Atuagagdliutit - 14.10.1965, Qupperneq 29

USA og Japan fører i
kapløbet om farve-TV
Adskillige europæiske lande vil indføre farvefjernsyn i løbet af det næste
par år, men ingen ved endnu, hvornår det bliver Danmarks tur.
København, (RB-special).
Amerikanske og japanske fjernsyns-
selskaber er i gang med et hæsblæ-
sende kapløb om hvem af dem, der
som de første inden for det kommende
halve år kan tilbyde sine seere fuld-
stændige farvefjernsynsprogrammer.
I Europa, hvor udviklingen går
langsommere, er det Vesttyskland og
Holland, der fører, fremgår det af en
undersøgelse, som Reuter har ladet
sine korrespondenter foretage.
Danmarks Fjernsyn har endnu ikke
taget skridt til at indføre farvefjern-
syn, oplyser chefingeniør Peter Han-
sen i TV-byen i Gladsaxe.
Derimod foregår der en del indu-
striel forskning med henblik på
eksport af TV-apparater, ligesom
forskningslaboratoriet ved Danmarks
Tekniske Højskole også har beskæf-
tiget sig en del med problemerne i
forbindelse med de forskellige farve-
fjernsynssystemer, oplyser han.
Farvefjernsyn dukkede først op i
amerikanske hjem i 1954 og har siden
opnået en fantastisk popularitet.
Fjernsynsselskabet National Broad-
casting Company (NBC), der har 203
radio- og fjernsynsstationer fordelt
over samtlige stater, har meddelt, at
det i den kommende vintersæson, der
indledtes sidst i september, vil ud-
sende 96 pct. af sine aftenprogram-
mer i farver.
Columbia Broadcasting System vil
udsende 50 pct. af programmerne i
farver, og The American Broadcasting
Company vil udsende mellem 40 og 50
pct. i farver.
Alle tre selskaber bragte en farve-
udsendelse af opsendelsen af Gemini
V. Og NBC’s halve time lange nyheds-
udsendelse hver aften er allerede i
farver.
Salget af farvefjernsynsapparater i
USA ventes i år at nå op på 2,3 miil.
apparater mod 1,3 mili. sidste år.
Det billigste farvefjernsynsapparat
koster 2450 kr. mod 3465 kr. sidste år.
ENDNU IKKE ENIGHED OM ET
FÆLLES SYSTEM
X Japan griber farvefjernsynets po-
pularitet mere og mere om sig, og ud-
sendelserne vil kunne ses over det
ganske land i marts 1966, oplyser
fjernsynsselskaberne.
De første forsøg begyndte i de-
cember 1956, og systemet blev taget
i brug i Tokio og Osaka i Vest-
japan i 1960. Man regner med, at
der på nuværende tidspunkt er in-
stalleret 56.000 farvefjernsynsappa-
rater, og regeringen oplyser, at alle
japanske fjernsynsstationer vil
være indrettet til udsendelse af
farvebilleder i marts.
De førende fabrikker er i øjeblik-
ket i færd med at forberede en ud-
videlse af produktionen af farvefjern-
synsmodtagere og venter at kunne
bringe prisen på et 19 tommers appa-
rat, der i øjeblikket er knapt 4000 kr.,
betydeligt ned.
I Vesttyskland regner man med at
kunne indføre farvefjernsyn i 1967, og
fjernsynsstationerne vil snart begynde
at afprøve materiellet i lukkede ud-
sendelser.
Systemet, der anvendes i Vesttysk-
land, er af tysk oprindelse, og man
er endnu ikke nået til enighed om et
fælles europæisk system.
Prøveudsendelserne ventes på-
begyndt midt i september og vil
hovedsageligt være beregnet på TV-
fabrikker, da der endnu ikke findes
farvefjernsynsapparater i handelen i
Tyskland.
Når de til sin tid fremkommer, reg-
ner man med, at de vil koste godt 3500
kr. — ca. to gange hvad et godt sort-
hvid apparat koster.
