Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 14.10.1965, Blaðsíða 23

Atuagagdliutit - 14.10.1965, Blaðsíða 23
landsrådimit artarput, Hans Lynge oKarpox. suju- ligtaissup taivå G-60-ip isumaliutig- sslssutåne OKautigineKartunut ilaussoK nålagauvfiup akigititamigut angujar- tuåsagå aningaussartutit matuneicar- tarnigssåt. amerdlanertigutdle sule taimatut pissoKarKajångilaK. ☆ 1963-imit sujunersut uvdloK nunav- tine Kinersivik junimit aprilimut nungneKåsassoK amerdlanernit isu- maKatigineKarpoiK isumaKatigissutigi- nøKardlunilo ilångutdlugo .sujunersut Kinigagssångortitsissut Kulinit 20-u- ssåsassut, månamut tatdlimanit ku- liusisaraluaramik. ☆ danskit nunanut avdlanut tångassu- nut ministeriaKarfiat KinuvigineKag- ssamårpoK misigssorKuvdlugo inuiait Davisstrædeme aulisartartut KanoK i- sumaKåsanersut ikånerssuarme Store Hellefiskebankeme kilisaussarneK i- nerterKutigineKåsagaluarpat. Kinutigi- ssaK pilersineKarpoK Peter Heilmann OKarmat Kalåtdlit-nunavtine sårug- dlingniarneK ukiut pingasut-sisamat matuma kingorna angnikitdleriaru- jugssuarumårtOK Store Helleiiske- bankeme kilisaussarneK ingerdlati- narneKaraluarpat — ikånerssuaK så- rugdlingnut peroriartorfiussarmat. ki- lisaunerme aulisagkat mikissutaoK angnerulerdlutik iluaKutaussugssau- galuit pissarineKartarput. Atlantikup aviangnåne kitåne aulisarneK pivdlu- go inuiaKatigit ardlaliussut kommi- ssioniat kilisauvdlune aulisarnerup i- nerterxutigineKarnigssånut sujornale Peter Heilmannip sujunersutånut, Kalåtdlit-nunavtine aulisagkanik mi- sigssuissut Kutdlersåt dr. phil. Paul M. Hansen sujunersiorérdiugo, isu- maKatauvoK. kommissionivdle piu- massarisimavå misigssuinikut påsini- arneKarKåusassoK kilisaussarnerup i- nerterKutigineKarnera sujunertarissaK maligdlugo suniuteKåsanersoK. taima- tut misigssuinigssat inerterKuteKar- nigssaK ukiunik arfinMingmk-arfinex- mardlungnik kinguartortitugssauvå, taimalo sivisutigissumik utarKisagåine kingusinårtorérsinauneK Peter Heil- mannip mianerssutigerKUvå. ☆ Kalåtdiit-nunåne igdlut nunautit- dlunit nålagauvfingmut kommuni- mutdlunit taortisivdlune tuniuneKar- tarnere, OKar.tugssaussut piumassåt maligdlugo pingitsorane pissugssat, pivdiugit imatsisøKångitsut OKautigi- neicarpoK. Alibalc J osej senip aperKU- tigå igdlut oKartugssaussunit tiguju- maneKartut KanoK naleKartiginerat aulajangerniarneKåsagångat aulaj a- agersimassunik maligtarissagssaKar- nersoK. sujuiligtaissoK akivoK nalili- ssarneK GTO-mit isumaginaxartartoK, GTO-p nalilissarnermine najorKutari- ssartagai nalinginaussut maligdlugit. tamatigutdle igdlumik pigingnigtup aulaj angigagssarissarpå GTO-p nali- linera maligdlugo OKartugssaussunit akiliutiginiagaK taortisiagssane nåma- gisanerdlugo imalunit -igdlune tuni- ngitsuginåsanerdlugo. suliagssat tai- måitut åssigikånermik nåpertuivdlu- artumigdlo aulaj angivigineKartarniå- sangmata landshøvdingeKarfingme suliariniarneKarput kæmnereKarfing- ne åssigingitsune pinagit. ☆ nålagauvfingmit aningaussarsiaKar- tineKartunik sujunersuissartugssanik savautigdlit aulisartutdlo peKatigigfi- nut ikiutugssanik atorfinigtitsinigssa- mik Erik Egedep sujunersutå lands- rådimit