Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 14.10.1965, Blaðsíða 22

Atuagagdliutit - 14.10.1965, Blaðsíða 22
Nyt fra landsrådet ———— ---------— ------------—.— Det danske udenrigsministerium vil blive anmodet om at undersøge, hvor- dan de nationer, der driver tiskeri i Davisstrædet, vil stille sig til et forbud mod trawlfiskeri på Store Hellefiske- banke. Anmodningen fremsættes på baggrund af Peter Heilmanns udtalel- se om, at det grønlandske torskefiskeri vil komme i alvorlige vanskeligheder om 3—4 år, hvis man fortsætter med trawlfiskeriet på Store Hellefiske- banke, der er et vigtigt opvækst- område for grønlandstorsken. Ved fiskeri med trawl fanges mange små tisk, der er nødvendige for bestandens opretholdelse. Den mellemfolkelige Kommission for Fiskeri i det nordvest- lige Atlanterhav har stillet sig velvil- lig over for forbudstanken, som Peter Heilmann fremsatte allerede sidste år efter samråd med lederen af Grøn- lands Fiskeriundersøgelser, dr. phil. Poul M. Hansen, men kommissionen kræver biologiske undersøgelser, der skal vise, at trawlforbud vil virke ef- ter hensigten. Disse undersøgelser vil udsætte iværksættelsen af forbudet med 6—7 år, og da kan det allerede være for sent, advarede Peter Heil- mann. ☆ Der er ingen lov om ekspropriation i Grønland. På Alibak Josefsens spørgsmål om, hvorvidt der findes faste regler for vurdering af huse, som det offentlige ønsker at overtage, sva- rede formanden, at vurderingen i så- danne tilfælde foretages af GTO efter denne organisations almindelige vur- deringsskala. Men det vil altid være ejeren selv, der afgør, om han vil nøjes med den erstatning, det offent- lige tilbyder ham på grundlag af GTO’s vurdering, eller om han over- hovedet vil afstå sin ejendom. For at nå frem til nogenlunde ensartede og retfærdige afgørelser i sådanne sager, søger man nu at få dem behandlet under landshøvdingeembedet. ☆ Erik Egedes forslag om ansættelse af statslønnede konsulenter til støtte for fåreholder- og fiskerisammenslut- ningerne fik landsrådets fulde tilslut- ning. Formanden kunne oplyse, at pla- nerne om en fiskerikonsulent allerede er så fremskredne, at Ministeriet for Grønland er ved at søge bevilling til en sådan stilling. Ansættelsen af en fåreavlskonsulent behandles endnu ikke på konkret plan, og landsrådet henstiller derfor til ministeriet at op- rette en sådan stilling hurtigst muligt. Den nuværende fårealvskonsulent i Sydgrønland har alt for mange andre opgaver at tage sig af. ☆ Landsrådet vil henstille til Ministe- riet for Grønland, at det holdes under- rettet om prisforhøjelser på vigtige varer og ydelser, deriblandt billet- og fragtpriser, el-priser, vandpriser og deslige. Henstillingen blev vedtaget efter Hans Lynges kritik af, at der i den senere tid er blevet gennemført billetpris- og ei-prisforhøj eiser på 25—50 pct. uden forudgående varsel. I betragtning af de lave grønlandske lønninger er disse forhøjelser en al- vorlig belastning for befolkningen, er- klærede han. Formanden henviste til G-60 betænkningen, hvorefter staten skal stile efter priser, der kan dække omkostningerne, hvilket endnu langt fra er tilfældet på de fleste områder. ☆ Erik Egede spurgte, hvor det lovede havneanlæg i Narssaic bliver af. Der er hårdt brug for det, erklærede han. Formanden svarede, at de nødvendige undersøgelser endnu er i gang, men at man foreløbig mener at kunne an- lægge en atlantkaj i fabriksbugten med en kutterhavn bagved og