FARVEUDSENDELSER FRA
VINTERLEGENE
Præsident de Gaulle og 200 andre
priviligerede franskmænd kan tre
gange om ugen se det statslige franske
fjernsyns farveprogrammer, der er
baseret på et nationalt fransk system.
Frankrig venter at kunne indlede
regelmæssige sendinger i 1968 tids nok
til at kunne få de olympiske vinter-
lege i Grenoble med som sit første
virkelige trækplaster.
Hvad apparaterne til det franske
farvefjernsyn kommer til at koste er
endnu svært at udtale sig om, da de
endnu ikke er i produktion.
Sovjetunionen håber at kunne få
farvefjernsyn i Moskva-området i
1968, og der er allerede farvefjern-
synsapparater i produktion. Ministeren
for radioindustrien, Valeri Kalmikov,
oplyser, at der i 1970 ventes at være
4 farvefjernsynsstationer, der alle vil
arbejde efter det franske farvesystem.
Gennemsnitsprisen for et russisk
sort-hvid fjernsynsapparat er 2000 kr.,
men det ventes, at farveapparaterne
bliver betydeligt dyrere.
I Holland venter man, at transmis-
sionsudstyret til farvefjernsyn vil
være klart ved udgangen af 1966, men
man vil næppe komme i gang med
regelmæssige udsendelser før året
efter.
En talsmand for Philips koncernen
i Eindhoven, der leverer det tekniske
apparatur og som ventes at ville sende
Københavns (RB-special)
amerikamiut japanimiutdlo fjern-
synikut autdlakåtitsiviliutait ukiup
Kerxane tugdliutume tamåkissumik
fjemsynikut Kalipautilingnik autdla-
kåtitsissalerKåniutdlutik suj ugdliuniu-
torssuput.
Europame, tamatumane sujuariar-
tornerup kigåineruvfigissåne, Tysk-
land kitdlex Hollandilo sujulerssor-
taussut Reuterip tusagagssiortiminik
misigssuisitsissarneratigut påsineicar-
POK.
Danmarkip fjernsynia Kalipauti-
lingmik fjernsyneKalerniarnigssamut
sule sulinialersimångitsoK Gladsaxe-
me fjemsyneKarfingme chefingeniøre
Peter Hansen nalunaerpoK.
taimåitordle fjernsynikut issiging-
nårutinik avåmut niorKuteKalersinau-
nigssax sujunertaralugo misigssuine-
KartOK, amalo Danmarkip teknisk
højskoleata misiligtaissarfiane fjern-
synikut xalipautilingmik autdlakåtit-
sissautsinut åssigingitsunut tungassu-
nik ajornartorsiutaussunik misigssui-
ssoKartarsimassoK oxautigå.
fjernsyne Kalipautilik amerikamiut
1954-ime takoncårpåt, kingornale ag-
sorssuaK nuånarineualersimavoK.
fjernsynikut autdlakåtitsissarfiutile-
Katigit National Broadcasting Com-
pany (NBC) nålagauvfeKatigingne ta-
mane avguatårsimassunik katitdlugit
de fleste farvefjernsynsapparater på
markedet, oplyser, at farveapparaterne
vil koste tre gange så meget som et
almindeligt apparat, der i Holland kan
købes for ca. 2000 kr.
I Italien er det statslige fjernsyn
godt i gang med de indledende ekspe-
rimenter. Forsøgene har stået på i et
år og befinder sig nu på et meget
fremskredent stade.
Italienerne har dog endnu ikke offi-
cielt fastsat nogen dato for farvefjern-
synets debut, selv om det har været
på tale at udsende nogle begrænsede
programmer fra 1967 for at give fjern-
synsindustrien lejlighed til at for-
berede en produktion af farvefjern-
synsapparater.
De italienske teknikere går ind for
anvendelse af det vesttyske system.
I Østrig venter man at komme i
gang med prøveudsendelser inden
nytår. Der bliver tale om et sam-
arbejde mellem Østrig, Svejts, Ungarn
og Tjekkoslovakiet, og man håber ved
dette samarbejde at få et bedre kend-
skab til mulighederne for en udveks-
ling af programmer mellem lande med
forskellige farvesystemer.
