Atuagagdliutit - 14.10.1965, Blaðsíða 20

Nyt fra landsrådet ^ landsrådimit
Landskassens bevilling til vinterar-
bejde er blevet forhøjet fra 140.000 til
200.000 kr. Forhøjelsens væsentligste
begrundelse er det påtrængende behov
for øget vinterbeskæftigelse i Nanor-
talik og et forventet stigende behov i
Egedesminde. Vinterarbejde gennem-
føres af GTO som beskæftigelsesar-
bejde, og landskassen betaler 2 kr. pr.
arbejdstime til GTO for ekstraomkost-
ninger, der opstår ved, at visse an-
lægsarbejder og lignende gennemføres
om vinteren for at afhjælpe arbejds-
løshed.
☆
Det statstilskud på 500.000 til ned-
sættelse af huslejer for økonomisk
dårligt stillede lejere i etagehusene,
som ventes bevilget på finansloven for
1966, vil sammen med landskassens
ydelse på 88,000 blive fordelt til byerne
efter etagebyggeriets opførelsessum-
mer. Nanortalik vil få 13.000 kr., Ju-
lianehåb 53.000 kr., NarssaK 27.000 kr.,
Frederikshåb 66.000 kr., Godthåb
200.000 kr., Sukkertoppen 63.000 kr.,
Kangåmiut 6.000 kr., Holsteinsborg
12.000 kr., Egedesminde 30.000 kr.,
Christianshåb 21.000 kr. og Jakobs-
havn 7.000 kr. Det giver tilsammen
498.000 kr., hvorefter der er 90.000 kr.
til disposition for kommuner, der efter
forretningsudvalgets skøn er særligt
dårligt stillede. — Kommunalbestyrel-
serne skal selv fordele pengene videre
til vanskeligt stillede lejere.
☆
Landsrådet afslog en ansøgning fra
RANDERSIME
AGDLUNAUSSIAT
ATDKIT!
RECORD
SKRAA
holder smagen
længere!
L 3-delt Å

sukulugssan pitsaoKatekångitsoK
Kivdlålugtumik pulik
avdlanit mardloriéumik ivseKarneruvoK
taimåitumigdlo sivisunerujugssuarmik '
sii^ungneKartardlune.
BRØDR. BRAUN
Danmarkime sukuiugssaliorfit angnersåt
Husmoderforeningen i Godthåb om et
tilskud på 50.000 kr. og et, helst rente-
frit, lån på 85.000 kr. til opførelse af
et eget hus til 185.000 kr. Huset skulle
rumme en sal til 55—60 personer og
et stort undervisningskøkken samt en
lejlighed. Det skulle først og fremmest
væire et center for socialt arbejde for
tilflyttere. Husmødre fra udstederne
skulle her lære at indrette sig og leve
i en moderne bylejlighed. Derudover
skulle der være børneparkering, og
iøvrigt kursus- og mødevirksomhed. —
Der var i landsrådet enighed om, at
det var et prisværdigt initiativ til løs-
ning af et alvox-ligt problem i en til-
flytterby. Men fra flere sider påpege-
des det, at der ville komme en strøm af
lignende ansøgninger fra andre byer,
hvis denne ansøgning blev bevilget,
og på grund af pengemangel ville man
da være tvunget til at gennemføre en
forskelsbehandling. Under den afslut-
tende afstemning undlod formanden at
stemme, fordi han som godthåber ikke
følge sig uhildet i sagen, hvilket dog
ikke tyngede Peter Heilmann. Stem-
merne stod 6—6, et i landsrådets hi-
storie enestående afstemningsresultat.
Man måtte konsultere forretningsorde-
nen for at konstatere, at ansøgningen
dermed var afslået. — En ansøgning
fra K’utdligssat om et lån på 46.000
kr. til et lignende formål blev ligeledes
afslået.
☆
Peter Heilmanns forslag om, at reg-
lerne om valg til landsrådet ændres,
så der gives udvidet adgang til repræ-
sentation for de mere tæt befolkede
områder, vil efter valgudvalgets ind-
stilling, som landsrådet tiltrådte, fore-
løbig blive overladt til drøftelse mel-
lem Ministeriet for Grønland og In-
denrigsministeriet samt mellem lands-
rådsmedlemmerne og deres vælgere.
Peter Heilmanns forslag om en tilsva-
rende ændring af kommunevalgregler-
ne vil blive genoptaget på forårssam-
lingen, hvor man venter at kunne
præsentere et konkret forslag på bag-
grund af udtalelser fra samtlige kom-
munalbestyrelser i Grønland.
