Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 14.10.1965, Blaðsíða 29

Atuagagdliutit - 14.10.1965, Blaðsíða 29
USA og Japan fører i kapløbet om farve-TV Adskillige europæiske lande vil indføre farvefjernsyn i løbet af det næste par år, men ingen ved endnu, hvornår det bliver Danmarks tur. København, (RB-special). Amerikanske og japanske fjernsyns- selskaber er i gang med et hæsblæ- sende kapløb om hvem af dem, der som de første inden for det kommende halve år kan tilbyde sine seere fuld- stændige farvefjernsynsprogrammer. I Europa, hvor udviklingen går langsommere, er det Vesttyskland og Holland, der fører, fremgår det af en undersøgelse, som Reuter har ladet sine korrespondenter foretage. Danmarks Fjernsyn har endnu ikke taget skridt til at indføre farvefjern- syn, oplyser chefingeniør Peter Han- sen i TV-byen i Gladsaxe. Derimod foregår der en del indu- striel forskning med henblik på eksport af TV-apparater, ligesom forskningslaboratoriet ved Danmarks Tekniske Højskole også har beskæf- tiget sig en del med problemerne i forbindelse med de forskellige farve- fjernsynssystemer, oplyser han. Farvefjernsyn dukkede først op i amerikanske hjem i 1954 og har siden opnået en fantastisk popularitet. Fjernsynsselskabet National Broad- casting Company (NBC), der har 203 radio- og fjernsynsstationer fordelt over samtlige stater, har meddelt, at det i den kommende vintersæson, der indledtes sidst i september, vil ud- sende 96 pct. af sine aftenprogram- mer i farver. Columbia Broadcasting System vil udsende 50 pct. af programmerne i farver, og The American Broadcasting Company vil udsende mellem 40 og 50 pct. i farver. Alle tre selskaber bragte en farve- udsendelse af opsendelsen af Gemini V. Og NBC’s halve time lange nyheds- udsendelse hver aften er allerede i farver. Salget af farvefjernsynsapparater i USA ventes i år at nå op på 2,3 miil. apparater mod 1,3 mili. sidste år. Det billigste farvefjernsynsapparat koster 2450 kr. mod 3465 kr. sidste år. ENDNU IKKE ENIGHED OM ET FÆLLES SYSTEM X Japan griber farvefjernsynets po- pularitet mere og mere om sig, og ud- sendelserne vil kunne ses over det ganske land i marts 1966, oplyser fjernsynsselskaberne. De første forsøg begyndte i de- cember 1956, og systemet blev taget i brug i Tokio og Osaka i Vest- japan i 1960. Man regner med, at der på nuværende tidspunkt er in- stalleret 56.000 farvefjernsynsappa- rater, og regeringen oplyser, at alle japanske fjernsynsstationer vil være indrettet til udsendelse af farvebilleder i marts. De førende fabrikker er i øjeblik- ket i færd med at forberede en ud- videlse af produktionen af farvefjern- synsmodtagere og venter at kunne bringe prisen på et 19 tommers appa- rat, der i øjeblikket er knapt 4000 kr., betydeligt ned. I Vesttyskland regner man med at kunne indføre farvefjernsyn i 1967, og fjernsynsstationerne vil snart begynde at afprøve materiellet i lukkede ud- sendelser. Systemet, der anvendes i Vesttysk- land, er af tysk oprindelse, og man er endnu ikke nået til enighed om et fælles europæisk system. Prøveudsendelserne ventes på- begyndt midt i september og vil hovedsageligt være beregnet på TV- fabrikker, da der endnu ikke findes farvefjernsynsapparater i handelen i Tyskland. Når de til sin tid fremkommer, reg- ner man med, at de vil koste godt 3500 kr. — ca. to gange hvad et godt sort- hvid apparat koster. FARVEUDSENDELSER FRA VINTERLEGENE Præsident de Gaulle og 200 andre priviligerede franskmænd kan tre gange om ugen se det statslige franske fjernsyns farveprogrammer, der er baseret på et nationalt fransk system. Frankrig venter at kunne indlede regelmæssige sendinger i 1968 tids nok til at kunne få de olympiske vinter- lege i Grenoble med som sit første virkelige trækplaster. Hvad apparaterne til det franske farvefjernsyn kommer