Atuagagdliutit - 12.11.1965, Side 18
Nobels fredspris skal
bekæmpe ufattelig nød
Formanden for den danske UNICEF-komifé, folketingsmedlem Nina
Andersen, om de opgaver FN's bornefond UNICEF skal løse blandt
millioner af nødlidende børn.
Af EBBE MØRK
København, (RB-special).
Ethvert bidrag til FN’s Børnefond (UNICEF) er mere end velkomment, og
der bliver ikke problemer med at placere Nobels fredspris på 375.000 danske
kroner i organisationens budget, der er på 238 mili. kr. Set i denne sammen-
hæng virker fredsprisen ikke som nogen overdådighed, men i UNICEF betragter
man det som noget uhyre væsentligt, at organisationen har fået den højeste
anerkendelse for arbejde i fredens tjeneste.
Danmark er et centrum i UNICEF-
arbejdet. Ikke blot har der i landet
eksisteret en UNICEF-komité i godt en
halv snes år, men fra den store for-
delingscentral i Københavns Frihavn
udgår der hvert år materiel for om-
kring 60 mili. kr. til børnearbejdet i
u-landene. Tre danskere sidder på
nogle af de mest fremtrædende poster
inden for UNICEF, og Danmark yder
hvert år et stadigt stigende beløb til
arbejdet.
— Forhåbentlig kommer dette beløb
snart op på 2 miil. kr., siger forman-
den for den danske komité, folketings-
medlem Nina Andersen.
DAMEN MED TIGGERPOSEN
Nina Andersen er ikke bange for at
karakterisere sig selv som Danmarks
skrappeste tiggerkone. Hendes evner
i den retning, der altid kommer en god
sag til gode, har spillet en stor rolle
for UNICEF-arbejdet i Danmark.
— Hvilke opgaver er det, De ønsker,
at den danske befolkning skal være
med til at støtte?
MORSØ STØBEGODS
St. Kongensgade 63 — København K.
morsø
olieovn
1003
Morsø olieovn 1003 er
forsynet med en luftkon-
troller. Brændstof: Gasolie eller
petroleum. Farve: Olivengrøn med perle-
grå forplade. Højde 92 cm, bredde 54 cm.
40 cm. Ydelse: 6000 cal./t.
TEMPO
TEMPO med den smukke, dæmpede glans er den helt rigtige maling til træ,
Jern og metal ude som Inde. TEMPO er fantastisk let at male med — dækker 1 et
strøg. Fås i et væld af nuancer. TEMPO fabrikeres af Danmarks største farve- &
lakfabrik.
TEMPO aklsungneKarpatdlSngltsoK Kissungnut, savlmlnernui sagflugagssanutdlo
avdlanut lgdlup lluane silamllo atiisavdlugo nalericunerpauvoK. TEMPO Kallpau-
tiglummaKaOK — atausiåinardlugo tagiardlugo n&magtardlune. Kallpautit ésslgl-
ngltsorpagssuit plneicarslnåuput. TEMPO sananeicartarpoK Danmarklme xallpau-
tlllorfit låklllorfltdlo angnerssSne.
SADOLIN & HOLMBLAD A/S . KØBENHAVN
— Alt, som kan komme nødlidende
børn verden over tilgode. I øjeblikket
har UNICEF 554 projekter i gang i 118
lande, fortrinsvis i Afrika, Asien, Mel-
lemøsten og Sydamerika. Oprindeligt
drejede det sig om noget, alle kunne
forstå: hjælp til børn i akut nød. Nu
er vi gået ind i et hjælpearbejde, der
er langt mere vidtspændende. Nogle
har måske svært ved at se, hvorfor
UNICEF skal være med i projekter
om jordens dyrkning, spildevands-
anlæg, indretning af mejerier m. m.,
men vi har indset, at det kun nytter
lidt, at vi har behandlingsmuligheder
for børn, hvis disse børn skal bo under
direkte sundhedsfarlige forhold. Der
er intet vundet ved at hjælpe børnene
til en god sundhedsstandard i det før-
ste halve år af deres liv, hvis de der-
efter kommer lige ud i smittekilder
til sygdomme som bilharziosis, den
frygtede ormesygdom, som 200 mili.
mennesker — heraf halvdelen børn —
lider af i en række lande, eller malaria,
tuberkulose og lignende sygdomme.
Der må sættes ind over en meget bred
front, hvis vi skal sikre, at børnene
vokser op til at kunne klare de opga-
ver, som verden vil stille i årene, der
kommer.
BØRN STJÆLES OG SÆLGES
— Har De selv fulgt UNICEF-arbej-
det i marken?
— Ja, bl. a. i Thailand, Pakistan og
Iran. De fleste af disse steder lider
børnene af en katastrofal underernæ-
ring. Det er navnlig protein, de savner.
For at skaffe" børnene mælk har
UNICEF adskillige steder leveret
mejerimaskiner, mod at de nyetable-
rede mejerier sikrer en vis del af
mælken for billige penge til børn og
mødre. Nogle steder har organisatio-
nen sørget for, at befolkningen fik
GUMMIREDNINGSFLÅDER
ANANGNIUTIT
KUMIUSSUT
Gummiflåde-råd
NR. 4
Pusl flådens bund op med bælgen
eller håndpumpen.
énangnlut gumiussoK - ilitsersussut
NR. 4
putdlaut agssagssoriaK imalumt silåi-
nalersut aiordlugo anangniutip narKa
pufdlaguk.
ALFRED RAFFEL A-S
VODROFFSVEJ 46 . KØBENHAVN V.
fiskefartøjer, så der kan fanges fisk
til føden. De sanitære forhold er af-
gørende for, om drikkevandet med
god samvittighed kan kaldes drikke-
vand, og derfor har UNICEF også her
deltaget i adskillige projekter, som jeg
har set i funktion.
