Atuagagdliutit - 14.10.1965, Blaðsíða 21

Den grønlandske isbjørns fremtid
længere fredningsiid og forbud mod de
International diskussion om
forskellige former for jagt.
Af den samlede årlige jagt på
verdens isbjørnebestand falder kun
ca. Vh procent på Grønland, frem-
gik det af en diskussion på det
første internationale videnskabelige
møde om isbjørne i Fairbanks i
Alaska i september.
For Danmark deltog magister Clir.
Vibe og indbydelsen til mødet kom
fra USA. Canada, Danmark, Norge,
Sovjetunionen og USA deltog. Efter-
som isbjørnen færdes i hele i arktiske
områdel-, der beherskes af de delta-
gende lande, mente man, at det måtte
være i fælles interesse at iværksætte
undersøgelser over dette enestående
dyrs biologi, yngleområder, vandrin-
ger, mulige udnyttelse og frednings-
behov.
Den årlige jagt og fangst af levende
isbjørne er for Grønlands vedkommen-
de opgjort til 100 om året. Det største
antal blev taget i 1921 med 260 dyr.
Når jagtudbyttet er faldet stærkt si-
den dengang, kan det dels skyldes en
forøget jagt i områderne uden for
Grønland, hvorfra isbjørnene normalt
kommer via drivisen frem til de grøn-
landske kyster — især Spitsbergen-
området — dels kan det skyldes, at
Grønlands egen ynglende bestand,
bortset fra Nordøstgrønlands, ikke ny-
der nogen beskyttelse ved fredning af
unger og disses mødre.
BESKYTTELSE AF UNGER
OG DERES MØDRE
Enhver international lovgivning, der
tager sigte på at frede isbjørnen i
sommermånederne, hvor den væsent-
ligst færdes langt ude i drivisen, vil
være til gavn for isbjørnebestanden i
Østgrønland, opgjordes det på mødet.
Det samme kan siges om enhver lov-
givning, der freder unger og disses
mødre samt ynglepladserne.
Der var på mødet enighed om, at
isbjørneunger indtil to år og disses
mødre burde nyde den størst mulige
beskyttelse overalt og der vil for-
mentlig kunne opnås en international
tilslutning på dette punkt. Grønland
bør derfor i den kommende tid over-
veje, om man kan tilslutte sig en så-
dan regel.
Det andet punkt, som opmærksom-
heden samlede sig . om, var fredning
af isbjørnen i sommertiden i trad med
det canadiske forslag om fredning fra
15. maj til 1. oktober. Dette vil gå ud
over en del af den norske fangst, der
drives fra skibe i drivisen, men da det
afgjort vil være en fordel for Grøn-
land, om dette blev vedtaget, bør vi,
udtaler magister Chr. Vibe, overveje
grønlandsk tilslutning hertil, dog bort-
set fra beboede områder.
MERE END ØKONO-
MISK BETYDNING
Magister Vibe udtalte videre på mø-
det, at han ville foreslå den danske
—----------------- - -
REJSEGRAMMOFONER
brugte - med 10 grammofonplader
OKaluglarfut angatdlélagkaf
atornikut — oicalugtartuvdlo
nQtal 10
85,00 fer. + nagalilnerata akia llångut-
dlugo tigunerane afelligagssångordluglt
nagsi åneKåsåput
Kr. 85,00 + porto, sendes pr. efterkrav.
The Old Record,
Elmegade 10, København
---------------------------- J
regering — foruden forslaget om be-
skyttelse af isbjørneungerne, at for-
budet mod at bruge selvskud udvides
til at gælde hele Grønland, at forbud
mod jagt fra fly udvides til at gælde
hele Grønland samt tilgrænsede hav-
område med start fra Grønland og at
jagt fra snescootere og motorslæder
forbydes.
På mødet blev der fra alle sider
gjort rede for et omfattende forsk-
ningsarbejde vedrørende isbjørnen og
dens livsvilkår i de forskellige ark-
tiske områder. Altsammen ud fra det
almene grundsynspunkt, at jagten på
isbjørnen aldrig måtte nå sådan højde,
at dens eksistens blev truet.