☆
Landsrådet veg tilbage for et gene-
relt forbud mod salg af kogesprit i
Grønland som det mest probate mid-
del mod kogespritdrikkeriet. Man
frygtede, at de, der nu misbruger ko-
gesprit som nydelsesmiddel, i så fald
ville søge at beruse sig i farligere stof-
fer. I stedet vedtog man, at kogesprit
fremtidig skal udhandles på samme
måde som kul, petroleum og brænd-
selsolie, så køberne først skal erhverve
en rekvisition. Dette skal gøre det mu-
ligt at føre en vis kontrol med koge-
spritforbruget.
☆
Alle beboere i Scoresbysund kom-
mune, der er fyldt 21 år, får efter en
HESS
Nånup
kfssarssQtå
Bjørneovn
C. M. HESS FABRIKKER A/S
MATTHISSEN & DITTMANN A/S
Bredgade 20
København K.
- den kysægte
læbestift...
Fås i modens bedste
farver. Fra den
sarteste pastel til
den rødeste røde.
kukingnut tarnutip
lcebestiftivdlo kalipautait
ingmingnut tugdluarkekate-
kangitsut.
Generalrepræsentant
Willy Rasmussen & Co. A/S
Lersø Parkallé 111 - Kbhv. 0.
- ....
ny landsrådsvedtægt en månedlig spi-
ritusration på enten 20 flasker øl eller
to flasker vin eller 10 flasker øl og en
flaske vin eller en flaske spiritus. Ra-
tionerne kan ikke samles, men skal
købes måned for måned, hvilket sær-
ligt rammer udstedsbeboere med dår-
lige rejsemuligheder til Scoresbysund.
Indførsel af alkoholiske drikke, salg
eller foræring af rationen samt enhver
fremstilling af alkoholiske drikke er
forbudt. Overtrædelse af disse bestem-
melser samt spiritusmisbrug vil blive
straffet med atholdspålæg. Magdakalåt
ArKés forslag om salg af malt og
humle blev afslået.
☆
Landsrådet vedtog at opretholde den
hidtidige bestemmelse om, at kun dan-
ske statsborgere med fast bopæl i
Grønland må drive fiskeri på det grøn-
landske fiskeriterritorium. Også kra-
vet om, at kun danske statsborgere,
som har fast bopæl i Grønland i seks
måneder, kan få næringsbrev, bliver
opretholdt — med handelsministerens
billigelse.
☆
ukiunerane suliagssaKartitsiniarner-
me aningaussallssutaussartunut lands
kassip tapissutigissartagai 140,000 kr-
nit 200,000 kr-nut amerdlineKarput.
amerdlilerinermut angnermik pissu-
tautineicarpoK Nanortalingme ukiu-
nerane suliagssat angnertusissaria-
Karnere åmalo Ausiangne atomeKar-
tartut amerdlinigssånik ilimasung-
neK. GTO ukiunerane suliaitartitsi-
ssarpoK, landskasse nal. ak. sulivfiu-
ssumut atautsimut 2 kr-nik GTO-mut
tapissuteKartardlune — sulivfigssae-
rusimaneK migdlilerniardlugo suliag-
ssat ilaisa ukiume suliarineKartarne-
rine aningaussartutit angnerussar-
mata.
☆
dlaKutaringnut ardlalingnut inig-
ssiane najugalingnut atugardliorneru-
ssunut nålagauvfiup tapissutigssai
500,000 kr. 1966-ime nålagauvfiup a-
tortitagssaisa ilåitut akuerssissutigi-
neKarumårtutut ilimagineKartut
landskassip tapissutai 88,000 kr. ilå-
ngutdlugit igdloKarfingnut avguame-
Karumårput ilaKutaringnut ardlaling-
nut igdluliat sananeKarnermingne a-
kisa angnertussusiat najoritutaralugo.
Nanortalik 13,000 kr-nik, K’aKortoK
53,000 kr-nik, NarssaK 27,000 kr-nik,
Påmiut 66,000 kr-nik, Nuk 200,000 kr-
nik, ManitsoK 63,000 kronik, Kangå-
miut 6000 kr-nik, Sisimiut 12,000 kr-
nik, Ausiait 30,000 kr-nik, K’asigiå-
nguit 21,000 kr-nik Ilulissatdlo 90,000
kr-nik pissagssaKarput, katitdlutik
498,000 kr-nii tauva 90,000 kr. kom-
muninut landsrådip forretningsudval-
giata ajorssarfiunerussutut issigissai-
nut avguarneKåsåput. aningaussatdlo
nagsiuneKarpata kommunalbestyrelse
nangminérdlutik igdlulingnut atugar-
dliornerussunut avguauterKitagssa-
rait.
