Atuagagdliutit - 14.10.1965, Blaðsíða 23

landsrådimit
artarput, Hans Lynge oKarpox. suju-
ligtaissup taivå G-60-ip isumaliutig-
sslssutåne OKautigineKartunut ilaussoK
nålagauvfiup akigititamigut angujar-
tuåsagå aningaussartutit matuneicar-
tarnigssåt. amerdlanertigutdle sule
taimatut pissoKarKajångilaK.
☆
1963-imit sujunersut uvdloK nunav-
tine Kinersivik junimit aprilimut
nungneKåsassoK amerdlanernit isu-
maKatigineKarpoiK isumaKatigissutigi-
nøKardlunilo ilångutdlugo .sujunersut
Kinigagssångortitsissut Kulinit 20-u-
ssåsassut, månamut tatdlimanit ku-
liusisaraluaramik.
☆
danskit nunanut avdlanut tångassu-
nut ministeriaKarfiat KinuvigineKag-
ssamårpoK misigssorKuvdlugo inuiait
Davisstrædeme aulisartartut KanoK i-
sumaKåsanersut ikånerssuarme Store
Hellefiskebankeme kilisaussarneK i-
nerterKutigineKåsagaluarpat. Kinutigi-
ssaK pilersineKarpoK Peter Heilmann
OKarmat Kalåtdlit-nunavtine sårug-
dlingniarneK ukiut pingasut-sisamat
matuma kingorna angnikitdleriaru-
jugssuarumårtOK Store Helleiiske-
bankeme kilisaussarneK ingerdlati-
narneKaraluarpat — ikånerssuaK så-
rugdlingnut peroriartorfiussarmat. ki-
lisaunerme aulisagkat mikissutaoK
angnerulerdlutik iluaKutaussugssau-
galuit pissarineKartarput. Atlantikup
aviangnåne kitåne aulisarneK pivdlu-
go inuiaKatigit ardlaliussut kommi-
ssioniat kilisauvdlune aulisarnerup i-
nerterxutigineKarnigssånut sujornale
Peter Heilmannip sujunersutånut,
Kalåtdlit-nunavtine aulisagkanik mi-
sigssuissut Kutdlersåt dr. phil. Paul
M. Hansen sujunersiorérdiugo, isu-
maKatauvoK. kommissionivdle piu-
massarisimavå misigssuinikut påsini-
arneKarKåusassoK kilisaussarnerup i-
nerterKutigineKarnera sujunertarissaK
maligdlugo suniuteKåsanersoK. taima-
tut misigssuinigssat inerterKuteKar-
nigssaK ukiunik arfinMingmk-arfinex-
mardlungnik kinguartortitugssauvå,
taimalo sivisutigissumik utarKisagåine
kingusinårtorérsinauneK Peter Heil-
mannip mianerssutigerKUvå.
☆
Kalåtdiit-nunåne igdlut nunautit-
dlunit nålagauvfingmut kommuni-
mutdlunit taortisivdlune tuniuneKar-
tarnere, OKar.tugssaussut piumassåt
maligdlugo pingitsorane pissugssat,
pivdiugit imatsisøKångitsut OKautigi-
neicarpoK. Alibalc J osej senip aperKU-
tigå igdlut oKartugssaussunit tiguju-
maneKartut KanoK naleKartiginerat
aulajangerniarneKåsagångat aulaj a-
agersimassunik maligtarissagssaKar-
nersoK. sujuiligtaissoK akivoK nalili-
ssarneK GTO-mit isumaginaxartartoK,
GTO-p nalilissarnermine najorKutari-
ssartagai nalinginaussut maligdlugit.
tamatigutdle igdlumik pigingnigtup
aulaj angigagssarissarpå GTO-p nali-
linera maligdlugo OKartugssaussunit
akiliutiginiagaK taortisiagssane nåma-
gisanerdlugo imalunit -igdlune tuni-
ngitsuginåsanerdlugo. suliagssat tai-
måitut åssigikånermik nåpertuivdlu-
artumigdlo aulaj angivigineKartarniå-
sangmata landshøvdingeKarfingme
suliariniarneKarput kæmnereKarfing-
ne åssigingitsune pinagit.
