Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 14.10.1965, Blaðsíða 14

Atuagagdliutit - 14.10.1965, Blaðsíða 14
Urimeligt, at alle valgkredse ens i Livlig debat om Peter Heilmanns forslag om flere landsrådsmedlemmer fra de større byer. En vælger i den mindste kommune har 15 gange så stor politisk indflydelse som en vælger i den største kommune har. Det er en himmelråbende uretfær- dighed, som er uden sidestykke i den øvrige verden, erklærede Peter Heilmann under debatten om ændringsforslagene til den grønlandske valglov. Peter Heilmanns udtalelse bygger på en oversigt over antallet af valg- oerettigede i 1964, da der var folke- tingsvalg. Der var 2719 vælgere i Grønlands største kommune, Godthåb, og kun 184 i Scoresbysund, den mind- ste kommune. Godthåbs landsråds- medlem har således kostet 15 gange så mange stemmer som Scoresbysunds. — Da man for 15 år siden udarbej- dede valgloven, fortsatte Peter Heil- mann, kunne man ikke forudse den befolkningskoncentration, som siden er sket. Derfor er valgloven i dag ikke i overensstemmelse med de faktiske forhold. Det er på tide, at vi indfører forholdstalsvalg. De større byer må have flere repræsentanter i landsrådet. . Peter Heilmann ønskede ligeledes en ændring af reglen om, at en kommu- nalbestyrelse kun kan have ni med- lemmer. — Det er urimeligt, erklærede han, at de 5000 byboere i Godthåb kommu- ne kun har fem repræsentanter i kom- munalbestyrelsen, mens kommunens 1000 udstedsbeboere har fire repræ- sentanter. Det er en skæv fordeling. Formanden gjorde opmærksom på, at det ikke er helt så enestående, at der er stor forskel i antallet af væl- gere pr. politisk repræsentant. I USA har hver stat to medlemmer i repræ- sentanternes hus, uanset den mindste stat kun har ca. 200.000 indbyggere og den største ca. 35 millioner. Hertil sva- rede Peter Heilmann: — Jeg ved, at vi aldrig vil efterabe de yderst uheldige forhold i USA. Jørgen Olsen mente stik imod Peter Heilmann, at landsrådet burde reduce- res til ni medlemmer. Mindre lands- rådskredse, der er naboer og har no- genlunde ens forhold, skulle kunne nøjes med en fælles repræsentant, mente han og sluttede: — Jeg tror nemlig på ordsproget om, at for mange kokke fordærver maden. Ricard Petersen mente heller ikke, der skulle være alt for mange lands- rådsmedlemmer. — Det nuværende an- tal er passende. Landsrådet skal hver- ken udvides eller reduceres. Peter Heilmann: — Jeg vil blot spør- ge Ricard Petersen, hvordan han vil rette det himmelråbende misforhold, jeg her har påvist. — Jeg har ingen løsning, svarede Ricard Petersen. — Men selv om Godt- håb f. eks. fik to medlemmer i lands- rådet, ville det ikke ændre forholdene i Scoresbysund. Peter Heilmann: — Jeg har ikke fo- reslået en patentløsning, men mit for- slag vil bedre et misforhold. Jørgen Borchersen ville ikke være med til at snyde Scoresbysund for et landsrådsmedlem. — Man kan ikke først byde Østgrønland velkommen i landsrådet og så fratage Scoresbysund sin repræsentation. Det ligner bonde- fangeri. Men jeg er enig i, at det er urimeligt, at Godthåb ikke har flere medlemmer end Scoresbysund. Derfor mener jeg, at landsrådet bør udvides. Alibak Josefsen var ligeledes stemt for en udvidelse. — Det er urimeligt, at byer får ens indflydelse uden hen- syn til deres indbyggerantal. Dertil kommer, at flere åbentvandsbyer er i stærk vækst. Jeg foreslår, at Godt- håb får tre medlemmer og de andre større byer her to medlemmer i lands- rådet. Denne udvidelse skulle ikke gø- re det nødvendigt at ændre valgkred- senes grænser. Og den nødvendige ændring af valgloven ville være ringe og let at gennemføre. Jørgen Poulsen tvivlede på, at større