☆
Nungme ningiut peKatigit 50.000 kr-
nik tapivfigineKarKuvdlutik Kinutåt
landsrådimit itigartitsissutigineKar-
poK, taimatutdlo pineKardlune ajor-
SINGER
Også i Grønland værdsætter
man SINGER symaskinernes
fremragende kvalitet.
åmåtaoK Kalåtdlit-nunåne
Singer merssorfit pitsåussu-
siat arajutsisimanesångilaK.
SINGER CO. SYMASKINE
AKTIESELSKAB
Njalsgade 19, København S.
LARSEN og RATHJEs
MASKINFABRIK
„Lille Skagen"
ilevKåmartOK
isumangnaitsoK
akikitsoK
7—25 HK.
„Lille Skagen"
Økonomisk
Driftsikker
Billig
Fra 7—25 HK.
SKAGEN
nångigpat emiaKångitsumik 85.000
kr-nik taorsigagsarsiniaraluarneK ig-
dlup ningiut peKatigit pigssåta 185.000
kr-nik akigdlip sananeKamigssåne a-
tugagssat. igdiup initå inungnit 55—
60-init najomeKarsinaussugssauvoK,
angisumik igavfeKåsavdlune iliniar-
titsiviussugssamik åmalo najugkamik
InitaKartugssauvdlune. igdlo nugter-
tunik ikiorsiniarnerme angnermik a-
torneKartugssauvoK. igdlume ningiut
niuvertoruseKarfingnit .pissut tåssane
iliniartåsavåt igdloKarfingne ilaKuta-
ringnut ardlalingnut inigssiane nutå-
liaussune KanoK inussoKartarnersoK
inigissardlo Kanon peKusersorneKar-
tarnersoK pårineKartarnersordlo. ta-
matuma saniatigut mérKat tåssunga
KimangneKarsinåusåput pårineKartit-
dlugit, iliniartitsinerme atautsimitar-
nernilo åma atorneKartugssauvdlune
— landsrådime isumaKatiglssutigine-
KarpoK suliniarneK nersortariaicaralu-
aKissoK igdloKarfiup nugterfioKissup
ajornartorsiutaisa angnerit ilånik år-
Kiniarnerme. ardlalingnitdle tikuar-
neKarpoK igdloKarfingnit avdlanit tai-
maingajagtunik KinuteKartut inga-
ssagdluinalisassut måna scinutigissaK
akuerineKaraluarpat, landskassilo a-
ningaussanik amigauteKarmat pingit-
sailissatut åssigingitsumik igdloKarfit
pineKarnigssåt ånilångatigineKarpoK.
naggatårutaussumik taisinerme suju-
ligtaissoK taiseKatåungilaK Nungme
najugaKarame OKatdlisigissamut tu-
ngåssuteKarpatdlårtutut issigigame,
Peter Heilmannile taiseKatauvoK. arfi-
nigdlit isumaKatåuput arfinigdlitdlo
akerdliuvdlutik. tamåna landsrdime
KaKutigorssuåinaK pissardlune. lands-
rådip sulinermine maligtarissai inat-
sisit misigssorneKanput påsiniardlugo
taisineK någgårnertut påsissariaKar-
nersoK. K’utdligssanit taimatungajak
atugagssanik 46.000 kr-nik taorsigag-
ssarsiniartOKaraluarmat åma någgår-
neKaxpoK.
☆
Kinersivit inugtunerussut amerdla-
nerussunik landsrådime ilaussortaKar-
sinaunigssånik Peter Heilmannip su-
junersutå KinersissarneK pivdlugo ud-
valgip inåssutigå Kalåtdlit-nunavta
ministerieKarfiane nunavdlo iluanut
tungassunut ministeriaKarfingme a-
torfilingnit OKatdlisigineKarKerKUv-
dlugo åmalo landsrådimut ilaussorta-
nit Kinersissartunitdlo. tamåna lands-
rådime ilalemeKai-poK. kommunalbe-
styrelsimut Kinersissarnerme malig-
tarissagssat avdlångortineKarnigsså-
nik Peter Heilmannip sujunersutå u-
pemåro ingmikut itumik atautsimi-
nerme OKatdlisigineKandsaoK, Kalåt-
dlit-nunavtine tamarme kommxxnal-
bestyrelsit tamarmik OKauserissait tu-
ngavigalugit sujunersusiortoKarsinau-
jumårtoK ilimagineKardlune.
