
tørst løses
Kåumataussat avKutigalugit
nunavtine f j ernsyneKalersinauvoK
akisupilorujugssusaordle, teknikikutdlo ajornartorsiutit miki-
ssungitsut anigoiKårtariaKarput
Det danske telekommunikationssy-
stem skal i den næste halve snes år
udbygges og moderniseres for 3-4 mil-
liarder kroner, hvis det skal klare
abonnenttilgangen uden venteliste og
trafikstigningen uden ventetid, oplyser
Ingeniørsammenslutningens blad, Uge-
oversigten.
Telefontrafikken mellem konti-
nenterne vil i stigende grad blive
ekspederet via telekommunika-
tionssatellitter, idet det er menin-
gen at etablere system af sådanne
satelitter der skal dække hele jord-
kloden. Der er nu til en begyndelse
etableret telefonforbindelse med
Early Bird satelitterne mellem Eu-
ropa og USA og til efteråret skal
der træffes beslutning om det
kommende globale system.
Early Bird har 240 kanaler, men der
arbejdes med planer om forbedrede
typer med op til 1200 kanaler, d.v.s. at
en sådan satellit vil kunne ekspedere
lige så mange telefonsamtaler ad
gangen, lige som de vil kunne bruges
til fjernsynstransmission. Til sammen-
ligning kan nævnes, at et transatlan-
tisk kabel af den nyeste type, der hid-
til er lagt, kun har 128 kanaler. Det er
derfor klart, at telekommunikations-
satelliterne åbner nye muligheder for
telekommunikation.
For Danmark vil satellit- kommuni-
kationen bl. a. kunne få betydning for
forbindelsen til Grønland, idet der tek-
nisk ikke er noget i vejen for, at man
kan placere en jordstation i Grønland.
Man har tidligere drøftet en evt. be-
liggenhed i NarssarssuaK.
Direkte TV fra Danmark umulig
Teleingeniør Eigil Heckscher Godt-
håb Telestation siger, at muligheder-
ne for overførsel af TV-produktionen
fra Danmark til Grønland via kunstige
satelitter og specielle sende- og mod-
tagestationer er til stede, men at ud-
gifterne hertil er enorme og gennem-
førelsen derfor ganske utænkelig. Der
må blive tale om mange sendere, for
man kan skønsmæssigt regne med, at
pålidelig TV-modtagning kun er mu-
lig, hvor der er direkte sigt mellem
senderantenne og modtagerantenne.
Programfremføringen kan etableres
over en radiokæde, men en sådan vil
løseligt anslået i hvert fald komme til
at koste 10 gange så meget som den nu
påtænkte telefonradiokæde. På samme
ATLAS
ATLAS Crysfal Freezer
Fremtidens hjemmefryser er en
uundværlig hjælp i Deres dag-
lige husholdning.
Dybfrysning betyder sund og
frisk mad hele året.
Rumindhold: 160 liter.
Mål: Højde 84 cm
Bredde 80 cm
Dybde 61,5 cm
ATLAS Crystal Freezer
igdlume Kerititsivik sujunigssa-
me tamanit pigineKalerumårtoK
igdlume ningiut pingitsdrtaria-
Kångisåt. nerissagssaK Kerina-
suartitaK ukioK kaujatdlagdlu-
go pendngnardlunilo nutåtut i-
t.uartarpoK. imanarsinaussoK 160
liter.
angnertussusé:
portussusia 84 cm
silissusia 80 cm
atitussusia 61,5 cm
ATLAS
U»{M*DI«T|l DCT Kl CMUM NOF
strækning vil udgifterne altså blive f.
eks. 500 mili. kr. i stedet for 50 miil.
Denne løsning er derfor utænkelig fo-
reløbig. Den anden mulighed er at
omsætte film og bånd lokalt ved hver
af de pågældende sendere, men det
har efterhånden ikke meget med fjern-
syn at gøre og også i dette tilfælde
vil udgifterne blive så betydelige, at
kun meget få byer vil kunne komme
på tale.
