Atuagagdliutit - 14.10.1965, Blaðsíða 3

Sociale ydelser ...
(Fortsat fra forsiden)
enker m. v., hjælp til personer, der
lider af tuberkulose eller følgerne der-
af, understøttelse, understøttelse til
børnerige familier, der er i uforskyldt
trang og invalideunderstøttelse.
kun foreløbig
Disse forhøjelser er som nævnt kun
foreløbige. Ministeriet for Grønland
har nedsat en arbejdsgruppe på bag-
grund af G-60-betænkningens forslag
om, at der udarbejdes en detailleret
10-års plan for socialforsorgen i Grøn-
land. Denne arbejdsgruppe skal bl. a.
finde ud af, hvor der er størst behov
for hjælp, og hvordan og med hvilke
midler denne hjælp kan ydes. Et af de
lorste problemer, arbejdsgruppen skal
løse, er fastsættelsen af en rimelig
aldersrente.
Derfor anså landsrådets sociale ud-
valg, som blev nedsat under den ek-
straordinære samling i foråret, og som
består af Erik Egede, Jørgen Olsen,
Peter Heilmann og formanden, det for
vigtigere at foreslå en hurtig lindring
af den åbenbare nød, end at foreslå
en grundig undersøgelse af denne nød
fra landsrådets side. Og det samlede
landsråd gav udvalget ret i dette syns-
punkt ved at beslutte den forhøjelse,
udvalget havde foreslået.
noget at leve af
Også efter forhøjelsen af de sociale
ydelser vil der findes uretfærdighed
— således er aldersrenten for ægtepar
urimelig lav i forhold til, hvad enlige
får, som Peter Heilmann påpegede.
Men alle de mennesker, der ikke kan
klare sig selv og således er henvist til
offentlig hjælp, må have noget at leve
af, indtil man har fundet problemets
løsning og kan give dem, hvad de har
krav på som borgere i det danske vel-
værdssamfund.
2,9 MILL. KR. FRA STATEN
Da landsrådet i foråret vedtog den
forhøjelse af de sociale ydelser på 25
Procent, som trådte i kraft den 1. juni,
konstaterede man, at landskassen ikke
kunne bære en yderligere forhøjelse
uden tilskud fra staten. Den nye for-
højelse bringer de samlede sociale
ydelser op på 10,2 mili. kr., og det
overstiger som ventet landskassens
formåen. Mere end 20 pct. af forhøjel-
sen kan den ikke klare, og staten må
derfor punge ud med de resterende
80 pct., d. v. s. 2,7 mili. kr. Af praktiske
grunde søges dog et statstilskud på 50
Pct. af den samlede aldersrente, d. v. s.
knap 2,9 mili. kr. Ellers ville man blive
stillet overfor en regneopgave af
uoverskuelige dimensioner. Landsrådet
henviser i denne forbindelse til, at
Færøerne tidligere har haft den ord-
ning, at staten refunderede halvdelen
af aldersrente.
igdlo katitinariaK . . .
(kup. sujugdl. nangitaic)
Kingmat — atornerdlo ajornartu-
tut kasilersimavdlugo.
— igdlup tungavigsså sujugdlermik
1,40 meterinik itissusilerdlugo agssag-
Parput, ineravtalo cementiliorfingmut
nalunaerpugut tungavigsså kuiorariåi-
nångortoK. uvdlune pingasune utar-
kivugut, utarKinivtinilo niggilermat
sialugssuartalingmik agssataraluar-
Put imermik, sioncanik ivssumigdlo
ulivkårdlune imagpoK. tauva agssaer-
Kigpugut, tamatumuna 1,60 meterinik
itissusilingmik. kingumutdle uvdlune
Pingasune cementimik utancerKigkav-
ta åmalo niggilerdluniåsit siagdleru-
jugssuarmat agssatarput ulivkånga-
jagdlune sujugdlermertut imagpoK.
avdlatut ajornaidngmat agssaerxigta-
riaKarpugut. tamatumunalume iluag-
titsivugut. tungavigssardle sapåtip a-
kunerine tatdlimane suliarårput, ag-
ssangnera cementivdlo kuiorarnera.