lilalerneKardluarpoK. sujulig- taissup OKautigå aulisarnerme suju- nersuissartoKalernigssamik pilersså- rutit ima angussaKarfiutigerérsimassut Kalåtdlit-nunavta ministeriaKarfia taimatut atorfeKartugssap akigssar- siagssainik KinuteKalerérdlune. savau- tilingnuit sujunersuissartugssap ator- finigtineKarnigsså sule pimorutdlugo pilerssårusiorneKångilaK, taimaingmat landsrådip ministeriaKarfik Kinute- Karfigå sapingisamik piårtumik tai- matut atorfilingmik autdlartitsisso- KarKUvdlugo. måna Kujatåne savau- teKarnerme sujunersuissartoK avdla- nik suliagssaKarnerm.it sujunersui- ssarnerme nåmagtumik sulineK sa- perpoK. ☆ landsrådip Kalåtdlit-nunavta mini- sterlaicarfianut Kinutiginiarpå niorKU- tigssat avdlatdlo pingåruteKartut aki- tåssåuput Kalåt- diit-nunåne reje- nut Kalorssuit a- torneKarnerssait. Den kongelige grønlandske Handelime piårnerpåmik pisia- rineKarsinåuput. Jvek valensens VAADBINDERI^ SKAGEN • TELF. 414 77 • ETABI 1879 sa, sordlo bilitit akisa, agssartuinerme akit, ingnåtdlagissap akiata, ervngup akiata åssigissaisalo akisa, Kagfang- neKartar.nerinik ilisimatineKartarKuv- dlune. KinutøKarnigssaiK isumaKatigi- ssutigineKarpoK Hans Lynge issornar- torsiuerérmat ukiune kingugdlerne bi- litit ingnåtdlagissavdlo akisa 25—50 procentimik KagfangneKartarnere su- jumut dlisimatltserKårane. kalåtdlit taimak akigssarsiakitsigissut entar- sautigigåine taimatut akinik Kagfai- ssarnerit ajornartørsiortitserujugssu- Erik Egedep aperKutdgå Narssame umiarssualivik neriorssutigineKarsi- massoK KanoK pineKarsimanersoK. o- Kautigå atorfigssaKartineKaKissoK. su- juligtaissoK akivoK misigssuinerit pi- ssariaKartut ingerdlåneKartut, isuma- KartoKartordle umiarssuarnut imarpi- kortautinut SarKånguame sigssiuga- liortoKarsinaussoK tåussuma tunua aulisariutinut umiarssualiviusavdlune imaKalo Kangerdlukasingme ^angat- dlatinut anginginerussunut umiatsia- liviliortoKarsinaussoK. kikut nalerKutingitdlat akilersugagssarsinigssamut ? kikut akiligagssarsinigssamut sapiunånginerånut tungassu- mik KGH-p udvalgia akuerssårneKåinångitsoK KGH igdloKarfingne tamane inuit akilersugagssarsiniardlutik noncdissu- tåinik misigssuissartugssanik, kikut akilersugagssarsissugssartcingnerånik misigssuinerme udoalginik taissanik, pilersitsisiortorsimavoK, tamånale pe- Katigaiugo igdloKarfingne kommunal- bestyrelsit forbrugerudvalgitdlo ud- valgme tåukunane sivnissonarKuv- dlugit Kinuvigisimavdlugit. Nungme forbrugerudvalgip sågfi- gingnissumut tamatumunga itungati- tamik ingmikut atautsiminerane su- juligtaissoK, fru Rita Heilmann, na- lunaerpoK, sågfigingningnerminut ni- uvertOK Carstensen nalunaersimassoK KGH-p nautsorssuissoKarfianit per- Kussumiik tikiutoKarsimassoK, ,tåssa- nilo nalunaersimassoK nunavtinut mi- nistere aulaj angisimassoK udvalge tåuna pilersineKåsassoK, åmalo kom- munalbestyrelse forbrugerudvalgilo tåssane sivnissoKartineKåsassut. niu- vertup oKautigåtaoK ministeriap aula- jangersimagå, udvalgimit .tåssånga i- nuit akilisinåussusiat pivdlugo aper- Kutit kæmnerip akissuteKarfigissåsa- gai. jorbrugersudvalgip udvalgime tåssane sivnissoKarumånginine i- sumaKatigissutigisimavå, tåssagoK udvalgip tåussuma inuit