landsråd kunne varetage det grønland- ske folks interesser bedre end det nu- værende. Flere medlemmer kunne og- så vanskeliggøre afstemningerne. Der- imod støttede han forslaget om udvi- delse af kommunalbestyrelserne i de større byer. Formanden citerede landsrådslovens § 5, stk. 4, der siger, at antallet af landsrådsmedlemmer i givet fald kan udvides gennem tillægsmandater for at sikre, at også befolkningsgrupper med særinteresser kan blive repræsen- teret. — Denne paragraf er endnu ikke ta- get i anvendelse, men hvis antallet af landsrådsmedlemmer skal udvides, kan det ske efter denne bestemmelse. Efter Alibak Josefsens og Peter Heilmanns forslag vil vi få otte nye medlemmer. Hvis § 5, stk. 4 engang skal anvendes, kan vi komme op på Peter Heilmannip oKauserissai tåu- ko 1964-ime folketiingimut Kinersdsso- Karmat Kinersisinautitaussut amer- dlåssuserisimassåinik fbakussutigssa- rnik tungaveKartineKarput. taimani- kut nunavtine kommunit angnerssåne Nungme Kinersisinauissut 2719-iusi- måput, kommunitdlo mingnerssåne Scoresbysundime 184-inauvdlutik. tai- mailivdlune tåssa Nup landsrådime i- laussortarisså Scoresbysundip ilau- ssortånit taissinernik 15-eriåumik a- merdlanerussunik maleKarsimavoK. — Kinersissarnermik inatsit ukiut 15-it Kångiugtut suliarineKarmat, Pe- ter Heilmann nangigpoK, inuit eaciter- nerujugssuat taimanikornit pileriar- torsimassoK sujumut issigineKarérsi- nausimångilaK. taimåitumik Kinersi- ssarnermut inatsit uvdlumikut pissu- siviussunut nalerKugkungnaersima- vok. ipivfigssångorpoK Kinersissut a- merdlåssusiat najor«utaralugo Kinig- kat amerdlåssusilerdlugit Kinersissa- lemigssamut. igdloKarfit angnerussut landsrådime amerdlanerussunik siv- nisseKartariaKarput. Peter Heilmannip kigsautigåtaoK kommunalbestyrelsit amerdlanerpå- mik Kulingiluåinarnik ilaussortaKar- tarnigssånik aulajangersagaK avdlå- ngortmeKåsassoK. — Nup kommuniata asimioKarfing- mingmiue 1000-ussut kommunalbe- styrelsime .sisamanik ilaussortaKar- tut nungmiut 5000-ussut tatdlimåi- narnik sivnissoKarnerat pissusigssami- sungilaK, eKungassumik avguåissine- ruvoK, Peter Heilmann oKarpoK. sujuligtaissoK ilisimatitsivoK nålag- kersuinerme sivnissigissamut atautsi- mut nalerKiutdlugo Kinersissut amer- dlåssusisa åssiginginerujugssuat ta- kornartauvatdlåungitsoK. Amerikame nålagauvfeKatigingne inatsissartuisa ardlåne, repræsentanternes husime, nålagauvfit tamarmik ingmikut mar- dlungnik sivnissoKarput, nauk nåla- gauvfit mingnerssåt 200.000 migss. angnerssåtdlo 35 mili. migss. inoKa- raluartut. tamatumunga Peter Heil- mann akivoK: — nalungilara USA-me ipissutsit pitsåungitsut issuarumångi- såinarivut. Jørgen Olsen Peter Heilmann aki- lerdlilerdluinardlugo isumaKarpoK landsrådime ilaussortat Kulingiluåinå- ngordlugit ikililertariaKaraluartut. i- sumaKarpoK landsrådimut Kinersivit mingnerussut ingmingnut Kaningne- russut åssigingajangnigdlo atugaKar- fiussut atautsimorussamingnik atau- sinarmik sivnissoKartariaKaraluartut, naggasivdlunilo: — tåssame igassut a- merdlavatdlåt nerissagssanik ajortu- ngortitsinartarnerånik ussat ilumor- dluinarsoråra. Richard Petersenip landsrådime i- laussortat amerdlavatdlårtariaKarsori- ngilåitaoK. — månåkut landsrådime ilaussortat amerdlåssusiat nåmagpoK. landsråde angnertusilenneKaranilunit angnikigdlilemeKartariaKångilaK. et ganske stort antal medlemmer, sag- de formanden. Elisabeth Johansen ønskede hverken udvidelse eller reducering af landsrå- dets medlemstal. Men hun var enig i, at kommunalbestyrelserne udvides i de større byer. Erik Egede var tilhænger af, at med- lemstallet reduceres. Et mindre lands- råd ville være mere arbejdsdygtigt og stærkere i sine beslutninger, mente