Atuagagdliutit - 14.10.1965, Blaðsíða 14

Urimeligt, at alle valgkredse
ens i
Livlig debat om Peter Heilmanns forslag om flere landsrådsmedlemmer
fra de større byer.
En vælger i den mindste kommune har 15 gange så stor politisk indflydelse
som en vælger i den største kommune har. Det er en himmelråbende uretfær-
dighed, som er uden sidestykke i den øvrige verden, erklærede Peter Heilmann
under debatten om ændringsforslagene til den grønlandske valglov.
Peter Heilmanns udtalelse bygger
på en oversigt over antallet af valg-
oerettigede i 1964, da der var folke-
tingsvalg. Der var 2719 vælgere i
Grønlands største kommune, Godthåb,
og kun 184 i Scoresbysund, den mind-
ste kommune. Godthåbs landsråds-
medlem har således kostet 15 gange
så mange stemmer som Scoresbysunds.
— Da man for 15 år siden udarbej-
dede valgloven, fortsatte Peter Heil-
mann, kunne man ikke forudse den
befolkningskoncentration, som siden
er sket. Derfor er valgloven i dag ikke
i overensstemmelse med de faktiske
forhold. Det er på tide, at vi indfører
forholdstalsvalg. De større byer må
have flere repræsentanter i landsrådet.
. Peter Heilmann ønskede ligeledes en
ændring af reglen om, at en kommu-
nalbestyrelse kun kan have ni med-
lemmer.
— Det er urimeligt, erklærede han,
at de 5000 byboere i Godthåb kommu-
ne kun har fem repræsentanter i kom-
munalbestyrelsen, mens kommunens
1000 udstedsbeboere har fire repræ-
sentanter. Det er en skæv fordeling.
Formanden gjorde opmærksom på,
at det ikke er helt så enestående, at
der er stor forskel i antallet af væl-
gere pr. politisk repræsentant. I USA
har hver stat to medlemmer i repræ-
sentanternes hus, uanset den mindste
stat kun har ca. 200.000 indbyggere og
den største ca. 35 millioner. Hertil sva-
rede Peter Heilmann: — Jeg ved, at vi
aldrig vil efterabe de yderst uheldige
forhold i USA.
Jørgen Olsen mente stik imod Peter
Heilmann, at landsrådet burde reduce-
res til ni medlemmer. Mindre lands-
rådskredse, der er naboer og har no-
genlunde ens forhold, skulle kunne
nøjes med en fælles repræsentant,
mente han og sluttede: — Jeg tror
nemlig på ordsproget om, at for mange
kokke fordærver maden.
Ricard Petersen mente heller ikke,
der skulle være alt for mange lands-
rådsmedlemmer. — Det nuværende an-
tal er passende. Landsrådet skal hver-
ken udvides eller reduceres.
Peter Heilmann: — Jeg vil blot spør-
ge Ricard Petersen, hvordan han vil
rette det himmelråbende misforhold,
jeg her har påvist.
— Jeg har ingen løsning, svarede
Ricard Petersen. — Men selv om Godt-
håb f. eks. fik to medlemmer i lands-
rådet, ville det ikke ændre forholdene
i Scoresbysund.
Peter Heilmann: — Jeg har ikke fo-
reslået en patentløsning, men mit for-
slag vil bedre et misforhold.
Jørgen Borchersen ville ikke være
med til at snyde Scoresbysund for et
landsrådsmedlem. — Man kan ikke
først byde Østgrønland velkommen i
landsrådet og så fratage Scoresbysund
sin repræsentation. Det ligner bonde-
fangeri. Men jeg er enig i, at det er
urimeligt, at Godthåb ikke har flere
medlemmer end Scoresbysund. Derfor
mener jeg, at landsrådet bør udvides.
Alibak Josefsen var ligeledes stemt
for en udvidelse. — Det er urimeligt,
at byer får ens indflydelse uden hen-
syn til deres indbyggerantal. Dertil
kommer, at flere åbentvandsbyer er
i stærk vækst. Jeg foreslår, at Godt-
håb får tre medlemmer og de andre
større byer her to medlemmer i lands-
rådet. Denne udvidelse skulle ikke gø-
re det nødvendigt at ændre valgkred-
senes grænser. Og den nødvendige
ændring af valgloven ville være ringe
og let at gennemføre.