aningau- ssatigut atugaicarnerånik, åmalo i- nuit akilersugagssarsinigssamut nalerKugtunerånik nalemutingi- nerånigdlunxt aulaj angeuataussar- nigsså, kussaginginamiko. atautsiminerup inernera agdlagå- ngordlugo forbrugerrådimut nalunae- rutigineKarsimavoK. handelsinspektørimut kingorårtau- ssok N. Duysen, KGH, nalunaerpoK forbrugerudvalgit kommunalbesty- relsitdlo sågfigingnissumut månamut akissuteKartarsimassut akuerssårtar- simassut, OKautigalugulo udvalgip er- KartorneKartup pilersineKarnigsså mi- nisterip aulaj angigarisimångikå, su- junersutdle sujunersuterpagssuarnut avdlanut ilångutdlugo KGH-mit sar- KumiuneKarsimassoK ministerimit a- kuerissagssångordlugo. Nungme kasse- åma regnskabsud- valge KGH-p udvalgianut ilaussor- tagssamik tor«aerérsimavoK. over- assistent Jens Simonsenile Atuagag- dliutinut oitauseKarpoK inuit nangmi- nerissåinut tungassunik nalunaeru- teKartarsinaunigssamut akerdlilisi- mavdlune. inoKatigingnermut tungassumik ud- valgime ilaussortaugåine inungnit ta- tigineKåinarnigssaK anguniardlugo ni- pangiussissugsséussuseKartariaKarso- rinerå aperineKarame kommunalbe- styrelsimut sujuligtaissoK Rasmus Berthelsen angerpoK. landshøvding N. O. Christensen, forbrugerrådimut sujuligtaissussoK, nalunaerpoK landsrådip atautsimine- rane ulapårnermit apei'Kut tamåna sule misigssuatårsinausimanago. tai- måitumik tamatuma forbrugerrådime OKatdlisigineKarsinaunigsså landshøv- dingip OKautigisinåungilå. tamatuma kingorna Atuagagdliutit nalunaerasuautikut nunavtinut mini- stere, Carl P. Jensen, imåitumik sar- Kumiussivigisimavå: KGH-p niuvertua nalunaersimavoK nunavtinut ministere aulaj angisima- ssoK udvalgimik kikut akilersugag- ssarsinigssamut sapiunånginerånik misigssuissugssamik pilersitsissoKåsa- ssok. forbrugerudvalgit kommunalbe- styrelsitdlo udvalgime tåssane sivni- ssoKartineKåsassut. inuit aningaussat tungåtigut atugåinik kæmnerip ud- valge tåuna nalunaerfigissåsagå. KGHnp tamatuminga sarKumiussi- nera erKortuva? imalunit udvalgimik taimåitumik Kulånilo taineKartutut inugtaKartine- Kartugssamik pilersitsissoKarnigsså KGH-p ministerimut sujunersutigisi- mavå? / sujunersut taimåitoK ministerip a- kuerisimavå? ilumorpoK aulaj angersimagavko KGH-p akilersugagssanik niorKute- Kartarnermik autdlarnineranut tuinga- titdlugo udvalgimik kommunalbesty- relsit forbrugerråditdlo sivnissigissåi- nik ilaussortaKartugssamik, pisiniap taima akilersugagssarsiniardlune kig- sautigissåta akuerineKarsinauneranik itigartineKarnigssånigdlunit misig- ssuissugssamik, pilersitsissoKåsassoK. ilumorportaoK erKarsautigineKarmat kæmnerip pisiniartut aningaussat tu- ngåtigut atugarissainik udvalge nalu- naerfigissåsagå, tamatumane erKar- sautigineKarneruvdlutik igdloKamer- mut inutigssarsiuteKarnermutdlunit taorsigagssarsiat akilersornerisa ki- nguåutorutigineKarsimasinaunerat. a- perKut tamåna ingerdlatsinermut au- laj angersimassumut tungassungmat taimåitumik udvalgeKalersitsiniarne- rup sumingånérsunera aperKutåungit- dluinarsoråra. taima aulajangisima- nermut pissutaussoK tåssa KGH-p nå- lagauvfingmit ingerdlåneKartutut ta- manut angmassutut, pisiniartup aki- lersugagssarsinigssamut