Fjernmodtagning af fjernsynsudsen-
delser direkte fra danske sendere og
for den sags skyld alle andre sendere
med, er en umulighed. Den eneste mu-
lighed for, at man næsten overalt i
Grønland skal kunne modtage fjern-
synsudsendelser synes at være den, at
nogen påtager sig at foranstalte ud-
sendelser fra en kunstig satellit, der i
forhold til modtagerantennerne be-
standigt befinder sig i samme retning.
Muligheden derfor er blevet drøftet af
fagfolk, i fjor, i den permanente ko-
mite, CCI, der rådgiver Den interna-
tionale Telekommunikations Union i
radiotekniske sager og hvori den grøn-
landske teletjeneste er repræsenteret
af post- og telegrafvæsenet.
Uafhængig af GTO's kapacitet
Komiteen har affattet en rapport om
muligheden for direkte radiorund-
spredning af lyd og fjernsyn fra satel-
liter og siger bl. a. at der er mange
dele af verden med ringe eller ingen
jumugssat atuarfiat
pissariaKartitaoKissoK
nålagauvfiup sanaortortitagssaisa
landsrådime OKatdlisigineKarnerine
Elisabeth Johansenip sujunersutigå
j umugssat Nungme atuarfeKalericuv-
dlugit. atuarfik taiméitoK atorfigssa-
KartineKaKaoK arnat dnusugtut pit-
sangmik atåinartumigdlo ukiune mar-
dlungne-pingasune iliniarfigisinaussåt,
oicarpoK.
måna iliniartut amerdlanerpait ig-
dloKarfingne nåparsimavilingne ilini-
artarput Dronning Ingridivdlo nåpar-
simaviane, Nungme, iliniarnertik nag-
gatårtardlugo malingnainiarnermingne
a j ornartorsiortardlutik Ka vdlunåtui-
naK atuartineKartaramik. åma inigig-
sårtångeKaut. arnat méraKångitsut
méragdlitdlo baråkine mikissune a-
tautsimut ineKarput, taimaingmat
méraKångitsut iliniagagssamingnik a-
tuarnermingne akornusersorneKar-
tardlutik.
— jumugssat atuarfiat uvdluvtine
ineriartupilorfiussune puigorneKarsi-
månguatsiarpoK, Elisabeth Johansen
OKarpoK nangigdlunilo: — akissug-
ssåussutsimigdle misigisimaneK sule
månamut Kalåtdlit-nunavtine ami-
gauitigineKartoK ajungitsumik iliniar-
nikut aitsåt anguneKarsinauvoK. aju-
ngitsumik iliniartitsisinaugåine må-
narnitdlo pitsaunerussumik akig-
ssarsiaKartitsismaugéine aitsåt arnat
jumungorusugtut Miniartugssarsiari-
neKarsinåuput, taimailiungikåine ju-
mut atorfigssaKartineKartut uvdlut i-
13ne amigautigineKalisangmata.
sujuligtaissup oKautigå 1968 tikit-
dlugo sanågssanut jumut atuarfigssåt
ilautineKångitsoK. neriorssutigåle sa-
naortugagssat novembereKalenpat
Nungme OKatdlisigineKåsagpata ju-
mugssat atuarfigssåt sukumissumik
oKatdlisiginewarumårtOK.
radiorundspredning og at der er bety-
delig interesse for muligheden af ra-
diorundspredning fra satelliter. Om-
end man næppe direkte har haft Grøn-
land i tankerne, så må landet tænkes
at være inkluderet i de omtalte dele
af verden.
Det hedder i rapportens indledning:
Det store areal, det er muligt at dæk-
ke fra en satellitbåret radiosender,
frembyder muligheder for at etablere
en direkte radiorundsprednings tjene-
ste for almenheden til trods for, at
væsentlige tekniske problemer først
må løses. En sendestation på jorden
tænkes at sende programstoffet til sa-
telitten, som så tænkes at radiorund-
sprede det over et stort område til de
enkelte modtagere i hjemmet. Rap-
porten siger videre, at ønskeligheden
af relativt simple modtagerantenner i
hjemmene og af uafbrudt radiorund-
spredning lader alle andre end statio-
nære satelliter, der benytter den syn-
krone bane 36000 kilometer over jor-
den, ude af betragtning.