Jørgen Poulsen tvivlede på, at større
landsråd kunne varetage det grønland-
ske folks interesser bedre end det nu-
værende. Flere medlemmer kunne og-
så vanskeliggøre afstemningerne. Der-
imod støttede han forslaget om udvi-
delse af kommunalbestyrelserne i de
større byer.
Formanden citerede landsrådslovens
§ 5, stk. 4, der siger, at antallet af
landsrådsmedlemmer i givet fald kan
udvides gennem tillægsmandater for
at sikre, at også befolkningsgrupper
med særinteresser kan blive repræsen-
teret.
— Denne paragraf er endnu ikke ta-
get i anvendelse, men hvis antallet af
landsrådsmedlemmer skal udvides,
kan det ske efter denne bestemmelse.
Efter Alibak Josefsens og Peter
Heilmanns forslag vil vi få otte nye
medlemmer. Hvis § 5, stk. 4 engang
skal anvendes, kan vi komme op på
Peter Heilmannip oKauserissai tåu-
ko 1964-ime folketiingimut Kinersdsso-
Karmat Kinersisinautitaussut amer-
dlåssuserisimassåinik fbakussutigssa-
rnik tungaveKartineKarput. taimani-
kut nunavtine kommunit angnerssåne
Nungme Kinersisinauissut 2719-iusi-
måput, kommunitdlo mingnerssåne
Scoresbysundime 184-inauvdlutik. tai-
mailivdlune tåssa Nup landsrådime i-
laussortarisså Scoresbysundip ilau-
ssortånit taissinernik 15-eriåumik a-
merdlanerussunik maleKarsimavoK.
— Kinersissarnermik inatsit ukiut
15-it Kångiugtut suliarineKarmat, Pe-
ter Heilmann nangigpoK, inuit eaciter-
nerujugssuat taimanikornit pileriar-
torsimassoK sujumut issigineKarérsi-
nausimångilaK. taimåitumik Kinersi-
ssarnermut inatsit uvdlumikut pissu-
siviussunut nalerKugkungnaersima-
vok. ipivfigssångorpoK Kinersissut a-
merdlåssusiat najor«utaralugo Kinig-
kat amerdlåssusilerdlugit Kinersissa-
lemigssamut. igdloKarfit angnerussut
landsrådime amerdlanerussunik siv-
nisseKartariaKarput.
Peter Heilmannip kigsautigåtaoK
kommunalbestyrelsit amerdlanerpå-
mik Kulingiluåinarnik ilaussortaKar-
tarnigssånik aulajangersagaK avdlå-
ngortmeKåsassoK.
— Nup kommuniata asimioKarfing-
mingmiue 1000-ussut kommunalbe-
styrelsime .sisamanik ilaussortaKar-
tut nungmiut 5000-ussut tatdlimåi-
narnik sivnissoKarnerat pissusigssami-
sungilaK, eKungassumik avguåissine-
ruvoK, Peter Heilmann oKarpoK.
sujuligtaissoK ilisimatitsivoK nålag-
kersuinerme sivnissigissamut atautsi-
mut nalerKiutdlugo Kinersissut amer-
dlåssusisa åssiginginerujugssuat ta-
kornartauvatdlåungitsoK. Amerikame
nålagauvfeKatigingne inatsissartuisa
ardlåne, repræsentanternes husime,
nålagauvfit tamarmik ingmikut mar-
dlungnik sivnissoKarput, nauk nåla-
gauvfit mingnerssåt 200.000 migss.
angnerssåtdlo 35 mili. migss. inoKa-
raluartut. tamatumunga Peter Heil-
mann akivoK: — nalungilara USA-me
ipissutsit pitsåungitsut issuarumångi-
såinarivut.