han. — Men tiden er ikke inde endnu. Det grønlandske folk lever stadig i ret små og ret isolerede samfund. Man kender ikke hinanden, og derfor vil det blive meget svært at finde en ac- ceptabel fællesrepræsentant for to el- ler måske flere nabokommuner. — I tilflytterbyer som Godthåb er der lignende vanskeligheder. Disse byer har forskellige grupper borgere med forskellige interesser, og derfor er det vanskeligt for en enkelt person at repræsentere hele befolkningen på tilfredsstillende måde. Derfor kunne man i hvert fald give Godthåb et man- dat til. Dertil kommer, at Godthåb har dobbelt så mange vælgere som andre byer. Ricard Petersen gjorde opmærksom på et forhold, man hidtil havde over- set i debatten: — Vi har under denne samling vedtaget, at landsrådets for- mand fremtidig skal vælges blandt medlemmerne. Når landshøvdingen dermed forlader landsrådet, vil der kun være 16 medlemmer, og det be- Peter Heilmann: — Richard Peter- sen aperilåginarniarpara nikingane- rujugssuaK erKartorneKartoK KanoK i- livdlune iluarsiumanerå. — tamatumunga sujunersutigssaKå- ngilanga, Richard Petersen akivoK. kisiånile Nuk sordlo mardlungnigdlu- nit landsrådime ilaussortaKaleraluar- pat tamåna Scoresbysundime pissu- siussunut avdlångutaunaviångilaK. Peter Heilmann: — ajornartorsiutit aniguineKautigssånik sujunersuteKå- ngilanga, sujunersutimale nikingane- rujugssuaK tamåna pitsångumisiniåi- nartugssauvå. Jørgen Borchersen Scoresbysundip ilaussortaminik arsårneKarnigssånut isumaKatåungilaK: — Tuno lands- rådime tikitdluarKoriardlugo Scores- bysund sivnissånik arsårneKarsinåu- ngilaK. tamåna arsåriniameruvoK. kisiånile Nup Scoresbysundimit amer- dlanerussunik ilaussortaKånginera- ta pissusigssamisungineranut isu- maKatauvunga, taimåitumigdlo isu- maKardlunga landsrådime ilaussortat amerdl issari aKartut. Alibak JosefsenisaoK landsrådime ilaussortat amerdlineKarnigssånut i- sumaKatauvoK. — igdloKarfit inugtu- ssusertik najorKUtarinago åssigingmik suniuteKartitaunerat pissusigssamisu- ngilaK. tamatumanilo taissariaKar- portaoK igdloKarfit sikuneK ajortu- mitut agdliartortorujugssungmata. su- junersutigåra Nuk pingasunik, igdlo- Karfitdlo angnerumåt avdlat mar- dlungnik landsrådime ilaussortaKar- tineKalisassut. taima angnertusileri- nigssåkut Kinersivit kigdleKarfé av- dlångortitariaKåsångitdlat, åmalo Ki- nersissannermut inatsimut avdlångu- taussariaKartugssaK angnikitsuinåu- saoK atortulensinigssålo ajornartuna- viarane. landsrådip amerdlanerussunik ilau- ssortagdlip kalåtdlit soKUtigissait må- nåkut landsrådiussumit ajungine- russumik isumagisinåusanerai Jørgen Poulsenip Kularnartutipå, isumaKar- dlunilo ilaussortat amerdlanerussut taississarnerit ajornarnerulersinåsa- gait. igdloKarfitdle angnerussut kom- munalbestyrelsine amerdlanerussimik ilaussortaKarsinautitaulernigssånut i- sumaKatauvoK. sujuligtaissup landsrådimut inatsi- me § 5 stk. 4 ivssuarpå, tåssane tai- ineKarsimangmat inuit ingmikortor- tait åssigingitsut soicutigissatdlo åssi- gingitsut sivnissoKartitaunigssåt pi- ssariaKartineKarångat landsrådime i- laussortat ilaneKarsinaussåsassut. Elisabeth Johansenip landsrådime ilaussortat amerdlineKarnigssåt ikili- neKarnigssåtdlunit kigsautigingilå, ig- dloKarfingnile angnerussune kommu- nalbestyrelsit ilaussortaisa amerdli- neKarnigssåt isumaKatauvfigalugo. Erik Egedep ilaussortat ikililerne- Karnigssåt tapersersorpå. — lands- råde ikingnerussunik ilaussortaKartoK tyder, at afstemninger kan ende uaf- gjorte. Det kunne måske ordnes med, at formandens stemme i givet fald bliver udslagsgivende. Men for at be- vare et ulige antal medlemmer, kunne Godthåb få to mandater. Ikke af andre