— Der sigtes hertil, siger Heckscher,
at hvis man placerer en kunstig satel-
lit i en bane, der ligger 36000 km fra
jorden i ækvatorplanet, vil den netop
kunne gives en sådan hastighed og ret-
ning, at den bestandig vil stå i samme
retning set fra jorden, fordi den følger
jordens rotation.
Det vil jo nok blive nogle ordentlige
kostbare fjernsynsudsendelser, når de
endelig kommer i stand, og man skal
nok ikke med det første forvente dan-
ske eller grønlandske programindslag.
Ikke desto mindre, mener ingeniør
Hechscher, kan realiseringen af den
omtalte art satellitudsendelser til trods
for de enorme hindringer, der skal o-
vervindes, meget vel komme til at be-
tyde fjernsynsmodtagernes indførelse
i den grønlandske hverdag snarere
end det vil blive tilfældet ved nogen
af de andre metoder til fjernsynsud-
sendelse. Man betænke i den forbin-
delse, at satellitprogrammets gennem-
førelse er uafhængig af GTO’s ar-
bejdskapacitet og af den danske fi-
nanslov.
Vi henviser iøvrigt til artiklen under
Teknik og Videnskab.
1. oktoberimut
sårugdligtat
nunavtine sårugdligtat oktoberip
autdlarKautånut tissångordlutik 9352
tonsiuput, sujorna taimailinerane 7910
tonsiugamik. tåssa 1451 tonsinik ima-
lunit 28,4 %-imik amerdleriarput,
1963-imutdle nalenriutdlugit sule 13,8
°/o-imik ikingneruvdlutik.
sujuariautit tamåkiussavigdlutik
nerpilianik niorKutigssiornerme ator-
neKarsimåput, 4000 tonsit sivneKartut
ukioK måna nerpiliarineKarsimangma-
ta sujorna 2600 tonsit sivneKartut ner-
piliarineKaramik.
sujuariarnerpaussoK tunissaKarfiu-
nerpaussordlo tåssa ManitsoK 650 åma
1989 tonsinik. Sisimiut 462 tonsinik
sujuariarfiussoK ukioK måna 1427
tonsinik tunissaKarfiusimavoK. Au-
siait åma tunissatigut sujuariarfiuv-
dluarsimåput 452 tonsinik, ukioK må-
na 1275 tonsinik tunissaKarfiusimaga-
mik. K’aKortoK 1448 tonsinik tunissa-
KarfiussoK 58 tonsinik sujuariarfiu-
vok, Narssardlo 557 tonsertoK 209
tansinik sujuariarfiuvoK. Nanortalik
198 tonsinik kinguarsimavoK (422
tonsinut) Angmagssaligdlo 128 tonsi-
nik kinguariarfiuvoK (318 tonsinut).
Nungme sulivfigssuarmut (K’eKer-
tarssuatsiait ilångutdlugit) okt. 1. ti-
kitdlugo aulisagkat tissåt 1879 tonsit
tunineKarsimåput.
Danmarkime radiukut telefonikut-
dlo atåssutaussut utaridsitsinatik a-
merdianerussunit atornaKarsinauler-
niåsagunik ukiune Kuline tugdlenne
3—4 miiliardit nalinginik angnertusi-
lentariaKåsassut ingeniørit pe»atigig-
fiata atuagagssiaua, Ugeoversigten,
nalunaerutigå.
nunavigssuit dssigingitsut akor-
ndne telefonikut atassuteKanati-
gingneK angnertunerujartuinartu-
mik ndumataussatigut tamåkunu-
nga atugagssiatigut ingerdldneKale-
riartortugssauvoK, tåssa eruarsau-
tigineKarmat Kåumataussat tai-
mditut ardlaligssuit atordlugit tele-
fonikut nunarssuaK tamdkerdlugo
atdssuteKarfigineKarsinaulernid-
sassoK. månamut tamatumunga
autdlarniutaussumik Kåumataussat
Early Bird-it atordlugit Europap
USA-vdlo akornåne atåssuteKarto-
KalerérpoK, åmalo nunarssuarmut
tamarmut atortugssanik taimåito-
KalernigssaK ukiamåna aulajangiv-
figineKartugssauvoK.