NY INTERNATIONAL KONFERENCE
Det spanske fjernsyn har erklæret
sig for det franske system, men agter
i alle tilfælde at afvente beslutninger-
ne på den internationale konference,
der er planlagt i Oslo i juni næste år,
før der tages nogen endelig beslutning.
Der er forsøg i gang, men vi er sta-
dig modtagelige for indtryk udefra,
erklærer en talsmand for det spanske
fjernsyn.
I Oslo oplyser norsk radio og fjern-
syns tekniske direktør T. Navelsaker,
at der vil gå mindst seks til ti år, før
Norge vil få farvefjernsyn. I Sverige
mener man, at der vil gå fem år, før
farvefjernsynet får sin debut i
Sverige, selv om man allerede har
gennemført heldige forsøg på lukkede
net.
Belgien agter ikke at indføre farve-
fjernsyn de første seks år.
radiukut fjernsynikutdlo autdlakåtit-
sivingnik 203-uteK.artut nalunaersimd-
put ukiormåna ukiup udumataine
autdlakåtitsissarnigssamingne, sep-
temberip nålernerane autdlartitugssa-
ne, unukut autdlakåtitagagssamik 96
pct-é Kalipauserdlugit autdlakåtitar-
niardlugit.
Columbia Broadcasting Systemip
autdlakåtitame agfait amalo The A-
merican Broadcasting Companyp aut-
dlakåtitame 40—50 procenté Kalipau-
serdlugit autdlakåtitarniarpait.
autdlakåtitsissarfiutileKatigit pinga-
suit tåukua tamarmik xaumataussap
Gemini V-ip KutdlartineKarnera Ka-
lipauserdlugo autdlakåtisimavåt. å-
malo NBC-p unuit tamaisa nalunaer-
xutap akunerata xerxane tusagagssa-
nik autdlakåtitsissarnera xalipautilio-
rérpoK.
fjernsynikut Kalipautilingnik issi-
gingnårutit USA-me tunissaussartut
sujorna 1,3 millioniusimassut ukior-
måna 2,3 millioningusangatinexarput.
fjernsynikut Kalipautilingnik issi-
gingnårutit akikinerssåt månåkut
2450 kroneitarpoK sujorna 3465 kro-
neKarsimagaluardlune.
periautsit åssigingnigssåt
akuerineKångikatdlarpoK
Japanime fjernsyne Kalipautilik a-
tugaugalugtuinarpoK, martsimilo 1966
autdlakåtitat nuna tamåkerdlugo issi-
gingnårneKarsinaulisassut fjernsyni-
kut autdlakåtitsissarfiutileKatigit na-
lunaerutigåt.
misiligainerit sujugdlit decem-
berime 1956 autdlartiput, periau-
serdlo Tokiome Osakamilo Japanip
kipasingnerussortånitume 1960-ime
atorneKalersimavoK. nautsorssuti-
gineuarpoK månåkut fjernsynikut
Kalipautilingnik issigingnårutit
56.000-iussut, nålagkersuissutdlo
nalunaerput Japanime fjernsynikut
autdlakåtitsivit tamarmik martsi-
me Kalipautilingnik autdlakåtitsi-
sinångortineKarsimassugssaussut.
sulivfigssuit angnerussut månåkut
fjernsynikut Kalipautilingnik issi-
gingnårutinik sanaortornerup angner-
tusilerneKarnigsså piarérsalerugtor-
påt nautsorssutigalugulo issigingnåru-
tip 19 tommesut agtigissumik igalau-
ssartagdlup akia uvdlumikut 4000 kro-
neussox migdlisingåtsiarsmåusavdlu-
go.