Jørgen Olsen Peter Heilmann aki-
lerdlilerdluinardlugo isumaKarpoK
landsrådime ilaussortat Kulingiluåinå-
ngordlugit ikililertariaKaraluartut. i-
sumaKarpoK landsrådimut Kinersivit
mingnerussut ingmingnut Kaningne-
russut åssigingajangnigdlo atugaKar-
fiussut atautsimorussamingnik atau-
sinarmik sivnissoKartariaKaraluartut,
naggasivdlunilo: — tåssame igassut a-
merdlavatdlåt nerissagssanik ajortu-
ngortitsinartarnerånik ussat ilumor-
dluinarsoråra.
Richard Petersenip landsrådime i-
laussortat amerdlavatdlårtariaKarsori-
ngilåitaoK. — månåkut landsrådime
ilaussortat amerdlåssusiat nåmagpoK.
landsråde angnertusilenneKaranilunit
angnikigdlilemeKartariaKångilaK.
et ganske stort antal medlemmer, sag-
de formanden.
Elisabeth Johansen ønskede hverken
udvidelse eller reducering af landsrå-
dets medlemstal. Men hun var enig i,
at kommunalbestyrelserne udvides i
de større byer.
Erik Egede var tilhænger af, at med-
lemstallet reduceres. Et mindre lands-
råd ville være mere arbejdsdygtigt og
stærkere i sine beslutninger, mente
han. — Men tiden er ikke inde endnu.
Det grønlandske folk lever stadig i ret
små og ret isolerede samfund. Man
kender ikke hinanden, og derfor vil
det blive meget svært at finde en ac-
ceptabel fællesrepræsentant for to el-
ler måske flere nabokommuner.
— I tilflytterbyer som Godthåb er
der lignende vanskeligheder. Disse
byer har forskellige grupper borgere
med forskellige interesser, og derfor
er det vanskeligt for en enkelt person
at repræsentere hele befolkningen på
tilfredsstillende måde. Derfor kunne
man i hvert fald give Godthåb et man-
dat til. Dertil kommer, at Godthåb
har dobbelt så mange vælgere som
andre byer.
Ricard Petersen gjorde opmærksom
på et forhold, man hidtil havde over-
set i debatten: — Vi har under denne
samling vedtaget, at landsrådets for-
mand fremtidig skal vælges blandt
medlemmerne. Når landshøvdingen
dermed forlader landsrådet, vil der
kun være 16 medlemmer, og det be-
Peter Heilmann: — Richard Peter-
sen aperilåginarniarpara nikingane-
rujugssuaK erKartorneKartoK KanoK i-
livdlune iluarsiumanerå.
— tamatumunga sujunersutigssaKå-
ngilanga, Richard Petersen akivoK.
kisiånile Nuk sordlo mardlungnigdlu-
nit landsrådime ilaussortaKaleraluar-
pat tamåna Scoresbysundime pissu-
siussunut avdlångutaunaviångilaK.
Peter Heilmann: — ajornartorsiutit
aniguineKautigssånik sujunersuteKå-
ngilanga, sujunersutimale nikingane-
rujugssuaK tamåna pitsångumisiniåi-
nartugssauvå.
Jørgen Borchersen Scoresbysundip
ilaussortaminik arsårneKarnigssånut
isumaKatåungilaK: — Tuno lands-
rådime tikitdluarKoriardlugo Scores-
bysund sivnissånik arsårneKarsinåu-
ngilaK. tamåna arsåriniameruvoK.
kisiånile Nup Scoresbysundimit amer-
dlanerussunik ilaussortaKånginera-
ta pissusigssamisungineranut isu-
maKatauvunga, taimåitumigdlo isu-
maKardlunga landsrådime ilaussortat
amerdl issari aKartut.