KåumataussaK Early Bird 240-nik
kanaleKarpoK, Kåumataussatdle pit-
sångorsagkat pilerssårusiorneKartut
1200 anguvdlugit kanaleKarsinaussug-
ssåuput, tåssa imåipoK telefonikut o-
KaloKatigingnerit 1200 atautsikut isu-
magisinauvdlugit, taimatutdlo fjem-
synikut autdlakåtitsinerme atorne-
Karsinaussugssauvdlutik. sanigdliut-
dlugo taineKarsinauvoK AtlantikoK
napivdlugo kabele telefonikut atåssu-
taussoK nutånerpåK 128-narnik kana-
leKarmat. taimåitumik Kåumataussat
telefonikut atåssuteKarnermut atu-
gagssiat radiukut telefonikutdlo atå-
ssuteKaKatigingnerme nutånik periar-
figssaKalersitsinerat erssencigdluar-
POK.
Kåumataussat atordlugit taima atå-
ssuteKarsinauneK Danmarkimut tu-
ngatitdlugo sordlo Kalåtdlit-nunånut
atåssuteKarniarnermut pingåruteKar-
sinauvoK, tåssame teknikip tungå er-
Karsautigalugo nunap Kåne stationi-
mik Kalåtdlit-nunåne sanassoKarsi-
naunigssånut ajornaicutigssaKånging-
mat. taimåitup Narssarssuarme inig-
ssinearsinaunigsså OKatdlisigineKar-
tarsimavoK.
Danmarkimit fjernsynikut
ingerdlatinardlugo autdlaka-
titsissoKarsinåungilaK
teleingeniør Eigil Heckscher, Nung-
me telestationimérsoK, oKauseicanpoK
fjernsynikut autdlakåtitanik Kåuma-
taussat ingmikutdlo autdlakåtitsissu-
siat tigorausiatdlo atordlugit Dan-
markimit -nunavtinuit ingerdlaortitsi-
ssarsinaunigssamut periarfigssaKar-
toK, taimåitordle taimailiorniarsinau-
nigssaK akisupilorujugssussugssau-
ssok, taimåikamilo erKarsautigineicar-
sinåungitsordlunit. taimailiorniarto-
Karsinåusagpat autdlakåtitsissuter-
pagssuit pissariaKåsåput .tåssame mig-
ssiliutaussumik nautsorssutigineKar-
sinaungmat autdlakåtitsissutip tigo-
rautivdlo antenne ingmingnut nuisa-
gångata aitsåt nåmaginartumik fjern-
synikut autdlakåtitanik tigoraissoKar-
sinaussoK.
Årets sidste skibe -
umiarssuit kingugdlit
„Umanak“ IX: København 12. okt.,
Godthåb 20.—22. okt., Sukkertoppen
23.—25. okt., Grønnedal og Ivigtut
27.—30. okt., København 6. nov.
„Britannia" VII: København 14. okt.,
K’utdligssat 27.—31. okt., København
15. nov.
„Erika Dan“ X: København 23. okt.,
Nanortalik 29.—31. okt., Julianehåb
1.—4. nov., NarssaK 5.—8. nov., Nar-
ssarssuaK 9. nov., København 16. nov.
„Grønland" VIII: København 29.
okt., Godthåb 5.—10. nov., Holsteins-
borg 11.—14. nov., København 22. nov.
„Frida Dan" VII: København 2. nov.,
Christianshåb 11.—15. nov., Jakobs-
havn 16.—18. nov., København 27. nov.
„Elfy North" VII: København 11.
nov., Godhavn 22.—24. nov., Jakobs-
havn 25.—26. nov.