til at koste er endnu svært at udtale sig om, da de endnu ikke er i produktion. Sovjetunionen håber at kunne få farvefjernsyn i Moskva-området i 1968, og der er allerede farvefjern- synsapparater i produktion. Ministeren for radioindustrien, Valeri Kalmikov, oplyser, at der i 1970 ventes at være 4 farvefjernsynsstationer, der alle vil arbejde efter det franske farvesystem. Gennemsnitsprisen for et russisk sort-hvid fjernsynsapparat er 2000 kr., men det ventes, at farveapparaterne bliver betydeligt dyrere. I Holland venter man, at transmis- sionsudstyret til farvefjernsyn vil være klart ved udgangen af 1966, men man vil næppe komme i gang med regelmæssige udsendelser før året efter. En talsmand for Philips koncernen i Eindhoven, der leverer det tekniske apparatur og som ventes at ville sende Københavns (RB-special) amerikamiut japanimiutdlo fjern- synikut autdlakåtitsiviliutait ukiup Kerxane tugdliutume tamåkissumik fjemsynikut Kalipautilingnik autdla- kåtitsissalerKåniutdlutik suj ugdliuniu- torssuput. Europame, tamatumane sujuariar- tornerup kigåineruvfigissåne, Tysk- land kitdlex Hollandilo sujulerssor- taussut Reuterip tusagagssiortiminik misigssuisitsissarneratigut påsineicar- POK. Danmarkip fjernsynia Kalipauti- lingmik fjernsyneKalerniarnigssamut sule sulinialersimångitsoK Gladsaxe- me fjemsyneKarfingme chefingeniøre Peter Hansen nalunaerpoK. taimåitordle fjernsynikut issiging- nårutinik avåmut niorKuteKalersinau- nigssax sujunertaralugo misigssuine- KartOK, amalo Danmarkip teknisk højskoleata misiligtaissarfiane fjern- synikut xalipautilingmik autdlakåtit- sissautsinut åssigingitsunut tungassu- nik ajornartorsiutaussunik misigssui- ssoKartarsimassoK oxautigå. fjernsyne Kalipautilik amerikamiut 1954-ime takoncårpåt, kingornale ag- sorssuaK nuånarineualersimavoK. fjernsynikut autdlakåtitsissarfiutile- Katigit National Broadcasting Com- pany (NBC) nålagauvfeKatigingne ta- mane avguatårsimassunik katitdlugit de fleste farvefjernsynsapparater på markedet, oplyser, at farveapparaterne vil koste tre gange så meget som et almindeligt apparat, der i Holland kan købes for ca. 2000 kr. I Italien er det statslige fjernsyn godt i gang med de indledende ekspe- rimenter. Forsøgene har stået på i et år og befinder sig nu på et meget fremskredent stade. Italienerne har dog endnu ikke offi- cielt fastsat nogen dato for farvefjern- synets debut, selv om det har været på tale at udsende nogle begrænsede programmer fra 1967 for at give fjern- synsindustrien lejlighed til at for- berede en produktion af farvefjern- synsapparater. De italienske teknikere går ind for anvendelse af det vesttyske system. I Østrig venter man at komme i gang med prøveudsendelser inden nytår. Der bliver tale om et sam- arbejde mellem Østrig, Svejts, Ungarn og Tjekkoslovakiet, og man håber ved dette samarbejde at få et bedre kend- skab til mulighederne for en udveks- ling af programmer mellem lande med forskellige farvesystemer. NY INTERNATIONAL KONFERENCE Det spanske fjernsyn har erklæret sig for det franske system, men agter i alle tilfælde at afvente beslutninger- ne på den internationale konference, der er planlagt i Oslo i juni næste år, før der tages nogen endelig beslutning. Der er forsøg i gang, men vi er sta- dig modtagelige for indtryk udefra, erklærer en talsmand for det spanske fjernsyn. I Oslo oplyser norsk radio og fjern- syns tekniske direktør T. Navelsaker, at der vil gå mindst seks til ti år, før Norge vil få farvefjernsyn. I Sverige mener man, at der vil gå fem år, før farvefjernsynet får sin debut i Sverige, selv om man allerede har gennemført heldige forsøg på lukkede net. Belgien agter ikke at indføre farve- fjernsyn de første seks år. radiukut fjernsynikutdlo autdlakåtit- sivingnik 203-uteK.artut nalunaersimd- put ukiormåna ukiup