☆
nålagauvfingmit aningaussarsiaKar-
tineKartunik sujunersuissartugssanik
savautigdlit aulisartutdlo peKatigigfi-
nut ikiutugssanik atorfinigtitsinigssa-
mik Erik Egedep sujunersutå lands-
rådimit lilalerneKardluarpoK. sujulig-
taissup OKautigå aulisarnerme suju-
nersuissartoKalernigssamik pilersså-
rutit ima angussaKarfiutigerérsimassut
Kalåtdlit-nunavta ministeriaKarfia
taimatut atorfeKartugssap akigssar-
siagssainik KinuteKalerérdlune. savau-
tilingnuit sujunersuissartugssap ator-
finigtineKarnigsså sule pimorutdlugo
pilerssårusiorneKångilaK, taimaingmat
landsrådip ministeriaKarfik Kinute-
Karfigå sapingisamik piårtumik tai-
matut atorfilingmik autdlartitsisso-
KarKUvdlugo. måna Kujatåne savau-
teKarnerme sujunersuissartoK avdla-
nik suliagssaKarnerm.it sujunersui-
ssarnerme nåmagtumik sulineK sa-
perpoK.
☆
landsrådip Kalåtdlit-nunavta mini-
sterlaicarfianut Kinutiginiarpå niorKU-
tigssat avdlatdlo pingåruteKartut aki-
tåssåuput Kalåt-
diit-nunåne reje-
nut Kalorssuit a-
torneKarnerssait.
Den kongelige grønlandske
Handelime piårnerpåmik pisia-
rineKarsinåuput.
Jvek
valensens
VAADBINDERI^
SKAGEN • TELF. 414 77 • ETABI 1879
sa, sordlo bilitit akisa, agssartuinerme
akit, ingnåtdlagissap akiata, ervngup
akiata åssigissaisalo akisa, Kagfang-
neKartar.nerinik ilisimatineKartarKuv-
dlune. KinutøKarnigssaiK isumaKatigi-
ssutigineKarpoK Hans Lynge issornar-
torsiuerérmat ukiune kingugdlerne bi-
litit ingnåtdlagissavdlo akisa 25—50
procentimik KagfangneKartarnere su-
jumut dlisimatltserKårane. kalåtdlit
taimak akigssarsiakitsigissut entar-
sautigigåine taimatut akinik Kagfai-
ssarnerit ajornartørsiortitserujugssu-
Erik Egedep aperKutdgå Narssame
umiarssualivik neriorssutigineKarsi-
massoK KanoK pineKarsimanersoK. o-
Kautigå atorfigssaKartineKaKissoK. su-
juligtaissoK akivoK misigssuinerit pi-
ssariaKartut ingerdlåneKartut, isuma-
KartoKartordle umiarssuarnut imarpi-
kortautinut SarKånguame sigssiuga-
liortoKarsinaussoK tåussuma tunua
aulisariutinut umiarssualiviusavdlune
imaKalo Kangerdlukasingme ^angat-
dlatinut anginginerussunut umiatsia-
liviliortoKarsinaussoK.
kikut nalerKutingitdlat
akilersugagssarsinigssamut ?
kikut akiligagssarsinigssamut sapiunånginerånut tungassu-
mik KGH-p udvalgia akuerssårneKåinångitsoK
KGH igdloKarfingne tamane inuit
akilersugagssarsiniardlutik noncdissu-
tåinik misigssuissartugssanik, kikut
akilersugagssarsissugssartcingnerånik
misigssuinerme udoalginik taissanik,
pilersitsisiortorsimavoK, tamånale pe-
Katigaiugo igdloKarfingne kommunal-
bestyrelsit forbrugerudvalgitdlo ud-
valgme tåukunane sivnissonarKuv-
dlugit Kinuvigisimavdlugit.
Nungme forbrugerudvalgip sågfi-
gingnissumut tamatumunga itungati-
tamik ingmikut atautsiminerane su-
juligtaissoK, fru Rita Heilmann, na-
lunaerpoK, sågfigingningnerminut ni-
uvertOK Carstensen nalunaersimassoK
KGH-p nautsorssuissoKarfianit per-
Kussumiik tikiutoKarsimassoK, ,tåssa-
nilo nalunaersimassoK nunavtinut mi-
nistere aulaj angisimassoK udvalge
tåuna pilersineKåsassoK, åmalo kom-
munalbestyrelse forbrugerudvalgilo
tåssane sivnissoKartineKåsassut. niu-
vertup oKautigåtaoK ministeriap aula-
jangersimagå, udvalgimit .tåssånga i-
nuit akilisinåussusiat pivdlugo aper-
Kutit kæmnerip akissuteKarfigissåsa-
gai.