— inuit Kavsiuvise?
— tungavigssåta suliarinerane angut
atauseK uvdlut tamardluinangajaisa
aggersoK sulexatigåra emivkalo atu-
artut pingasut. méreat angajugdlit
14-inik åma arKaneK-mardlungnik u-
kioKarput. tamatuma saniatigut uv-
dlune ardlaKångitsune lejeKatsiarpu-
nga.
— sanassutut iliniarsimavit?
— någga, iliniarsimångilanga. ilini-
arsimassoK ikiortituara maskinsned-
ker augusbip 30-ane sulilersoK, ikiu-
tilerpoK.
sana j uminarpoK
— igdlo Kuagssugtujussanik Kupi-
ssatut itunik silatilik sanajuminåipa?
— taimatut OKarneK saperpunga.
boligstoUemit igdluliaussartunit pi-
lertornerussumik sananeicarsinaussu -
tut issigåra. nautsorssutigåra Kåumat
atausiungitsoK Kångiugpat igdlo ini-
sassoic, tauva Kdumatit sisamagssåta
Kenc a migssiliordlugo suliarisimåsa-
varput. tungavigsså kinguarsautigi-
vatdlårsimångikaluaruvtigo sujusing-
narussukut inersimåsagaluarpugut.
- atortugssat nåmagpat?
— åp. natigssai kisimik ardlaxångit-
sunguanik amigarput, igdlumigdle tu-
nissaKartut kikissanik ikigpatdlånik
nagsitsisimåput, åmalo igalåsserfik a-
tauseK sule amigautigårput.
— igdlo suvitsuva?
— taima isumaKarpunga, boligstøt-
tip igdluliarissartagainit suvineru-
vok. igdlugssanik titartaissartoK GTO-
mérsoK uvdlut ilåne isersimavoK a-
peralungalo — igdlo misigssuatåréra-
miuk — sok igdlo taimak suvitsigi-
ssok. silatåniuna Kissugtai ivssusoru-
jugssussut — boligstøttemit igdluli-
aussartut sagdliligait 3/4 tomminar-
nik ivssussuseKarput — kivfiuteKar-
dluardlunilo sordio påpiararssuaKar-
poK, igalåminiussanik kivfiuteKariar-
dlune tamarme piastikiligauvdiune.
— igdlo tåuna pivdlugo issornar-
torsiorsinaussatuavtut issigissara
tåssa il uleringnik igalåKånginera
åmalo ilitsersutit sananerane a-
tortugssat amigauteKalårnerat. ig-
dlumik tunissalik ilitsersuissugssa-
mik sapåtip akunerane atausinar-
milunit månitugssamik autdlartit-
sisimagaluarpat sukanerujugssuar-
mik sulisimåsagaluarpugut. isu-
magale maligdlugo GTO iluardlud-
ngitsumik iliorpoK igdluliorfigssa-
mik nangmingneK atorneK ajornar-
tutut issigalugo kasiligkamingnik
inersusimangmatigut. taimailior-
neK arnamut igdlumik uminga pi-
gingnigtugssamut pit sdungitsumik
iliorneruvoK. kommunalbestyrelsi-
me sujuligtaissumut åma målaoru-
teKarpunga. neriorssuivoK GTO-
mut telefonerumavdlune, akissuti-
sigunilo aggerumavdlune. sulile
tdkutingilaK, nauk Kdumatit a r-
dlagdlit matuma sufornale oKalu-
kaluarivne.
Gustav Jakobsenip igdlup tungavig-
ssåta aulajangerneKarneranik OKauti-
gissai GTO-mut sai'Kumiupavut, GTO-
lo neriorssuivoK normume tugdlerme
navsuiauteKarumavdlune.
ikiutit 50 pct.-imik . . .
