Atuagagdliutit - 14.10.1965, Blaðsíða 30

\
nimanut avdlamit tungassamemgit
Japans asiatiske forretnings-
imperium 20 år efter krigen
Voksende økonomisk indflydelse i de tidligere besatte lande
Af Edwin Rosenthai
London (RB-special)
I Washington kastede pigerne sig om
halsen på vildt fremmede og gav dem
et kys af glæde. Rundt om i verden
kunne soldaterne stille geværet fra sig,
og fra de japanske fangelejre strøm-
mede de overlevende ud gennem de
åbne porte.
Den anden verdenskrig var forbi.
Millioner var døde eller gjort til in-
valider.
Næsten fire år efter at japanerne
havde startet Stillehavskrigen med et
overraskelses-angreb på den ameri-
kanske base Pearl Harbour, underteg-
nedes dokumenterne om den betingel-
sesløse kapitulation. Det skete mindre
end ti dage efter at det mest dødbrin-
gende våben, menneskeheden havde
opfundet, for første gang var blevet
anvendt. Krigs-afslutningen blev sig-
nalet til atomalderens begyndelse, men
også til den kolde krig og en ny op-
deling af verdensmagterne.
Syv uger forinden var en ny orga-
nisation ved navn,, De forenede Na-
tioner“, blevet bragt til verden ved en
konference i San Francisco. Formålet
med den var at sikre verdensfreden
for bestandigt. Nødvendigheden heraf
rungede som et ekko fra den histori-
ske advarsel, der ledsagede sejrsmel-
dingen fra den amerikanske øverst-
kommanderende ved befrielsen af Ja-
pan, general Douglas MacArthur:
„Med denne sejr har vi haft vor sid-
ste chance. Hvis vi ikke nu finder frem
til et større og mere rimeligt system,
står vi foran ragnarok."
Dette er stadig, tyve år efter sejren,
det store problem.
Ven med krigstidens fjender
Den slagne fjende har i mellemtiden
rejst sig af asken, og som for Tysk-
lands vedkommende kan der tales om
et „Japansk mirakel" af økonomisk ka-
rakter. Hvad japanerne ikke opnåede
med militærmagt, har de udrettet ved
hjælp af teknisk snilde og forretnings-
mæssig dygtighed. Japan har fået en
afgørende økonomisk indflydelse i
Sydøstasien. De tidligere fjendelande,
som japanske soldater holdt besat un-
Ved midnat natten mellem den
14. og 15. august 1945 overgav Ja-
pan sig. Krigen i Stillehavsområdet
og dermed seks års verdenskrig var
endt. En medarbejder ved Reuters
Bureau skildrer her Japans økono-
miske magtstilling i det fjerne Øs-
ten og fastslår, at hvad Japan ikke
nåede ved en militær indsats, er
lykkedes efter krigen ved teknisk
snilde og forretningsmæssig dygtig-
hed.
----------„-------------------------J
der krigen, er nu det gamle kejser-
riges venner og sætter deres lid til
Tokio, når det gælder handel og øko-
nomisk hjælp og bistand fra tekniske
eksperter.
Japan er i dag verdens største
leverandør af skibe og fotoartikler.
Landets ultramoderne fabrikker
tegner sig for den næststørste pro-
duktion af radio- og TV-apparater
og kunststoffer. Kun de forenede
Stater og Sovjetunionen overgår
Japan med hensyn til stålproduk-
tion og olieraffinaderi-kapacitet.
Den nye generation kender ikke me-
get til de blodige slag, der udkæmpe-
des i Stillehavs-områdets dampende
520A
en mand
<fi>
angut
en glad mand
angut nuånårtok
tø
s
jungler, eller til Bataan-dødsmarchen
og de unge, japanske selvmorder-pilo-
ter, der ofrede livet ved at styre deres
bombelastede fly mod de allierede
krigsskibe. Mange af den ældre gene-
ration har glemt disse rædsler. Japan
er i dag det fjerne Østens værksted
og har — ironisk nok — inspireret
nogle af de tidligere besatte lande i
deres kamp for uafhængighed. Natio-
nalisterne i de japansk-besatte lande
drog den lære af besættelsen, at kun-
ne japanerne fordrive koloniherrerne,
kunne de også selv gøre det.
Kontakt med Japan
Reuters korrespondenter i det fjerne
Østen beretter her om Japans kontakt
med og indflydelse i de lande, det
holdt besat under krigen.
Singapore: Overalt i byen ser man
store reklamer for japanske varer. Der
findes japansk-ejede virksomheder,
japanske radioudsendelser, japanske
film og japanske forretninger, og et
voksende antal forretningsfolk lærer
japansk for lettere at kunne vedlige-
holde og udbygge kontakten med Ja-
pan. Nogle af de ældre mindes stadig
besættelsen med bitterhed, men det
præger på ingen måde livet i Singa-
pore. Til efteråret rejses ved havnen
et mindemærke for de 50.000 civilper-
soner, der blev dræbt af japanerne i
Singapore under krigen.