jorbrugersudvalgip udvalgime
tåssane sivnissoKarumånginine i-
sumaKatigissutigisimavå, tåssagoK
udvalgip tåussuma inuit aningau-
ssatigut atugaicarnerånik, åmalo i-
nuit akilersugagssarsinigssamut
nalerKugtunerånik nalemutingi-
nerånigdlunxt aulaj angeuataussar-
nigsså, kussaginginamiko.
atautsiminerup inernera agdlagå-
ngordlugo forbrugerrådimut nalunae-
rutigineKarsimavoK.
handelsinspektørimut kingorårtau-
ssok N. Duysen, KGH, nalunaerpoK
forbrugerudvalgit kommunalbesty-
relsitdlo sågfigingnissumut månamut
akissuteKartarsimassut akuerssårtar-
simassut, OKautigalugulo udvalgip er-
KartorneKartup pilersineKarnigsså mi-
nisterip aulaj angigarisimångikå, su-
junersutdle sujunersuterpagssuarnut
avdlanut ilångutdlugo KGH-mit sar-
KumiuneKarsimassoK ministerimit a-
kuerissagssångordlugo.
Nungme kasse- åma regnskabsud-
valge KGH-p udvalgianut ilaussor-
tagssamik tor«aerérsimavoK. over-
assistent Jens Simonsenile Atuagag-
dliutinut oitauseKarpoK inuit nangmi-
nerissåinut tungassunik nalunaeru-
teKartarsinaunigssamut akerdlilisi-
mavdlune.
inoKatigingnermut tungassumik ud-
valgime ilaussortaugåine inungnit ta-
tigineKåinarnigssaK anguniardlugo ni-
pangiussissugsséussuseKartariaKarso-
rinerå aperineKarame kommunalbe-
styrelsimut sujuligtaissoK Rasmus
Berthelsen angerpoK.
landshøvding N. O. Christensen,
forbrugerrådimut sujuligtaissussoK,
nalunaerpoK landsrådip atautsimine-
rane ulapårnermit apei'Kut tamåna
sule misigssuatårsinausimanago. tai-
måitumik tamatuma forbrugerrådime
OKatdlisigineKarsinaunigsså landshøv-
dingip OKautigisinåungilå.
tamatuma kingorna Atuagagdliutit
nalunaerasuautikut nunavtinut mini-
stere, Carl P. Jensen, imåitumik sar-
Kumiussivigisimavå:
KGH-p niuvertua nalunaersimavoK
nunavtinut ministere aulaj angisima-
ssoK udvalgimik kikut akilersugag-
ssarsinigssamut sapiunånginerånik
misigssuissugssamik pilersitsissoKåsa-
ssok. forbrugerudvalgit kommunalbe-
styrelsitdlo udvalgime tåssane sivni-
ssoKartineKåsassut. inuit aningaussat
tungåtigut atugåinik kæmnerip ud-
valge tåuna nalunaerfigissåsagå.
KGHnp tamatuminga sarKumiussi-
nera erKortuva?
imalunit udvalgimik taimåitumik
Kulånilo taineKartutut inugtaKartine-
Kartugssamik pilersitsissoKarnigsså
KGH-p ministerimut sujunersutigisi-
mavå? /
sujunersut taimåitoK ministerip a-
kuerisimavå?
ilumorpoK aulaj angersimagavko
KGH-p akilersugagssanik niorKute-
Kartarnermik autdlarnineranut tuinga-
titdlugo udvalgimik kommunalbesty-
relsit forbrugerråditdlo sivnissigissåi-
nik ilaussortaKartugssamik, pisiniap
taima akilersugagssarsiniardlune kig-
sautigissåta akuerineKarsinauneranik
itigartineKarnigssånigdlunit misig-
ssuissugssamik, pilersitsissoKåsassoK.