nalerKugtu- nerata misigssuivfigineragut, pisiniap akilersugagssarsinerme isumaKatigl- ssiimik atsiorsimassaminik maleruai- nigssåta nalorninauteKarsinaimeranik nåmagtuiviusinaussukut, ajornartor- siutigssaKalersinaunera. ilisimatitsi- ssutigiumavara akilersugagssarsinig- ssamut piukunåssutsimik misigssui- ssarneK måne Danmarkime niuvertut påsiniaissarfingnik, akiligagssarsi- ssartunik sernigssuiniaKatigingnik å- ssigissåinigdlo atuissarnermikut pe- riauserissartagåitut itdluinartungmat. kommunalbestyrelsit forbrugerud- valgitdlo udvalgime ilaussortagssanik torKaissugssatut aulajangerneKarsima- nerånut pissutauvoK tåukua pisissar- tunik atautsimut issigingnigdlime ili- simåringnigdluartutut nautsorssutigi- neKarnerat, tamåname pissutsit sut- dlunit, tunissinigssap akuerineKarnig- ssånut itigartmeKarnigssånutdlunit pingåruteKartut, nåpertuivdluartumik aulaj angivfigineKarsinaunigssånut au- laj angissugssavigtut issigineKarmat. Carl P. Jensen. Foreningen Def grønlandske Landsmuseums Venner og GRØNLANDSK FOLKEKUNST afholder generalforsamling fredag den 19. november i menighedshuset i Godthåb kl. 20.00. Forslag bedes indsendt skriftligt i god tid. p. b. v. Birte Christensen. peKatigigfik Det grønlandske Landsmuseums Venner ama KALÅTDLIT KUSSANARTULIAIT generalforsamlingeKåsaoK tatdlimångomerme novemberip 19-iåne Nung- me peKatigingniat igdluéne nal. 20,00. — sujunersutit agdlagångordlugit piårtumik nagsiuterKuneKarput. sujul. sivn. Birte Christensen. DE NYE BØGER | ------——. ——_____________1 Oplevelser med Nordgrønlands berømte slædepatrulje Kurt Olsen: „ET HUNDELIV" Oplevelser med slædepatruljen i Nordøstgrønland under anden ver- denskrig. Kr. 32,50. Gyldendal. Kurt Olsen, der under anden ver- denskrig var tjenstgørende på Grøn- land, fortæller i sin bog „Et Hunde- liv" om sine togter med Nordøstgrøn- lands berømte slædepatrulje, som havde til opgave at afsløre og neutra- lisere tysk militær virksomhed samt at hjælpe vejrtjenesten. Nordostkysten af Grønland er så vigtig for meteoro- logien, fordi man heroppe almindelig- vis har det vejr, Europa får et par dage senere. Og allerede i 1940 havde landsfoged Eske Brun og senere også den amerikanske regering forstået, at man måtte regne med tysk militær aktivitet i Grønland. Det var af stor betydning for tyskerne at skaffe regel- mæssige vejrmeldinger fra den lange og mennesketomme nordøstkyst, og der blev i krigens løb opsendt adskil- lige tyske vejrekspeditioner, som kom til at lide højst forskellig skæbne. Da man indså, at nordøstkysten måtte afpatruljeres til stadighed, op- rettede amerikanerne i 1941 deres „Northeast Greenland Task Unit". Denne enhed var oprindelig sammen- sat af tre kystvagtskibe, „Northland", „North Star" og „Bear". Skibene blev overført fra deres normale tjeneste i farvandene omkring Alaska. Enheden var nok i stand til at afpatruljere ky- sten og holde den fri for tysk aktivitet i sommermånederne. Men i den arkti- ske vinters kulde og mørke, med det sammenfrosne drivisbælte som en spærring mellem nordøstkysten og omverdenen, kunne ingen søgående styrke holde øje med, hvad der skete i Nordøstgrønland. Det blev slæde- patruljens