(nup. sujugdl. nangitaK)
tok 410 kr-sissalisaoK 293 kr-sissa-
raluarame, aiparitdlo 346 kr-sissa-
raluartut 480 kr-sissalisdput.
tåssa Kagfainerit 50 0/o-imit mingne-
russut. tamatumunga pissutauvoK a-
ningaussat tungaviussut kisimik Kag-
faivfigineKarnerat. Kissugssarsiutinut
tapiussoK kisimitunut åiparingnutdlo
ukiumut 480 kr-ussoK, atissagssanut
tapiussoK 244 kr-ussoK kisimitunut
åiparingnutdlo 488 kr-ussoK — ukiu-
mut — agdlineKåsångitdlat.
meraicamermut tapisiaK utorKali-
nersiutilingnut méralingnut tuniune-
.KartartOK åma 50 u/o-imik agdlineKå-
saoK, méraK atauseK Kåumåmut 61,50
kr-sissutaussalisavdlune 41 kr-si-
ssutaussaraluarame mérKatdlo tugdlit
25,50 kr-sissutaussalisavdlutik 17 kr-
sissutaussaraluaramik. tauva åiparit
mardlungnik méragdlit Kåumåmut
mérKanut tapissutinik 87 kr-nik pig-
ssarsissalisåput 58 kr-sissaraluaramik.
utorKalinersiutit saniatigut ikiutine
KagfangneKarput mérKanut ikiutit,
uverssagkanut akiliutit, mérKanut u-
verssagåungitsunut ikiutit, uvigdlar-
nerit méråinut ikiutit, sakiagdlutiling-
nut sakiagdluteKarsimassunutdlunit i-
kiutit, perdlernavérKutit, ilaKutaring-
nut mérarKortunut ikiutit nangmineK
pissussutigingisamingnik ajorssartu-
nut, timimikutdlo akornuteKardlutik
ikiorneKartartunut ikiutit.
atortugatdlartugssat
pissartagkanut agdlissutit oKautigi-
neKartutut utarKisauginaratdlarput.
Kalåtdlit-nunavta ministeriaKarfia
sulisitaKarpoK g-60-ip isumaliutig-
ssissutå tungavigalugo ukiune Kuline
atortugssamik Kalåtdlit-nunåne ikior-
sissarnigssame angnertumik pilersså-
rusiortunik. suleKataussut påsiniagag-
ssaisa ilagisavåt kikut ikiortariaKar-
nerpaunersut, ikiutigssatdlo «anoK
sutdlo atordlugit tuniuneKartåsaner-
sut. sulissut nåmagsiniagagssaisa ang-
nerit ilagåt utorKalinersiutit mikigi-
ssagssåungitsumik angissusilerneKar-
nigssåt.
taimaingmat landsrådip udvalgia i-
kiorsissarnermik suliaKartoK, upernåK
ingmikut itumik atautsiminerme pi-
lersitaK Erik Egedemik, Jørgen Ol-
senimik, Peter Heilmannimik sujulig-
taissumigdlo ilaussortalik, isumaKar-
put måna ajorssarneK taimak agti-
gingmat iluarsissutaugatdlartugssa-
nik pigssarsissariaKartoK, angnertu-
mik misigssuinigssaK landsrådip tu-
ngånit sujunersutiginago. landsrådi-
mut ilaussortat tamarmik udvalge ta-
matumuna isumaKatigåt sujunersuti-
gisimasså akuerigamiko.
umåssutigssaKåsåput
pissartagkat Kagfarnerisa kingorna
agdlåt namagtunik pissartagaKartOKa-
lemaviångilaK. sordio utorKalinersiu-
tit åiparit pissartagåt kisimitut pi-
ssartaganut nalerKiutdlugo mikivat-
dlårpoK. tamåna Peter Heilmannimit
tikuarneKarpoK. inuitdle ingmingnut
pilersorsmåungitsut OHartugssaussu-
nitdlo ikiorneicartariaKartut tamarmik
umåssutigisinaussamingnik ikiorne-
Karmaissuf entreprenøriidlo
suliait
A. JESPERSEN & SØN A/S
Telegramadresse:
Jespson-København
Transistorradar
type 17
Eneagent for Danmark
DANSK RADIO AKTIESELSKAB
Amaliegade 33 — København K
Tlf. (01—54) MI 7282 — Telex 5258
Telegram: DARIOSE
RADIO SERVICE
v/ H. Rasmussen, Sanatorievej,
JULIANEHÅB
Telegramadr.: RADIOSERVICE.