grunde. Formanden gjorde opmærksom pa> at reglen om, at formandens stemme er udslagsgivende ved stemmelighed, gælder i dag. Peter Heilmann anførte en ny be- grundelse for sit forslag: — Landsra- det behandler og stemmer ofte om sager, der har stor betydning for de tæt befolkede egne. I sådanne tilfælde er det uretfærdigt, at Godthåb kun har et medlem. Anda Nielsen: — Jeg synes, vi skal afvente udviklingen i tilflytterbyerne, inden vi tager en beslutning. Lad os vente 10 år med at ændre medlems- tallet. Om 10 år vil Godthåb efter be- regningerne have 12.000 indbyggere. Hans Lynge syntes, der burde stå i loven, hvor mange stemmer der skal til, for at en valgkreds kan opnå et tillægsmandat. — Jeg tror, tillægs- mandater er den eneste løsning. Men hvis antallet af landsrådsmedlemmer skal ændres, må der ske en ny opde- ling i valgkredse. Peter Heilmann anmodede sluttelig om, at sagen måtte blive gå i udvalg, hvilket skete. Valgudvalget består af Anda Nielsen, Erik Egede og Jørgen Poulsen. suleriarsmåussuseKarnerusaoK aula- j anginerminilo nakunerussåsavdlune, Erik Egede taima isumaKarpoK, na- ngigdlunilo: — sulile pivfigssångorsi- mångilaK. kalåtdlit amerdlångitsuku- tårdlutik ingmingnut ungasigdlutik sule inuput. inuit ingmingnut ilisari- simaKatigingitdlat, taimåitumigdlo a- ■tautsimut sivnissigssamik nåmaginar- tumik (KinersiniartarnigssaK ajornaku- sortorujugssussåsaoK. — igdloKarfit nugterfiussut, sordlo Nuk, taimaingajagtumtaoK ajornar- torsiutigsisaKarput. igdloKarfit taimåi- tut inue åssigingitsunik soKutigissa- lingnut ingmikortitersimassarput, tai- måitumigdlo igdloKarfiup inue tamå- kerdlugit nåmaginartumik sivnisso- Kartiniamigssåt inungmut atausinar- mut ajornakusorsinaussarpoK. tai- 'taimaingmat Nup ilaussortå atautsi- mik ilassariaKaraluarpoK. Richard Petersenip oKatdlinei’me KångmarneKarsimassoK uparuarpå: — atautsiminerme matumane aulaja- ngersimavarput sujunigssame lands- rådip sujuligtaissua ilaussortat akor- nåne torKarneKartåsassoK. taimailiv- dlune landshøvdingip landsråde Ki- magpago ilaussortat 16-inångortug- ssåuput, imåipordlo taissinerit angu- .ssaKarfiungitsorsinaullsåput. tamåna imaKa sujuligtaissup taissinerata au- laj angissutitauneragut årKingneKarsi- naugaluarpoK. ilaussortatdle kisitsi- mik 2-mik avguarneKarsinåungitsu- mik amerdlåssusilerumavdlugit Nuk mardlungnik ilaussortaKartineKalersi- nauvoK avdlamigdle perKuteKarane. sujuligtaissup uparuarpå taissiner- me akerdlerit amerdlaKatigigtitdlugit sujuligtaissup taissinerata aulajangi- ssussarnera uvdlumikut atortussoK. Peter Heilmann sujunersuteKamer- minut pissutigissaminik nutåmik sar- KumiussivoK: — suliagssat nunap i" nugtunerussortainut pingårutilerujug- ssuit landsrådip akutungitsunik oKat- dliserissarpai taississutigissardlugit- dlo. 'taimåitut suliarineKartitdlugit Nup atausinarmik ilaussortaKarnera nåpertuivdluartungilaK. Anda Nielsen: — isumaKarpunga aulaj anginialersinata igdloKarf ingne nugterfiussune ineriartomeK nautsor- ssulåratdlåsagiput. ilaussortat amer- dlåssusiata avdlångortinigsså ukiune Kuline utarKlniaratdlartigo. nautsor- ssugkat maligdlugit ukiut tåuko Kå- ngiugpata Nuk 12.000-inik inoKaler- sugssauvoK. Hans Lynge isumaKarpoK landsrådi- me ilaussortap atautsimik taperneKar- nigssånut taississugssat Kavsiunigssåt Kinersissarnermik inatsime agdlagsi- massariaKartoK. — isumaKarpunga i- laussortat taimatut tapernøKartarnig- ssåt kisime avKutigssaussoK. lands- rådimile ilaussortat amerdlåssusiat avdlångortineKåsagpat Kinersivit av- guatårneKarnerat avdlångortitertaria- KåsaoK. naggatågut Peter Heilmannip kig- sautigå suliagssaK tamåna udvalgime suliagssångortineKåsassoK, taimailine- Karpordlo. Kinersissarnermut