udumataine autdlakåtitsissarnigssamingne, sep- temberip nålernerane autdlartitugssa- ne, unukut autdlakåtitagagssamik 96 pct-é Kalipauserdlugit autdlakåtitar- niardlugit. Columbia Broadcasting Systemip autdlakåtitame agfait amalo The A- merican Broadcasting Companyp aut- dlakåtitame 40—50 procenté Kalipau- serdlugit autdlakåtitarniarpait. autdlakåtitsissarfiutileKatigit pinga- suit tåukua tamarmik xaumataussap Gemini V-ip KutdlartineKarnera Ka- lipauserdlugo autdlakåtisimavåt. å- malo NBC-p unuit tamaisa nalunaer- xutap akunerata xerxane tusagagssa- nik autdlakåtitsissarnera xalipautilio- rérpoK. fjernsynikut Kalipautilingnik issi- gingnårutit USA-me tunissaussartut sujorna 1,3 millioniusimassut ukior- måna 2,3 millioningusangatinexarput. fjernsynikut Kalipautilingnik issi- gingnårutit akikinerssåt månåkut 2450 kroneitarpoK sujorna 3465 kro- neKarsimagaluardlune. periautsit åssigingnigssåt akuerineKångikatdlarpoK Japanime fjernsyne Kalipautilik a- tugaugalugtuinarpoK, martsimilo 1966 autdlakåtitat nuna tamåkerdlugo issi- gingnårneKarsinaulisassut fjernsyni- kut autdlakåtitsissarfiutileKatigit na- lunaerutigåt. misiligainerit sujugdlit decem- berime 1956 autdlartiput, periau- serdlo Tokiome Osakamilo Japanip kipasingnerussortånitume 1960-ime atorneKalersimavoK. nautsorssuti- gineuarpoK månåkut fjernsynikut Kalipautilingnik issigingnårutit 56.000-iussut, nålagkersuissutdlo nalunaerput Japanime fjernsynikut autdlakåtitsivit tamarmik martsi- me Kalipautilingnik autdlakåtitsi- sinångortineKarsimassugssaussut. sulivfigssuit angnerussut månåkut fjernsynikut Kalipautilingnik issi- gingnårutinik sanaortornerup angner- tusilerneKarnigsså piarérsalerugtor- påt nautsorssutigalugulo issigingnåru- tip 19 tommesut agtigissumik igalau- ssartagdlup akia uvdlumikut 4000 kro- neussox migdlisingåtsiarsmåusavdlu- go. Tysklandip kitdliup nautsorssutigå 1967-ime fjernsyne Kalipautilik atu- lersinåusavdlugo, fjernsy nikutdlo aut- dlakåtitsivit ungasingitsukut autdla- kåtitsinertigut matorxassutigut ator- tutitik misiligalersugssauvai. autdlakåtitsissauseK Tysklandime kitdlerme atorneKartOK tyskit nang- mingneK pilersitarisimavåt, månamut- dlo Europame tamarme åssigingmik periauseKarnigssaK isumaxatiglssuti- gineKarsimångilaK. misiligaivdlune autdlakåtitsissar- nigssat septemberip Kentane autdlar- tineKåsangatinexarput fj ernsynikutdlo issigingnårutigssiorfingnut nautsor- ssutaunerussugssauvdlutik, tåssame Tysklandime sule fjemsynikut Kali- pautilingnik issigingnårutinik niorKU- teKalingingmat. fjernsynikut Kalipautilingnik issi- gingnårut niorKUtaulisagune 3500 kronit migssåine akeKåsangatmexar- poK — tåssa fjernsynikut xalipaute- Kångitsunik issigingnårutip pitsaussup akiata mardloriautå migssiliordlugo. ukiume unangmerssuarnerit Kalipauserdlugit TV-mut præsident de Gaulle franskitdlo ingmikut akuerineKarsimassut avdlat 200-t sapåtip akuneranut pingasoriar- dlutik franskit fjernsyniata nålagauv- fingmit ingerdlåneKartup autdlakåti- tai Kalipautigdlit franskit nangming- neK periausiat maligdlugo autdlakå- titaussut issigingnårsinaussarpait. Frankrigip autdlakåtitsissaliving- nigssane 1968-ime autdlartisinåusa- ngavai taimalo ukiunerane Grenoble- me olympiadeKarnigssaK ugsagsåruti- givdluarumågagssane autdlakåtisindu- savdlugo. franskit fjernsynikut Kalipautiling- nik issigingnårutigssait sule sanaor- torneKalingingmat KanoK akexaru- mårnigssåt oxautigiuminåipoK. Sovjetunionime nautsorssutigine- KarpoK Moskvap erxåne 1968-ime Ka- lipautilingmik fjernsyneKalersinåusa- ssok, Kalipautilingnigdlo issigingnåru- tit sanaortorneKalerérput. radiunut tungassunik sanaortornermut ministe- riussup Valeri Kalmikovip OKautigå 1970-ime sisamanik, tamarmik fran- skit periausiat atordlugo ingerdlassug- ssanik, fjernsynikut Kalipautilingnik