Afsætningsrådet snart
en realitet
KartariaKarput ajornartorsiutit år-
KingneKarnigssaisa tungånut — dan-
skit sapersortamingnik ikiutdluaKi-
ssut atugåitut atugaKalernigssax ti-
kitserdlugo.
nålagauvfingmit 2,9 miil. kr.
upernåK måna landsråde aulaja-
ngerpoK ikiutaussartut 25 °/o-imik ag-
dliniardlugit junip autdlarKautånit,
pasineKarpordle pissartagaritineKartut
agdlineKandgsagpata avdlatut ajor-
nartumik nålagauvfik tapissuteKarta-
riaKartoK. måna pissartagkat agdleri-
arxingnigssåt isumaKatigissutigine-
Karmat ikiutaussartut 10,2 miil. kr-
nut amerdleriartugssångorput, ilimagi-
neKartutdlo landskassip kisimitdlune
aningaussat taimak amerdlatigissut
akilernex saperpai, 20 "/o-inarmik Kag-
fainigssaK sapisånginamiuk, taimaing-
mat agdlissutit 80 %-é nålagauvfing-
mit akiJertariaKarput — 2,7 miil. kr-
ussut. nautsorssuinigssax ajornångi-
neruniåsangmat utorKalinersiutit ta-
marmiussut agfait, 50 n/o-é, nålagauv-
fingmit tapissutigineKåsassut Kinuti-
gineKåsaoK, taimailiortoKångikaluar-
pat nautsorssueruj ugssuartariaxå-
sangmat. tauva nålagauvfiup 2,9 mili.
kr-ngajait akiligagssarisavai. lands-
rådip erKaisitsissutigå Savalingmiut
matuma sujornagut taimatut årKig-
ssussivigineKarsimassoK, utorKaliner-
siatdlo agfait nålagauvfiup taorsertar-
simagai.
Med 13 stemmer mod to vedtog
landsrådet den af regeringen på bag-
grund af G 60-betænkningen foreslåe-
de lov om Grønlands Afsætningsråd.
Efter lovens ikrafttræden vil eksport
af grønlandske produkter bortset fra
kul og mineraler kræve autorisation
fra afsætningsrådet eller KGH.
Afsætningsrådet selv kan dog ikke
optræde som eksportør. Endvidere
skal afsætningsrådet kunne fastsætte
fælles produktionsnormer og kvalitets-
krav og iøvrigt alle salgsbetingelser
for eksportvarerne, der alle skal sæl-
ges under afsætningsrådets varemær-
ker.
I G 60-betænkningen hedder det, at
eksporten af grønlandske produkter
bør samles på en sådan måde, at man
opnår store eksportmængder, der kan
bære et effektivt salgsarbejde, og at
man endvidere undgår indbyrdes kon-
kurrence på eksportmarkederne. —
Med lovens ikrafttræden vil den nu-
gældende eksportafgift blive ophævet
og konjunkturudligningsfondet ophøre
at eksistere i sin nuværende form.
Landsrådet vil for en valgperiode
ad gangen udpege tre repræsentanter
i afsætningsrådet, deriblandt en fåre-
avler.
Alibak Josefsen og Anthon Petersen
satte sig imod oprettelsen af et afsæt-
ningsråd. Mangel på fri konkurrence
ville efter deres mening udvirke sig
hæmmende på en fri prisdannelse for
råvarernes vedkommende.
Peter Heilmann angreb skarpt den-
ne modstand. Fri konkurrence var en
udmærket ting på hjemmemarkedet,
erklærede han, men i eksporten måtte
man være så enig og stærk som mulig
for at kunne klare sig og få anstæn-
dige priser for varerne.