ilumorportaoK erKarsautigineKarmat
kæmnerip pisiniartut aningaussat tu-
ngåtigut atugarissainik udvalge nalu-
naerfigissåsagå, tamatumane erKar-
sautigineKarneruvdlutik igdloKamer-
mut inutigssarsiuteKarnermutdlunit
taorsigagssarsiat akilersornerisa ki-
nguåutorutigineKarsimasinaunerat. a-
perKut tamåna ingerdlatsinermut au-
laj angersimassumut tungassungmat
taimåitumik udvalgeKalersitsiniarne-
rup sumingånérsunera aperKutåungit-
dluinarsoråra. taima aulajangisima-
nermut pissutaussoK tåssa KGH-p nå-
lagauvfingmit ingerdlåneKartutut ta-
manut angmassutut, pisiniartup aki-
lersugagssarsinigssamut nalerKugtu-
nerata misigssuivfigineragut, pisiniap
akilersugagssarsinerme isumaKatigl-
ssiimik atsiorsimassaminik maleruai-
nigssåta nalorninauteKarsinaimeranik
nåmagtuiviusinaussukut, ajornartor-
siutigssaKalersinaunera. ilisimatitsi-
ssutigiumavara akilersugagssarsinig-
ssamut piukunåssutsimik misigssui-
ssarneK måne Danmarkime niuvertut
påsiniaissarfingnik, akiligagssarsi-
ssartunik sernigssuiniaKatigingnik å-
ssigissåinigdlo atuissarnermikut pe-
riauserissartagåitut itdluinartungmat.
kommunalbestyrelsit forbrugerud-
valgitdlo udvalgime ilaussortagssanik
torKaissugssatut aulajangerneKarsima-
nerånut pissutauvoK tåukua pisissar-
tunik atautsimut issigingnigdlime ili-
simåringnigdluartutut nautsorssutigi-
neKarnerat, tamåname pissutsit sut-
dlunit, tunissinigssap akuerineKarnig-
ssånut itigartmeKarnigssånutdlunit
pingåruteKartut, nåpertuivdluartumik
aulaj angivfigineKarsinaunigssånut au-
laj angissugssavigtut issigineKarmat.
Carl P. Jensen.
Foreningen Def grønlandske Landsmuseums Venner og
GRØNLANDSK FOLKEKUNST
afholder generalforsamling fredag den 19. november i menighedshuset i
Godthåb kl. 20.00.
Forslag bedes indsendt skriftligt i god tid.
p. b. v.
Birte Christensen.
peKatigigfik Det grønlandske Landsmuseums Venner ama
KALÅTDLIT KUSSANARTULIAIT
generalforsamlingeKåsaoK tatdlimångomerme novemberip 19-iåne Nung-
me peKatigingniat igdluéne nal. 20,00. — sujunersutit agdlagångordlugit
piårtumik nagsiuterKuneKarput.
sujul. sivn.
Birte Christensen.
DE NYE BØGER |
------——. ——_____________1
Oplevelser med Nordgrønlands
berømte slædepatrulje
Kurt Olsen:
„ET HUNDELIV"
Oplevelser med slædepatruljen i
Nordøstgrønland under anden ver-
denskrig.
Kr. 32,50. Gyldendal.
Kurt Olsen, der under anden ver-
denskrig var tjenstgørende på Grøn-
land, fortæller i sin bog „Et Hunde-
liv" om sine togter med Nordøstgrøn-
lands berømte slædepatrulje, som
havde til opgave at afsløre og neutra-
lisere tysk militær virksomhed samt
at hjælpe vejrtjenesten. Nordostkysten
af Grønland er så vigtig for meteoro-
logien, fordi man heroppe almindelig-
vis har det vejr, Europa får et par
dage senere. Og allerede i 1940 havde
landsfoged Eske Brun og senere også
den amerikanske regering forstået, at
man måtte regne med tysk militær
aktivitet i Grønland. Det var af stor
betydning for tyskerne at skaffe regel-
mæssige vejrmeldinger fra den lange
og mennesketomme nordøstkyst, og
der blev i krigens løb opsendt adskil-
lige tyske vejrekspeditioner, som kom
til at lide højst forskellig skæbne.
Da man indså, at nordøstkysten
måtte afpatruljeres til stadighed, op-
rettede amerikanerne i 1941 deres
„Northeast Greenland Task Unit".
Denne enhed var oprindelig sammen-
sat af tre kystvagtskibe, „Northland",
„North Star" og „Bear". Skibene blev
overført fra deres normale tjeneste i
farvandene omkring Alaska. Enheden
var nok i stand til at afpatruljere ky-
sten og holde den fri for tysk aktivitet
i sommermånederne. Men i den arkti-
ske vinters kulde og mørke, med det
sammenfrosne drivisbælte som en
spærring mellem nordøstkysten og
omverdenen, kunne ingen søgående
styrke holde øje med, hvad der skete
i Nordøstgrønland. Det blev slæde-
patruljens opgave.