Alibak JosefsenisaoK landsrådime
ilaussortat amerdlineKarnigssånut i-
sumaKatauvoK. — igdloKarfit inugtu-
ssusertik najorKUtarinago åssigingmik
suniuteKartitaunerat pissusigssamisu-
ngilaK. tamatumanilo taissariaKar-
portaoK igdloKarfit sikuneK ajortu-
mitut agdliartortorujugssungmata. su-
junersutigåra Nuk pingasunik, igdlo-
Karfitdlo angnerumåt avdlat mar-
dlungnik landsrådime ilaussortaKar-
tineKalisassut. taima angnertusileri-
nigssåkut Kinersivit kigdleKarfé av-
dlångortitariaKåsångitdlat, åmalo Ki-
nersissannermut inatsimut avdlångu-
taussariaKartugssaK angnikitsuinåu-
saoK atortulensinigssålo ajornartuna-
viarane.
landsrådip amerdlanerussunik ilau-
ssortagdlip kalåtdlit soKUtigissait må-
nåkut landsrådiussumit ajungine-
russumik isumagisinåusanerai Jørgen
Poulsenip Kularnartutipå, isumaKar-
dlunilo ilaussortat amerdlanerussut
taississarnerit ajornarnerulersinåsa-
gait. igdloKarfitdle angnerussut kom-
munalbestyrelsine amerdlanerussimik
ilaussortaKarsinautitaulernigssånut i-
sumaKatauvoK.
sujuligtaissup landsrådimut inatsi-
me § 5 stk. 4 ivssuarpå, tåssane tai-
ineKarsimangmat inuit ingmikortor-
tait åssigingitsut soicutigissatdlo åssi-
gingitsut sivnissoKartitaunigssåt pi-
ssariaKartineKarångat landsrådime i-
laussortat ilaneKarsinaussåsassut.
Elisabeth Johansenip landsrådime
ilaussortat amerdlineKarnigssåt ikili-
neKarnigssåtdlunit kigsautigingilå, ig-
dloKarfingnile angnerussune kommu-
nalbestyrelsit ilaussortaisa amerdli-
neKarnigssåt isumaKatauvfigalugo.
Erik Egedep ilaussortat ikililerne-
Karnigssåt tapersersorpå. — lands-
råde ikingnerussunik ilaussortaKartoK
tyder, at afstemninger kan ende uaf-
gjorte. Det kunne måske ordnes med,
at formandens stemme i givet fald
bliver udslagsgivende. Men for at be-
vare et ulige antal medlemmer, kunne
Godthåb få to mandater. Ikke af andre
grunde.
Formanden gjorde opmærksom pa>
at reglen om, at formandens stemme
er udslagsgivende ved stemmelighed,
gælder i dag.
Peter Heilmann anførte en ny be-
grundelse for sit forslag: — Landsra-
det behandler og stemmer ofte om
sager, der har stor betydning for de
tæt befolkede egne. I sådanne tilfælde
er det uretfærdigt, at Godthåb kun
har et medlem.
Anda Nielsen: — Jeg synes, vi skal
afvente udviklingen i tilflytterbyerne,
inden vi tager en beslutning. Lad os
vente 10 år med at ændre medlems-
tallet. Om 10 år vil Godthåb efter be-
regningerne have 12.000 indbyggere.
Hans Lynge syntes, der burde stå i
loven, hvor mange stemmer der skal
til, for at en valgkreds kan opnå et
tillægsmandat. — Jeg tror, tillægs-
mandater er den eneste løsning. Men
hvis antallet af landsrådsmedlemmer
skal ændres, må der ske en ny opde-
ling i valgkredse.
Peter Heilmann anmodede sluttelig
om, at sagen måtte blive gå i udvalg,
hvilket skete. Valgudvalget består af
Anda Nielsen, Erik Egede og Jørgen
Poulsen.
suleriarsmåussuseKarnerusaoK aula-
j anginerminilo nakunerussåsavdlune,
Erik Egede taima isumaKarpoK, na-
ngigdlunilo: — sulile pivfigssångorsi-
mångilaK. kalåtdlit amerdlångitsuku-
tårdlutik ingmingnut ungasigdlutik
sule inuput. inuit ingmingnut ilisari-
simaKatigingitdlat, taimåitumigdlo a-
■tautsimut sivnissigssamik nåmaginar-
tumik (KinersiniartarnigssaK ajornaku-
sortorujugssussåsaoK.