☆
Kalåtdlit-nunavtine kogespritip ni-
orKutaujungnaerdluinarnigssånik pi-
umassaKarumaneK landsrådip atu-
gagssångortikumångilå, kigsautigine-
Karaluarmat kogespritip aulakorniu-
taunera unigtiniammavdlugo. ersissu-
tigineKarpoK mana kogespritimik imi-
gaKartartut sule navianarnenjssunik
aulakomiuteKartalerumårtut. taorsi-
utdlugo isumaKatigissutigineKaxpoK
kogesprit matuma kingorna aumar-
ssuartut, petroleutut oliatutdlo kiag-
sautigssatut ilivdlugo tuniniarneKar-
talisassoK, agdlagartagssamik perKår-
dlune ainøKarsinaulisavdlune. taima
pissoKarpat kogespritip atorneKame-
ra nåkutigineKapajålisaoK.
☆
Scoresbysundip kommuniane naju-
gagdlit 21 sivnerdlugit ukiugdlit ta-
marmik Kåumåmut imiårKanik 20-nik
imalt. vininik puiaussanik mardlung-
nik, imalt. imiårKanik Kulinik vxni-
migdlo puiaussamik atautsimik imalt.
kimigtumik puiaussamik atautsimik
pisinaulisassut landsrådimit akuerssi-
ssutigineKarpoK. Kåumåmut pissag-
ssat katerssorKårdlugit pisiarineK a-
jornaKaut, Kåumatitdle tamaisa pisia-
rissariaKardlutik — piumagåine. tai-
mailiornikut niuvertomseKarfingne
asimioKarfingnilo najugagdlit erxu-
gaussugssåuput angalaniarnerup a-
jornarsissarnerane. imigagssanik ki-
migtunik akulingnik erKussineK, tu-
nissaKameK pisiagssaraluanigdlunit
Deres ur
er I gode hænder hos os...
Vort moderne reparationsværk-
sted modtager gerne Deres ur
eller brille til reparation.
nalunaerKutaricat
uvavifnul sullarifffarnlaruk
årdlerKutlginago...
sutdlivivtine moderniussxxme na-
lunaerKUtårKat issarussatitdlu-
nit suliariumaKåvut.
URMAGER JOHN GRAUTING
Torvet 1 - Lemvig
tuniussineK åmalo imigagssaliorneK
tamarme inerterKutåuput. aulaja-
ngersagkanik taiméitunik uniorKUtit-
sinerit imigagssamigdlo atornerdlui-
nerit kingunerisavait imigagssartor-
Kussaujungnaernerit. imiagssanik
humlinigdlo niorKuteKartalernigssa-
mik Magdakalåt ArKép sujunersutå
itigartitsissutigineKarpoK.
☆
landsrådip isumaKatiglssutigå Ka-
låtdlit-nunåne aulajangersumik naju-
gagdlit kisimik Kalåtdlit-nunåta i-
martaine aulisarsinautitatmigssånik
aulaj angersagaK atortinarneKåsassoK.
taimatutaoK atuinarKuneKarpoK dan-
skit nålagauvfiåne inugtaussut Kåu-
matine ai-finilingne aulajangersumik
Kalåtdlit-nunåne najugaKarsimassut
inutigssarsiornermut agdlagartamik
pisinaunigssåt — tamatumane niuver-
nermut ministex-e ilalerivdlune.
☆
landskassip Ausiangne umiatsialia-
orfiata nautsorssutaisa sarKiimiune-
Karneråne OKautigineKarpoK 1964-ime
30.000 kr-ngajångnik sivneKartorto-
icarsimassoK. sujuligtaissup sujuner-
sutigå amutsivik umiatsialiorfiup si-
nåne nålagauvfingmit akilerdlugo sa-
naneKai’simassoK umiatsialiorfingmit
tiguneKarKuvdlugo. taima pissoKara-
luarpat umiatsialiorfiup sulisinåussu-
sia angnertumik agdleriåsagaluarpoK,
sujuligtaissoK OKarpoK taivdlugulo a-
mutsiviup ukiumut 75.000 kr. tikit-
dlugit sivneKartortarnigsså nautsor-
ssutigineKartoK.