Fra dansk side blev det også frem-
hævet, at enhver lovgivning vedrø-
rende fredning af isbjørne i særdeles-
hed burde tage hensyn til de pågæl-
10 miil. tons malm med indhold
på 4000 tons uran og 10.000 tons
thorium er ved 35 dybdeboringer
fundet i og omkring Kvanefjeldet
nær Narssan oplystes det på et
møde i sidste uge i Dansk Ingeniør-
forening.
De seneste undersøgelser i området,
der er foretaget af ingeniørfirmaet F.
L. Smidth for Risø, har imidlertid ført
til den antagelse, oplyser „Politiken",
at der må være mindst dobbelt så stor
en forekomst i Kvanefjeldet.
Civilingeniør Emil Sørensen fra
Risøs kemiafdeling skitserede i sit fo-
redrag et anlæg til fremstilling af
uran-koncentrat i Grønland og fortalte
om de seneste fremskridt, som mulig-
gør en industriel produktion.
I Kvanefjeldet er uranindholdet
knyttet til mineralerne steenstrupin
og monazit og den uranholdige bjerg-
art kaldes lujavrit. Navnet stammer
fra Lujavr-urt på Kolahalvøen i Nord-
rusland, som er det eneste sted, hvor
der findes bjergarter, der svarer til
NarssaK-områdets.
Narssarc-bruddets kapacitet er an-
slået til 600.000 tons „bjerg" pr. år og
dette svarer til 16—18 års drift på ba-
sis af den hidtil påviste malmmængde.
Efter vis sortering transporteres
500.000 tons pr. år til knuseanlægget.
Boring, lastning og transport antages
at kunne finde sted i 250 af årets dage
iNordiskBrown Boveri
Vester Farimagsgade 7, Kbhv. V.
Tlg.-adr. NORDBOVERI
Leverandør af radiofonisendere,
kortbølgetelefonanlæg samt elek-
triske apparater til elektricitets-
værker.
autdlakåtitsissautinik, nalunaera-
suartautinik ingnåtdlagissiorfingni-
lo atortugssanik niorKutilik.
dende landes indfødte befolkninger,
disses jagttraditioner og særlige brug
for dette værdifulde dyr i deres dag-
lige liv, eftersom isbjørnens betydning
i polarfolkenes tilværelse rækker
langt ud over dens økonomiske værdi.
På det forskningsmæssige område
lovede den danske delegerede over for
den danske regering at ville anbefale
al mulig støtte til de igangværende ca-
nadiske undersøgelser over isbjørnens
biologi og vandringer.
Endvidere drøftede man oprettelse
af totalfredede yngleområder, reserva-
ter, der jo især vil blive aktuelle i
dele af Nord- og Østgrønland.
Udover isbjørnen drøftede man og-
så en del spørgsmål vedrørende renen,
moskusoksen, kongeedderfuglen, hval-
rossen og andre arktiske dyr. Det vak-
te megen interesse, at det fra dansk
side var muligt at gøre rede for disse
dyrs optræden i og ved Grønland år-
hundreder tilbage.
og man regner her med 7 timer pr. dag.
Ifølge F. L. Smidths skitseprojekt
skulle udgifterne til maskineri, mon-
tage og fragt i forbindelse med brud-
det og fabrikken komme til at andrage
26.180.000 kr. heraf 18.920.000 kr. til
selve fabrikken, mens bygningerne
kommer til at koste 24.650.000 kr. Ud-
gifterne til kraftværk, transformer,
veje og diverse bygninger anslås at
ville andrage 18 mili. kr. og hertil
kommer „uforudsete udgifter" på
6.170.000 kr. Tilsammen bliver der her-
efter tale om anlægsudgifter på 75
miil. kr.
Der er gennemsnitlig 500 gram uran-
oxyd i hver ton malm og heraf regner
man med i øjeblikket at kunne udvin-
de 60 pct.
Den kemiske del af processen er
prismæssig beskeden. Derfor vil man
ikke lægge så megen vægt på at billig-
gøre denne proces som på at hæve de
procentuelle udbytter. Endelig vil mu-
ligheden for at sælge thorium med for-
tjeneste selvsagt spille afgørende ind
i de kommende overvejelser for og
imod en uranfabrikation i Grønland.
MALTØL
KINGS ALE
EXP0RT D0BBELT-ØL
KÆRNE BRYG
SKIBSØL
KB PRIMA
LYS KB
U r an-tabrikation
i Sydgrønland?