SKI
Vort store illustrerede vinter-
sportskatalog tilsendes gratis.
rut mana atortOK atorungnåisaoK å-
malo K-fonde månatut atornermisut
atorungnåisavdlune.
ukiune sisamane Kinigaunerup na-
låne landsrådip sivnissigssane pinga-
sut tuniniainerme rådimut ilaussor-
tagssat Kinertåsavai, tåuko ilåt atau-
seK savautiliusavdlune.
Alibak Josefsen Anthon Petersenilo
tuniniaissarnerme rådip pilersinexar-
nigssånut akerdliuput, isumaKaramik
akornusersorneKångitsumik Kånger-
niuneK amigautigineKarpat niorKutig-
ssiagssat akisa kigailårtitåungitsumik
agdliartornigssaraluånut akornutåusa-
SSOK.
Den gyldne,
smidige OMA margarine
er lige velegnet til bordbrug
f og madlavning I — Sig navnet: OM A margarinel ^
OMA margarine kultiussartalik akungnaitsordlo
nerrivingme atugagssatut nerissagssiomermutdlo
assigingmik piukunarpoxl oxautigiuk atex:
O M A margarine!
KELVIN HUGHES
Kataloget omfatter bl. a. 33 for-
skellige slags ski, 7 slags ski-
stave, 8 skibindinger, 10 slags
skistøvler og masser af dejlig
beklædning og tilbehør.
sisorautit
ukiånerane timerssdtinut kata-
logerput åssiliartalik akeKångit-
sumik piniarneKarsinauvoK. i-
maisa ilagait sisorautit åssigl-
ngitsut 33-t, ajåupissat arfineK-
mardluk, singersarfit arfineK-
pingasut, kamigpait sisorautit
Kulit, atissat atortugssaitdlo na-
linginait.
Nørregade 36
KØBENHAVN K.
tuniniaissarnerme råde
pi viussungungaj aler sok
Kalåtdlit-nunåta tuniniaissarnerme
rådia pivdlugo inatsisigssatut nålag-
kersuissut sujunersutåt G-60-ip isu-
maliutigsslssutå tungavigalugo sulia-
rineKarsimassoK landsrådime taisissu-
tigineKarame 13-init isumaKatigine-
KarpoK.
inatsit atortulerpat Kalåtdlit-nunå-
ne niorausiat — aumarssuit augtitag-
ssatdlo kisimik pinatik — nunanut
avdlanut tunissagssat tuniniaissar-
nerme rådimit KGH-mitdlunit akue-
rineKartåsåput.
tuniniaissarnerme råde nangmineK
nunanut avdlanut tuniniaissartusi-
nåungilaK. niorKutigssiornermile na-
jorKUtagssat, niorKUtigssiat pitsåussu-
sigssåinut piumassat nunanutdlo av-
dlanut tuniniagagssat, tamarmik tu-
niniaissarnerme rådip ilisarnautånik
ilisarnauteKardlutik tuniniameKartar-
tugssat, pivdlugit piumassarissat ta-
marmik tuniniaissarnerme rådimit
peKataussunut tamanut atugagsså-
ngortineKarsinåuput.
G-60-ip isumaliutigssissutåne oxau-
tigineKarpoK kalåtdlit niorKutigssiait
nunanut avdlanut tunineKartartut i-
matut katerssortariaKartut sapingisa-
mik amerdlanerpåt pigssarsiarissa-
riaKardlutik taimailiornikut tuniniai-
neK angussaKarfiuvdluartoic nåmagsi-
neKarsinauniåsangmat åmalo nunane
avdlane tunissaKartarfingne ingminut
KångerniuneK pingitsorneKarsinauniå-
sangmat. inatsit atulerpat nunanut
avdlanut tunissaKartarnerme akilerå-
taimatut akerdliuneK Peter Heil-
mannip såkortOKissumik akerdlilerpå.
nunagissame tuniniagagssat erxarsau-
tigalugit KångerniuneK akornusersor-
neKångitsoK aj ungitdluinartunerarpå,
nunanutdle avdlanut tuniniaissarner-
me sapingisamik isumaKatigigdlui-
nartariaKarpoK nukigtu j ussariaxar-
dlunilo atasinåusagåine niorKusiatdlo
. iluamik akilersitåsagåine.
%