Jesselton, Sabah: I det tidligere
Nordboneo vajer det japanske flag
over det japanske konsulat, der blev
åbnet for nylig i hovedstadens cen-
trum, hvor ruinerne efter verdens-
krigen er blevet erstattet af et mo-
derne forretningskvarter. De fleste i
Sabah har taget mod de japanske for-
retningsfolk med åbne arme. De 31/s
års japansk besættelse hører fortiden
til.
Djakarta: Før japanerne startede be-
sættelsen af Indonesien i 1942, havde
store dele af det vældige ørige været
hollandsk koloni i 350 år. To dage ef-
ter den japanske kapitulation i 1945
proklamerede indonesiske nationalister
under ledelse af landets nuværende
præsident, Sukarno, riget for en uaf-
hængig republik, men der skulle end-
nu fire års kampe til, før Holland op-
gav sit herredømme.
Indonesien har nu et autoritært sty-
re, der kaldes „ledet demokrati", og
Sukarno har, ofte gennem drastiske
foranstaltninger, indskrænket den
vestlige indflydelse i landet. Derimod
er forbindelsen med den tidligere be-
sættelsesmagt vokset betydeligt. Man-
ge indonesiske studenter er blevet ud-
dannet i Japan, og japanske forret-
ningsfolk har foretaget store investe-
ringer i Indonesien. Japanske officerer,
der gjorde tjeneste i Indonesien under
besættelsen, er vendt tilbage som for-
retningsfolk eller endog diplomatiske
poster. Det gælder således ambassa-
døren, Shizuo Saito.
Hongkong: Denne britiske kronkolo-
ni, der blev indtaget af japanerne ju-
ledag 1941 efter at have været i bri-
tisk besiddelse uafbrudt i 100 år, blev
formelt først befriet den 30. august
1945, da enheder af den britiske Stille-
havs-flåde ankrede op i havnen. Un-
der besættelsen var handelen standset,
og havnen lå øde hen, men allerede i
januar 1946 var importen højere end
før krigen, og i marts samme år passe-
rede eksporten førkrigs-niveauet. Her
som andre steder har japanske forret-
ningsfolk en betragtelig andel i om-
sætningen.
Erstatning til Thailand
Bangkok: Thailand oplever en øko-
nomisk blomstring, og det er fortrins-
vis japansk kapital, der gøder forret-
ningslivets jordbund.. Af de japansk-
besatte lande var Thailand det, der
økonomisk set slap heldigst gennem
krigen, og landet har i efterkrigsårene
yderligere nydt godt af en kontant ja-
pansk erstatning for det indhug i den
thailandske statskasse, som japanerne
gjorde under besættelsen. De japanske
erstatninger har gjort det muligt for
Thailand at bygge en handelsflåde,
modernisere jernbanerne med japansk
materiel og købe japanske forbrugs-
varer i stort omfang. Japanske biler
er nu ved at slå de europæiske vogne
ud på det thailandske marked.
Kold skulder i Burma
Rangoon: Burma er et af de få ja-
pansk-besatte lande, der efter krigen
har givet de japanske forretningsfolk
en kold skulder. Alt hvad Burmas so-
cialistiske regering har villet tage imod
fra Japan er kapital- og forbrugsgoder
for 300 millioner dollars som erstat-
ning for krigsskader.
Det diplomatiske forhold mellem Ja-
pan og Burma er korrekt, men langt
fra præget af hjertelighed. Når erstat-
nings-betalingerne er fuldt udnyttet,
vil Burma sandsynligvis slå døren i
for japansk import og søge andre ud-
veje for at dække sit behov.
For burmaneserne er den store fest-
dag til minde om besættelsens ophør
forøvrigt ikke den 14.-15 august, men
den 27. marts. På denne dag for tyve
år siden marcherede hele Burmas hær
på 5.000 mand ud af Rangoon i fuld
krigsudrustning som japanerne havde
forsynet dem med, under foregivende
af sammen med japanerne at ville tage
kampen op mod de fremrykkende
allierede styrker. Da styrken var kom-
met ud i junglen, udskiftede de 5.000
mand de japanske uniformer med par-
tisan-krigerens dragt og gik til angreb
mod de japanske enheder.
Seoul: For Korea betød krigens
ophør tillige afslutning på 36 års
pansk koloni-styre. Der spores en
stærk anijapansk stemning i lan-
det, men i juni i år genoprettedes
normale diplomatiske forbindelser
mellem Sydkorea og Japan, og den
sydkoreanske regering sætter sin
lid til økonomisk hjælp fra Tokio.
I følge de foreløbige aftaler vil den
japanske regering yde Sydkorea en
økonomisk hjælp på 800 milliarder
dollars i de kommende ti år for'
uden teknisk hjælp af forskellig art.
TISSOT I
John Granting i SPECIALFORRETNING M FOR URE OG OPTIK ^ Torvet . Lemvig Telf. (078)2 04 88 ÉlÉ/
TISSOT herreure fra kr. 198
åp, uvdldf tamalsa FOSKA
savlmlneK, kalke, fosforilo pro-
tein, Bi-vllaminitdlo pissaria-
Kagkatlt Imaraitl asulume FO-
SKA mamaKalutikl
uvdlåt tamaisa
30