autdlakåtitsissarfeKalersinåusangati- neKartoK. rusit fjernsynikut xalipautexångit- sunik issigingnårutåt avguaxatigigsit- dlugo 2000 kroneKarpoK, nautsorssu- tiginexarpordle Kalipautilingmik issi- gingnårut akisunerungåtsiarumårtoK. Hollandime nautsorssutiginexarpoK Kalipautilingnik fjernsynikut autdla- kåtitsissutigssat 1966-ip nånerane pi- arérsinaujumårtut, ukiordle tugdleK sujorKutdlugo autdlakåtitsissaliving- nigssat autdlartinexåsangatineKångi- dlat. Eindhovenime sulivfigssuautiligssuit Philips-ip, teknikikut atortutinik sa- naortortussup amalo fjernsynikut Ka- lipautilingnik issigingnårutit amer- dlanerssåinik niorxutigssiortugssåusa- ngatineKartup, OKauseKartitå nalu- naerpoK, Kalipautilingnik issigingnå- rutit issigingnårutåinarmit, Hollandi- me 2000 kronelerdlugit pisiarinexar- sinaussunit, pingasoriåumik akexaru- mårtut. Italiame fjernsyne nålagauvfingmit ingerdlataussoK autdlarniutaussunik misiligaulerérpoK. misiligainerit ukioK nåvdlugo ingerdlåneKarérsimåput må- nalo sujuangåtsiarérsimaKalutik. italiamiutdle sule KaKugo Kalipauti- lingnik issigingnårsinaulerumårner- dlutik aulajangersumik oxarsinåu- ngitdlat, nauk 1967-ime angnertungi- kaluanik autdlakåtitsissalerumårnig- ssat erKaineKartaraluartut, tåssa fjernsyninik sanaortorfigssuit Kali- pautilingnik issigingnårusiulersinau- nigssamut piarérsalernigssåt encar- sautigalugo. italiamiut teknikeré tyskit kitdlit periausiat maligdlugo ingerdlatsiniar- dlutik aulajangersimåput. Østrigime ukiortårtinago misiligaiv- dlune autdlakåtitsissalersinaunigssaK ilimaginexarpoK. tamatumane Østrig, Schweitz, Ungarn Czechoslovakialo suleKatigigtugssåuput, suleKatigingni- kutdlo tamatumuna neriutigineKarpox nunat åssiglngitsunik periausexardlu- tik Kalipautilingnik autdlakåtitsissar- tut autdlakåtitamingnik ingmingnut pårdlagussuivigeKatigigtarsinaunig- ssånut periarfiusinaussunik ilisima- ssaKarnerulersinaunigssaK. nunat tamalåt nutåmik atautsimerssuarnigssåt spaniamiut fjernsyniata f ranskit autdlakåtitsissausiat atorumasimavå pilerssårdlunile nunat tamalåt ataut- simérssuartitsinigssåne åipågo junime Oslome pissugssatut pilerssårutigine- Kartume isumaKatiglssutigineKartug- ssat aulajangivingnialersinane utar- Kerxåratdlarumavdlugit. misiligainerit autdlarterérput, sulile avatånit sunerneKarsinaujuarpugut, spaniamiut fjernsyniata OKauseKarti- tå nalunaerpoK. Oslome norgemiut radiuata fjern- syniåtalo teknikikut direktøria T. Na- velsaker nalunaerpoK mingnerpåmik ukiut arfinilingnit Kulinut Kångiuti- nagit Norge Kalipautilingmik fjern- synitårnaviångitsoK. Sverigeme isu- maKartoKarpoK ukiut tatdlimat Kå- ngiugpata Kalipautilingmik fjernsy- nikut autdlakåtitsissoKartalersinåusa- ssok, nauk matorKassunik autdlakå- titsissarnertigut iluagtitumik misili- ssoKartaréraluartoK. Belgia ukiune sujugdlerne arfini- lingne Kalipautilingmik fjernsyneKali- lerssångilaK. TEMPO med den smukke, dæmpede glans er den helt rigtige maling til træ, jern og metal ude som Inde. TEMPO er fantastisk let at male med — dækker i et strøg. Fås 1 et væld af nuancer. TEMPO fabrikeres af Danmarks største farve- & lakfabrik. TEMPO aklsungnenarpatdlfingitsoK Klssungnut, saviminernut sagfiugagssanutdlo avdlanut Igdlup lluane sllamllo atusavdlugo nalernunerpauvoK. TEMPO Kallpau- tlgiuminaKaoK — atauslåinardlugo taglardlugo nåmagtardlune. Kalipautit éssigl- ngitsorpagssuit pineKarslnåuput. TEMPO sananeKartarpOK Danmarkime Kallpau- tlllorfit låklllorfltdlo angnerssåne. SADOLIN & HOLMBLAD A/S . KØBENHAVN TV Kalipautilik USAme Japanimilo atulemssoK Europame nunat ardlagdlit ukiut tugdlit mardlugsuit inger- dlaneråne issigingnåjutigalugo tusarnårutinik Kalipautilingnik atuilemiarput, Danmarkile KaKugo peKalerumårnersoK sule ilisimaneKångilaK KRYOLITSELSKABET ØRESUND A/S KØBENHAVN 29

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.