Området omkring NarssaK og i Kvanefjeldet rigt på uran. — Muligvis
anlæg til 75 miil. kr.
nanut KanoK pineKasapat?
inuiaKatigit ardlaliuvdlutik OKatdlisigisimagat sivisumik piniar-
Kussmgitarnigssat amalo autdlainiartautsit ardlagdlit inerter-
KutigineKarnigssåt
issigtup nanuisa silarssuarme ta-
marme ukiumut pissarineKartartut
7'A; procentinait migssiliortut Ka-
låtdlit-nunåne pissarineKartartut i-
nuiaKatigit ardlaliussut ilisimatui-
sa nånut pivdlugit Fairbanksime,
Alaskamitume, septembereKarne-
rane OKatdlinerme påsineKarpoK.
Danmarkimit sivnissutut magister
Chr. Vibe peKatauvoK atautsimigiartit-
sissordlo tåssa USA, Canada Danmark
Norge, Sovjetunionen åma USA a-
tautsimigiartitaKarput. nånut issigtu-
me tamarme angalaortungmata —
autdlartitalingnit nunagineKartunit —
isumaicatiglssutigineKarpoK umassup
kussanaKissup inussausia, piaririssar-
fé, angalaortarnera, piniartarnigsså
ericigsisitaussarnigssålo atautsimor-
dlune sulissutiginiartariaKartOK.
nånut Kalåtdlit-nunåne ukiumut pi-
ssarineKartartut autdlaivdlugit uma-
titdlugitdlo 100-nut nautsorssuneKar-
put. nånut pissarineKartut amerdla-
nerssait 1921-me pissarineKarput 260-
ussut. tamatuma kingorna pissarine-
Kartartut ikileriaKingmata tamatumu-
nga pissutausinåuput Kalåtdlit-nunå-
ta avatåne pissarineKartartut amer-
dlinerat — nånume sikorssuartigor-
dlutik Kalåtdlit-nunåta sineriainut pi-
ssarmata pingårtumik Spitsbergenimit
— amalo Kalåtdlit-nunåne nangrni-
nerme pianuortut — Avangnåne Tu-
nup ilå erKarsautigisångikåine — er-
Kigsisimatitsinikut piancat annaisalo
igdlersorneKånginerat.
piai'Kat arnaisalo
igdlersorneKarnigssåt
atautsimlnerme OKautigineKarpoK i-
nuiaKatigit ardlaliussut inatsisiliorne-
risigut nånut aussame pinianeussau-
jungnaertarnigssåt — sikorssuarne a-
vasinarssuarme inerussartitdlugit —
Tunume nånut amerdliartomerånut
iluaKutåusagaluartoK. åma isumaxar-
toKarpoK piarKat arnaitdlo piarKior-
fingne piniarKussaujungnaertarnig-
ssånik inatsisiliortOKaraluarpat ilua-
KutåusagaluartoK.
atautsiminerme isumaKatigissutigi-
nexarpoK nanuarnat mardluk tikit-
dlugit ukiugdlit arnaitdlo tamane sa-
pingisamik angnerpåmik igdlersorni-
artariaKartut, tamånalo anguniardlu-
go inuiaKatigit tamalåt isumaKatigi-
ssuteKarsinaugunarput. taimaingmat
uvdlune aggersune Kalåtdlit-nunåne
aulajangerniartariaKarpoK taimatut
maligtarissagssaKalernigssaK isuma-
KatigineKarsinaunersoK.
pingåmerussutut issigineitartup åi-
parå nånut aussame piniarKussau-
jungnaertarnigssåt canadamiut suju-
nersuteKarneråtut majip 15-ånit ok-
toberip autdlarKautånut. taima pisso-
Karaluarpat norgemiut sikorssuarne
nånuniartarnerånut akomutåusaga-
luarpoK, sujunersutdle isumaKatigi-
ssutigineKaraluarune Kalåtdlit-nunå-
nut iluaKutåusagaluartoK magister
Chr. Vibe nalunaerpoK, oKardlune ta-
måna isumaKatiginiartariaKaraluar-
toK inulingme taimågdlåt atortugssau-
tiniarnago.