— igdloKarfit nugterfiussut, sordlo
Nuk, taimaingajagtumtaoK ajornar-
torsiutigsisaKarput. igdloKarfit taimåi-
tut inue åssigingitsunik soKutigissa-
lingnut ingmikortitersimassarput, tai-
måitumigdlo igdloKarfiup inue tamå-
kerdlugit nåmaginartumik sivnisso-
Kartiniamigssåt inungmut atausinar-
mut ajornakusorsinaussarpoK. tai-
'taimaingmat Nup ilaussortå atautsi-
mik ilassariaKaraluarpoK.
Richard Petersenip oKatdlinei’me
KångmarneKarsimassoK uparuarpå: —
atautsiminerme matumane aulaja-
ngersimavarput sujunigssame lands-
rådip sujuligtaissua ilaussortat akor-
nåne torKarneKartåsassoK. taimailiv-
dlune landshøvdingip landsråde Ki-
magpago ilaussortat 16-inångortug-
ssåuput, imåipordlo taissinerit angu-
.ssaKarfiungitsorsinaullsåput. tamåna
imaKa sujuligtaissup taissinerata au-
laj angissutitauneragut årKingneKarsi-
naugaluarpoK. ilaussortatdle kisitsi-
mik 2-mik avguarneKarsinåungitsu-
mik amerdlåssusilerumavdlugit Nuk
mardlungnik ilaussortaKartineKalersi-
nauvoK avdlamigdle perKuteKarane.
sujuligtaissup uparuarpå taissiner-
me akerdlerit amerdlaKatigigtitdlugit
sujuligtaissup taissinerata aulajangi-
ssussarnera uvdlumikut atortussoK.
Peter Heilmann sujunersuteKamer-
minut pissutigissaminik nutåmik sar-
KumiussivoK: — suliagssat nunap i"
nugtunerussortainut pingårutilerujug-
ssuit landsrådip akutungitsunik oKat-
dliserissarpai taississutigissardlugit-
dlo. 'taimåitut suliarineKartitdlugit
Nup atausinarmik ilaussortaKarnera
nåpertuivdluartungilaK.
Anda Nielsen: — isumaKarpunga
aulaj anginialersinata igdloKarf ingne
nugterfiussune ineriartomeK nautsor-
ssulåratdlåsagiput. ilaussortat amer-
dlåssusiata avdlångortinigsså ukiune
Kuline utarKlniaratdlartigo. nautsor-
ssugkat maligdlugit ukiut tåuko Kå-
ngiugpata Nuk 12.000-inik inoKaler-
sugssauvoK.
Hans Lynge isumaKarpoK landsrådi-
me ilaussortap atautsimik taperneKar-
nigssånut taississugssat Kavsiunigssåt
Kinersissarnermik inatsime agdlagsi-
massariaKartoK. — isumaKarpunga i-
laussortat taimatut tapernøKartarnig-
ssåt kisime avKutigssaussoK. lands-
rådimile ilaussortat amerdlåssusiat
avdlångortineKåsagpat Kinersivit av-
guatårneKarnerat avdlångortitertaria-
KåsaoK.
naggatågut Peter Heilmannip kig-
sautigå suliagssaK tamåna udvalgime
suliagssångortineKåsassoK, taimailine-
Karpordlo. Kinersissarnermut tunga-
ssumik udvalgime ilaussortåuput
Anda Nielsen, Erik Egede Jørgen
Poulsenilo.
tunlniagaK
kilisaut atauseK 12 tonsilik, 1964-ime sanåic 45/59 HK Hundested-
motorilik, Atlas ekkolodilik, kiliséumut sipililik, autdlakåtitsissumik
tusartåumigdlo radiulik, Kutdlé ingnåtdlagiatortut 24 voltigdlit dynamolo
Thrigip sanåva.
sågfigissagssaK:
Til salg
1 stk. 12 tons trawler, byggeår 1964 med 45/59 HK Hundested. Atlas
ekkelod, trawlspil, sender og modtager, 24 volt lysanlæg med Thrige
dynamo.