even- tuelt en bådehavn i kolonibugten. ☆ Et forslag fra 1963 om at flytte valg- dagen heroppe fra juni til april vandt almindelig tilslutning og blev ved- taget sammen med et forslag om, at der kræves 10—20 stillere, for at en borger kan opstilles som kandidat i stedet for de hidtidige 5—10 stillere. ----------------------------------> Ved forelæggelsen af beretningen fra Landskassens Bådebyggeri i Ege- desminde, der i 1964 har givet et over- skud på knap 30.000 kr., foreslog for- manden, at bådebyggeriet overtager den bedding, der for statsmidler er blevet bygget ved siden af bådebyg- geriet. Det ville være en betydelig udvidelse af bådebyggeriets kapacitet, mente formanden, der regnede med et årligt overskud på beddingen på op til 75.000 kr. ☆ Der kunne uddannes langt flere lær- linge i Grønland, end det nu er til- fældet, hvis man kunne løse bolig- problemet, erklærer det nye lærlinge- udvalg. Mange lærepladser forbliver ubesat, fordi det ikke er muligt at indkvartere eventuelle lærlinge. Både- byggeriet i Holsteinsborg kunne så- ledes uddanne det dobbelte antal lær- linge, hvis der var plads nok på lær- lingehjemmet. — Formanden oplyste under landsrådets drøftelse af det kommunale anlægsprogram, at der er bevilling til opførelse af et stort lær- lingehjem i Egedesminde til næste år, og at der i landsrådets budgetudkast for 1966 er afsat et beløb til projekte- ring af et lærlingehjem i Frederiks- håb, der skulle kunne opføres i 1967. I øvrigt er man ved at undersøge de økonomiske muligheder for at udvide de bestående lærlingehjem i Godthåb, Holsteinsborg og Julianehåb. ☆ Jørgen Poulsen ønskede et nyt ung- domsklubhus i Nanortalik, da det nu- værende er alt for lille. Formanden er- klærede, at der i henhold til G-60 be- tænkningen skal bygges en ungdoms- klub hvert år. Den første bygges i Godthåb næste år, derefter følger Fre- derikshåb, Sukkertoppen og Nanor- talik, som altså er nr. fire i prioritets- rækken. ☆ Belysningsproblemet på udstederne, der ikke har el-værk og derfor må klare sig med de utilstrækkelige petro- leumslamper, vil sandsynligvis blive løst med kosangas. Man har indledt forsøg med flaskegaslamper, oplyste landsrådets formand, og han var ikke i tvivl om, at disse forsøg ville falde heldigt ud. ☆ Landsrådet vedtog fredningsudval- gets forslag om, at der rettes en hen- stilling til Ministeriet for Grønland om, at bestemmelserne af 1936 om hundehold og bekæmpelse af hunde- galskab i Grønland moderniseres. Det henstilles ligeledes, at ministeriet overvejer, hvorvidt mere konsekvente regler om tvungen vaccination mod hundegalskab vil kunne medføre lem- pelser i 1936-bestemmelsernes afspær- ringsregler. ☆ De udsendte tjenestemænd og funk- tionærer, der ansættes med tjeneste- mandslignende status, får fribolig som en del af deres løn, oplyste for- manden på Alibak Josefsens fore- spørgsel. Men man er ved at ændre reglerne, så de udsendte skal betale husleje, hvilket dog vil medføre, at deres såkaldte „grønlandstillæg" bliver forhøjet med et beløb svarende til huslejen. Om skattefriheden sagde formanden, at det var et spørgsmål om fast bopæl. Udsendte skal have fast bopæl i Grønland i mindst to år for at opnå skattefrihed i Danmark. I øvrigt oplyste formanden, at det af- gøres efter fødestedskriteriet eller i undtagelsestilfælde af dispensations- nævnet, om grønlændere efter uddan- nelse i Danmark ansættes på samme vilkår som udsendte. Jørgen Borchersen forlader landsrådet