„Martin S“ VI: København 11. nov.,
Egedesminde 21.—27. nov., Ivigtut 29.
nov.—1. dec., København 9. dec.
„Umanak" X: København 12. nov.,
Frederikshåb 20.—23. nov., Grønnedal
—Ivigtut 24.—26. nov., København 3.
dec.
„Anna Nielsen" VI: København 16.
nov., Holsteinsborg 26.—30. nov.
„NanoK S" IX: København 18. nov.,
Nanortalik 25.—27. nov., Sukkertoppen
29. nov—2. dec., Ivigtut 4.—6. dec.,
København 14. dec.
„Erika Dan" XI: København 22.
nov., Julianehåb 29. nov.—3. dec., Nar-
ssaK 4.—6. dec., København 14. dec.
„Grønland" IX: København 27. nov.,
Godthåb 5.—10. dec., København 18.
dec.
autdlakåtitat radiokæde, tåssa nag-
sitsissutit ingmingnut ungasingitsuku-
tårdlugit inigssiortugkat, atordlugit t-
ngerdlaortineKarsinåuput, radiokæde
taimåitoK månåkut telefonradiokæde-
mit sananiarneKartumit Kuleriaut
migssiliordlugo akisunerussugssausa-
gunarpoK. tåssa imåipoK nunap ilane
tåssa 50 million kroneunatik 500 mil-
lion kronit atorneKartariaKartugssau-
såput. taimaingmat taimailiortoicarsi-
naunigssd erKarsautigineKarsinåungiQ-
katdlarpoK. periarfiusinaussoK avdla
tåssa filmit bånditdlo autdlakåtitsi-
ssutitigut atausiåkåtigut autdlakåU-
neKartarsinaunigssåt, taimailiornikut-
dle fjernsynikut autdlakåtitsissarne-
rup tungavigisså KimangneKangajag-
tugssauvoK, åmalume taimailiorneK a-
kikitsussugssåungingmat igdloKarfd
ikigtuaråinånguit taimailiorfigineKar-
sinaussugssåusåput.
fjernsynikut autdlakåtitanik Dan-
markimit, taimatutdlume nunanit av-
dianit, torKéinartumik sordlo nunav-
tine tigussaKarsinaunigssaK ajorna-
vigpoK. nunavtine tamangajangme
fjernsynikut autdlakåtitanik issiging"
nårtoKarsinåusagpat periarfigssatuau-
gunartoK tåssa Kåumataussamit, nu-
name tigoråissutit antennénut naler-
Kiutdlune nikineK ajortumit, autdla-
kåtitsissoKarsinaunigsså. taimailiorto-
Karsinaunera sujorna aulajangersumik
komiteussume, CCIR-ime, ingnu-
kut påsisimassalingnit oKaloKatigissu"
tigineKarsimavoK. komite tåuna ra-
dioteknikimut tungassutigut nunat ta-
malåt radiukut telefonikutdlo atåssu-
teKarnikut peKatigigfiånut sujunersu-
issuvoK, peKatigigfingmilo tåssane nu-
navtine teletjeneste agdlagkerissoKar-
fingmit telegrammertarfeKarfingnriit-
dlo sivnissoKartineKarpoK.
GTO-p namagsismaussainut
agtumåssuteKåsångilaK
komite tåuna nipinik fjernsynikut-
dlo issigingnågagssanik radiukut tor-
Kåinartumik autdlakåtitsisinaunigssa-
mut iperiarfiusinaussunik imalingniik
nalunaenuteKarsimavoK ilåtigutdlo o-
KauseKarsimavdlune silarssup ingnV"
kortortaisa ilarpagssue radiukut aut-
dlakåtitsissuteKångitsut angnikitsua-
råinarmigdlunit autdlakåtitsiviussar-
dlutik, åmalo Kåumataussat atordlu*
git radiukut autdlakåtitanik siårnai-
ssarsinaunigssaK soKutigineKaKissoK-
nauk nunanput torKavigdlugo erKar-
sautigineKarsimagunångigkaluartoK o-
KartoKarsinauvoK silarssup ingmikor-
tortainut erKartorne»artunut ilauti-
neKarsinaussoK.