opgave. Det største problem for patruljens mandskab var at opretholde livet i dette land, ofte med sparsomme hjælpemidler; at være på færde over- alt, under evigt pres af et ekstremt klima og en gennemgående mangel på naturlige livsbetingelser. (En del af dem overvintrede op til syv år i træk). Det er normalt for mennesker at slutte sig sammen og stå last og brast mod en overvældende natur. Men livet i Nordøstgrønland var ikke nor- malt. De måtte altid være beredt på, at alle, de stødte på, når som helst og hvor som helst, kunne vise sig at være fjender. For at kunne færdes i landet måtte de gøre sig til ét med naturen. I dette vidtstrakte, sne- og isdækkede rige, kun befolket af vilde dyr, levede de sig helt ind i en sær- egen verden, hvor de var de eneste repræsentanter for menneskeheden. sivneKartoru tinit 1964-ime tapisiat KGH nalunaerpoK kapisigdlit, rejet, uvdlut, tingmissat merKue teriangni- atdlo amé 1964-ime sivneKartorutinit aningaussarsissutåusångitsut niorKu- tigssiat tåuko sivneKartorutausimå- ngingmata. sulivfigssuarne nionuitig- ssiorneK ama sivneKartorutåunging- mat savanit savåncanitdlo niorKutig- ssiat åma sivneKartorutinit aningau- ssarsissutåusångitdlat. puissit amé 1 V2 mili. kr. sivnerdlugit sivneKar- torutåuput, piniartutdlo sivneKarto- rutit 25 procenté katitdlutik 396.000 kr-ussut pigssarsiarait. aulisagkanit avdlanit niorKutigssiorfit uko sivne- Kartorfiuput:, EKalugårssuit K’aKortup erKånltut 4,46 procentinik imalt. 5.020 kr-nik. Påmiut 5,78 procentinik imalt. 19.433 kr-nik. Arsuk 10,98 procentinik imalt. 21.002 kr-nik. SarfånguaK 2,80 pro- centinik imalt. 1.823 kr-nik. NiaKor- nårssuk 25 procentinik imalt. 23.475 kr-nik. Kangåtsia« 25 procentinik i- malt. 24.798 kr-nik. Kitsigsuarssuit 25 procent imalt. 5.180 kr. AkunåK 23.86 procentinik imalt. 14.176 kr-nik. Kit- dlit 7,45 procentinik imalt. 2.394 kr- nik. K’eKertarssuaac („Sværdfisken“ip rejenik niorKutigssiornera ilånguna- go) 25 procentinik imalt. 11.298 kr- nik. Kangerdluk 2,93 procentinik i- malt. 843 kr-nik åmalo Kungmiut 6,6 procentinik imalt. 16.965 kr-nik. Bliv smukkere med DUBARRY, den dejlige serie af cremer, skin- tonics og modens nyeste make-up! pinernerulerumaguvit DUBARRY atoruk, cremet pitsagssuit, imerpalassok amermut saligut kTnamutdlo pinersautit pitsaunerpåt. EFTERÅRS- OG VINTERREJSER Mallorca, 1 uge.......... fra 39S Costa del Sol ........... fra 475 Gran Canaria, 1 uge .. fra 695 Sicilien, 1 uge ......... fra 795 Ægypfen, 2 uger ......... fra 995 Lissabon, 1 uge ......... fra 870 Madeira, 1 uge........... fra 940 Tunis, 15 dage ............ fra 1130 Orienfkrydstogt........ fra 2180 Cypern, 16 dage ........... fra 2220 Ceylon, 19 dage ........... fra 4985 Afrika - Fofosafari, 23 dg. fra 5150 Ethiopien, 22 dage .... fra 7385 Indien, 24 dage........ fra 7690 BESTIL DERES JULEREJSE ALLEREDE NU AERO-LLOYD f lyverejsebureau Skt. Pedersstræde 38, København K. Telefon MI 4008 — MI 3890. \tLoy/ L ~ Åben 9—17, torsdag til 18 og lørdag 9—14. Medlem af Danmarks Rejsebureau Forening og tilsluttet rejsebureaubranchens garantiordning. 23

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.