Henvendelse til
Karstensens Skibsværft & Maskinværksted
Skagen — Telf. (084) 4 13 11
TAORSIGAGSSARSINIARDLUNE K’lNUTIT
aulisariutit 40 tonsilingnit angnerussut 1966-ime tikisitagssatut taor-
sigagssarsiariniarneKarnere akuerineKarsmåungitdlat, aulisariutinik tai-
måitunik piniarérsimassut kisimik akuerineKarsinaungmata. aulisariu-
tinik 40 tonsilingnit angnerussunik 1967-ime tikisitagssanik taorsigag-
ssarsiniardlune Kinutit kingusingnerpåmik 1. april 1966 nagsiuneKarsimå-
såput.
inutigssarsiutinik ingerdlatsinerme igdlunik atugagssanik, åmalo uma-
ssutit inigssåinik åssigissåinigdlo, sananigssaK sujunertaralugo taorsi-
gagssarsiniardlune Kinutit 1. november 1965 tikitsinago nagsiuneKåsåput
titartagkat, navsuiautit, KanoK akeKamigssåinik nautsorssuikånernerit
ingminutdlo akilersinaussumik ingerdlatsinigssamut påsissutigssatut
nautsorssusiat ilångutdlugit. erKaisitsissutigineKåsaoK teknikikut pisinåu-
ssuseKameK kigdleKarmat.
iluarsaisitsiniardlune taorsigagssarsiniarnerit isumangnaitdlisainigssar-
dlo pivdlugo atortugssanik åssigissåinigdlo piniardlune taorsigagssarsi-
niarnerit pissariaKartitsineK nåpertordlugo nagsiuneKartarsinåuput.
ANSØGNING OM LÅN
Erhvervsstøtteudvalget beder os meddele:
For mere rationel tilrettelæggelse af bevilling af erhvervsstøttelån
samt bestilling og bygning af motorbåde og kuttere m. v. bedes låne-
ansøgninger om nye både og kuttere såvidt muligt indsendes samlet til
udvalget. Ansøgninger om lån til anskaffelse af mindre både til levering
i 1966 må indsendes snarest muligt og inden 1. november 1965 af hensyn
til byggeværfternes leveringsterminer. De tidligere fremsendte ansøgninger
vedrørende mindre både, hvor erhvervsstøttelån ikke er bevilget, må
på ny forelægges, men blot med henvisning til tidligere fremsendt skema.
Ansøgninger om lån til kuttere over 40 tons til levering i 1966 kan
ikke bevilges, da bestillinger på sådanne er afgivet til fordel for tidligere
indsendte ansøgninger. Fristen for indsendelse af ansøgninger-om kut-
tere over 40 tons til levering i 1967 er senest 1. april 1966.
Ansøgninger vedrørende erhvervsbyggeri, derunder også stalde og
lignende, må fremsendes inden 1. november 1965 bilagt tegninger, be-
skrivelser, overslag samt rentabilitetsoversigter, idet bemærkes, at den
tekniske kapacitet er begrænset.
Ansøgninger om reparationslån samt lån til sikkerhedsudstyr og lig-
nende kan stadig fremsendes, når behov opstår under hensyn til fort-
satte tidsfrister.
Kæmneren i Godthåb, den 1. oktober 1965.
Kinersivit tamarmik landsrådime
< „ . li
sivnissoKarnerat nåmaginångitsoK
i 1 i O O |
igdloKarfit angnerussut ardlaicartunik landsrådime ilaussorta-
Kartitaulernigssanik Peter Heilmannip sujunersutå landsrådi-
me OKatdlisigineKangåtsiaKaoK
— kommunit mingnerssåne Kinersissartoic nålagkersumerup tungåtigut kom-
munit angnerssåne Kinersissartumit 15-eriåumik suniuteKatnerussarpoK. ta-
måna nåpertuivdluångitsuliornerujugssuvoK silarssuarmilo nalisiagssaKaruna-
rane, nunavtine Kinersissarnerme inatsisit avdlångutigssåinik sujunersutit oKat-
dlisigineKavneråne Peter Heilmann OKauseuarpoK.
14