Tysklandip kitdliup nautsorssutigå
1967-ime fjernsyne Kalipautilik atu-
lersinåusavdlugo, fjernsy nikutdlo aut-
dlakåtitsivit ungasingitsukut autdla-
kåtitsinertigut matorxassutigut ator-
tutitik misiligalersugssauvai.
autdlakåtitsissauseK Tysklandime
kitdlerme atorneKartOK tyskit nang-
mingneK pilersitarisimavåt, månamut-
dlo Europame tamarme åssigingmik
periauseKarnigssaK isumaxatiglssuti-
gineKarsimångilaK.
misiligaivdlune autdlakåtitsissar-
nigssat septemberip Kentane autdlar-
tineKåsangatinexarput fj ernsynikutdlo
issigingnårutigssiorfingnut nautsor-
ssutaunerussugssauvdlutik, tåssame
Tysklandime sule fjemsynikut Kali-
pautilingnik issigingnårutinik niorKU-
teKalingingmat.
fjernsynikut Kalipautilingnik issi-
gingnårut niorKUtaulisagune 3500
kronit migssåine akeKåsangatmexar-
poK — tåssa fjernsynikut xalipaute-
Kångitsunik issigingnårutip pitsaussup
akiata mardloriautå migssiliordlugo.
ukiume unangmerssuarnerit
Kalipauserdlugit TV-mut
præsident de Gaulle franskitdlo
ingmikut akuerineKarsimassut avdlat
200-t sapåtip akuneranut pingasoriar-
dlutik franskit fjernsyniata nålagauv-
fingmit ingerdlåneKartup autdlakåti-
tai Kalipautigdlit franskit nangming-
neK periausiat maligdlugo autdlakå-
titaussut issigingnårsinaussarpait.
Frankrigip autdlakåtitsissaliving-
nigssane 1968-ime autdlartisinåusa-
ngavai taimalo ukiunerane Grenoble-
me olympiadeKarnigssaK ugsagsåruti-
givdluarumågagssane autdlakåtisindu-
savdlugo.
franskit fjernsynikut Kalipautiling-
nik issigingnårutigssait sule sanaor-
torneKalingingmat KanoK akexaru-
mårnigssåt oxautigiuminåipoK.
Sovjetunionime nautsorssutigine-
KarpoK Moskvap erxåne 1968-ime Ka-
lipautilingmik fjernsyneKalersinåusa-
ssok, Kalipautilingnigdlo issigingnåru-
tit sanaortorneKalerérput. radiunut
tungassunik sanaortornermut ministe-
riussup Valeri Kalmikovip OKautigå
1970-ime sisamanik, tamarmik fran-
skit periausiat atordlugo ingerdlassug-
ssanik, fjernsynikut Kalipautilingnik
autdlakåtitsissarfeKalersinåusangati-
neKartoK.
rusit fjernsynikut xalipautexångit-
sunik issigingnårutåt avguaxatigigsit-
dlugo 2000 kroneKarpoK, nautsorssu-
tiginexarpordle Kalipautilingmik issi-
gingnårut akisunerungåtsiarumårtoK.
Hollandime nautsorssutiginexarpoK
Kalipautilingnik fjernsynikut autdla-
kåtitsissutigssat 1966-ip nånerane pi-
arérsinaujumårtut, ukiordle tugdleK
sujorKutdlugo autdlakåtitsissaliving-
nigssat autdlartinexåsangatineKångi-
dlat.
Eindhovenime sulivfigssuautiligssuit
Philips-ip, teknikikut atortutinik sa-
naortortussup amalo fjernsynikut Ka-
lipautilingnik issigingnårutit amer-
dlanerssåinik niorxutigssiortugssåusa-
ngatineKartup, OKauseKartitå nalu-
naerpoK, Kalipautilingnik issigingnå-
rutit issigingnårutåinarmit, Hollandi-
me 2000 kronelerdlugit pisiarinexar-
sinaussunit, pingasoriåumik akexaru-
mårtut.