☆
Kalåtdlit-nunavtine lærlingit må-
narnit amerdlaneroKissut iliniartine-
Karsinaugaluarput inigssaKartitaune-
rat ånangneKarsinaugaluarpat, lær-
lingit pivdlugit udvalge nutåK nalu-
naerpoK. iliniarfiusinaugaluartut a-
merdlasut inugtaKarneK ajorput ilir
niartusinaugaluartut inigssaKartine-
KarneK ajormata. Sisimiune umiatsi-
aliorfiup iliniartume amerdlaKatåinik
måna iliniartune ilasinaugaluarai
lærlingit angerdlarsimavfiat amerdla-
nerussunit najorneKarsinaugaluarpat.
kommunine sanaortugagssat oKatdli-
sigineKarnerine sujuligtaissup oKauti-
gå lærlingit angerdlarsimavfigssåta
åipågo Ausiangne sananeKartugssap
aningaussartagssai akuerssissutigine-
xarérsimassut, 1966-imilo aningau-
ssartutigssatut landsrådip migssinger-
sersusiarisimassaine Påmixme ilini-
artut inigssåta pilerssårusiorneKar-
nigssånut aningaussat atugagssat ilå-
nguneKarsimassut, igdlo 1967-ime sa-
naneKartugssauvdlune. lærlingit ig"
dlue Nungme, Sisimiune K’aKortumilo
itut agdlineKåsagpata aningaussat Ka-
noK amerdlatigissut atortariaKarnerat
misigssorniarneKalerpoK.
☆
Jørgen Poulsenip kigsautigå Nanor-
talingme inusugtut nutåmik igdlute-
Kalernigssåt måna atomeKartoK mi-
kivatdlåKingmat. sujuligtaissoK nalu-
naerpoK G-60-ip isumaliutigssissutå
najorKutaralugo inusugtut igdlutåt a-
tauseK ukiut tamaisa sananeKartåsa-
ssok. sujugdleK åipågo Nungme sana-
neKartugssauvoK, tugdliutisåputdlo
Påmiune, Manitsume Nanortalingmilo
inusugtut igdlugssait. tåssa Nanorta-
lik nr. 4-uvok.
☆
piniarKussingitarnigssamik udvalgip
sujunersutå: Kalåtdlit-nunavta mini"
steriaKarfia KinuvigineKåsassoK Ka-
låtdlit-nunåne KingmeKarnerme King-
mitdlo perdlerunerånik nåpautip nu-
ngusarneKarnigssånik maligtarissag-
ssat 1936-imérsut nutångorsarneKå-
sassut. landsrådimit isumaKatigissuti-
gineKai-poK. inåssutigineKarportaoK
ministeriap påsiniåsagå Kingmit per-
dleromerånut akiussutigssamik pi"
ngitsorane kapuissarneK pivdlugo ma-
ligtarissagssat sukanganerulersinau-
galuar.pata nunaKarfit nåpauteKarfiu-
ssut tikerKussaujungnaertamerånik
maligtarissagssane 1936-imérsune au-
laj angigkat såkukinerussumik atorti-
neKalersinåusånginersut.
☆
Alibak Josef sen aperKUteirarmat su-
juligtaissoK OKarpoK atorfigdlit suli-
ssutdlo aulaj angersimassumik sulisso-
rineKartut atorfiligtungajak pineicar-
tut autdlartitat akeKångitsumik ine-
Kartitaussartut, tamåna akigssarsiå-
nut ilautineKartardlune. maligtari-
ssagssatdle a vdlångortineKanga j aler-
put, tamatuma kingunerisavdlugo
„Kalåtdlit-nunåne tap:siaK“mik tai-
neicartartoK agdlineKåsavdlune igdlo-
Karnermut akiliutitut angitigilersit-
dlugo. akilerårtångineK pivdlugo su-
juligtaissoK OKarpoK aulaj angersima-
ssumik najugaKarneK tamatumane a-
perKutaussoK. autdlartitat Kalåtdlit-
nunåne aulaj angersimassumik naju-
gaKarunik, mingnerpåmik ukixxne
mardlungne, aitsåt Danmarkime aki-
lerårtåsangitdlat. sujuligtaissup oKau-
tigå sume inungorsimaneK najorKuta-
ralugo akilersorneKarnerup aulaja-
ngertarå kalåtdlit Danmarkime ilini-
arérsimassut autdlartitatut akigssau-
teKånginigssåt, KaKutiguinaic ingmi-
kut aulaj angxssugssautitat akuerssi-
ssardlutik kalåtdlit autdlartitatut pi-
neKåsassut.
20