BESTIL SKI I GOD TID SKI og BINDINGER i bedste udenlandske fabrikater SKISTAVE i prima letmetal — og tonking. SKI: MADSHUS BONNA MULLER BINDINGER: GEZE GRESHOPPA TRUESETAL sisorautit bindingitdlo nunane avdlane sanåt pitsaunerpåt. ajåupissat sagfiugkat OKitsuarKat — napisuit- sutdlo. en gros: Simon E. Knudsen & Co. A/S, København K. SKRIV EFTER BESTILLINGSSEDDEL pisinidsaguvit imersugagssat piniaruk Magasinet POSTBOX 2 . GODTHÅB . GRØNLAND ELIZABETH ARDENip læbe- stiffiufai iluarinaKissuf afordluar- tarniåkif! Fuldend Deres make-up med en af de mange flatterende ELIZABETH ARDEN læbesfiffer. Så sig ikke i stand til af repræsentere Angmagssalik efter at være blevet forflyttet til Sukkertoppen. Med afslutningen af efterårssamlin- gen er handelsinspektør Jørgen Bor- chersen udtrådt af landsrådet. Hans anmodning om tilladelse til at udtræ- de, fordi han er valgt i Angmagssalik, men nu er blevet forflyttet til Sukker- toppen, var blevet afvist under for- årssamlingen. Under denne samling fremsatte han en fornyet anmodning, og denne gang blev tilladelsen givet med 13 stemmer. Jørgen Borchersen anførte følgende begrundelse for sin ansøgning: — Jeg var formand for distrikts- rådet i Angmagssalik, da jeg lod mig opstille som kandidat til landsrådet, fordi jeg arbejdede med nogle proble- mer, hvis løsning lå mig stærkt på sinde, bl. a. flytningen af Skjoldungens beboere og saneringen af Kungmiut. — Dengang regnede jeg ikke med at blive forflyttet, men det skete i år. Jeg bad derfor om at måtte udtræde under forårssamlingen, men anmod- ningen blev afslået. Når jeg nu rejser spørgsmålet på ny, skyldes det, at jeg mener at kunne mærke en ændret holdning i landsrådet. — Det er uforeneligt med min stil- ling som handelschef i Sukkertoppen at være landsrådsmedlem for Ang- magssalik. Efter at have boet i Suk- kertoppen i to måneder, er jeg endnu mere overbevist om, at hverken be- folkningen i Sukkertoppen, i Angmag- ssalik eller landsrådet kan være tjent med, at jeg forbliver som medlem. Det er en forudsætning for at kunne arbejde for Angmagssaliks interesser, at man lever i området med dets pro- blemer, at man er i daglig kontakt med befolkningen og ved, hvad den ønsker og tænker. BØR REPRÆSENTERES AF EN HJEMMEHØRENDE — Under forårssamlingen gav en- kelte kommunalbestyrelsesmedlemmer fra Angmagssalik udtryk for ønsket om, at Angmagssaliks repræsentant i landsrådet er hjemmehørende i di- striktet. Jeg opfatter dette ønske ikke som rettet imod mig. Men det er no- get helt nyt, at Østgrønland er repræ- senteret i landsrådet, og Vestgrønland er stadig fremmed for østgrønlænder- ne. I længden er det uforsvarligt at lade Østgrønland repræsentere af en udsendt, enten han er dansk eller Forlang flæsk fra Hillerød Andelsslagteri grønlandsk. Derfor mener jeg, at min suppleant, Harald Ignatiussen, bør indtage min plads. — Det er svært for mig at vedlige- holde kontakten med befolkningen i Angmagssalik, så den kan være tjent med mit virke i landsrådet. Nogle besøg om året er ikke nok, og flere kunne der næppe blive tale om. Jeg vil derfor endnu en gang anmode om tilladelse til at udtræde af landsrådet, sluttede Jørgen Borchersen. MODSTAND Ricard Petersen erklærede: — Vi har kun én ordinær samling tilbage i denne landsrådsperiode, og det er utænkeligt, at forholdene i Angmagssalik på så kort tid skulle være ændret så meget, at Jørgen Bor- chersen ikke har kendskab til dem mere. Efter landsrådsioven er der