Italiame fjernsyne nålagauvfingmit
ingerdlataussoK autdlarniutaussunik
misiligaulerérpoK. misiligainerit ukioK
nåvdlugo ingerdlåneKarérsimåput må-
nalo sujuangåtsiarérsimaKalutik.
italiamiutdle sule KaKugo Kalipauti-
lingnik issigingnårsinaulerumårner-
dlutik aulajangersumik oxarsinåu-
ngitdlat, nauk 1967-ime angnertungi-
kaluanik autdlakåtitsissalerumårnig-
ssat erKaineKartaraluartut, tåssa
fjernsyninik sanaortorfigssuit Kali-
pautilingnik issigingnårusiulersinau-
nigssamut piarérsalernigssåt encar-
sautigalugo.
italiamiut teknikeré tyskit kitdlit
periausiat maligdlugo ingerdlatsiniar-
dlutik aulajangersimåput.
Østrigime ukiortårtinago misiligaiv-
dlune autdlakåtitsissalersinaunigssaK
ilimaginexarpoK. tamatumane Østrig,
Schweitz, Ungarn Czechoslovakialo
suleKatigigtugssåuput, suleKatigingni-
kutdlo tamatumuna neriutigineKarpox
nunat åssiglngitsunik periausexardlu-
tik Kalipautilingnik autdlakåtitsissar-
tut autdlakåtitamingnik ingmingnut
pårdlagussuivigeKatigigtarsinaunig-
ssånut periarfiusinaussunik ilisima-
ssaKarnerulersinaunigssaK.
nunat tamalåt nutåmik
atautsimerssuarnigssåt
spaniamiut fjernsyniata f ranskit
autdlakåtitsissausiat atorumasimavå
pilerssårdlunile nunat tamalåt ataut-
simérssuartitsinigssåne åipågo junime
Oslome pissugssatut pilerssårutigine-
Kartume isumaKatiglssutigineKartug-
ssat aulajangivingnialersinane utar-
Kerxåratdlarumavdlugit.
misiligainerit autdlarterérput, sulile
avatånit sunerneKarsinaujuarpugut,
spaniamiut fjernsyniata OKauseKarti-
tå nalunaerpoK.
Oslome norgemiut radiuata fjern-
syniåtalo teknikikut direktøria T. Na-
velsaker nalunaerpoK mingnerpåmik
ukiut arfinilingnit Kulinut Kångiuti-
nagit Norge Kalipautilingmik fjern-
synitårnaviångitsoK. Sverigeme isu-
maKartoKarpoK ukiut tatdlimat Kå-
ngiugpata Kalipautilingmik fjernsy-
nikut autdlakåtitsissoKartalersinåusa-
ssok, nauk matorKassunik autdlakå-
titsissarnertigut iluagtitumik misili-
ssoKartaréraluartoK.
Belgia ukiune sujugdlerne arfini-
lingne Kalipautilingmik fjernsyneKali-
lerssångilaK.
TEMPO med den smukke, dæmpede glans er den helt rigtige maling til træ,
jern og metal ude som Inde. TEMPO er fantastisk let at male med — dækker i et
strøg. Fås 1 et væld af nuancer. TEMPO fabrikeres af Danmarks største farve- &
lakfabrik.
TEMPO aklsungnenarpatdlfingitsoK Klssungnut, saviminernut sagfiugagssanutdlo
avdlanut Igdlup lluane sllamllo atusavdlugo nalernunerpauvoK. TEMPO Kallpau-
tlgiuminaKaoK — atauslåinardlugo taglardlugo nåmagtardlune. Kalipautit éssigl-
ngitsorpagssuit pineKarslnåuput. TEMPO sananeKartarpOK Danmarkime Kallpau-
tlllorfit låklllorfltdlo angnerssåne.
SADOLIN & HOLMBLAD A/S . KØBENHAVN
TV Kalipautilik USAme
Japanimilo atulemssoK
Europame nunat ardlagdlit ukiut tugdlit mardlugsuit inger-
dlaneråne issigingnåjutigalugo tusarnårutinik Kalipautilingnik
atuilemiarput, Danmarkile KaKugo peKalerumårnersoK sule
ilisimaneKångilaK
KRYOLITSELSKABET ØRESUND
A/S
KØBENHAVN
29