Det største problem for patruljens
mandskab var at opretholde livet i
dette land, ofte med sparsomme
hjælpemidler; at være på færde over-
alt, under evigt pres af et ekstremt
klima og en gennemgående mangel på
naturlige livsbetingelser. (En del af
dem overvintrede op til syv år i træk).
Det er normalt for mennesker at
slutte sig sammen og stå last og brast
mod en overvældende natur. Men
livet i Nordøstgrønland var ikke nor-
malt. De måtte altid være beredt på,
at alle, de stødte på, når som helst
og hvor som helst, kunne vise sig at
være fjender. For at kunne færdes i
landet måtte de gøre sig til ét med
naturen. I dette vidtstrakte, sne- og
isdækkede rige, kun befolket af vilde
dyr, levede de sig helt ind i en sær-
egen verden, hvor de var de eneste
repræsentanter for menneskeheden.
sivneKartoru tinit
1964-ime tapisiat
KGH nalunaerpoK kapisigdlit, rejet,
uvdlut, tingmissat merKue teriangni-
atdlo amé 1964-ime sivneKartorutinit
aningaussarsissutåusångitsut niorKu-
tigssiat tåuko sivneKartorutausimå-
ngingmata. sulivfigssuarne nionuitig-
ssiorneK ama sivneKartorutåunging-
mat savanit savåncanitdlo niorKutig-
ssiat åma sivneKartorutinit aningau-
ssarsissutåusångitdlat. puissit amé
1 V2 mili. kr. sivnerdlugit sivneKar-
torutåuput, piniartutdlo sivneKarto-
rutit 25 procenté katitdlutik 396.000
kr-ussut pigssarsiarait. aulisagkanit
avdlanit niorKutigssiorfit uko sivne-
Kartorfiuput:,
EKalugårssuit K’aKortup erKånltut
4,46 procentinik imalt. 5.020 kr-nik.
Påmiut 5,78 procentinik imalt. 19.433
kr-nik. Arsuk 10,98 procentinik imalt.
21.002 kr-nik. SarfånguaK 2,80 pro-
centinik imalt. 1.823 kr-nik. NiaKor-
nårssuk 25 procentinik imalt. 23.475
kr-nik. Kangåtsia« 25 procentinik i-
malt. 24.798 kr-nik. Kitsigsuarssuit 25
procent imalt. 5.180 kr. AkunåK 23.86
procentinik imalt. 14.176 kr-nik. Kit-
dlit 7,45 procentinik imalt. 2.394 kr-
nik. K’eKertarssuaac („Sværdfisken“ip
rejenik niorKutigssiornera ilånguna-
go) 25 procentinik imalt. 11.298 kr-
nik. Kangerdluk 2,93 procentinik i-
malt. 843 kr-nik åmalo Kungmiut 6,6
procentinik imalt. 16.965 kr-nik.
Bliv smukkere med
DUBARRY, den dejlige
serie af cremer, skin-
tonics og modens nyeste
make-up!
pinernerulerumaguvit DUBARRY
atoruk, cremet pitsagssuit,
imerpalassok amermut
saligut kTnamutdlo pinersautit
pitsaunerpåt.
EFTERÅRS- OG VINTERREJSER
Mallorca, 1 uge.......... fra 39S
Costa del Sol ........... fra 475
Gran Canaria, 1 uge .. fra 695
Sicilien, 1 uge ......... fra 795
Ægypfen, 2 uger ......... fra 995
Lissabon, 1 uge ......... fra 870
Madeira, 1 uge........... fra 940
Tunis, 15 dage ............ fra 1130
Orienfkrydstogt........ fra 2180
Cypern, 16 dage ........... fra 2220
Ceylon, 19 dage ........... fra 4985
Afrika - Fofosafari, 23 dg. fra 5150
Ethiopien, 22 dage .... fra 7385
Indien, 24 dage........ fra 7690
BESTIL DERES JULEREJSE ALLEREDE NU
AERO-LLOYD
f lyverejsebureau
Skt. Pedersstræde 38, København K. Telefon MI 4008 — MI 3890.
\tLoy/ L ~ Åben 9—17, torsdag til 18 og lørdag 9—14.
Medlem af Danmarks Rejsebureau Forening og
tilsluttet rejsebureaubranchens garantiordning.
23