hel- ler intet til hinder for, at repræsen- tanten for et disrnkt kan være bosat i et fremmed distrikt. Derfor mener jeg ikke, at noget taler imod Jørgen Borchersens forisatte virke i lands- rådet. — OG FORSTÅELSE Erik Egede sagde: — Da vi i foråret sagde nej til an- søgningen, var det, fordi vi ikke men- te, at landsrådsloven giver mulighed for et sådant skridt. I mellemtiden er vi blevet klar over, at det er lovligt at udtræde af landsrådet. — Jeg er meget imod, at Jørgen Borchersen går, men jeg forstår hans motiver. Forholdene her ved Vest- kysten er stadig meget fremmede for østgrønlænderne. Derfor er det også vigtigt, at en østgrønlænder kommer herover og lærer rorholdene at kende. Jeg mener, at vi i dag må lytte til Angmagssaliks ønske om at sende en hjemmehørende heiover, selv om der kun er kort tid tilbage af landsråds- perioden. — Derfor opfordrer jeg landsrådet til at efterkomme Jørgen Borchersens ønske, så arbejdet i landsrådet kan virke, som det skal. Også Lars Ostermann udtrykte for- ståelse for Jørgen Borchersens moti- ver. Sluttelig erklærede formanden: — Der er anført så mange gode grunde, at jeg synes, det ville være urimeligt at fastholde Jørgen Borcher- sens medlemsskab. Den efterfølgende afstemning resul- terede som nævnt i, at Jørgen Bor- chersen fik tilladelse til at udtræde af landsrådet ved efterårssamlingens slutning. — Ved næste samling vil dermed Harald Ignatiussen repræsen- tere Angmagssalik i hans sted. Udbyttedeling for 1964 KGH meddeler, at der ikke bliver udbyttedeling i 1964 for laks, rejer, dun, fjer og ræveskind, da disse pro- dukter ikke gav overskud. Da fabriks- produkterne heller ikke gav overskud, bliver der heller ingen udbyttedeling for fåre- og lammeprodukter. Sæl- skindsproduktionen gav et overskud på godt 1,5 mili. kr., og erhververne fik udbetalt 25 pct. af overskuddet, i alt 396.000 kr. Øvrige fiskeprodukter gav overskud på følgende produk- tionssteder: EKalugårssuit pr. Julianehåb med 4,46 pct. eller 5020 kr. Frederikshåb 5,78 pct. eller 19.433 kr. Arsuk 10,98 pct. eller 21.002 kr. SarfånguaK 2,80 pct. eller 1823 kr. NiaKornårssuk 25 pct. eller 23.475 kr. KangåtsiaK 25 pct. eller 24.798 kr. Hunde Ejlande 25 pct. eller 5180 kr. AkunåK 23,86 pct. eller 14.176 kr. Vester Ejlande 7,45 pct. eller 2394 kr. Godhavn (eksklusive „Sværd- fisken1^ rejeproduktion) 25 pct. eller 11.298 kr. Diskofjord 2,93 pct. eller 843 kr. Kungmiut 6,6 pct. eller 16.965 kr. Forskel på vandpriser Efter at der i landsrådet på bag- grund af en artikel i „Nungmio" har været rejst kritik af vandpriserne i Godthåb, har GTO fremsendt en redegørelse, der siger, at GTO ikke skal tjene på vandforsyningen. Men forbrugerne må betale forskellige vandpriser, afhængig af de mængder vand, der aftages pr. gang. En forbruger skal betale det samme for kørsel og tilrigning af slanger, nemlig to gange 6 kr., hvad enten han aftager meget eller lidt. Derfor koster en enkelt kubikmeter vand 13,50 kr., mens der kun skal betales 9 kr. pr. kubikmeter, når der aftages 4 kubik- meter på én gang. Vognmændene får 7,50 kr. pr. kubik- meter for udbringning, og da vandpri- sen alene er 1,50 kr. pr. kubikmeter, tjener GTO således kun på de mindre vandleverancer. GTO oplyser i øvrigt, at man vil be- nytte samme beregning for vandfor- syningen i de øvrige byer. Kørsels- udgifter og vandpris kan imidlertid variere, afhængig af de lokale forhold. 32

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.