tunga- ssumik udvalgime ilaussortåuput Anda Nielsen, Erik Egede Jørgen Poulsenilo. tunlniagaK kilisaut atauseK 12 tonsilik, 1964-ime sanåic 45/59 HK Hundested- motorilik, Atlas ekkolodilik, kiliséumut sipililik, autdlakåtitsissumik tusartåumigdlo radiulik, Kutdlé ingnåtdlagiatortut 24 voltigdlit dynamolo Thrigip sanåva. sågfigissagssaK: Til salg 1 stk. 12 tons trawler, byggeår 1964 med 45/59 HK Hundested. Atlas ekkelod, trawlspil, sender og modtager, 24 volt lysanlæg med Thrige dynamo. Henvendelse til Karstensens Skibsværft & Maskinværksted Skagen — Telf. (084) 4 13 11 TAORSIGAGSSARSINIARDLUNE K’lNUTIT aulisariutit 40 tonsilingnit angnerussut 1966-ime tikisitagssatut taor- sigagssarsiariniarneKarnere akuerineKarsmåungitdlat, aulisariutinik tai- måitunik piniarérsimassut kisimik akuerineKarsinaungmata. aulisariu- tinik 40 tonsilingnit angnerussunik 1967-ime tikisitagssanik taorsigag- ssarsiniardlune Kinutit kingusingnerpåmik 1. april 1966 nagsiuneKarsimå- såput. inutigssarsiutinik ingerdlatsinerme igdlunik atugagssanik, åmalo uma- ssutit inigssåinik åssigissåinigdlo, sananigssaK sujunertaralugo taorsi- gagssarsiniardlune Kinutit 1. november 1965 tikitsinago nagsiuneKåsåput titartagkat, navsuiautit, KanoK akeKamigssåinik nautsorssuikånernerit ingminutdlo akilersinaussumik ingerdlatsinigssamut påsissutigssatut nautsorssusiat ilångutdlugit. erKaisitsissutigineKåsaoK teknikikut pisinåu- ssuseKameK kigdleKarmat. iluarsaisitsiniardlune taorsigagssarsiniarnerit isumangnaitdlisainigssar- dlo pivdlugo atortugssanik åssigissåinigdlo piniardlune taorsigagssarsi- niarnerit pissariaKartitsineK nåpertordlugo nagsiuneKartarsinåuput. ANSØGNING OM LÅN Erhvervsstøtteudvalget beder os meddele: For mere rationel tilrettelæggelse af bevilling af erhvervsstøttelån samt bestilling og bygning af motorbåde og kuttere m. v. bedes låne- ansøgninger om nye både og kuttere såvidt muligt indsendes samlet til udvalget. Ansøgninger om lån til anskaffelse af mindre både til levering i 1966 må indsendes snarest muligt og inden 1. november 1965 af hensyn til byggeværfternes leveringsterminer. De tidligere fremsendte ansøgninger vedrørende mindre både, hvor erhvervsstøttelån ikke er bevilget, må på ny forelægges, men blot med henvisning til tidligere fremsendt skema. Ansøgninger om lån til kuttere over 40 tons til levering i 1966 kan ikke bevilges, da bestillinger på sådanne er afgivet til fordel for tidligere indsendte ansøgninger. Fristen for indsendelse af ansøgninger-om kut- tere over 40 tons til levering i 1967 er senest 1. april 1966. Ansøgninger vedrørende erhvervsbyggeri, derunder også stalde og lignende, må fremsendes inden 1. november 1965 bilagt tegninger, be- skrivelser, overslag samt rentabilitetsoversigter, idet bemærkes, at den tekniske kapacitet er begrænset. Ansøgninger om reparationslån samt lån til sikkerhedsudstyr og lig- nende kan stadig fremsendes, når behov opstår under hensyn til fort- satte tidsfrister. Kæmneren i Godthåb, den 1. oktober 1965. Kinersivit tamarmik landsrådime < „ . li sivnissoKarnerat nåmaginångitsoK i 1 i O O | igdloKarfit angnerussut ardlaicartunik landsrådime ilaussorta- Kartitaulernigssanik Peter Heilmannip sujunersutå landsrådi- me OKatdlisigineKangåtsiaKaoK — kommunit mingnerssåne Kinersissartoic nålagkersumerup tungåtigut kom- munit angnerssåne Kinersissartumit 15-eriåumik suniuteKatnerussarpoK. ta- måna nåpertuivdluångitsuliornerujugssuvoK silarssuarmilo nalisiagssaKaruna- rane, nunavtine Kinersissarnerme inatsisit avdlångutigssåinik sujunersutit oKat- dlisigineKavneråne Peter Heilmann OKauseuarpoK. 14

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.