aningaussanit naleKarneruput
atautsiminerme magister Vibe OKar-
simavortaoK danskit nålagkersuissui-
nut sujunersutiginiarine — nanuancat
piniarKussaujungnaertarnigssånik su-
junersutip saniatigut — nånut neri-
ssagssanik neruvkautigssiarineKarsi-
massunik nerinermikut Kaertugssianik
ingminortamerat Kalåtdlit-nunåne
tamarme inerterKutigissariaKartoK,
tingmissartunit autdlainiarneK Kalåt-
dlit-nunanit autdlartunit — inerter-
KutigissariaKartoK amalo scooterinit
aputisiutinit Kamutinitdlo motoriling-
nit autdlainiamigssaK inerterKutigi-
ssariaKartoK.
nånut inunerisalo Uisimatunit i-
ssigtune tamane angnertoKissumik mi
sigssorneKarsimanerat atautsiminer-
me peKataussunit tamanit navsuiau-
teKarfigineKarpoK, tamanit OKautigi-
neKardlune ima piniapilugautigilerta-
riaKångitsut nungunigssåt årdlerinar-
sisinauvdlune.
danskit tungånit ersserKigsarneKar-
portaoK nånut piniarKussaujungnaer-
tarnigssåt pivdlugo inatsisiliornerne
tamane angnermik encarsautigissari-
aKartut issigtune nunaKavigsut, tåu-
ko autdlainiartausitoKaut amalo nå-
nup iluatingnautexaKissup uvdluinar-
ne tåukunånga iluaKutigineKartame-
ra; nånume issigtormiunut aningau-
ssåinarnik naleKångingmata.
ilisimatusarnermut tungassutigut
danskit autdlartitåta danskit nålag-
kersuissuinut inåssutigiumasimavå ca-
nadamiut nénunik angalaortarneri-
nigdlo misigssuinere sapingisamik
angnerpåmik ikiorsemeKåsassut.
åmåtaoK OKatdlisigineKarpoK nunat
ilaisa piariciorfiussut piniarKUSsingiv-
figtut — ukioK kaujatdlagdlugo — au-
lajangersaivigineKarnigssåt. taimatut
pissugssat ilagissagssarisavåt Avang-
nåta Tunuvdlo ilait.
nånut oKatdlisigineKamerisa sania-
tigut erKartorneKangåtsiarput tugtut,
umingmait, mitit Kingagdlit, aorfit i-
ssigtutdlo umassue avdlat. soKutigi-
neKaKaoK danskinit navsuiameKarmat
umassut tingmissatdlo tåuko Kalåt-
dlit-nunåne erKånilo ukiune untriti-
lingne ardlalingne umassusimanerå-
nut tungassut.
plularneK, aulisarneK
sukisaersåmeK
Jagt, fiskeri, sport
Evinrudep tamaisa pigai
Evinrude giver Dem det hele
Evinrude Kineruk, tauva pitsangmik
plsasautlt, ilusilerdluagauvoK, llev-
KårtOK, angatdlatlkuminartOK ukiu-
nutdlo mardlungnut KulamavérKU-
sigaK, Evlnrudellortartut ukiune 68-
ine mlslllgtagaKarput. tamånalo ta-
tlglnarslnauvat.
katalogerput pinlaruk.
En driftsikker, vandtæt motor, der
starter øjeblikkeligt i al slags vejr,
og som vil arbejde lydløst og på-
lideligt i årevis.
Vælg Evinrude og De får sikkerhed
for gennemført kvalitet, gennemtænkt
konstruktion, økonomisk, driftsikker
sejlads og 2 års garanti, for bag De-
res Evinrude ligger 58 års erfaring i
produktion af påhængsmotorer. Det
giver styrke og sikkerhed.
Rekvirer katalog.
Altid reservedele på lager.
EVINRUDE
Forhandles over hele Grønland.
Importør: KETNER MARINE,
Vordingborggade 6—8, København 0.
Topsøe-Jensen & Schrøder A/s
Civilingeniører & entreprenører
Fillppavej 1 København V.
Småkager - blandede kager - brune kager - nøddekage - lagkagebunde
sandkager og andre skærekager.
k&géricat - kågérxat éssigTngifsut akulerft - kågérxaf kajortut - nøddekage
(KéKortarialik) - lagkaglliagssat • sandkaglt - kågitdlo avdlat avgugagssat.
Repræsentation: B. INGERSLEV PETERSEN, Ramersgade 11, København K.
21