nalunaerutip autdlarKautå ilåtigut
imåipoK: nunap ilarujugssua radiukut
autdlakåtitsissumit Kåumataussarniti'
neKartumit matuneKarsinaussoK 1_
nungnut tamanut radiukut torKåinar-
tumik autdlakåtitsissalerisinaunigssa-
mut periarfigssaKartitsissugssauvoK,
nauk teknikikut ajornartorsiutigssat
mikissungitsut anigorniarKårtariaKa-
sagaluartut. encarsautiginøKarpoK nu-
name autdlakåtitsissutip autdlakåti-
tagssat Kåumataussamut nagsiutåsa-
gai, tåussumalo isorartorujugssuarmut
inuit najugåine tigoråissutinut atau-
siåkånut siåmartertåsagai. nalunaeru-
misaoK taineKarpoK igdlime atausiå-
kåne tigoråissutit antennésa pissariu-
ssuliarssungitsut, åmalo atassuinar-
mik autdlakåtitsissarnigssat, kigsauti-
ginartineKarnerisigut Kåumataussat u-
ningåinartut avdlat, nunarssup Kula-
ne 36.000 kilometeritut Kutsigtigiuåi-
nartut, tamaisa pissariaerugtineKar-
tut.
— tamatumane erKarsautigineKar-
toK tåssa, Heckscher OKarpoK, Kåu-
mataussaK ækvatorip nalåtigut 36.000
kilometerinik Kutdlartikåine, tauva
nunarssuarmit issigalugo uningåinar-
tutut itugssångordlugo sukåssusiler-
neKardlunilo sangmivdlemeKarsinau-
ssok, tåssa nunarssup kåvingnera ma-
ligtarinartugssaungmago.
fjernsynikut autdlakåtitsissarnigssat
taimåitut nåmagseriarunik akisorssu-
ssugssåusåput, autdlarKåumutdlo <ian-
skit kalåtdlitdlunit ilausinaunigssåt
nautsorssutigineKarsiinåusagunångi-
laK. ta'imåikaluartordle, ingeniør
Heckscher isumaKarpoK, nauk ajor-
nartorsiutigssarpagssuaKaratdlåsa-
galuartoK Kåumataussat atordlugit
fjernsynikut autdlakåtitsisinaunerit
erKartorneKartut piviussungortine-
Karnigssåt avdlatut iliordlune fjern-
synikut autdlakåtitseriautsinit fjern-
synip nunavtine atugaulerneranik
nagsataKarnigsså ilimanarnerungår-
poK. tamatumunga atatitdlugo eraar-
sautigineKarportaoK Kåumataussat a-
tordlugit autdlakåtitsisinaunerup a"
tortulersinaunera GTO-ip nåmagsinig-
sinauneranut åmalo danskit aningau-
ssartutigssat pivdlugit inatsisanut ag-
tumåssuteKartugssåunginera.
naggatågutdlo ingmikortume „tek-
nik ilisimatusarnerdlo" agdlautigissaK
atuamuinarsinauvarput.
ATLAS PELIKAN
ekkolodit pisiarineKarsinaussut nutaunerssaralugulo mo-
derniunerssål. Atlas Supergraphip maligaussainit Kuleriåu-
mik såkortunermik maligaussalik, sorunalume Atlasip såkor-
tusautånik KernertoK-Kassertumik titarnernik erssarigsautilik.
aulisagkat Kaumassume Kernerfungordlugif takutTnartångilai
åmåtaordle aulisagkat eKimanerit sumTnere nalunaertardlugit.
pitsangorsautai ardlaliuput, ugtuissutigssat assigTngitsut sisa-
mat silatånif nålagkersorneKarsinaussut, papiarap sukåssusig-
ssai sisamat, Kernersaut avdlångorartoK naterigsumilo ugtor-
tautigssarKigsoK. Kr. 9.875,00.
J0HS. KRAGH
VOLDMESTERGADE 4 - KØBENHAVN 0
7