En ting vil jeg aldrig kunne
glemme. Det var de forkrøblede
børn, jeg så i Pakistan. Det var i
regelen hittebørn, som såkaldte
tiggerkonger stjæler eller køber,
hvorefter de bevidst forkrøbler dem
for at de kan vække tilbørlig med-
ynk, når de tigger til deres ejers
lomme. Når man ser grusomheder
af denne art, bliver man klar over,
hvor store opgaverne er for
UNICEF.
Ude i de pakistanske landdistrikter
har jeg truffet jordemødre, der havde
et uoverkommeligt område at dække.
Deres eneste hjælp var de kvinder,
som de selv kunne undervise og op-
drage til assistenter. Bømedødelig-
heden er selvsagt meget høj i disse
lande, men indsatsen fra børnefonden
er mange steder på vej til at sejre i
kampen mod denne dødelighedspro-
cent. Bl. a. søger vi overalt at under-
vise de vordende mødre og indprente
dem viden om, hvordan et lille barn
behandles.
NYE SLUMKVARTERER
— Udviklingen skaber mange steder
en vandring fra landet til bysamfun-
dene, fortæller Nina Andersen. Ad-
skillige steder er man ude af stand til
at modtage de mennesker, som søger
til byen. Derfor opstår nye slumkvar-
terer, der ikke er noget heldigt miljø
for børn at vokse op i. Ungdomskrimi-
naliteten er en uundgåelig følgesyg-
dom for disse samfund.
Desværre er UNICEF ikke i stand
til at tage de nye opgaver op i det om-
fang, det er nødvendigt. Hvert år kan
der kun blive 10 pct. af budgettet til
nye opgaver. Mange projekter trækker
1 langdrag, fordi de pågældende lande
ikke har en hensigtsmæssig og vel-
opbygget administration. UNICEF må
føre arbejdet videre, for hvis det over-
lades til staten, risikerer man, at hele
forarbejdet går tabt.
—1 Man har talt om, at UNICEF
skulle være hjælp til selvhjælp?
— Ja, det er en god dansk vending,
som har vundet indpas i arbejdet, og
der er også en enorm vilje til selv
at tage affære i en række projekter,
men mulighederne kan ikke altid måle
sig med viljen. Jeg tror roligt, at man
kan regne med, at de lande, som
modtager UNICEF-hjælp, selv yder
2 kr. hver gang, vi yder 1 kr. Sådan
må det nødvendigvis være, hvis be-
folkningen skal bevare selvrespekten.
Men vi kan naturligvis ikke afslå at
hjælpe, selv om et land intet selv kan
yde i den øjeblikkelige situation. Det
kan undertiden være lige så svært at
modtage som at yde.
DE LAVESTE OMKOSTNINGER
— Har man eksempler på, at
u-landshjælp gennem UNICEF er gået
i forkerte lommer?
— Det ville nok være naivt at på-
stå, at det aldrig er sket. Men samtidig
må man fremhæve, at UNICEF er den
af FN-organisationeme, der har den
billigste administration og i det hele
taget de mindste omkostninger og den
mindste spildprocent. Der findes vel
ikke nogen husholdning, hvor intet går
tabt.
Salget af julekort er efterhånden
blevet en væsentlig faktor i organisa-
tionens økonomi, men også her admi-
nistreres der fornuftigt. Halvdelen af
det, man betaler for UNICEF-jule-
kortene, går direkte1 til børnearbejdet,
resten til fremstilling og administra-
tion. I fjor solgte vi i Danmark 1,3
millioner julekort, men talle^ skulle
gerne blive endnu større i år.
Vores arbejde er dikteret af med-
menneskelighed, men også af sund
fornuft. Vor del af verden vil selv en
dag kunne rammes, hvis vi ikke gør>
hvad vi kan for at hindre, at ung-
dommen i de fattige nationer vokser
op i bitterhed og sult.
Torsketiskeriet
nærmer sig 1963
Der er stadig fremgang i det grøn-
landske torskefiskeri. Ifølge KGH’s
opgørelse var der pr. 1. november ind-
handlet 10.540 tons torsk, en fremgang
på 2238 tons eller 38,5 pct. i forhold til
1964. I forhold til 1963 er der nu kun
en tilbagegang på 7,8 pct.
Indhandlingen til filettering er ste-
get med 2009 tons til 4827 tons, ind-
handlingen til tørring steg med 174
tons til 1030, og indhandlingen til salt-
ning faldt med 35 tons til 4683 tons.
Sukkertoppen ligger stadig klart i
spidsen blandt de enkelte distrikter
med en indhandling på 2307 tons, hvil-
ket er en fremgang på 949 tons i for-
hold til sidste år. I Holsteinsborg er
der indhandlet 1574 tons, det er 583
tons mere end sidste år, og Egedes-
minde har med en fremgang på 501
tons indhandlet 1397 tons. NarssaK har
med en indhandling på 645 tons en
fremgang på 267 tons. Blandt de fire
distrikter, der har fisket mindre torsk
i år end sidste år, ligger Nanortalik
stadig dårligst med en tilbagegang Pa
191 tons til 480 tons. I Angmagssalik
er der indhandlét 384 tons, en tilbage-
gang på 134 tons.
Endvidere er der til Godthåb Fiske-
industri (incl. Fiskenæsset) indhandlet
2193 tons flækket torsk pr. 1. novem-
ber.
Grønlandsfly betaler
passagerernes ophold
Grønlandsfly A/S har pr. 1. novem-
ber indført nye bestemmelser vedrø-
rende passagerers opholdsudgifter, når
en flyvning afbrydes undervejs.
Opholdsudgifter på andre stationer
end passagerernes udgangsstation på
den pågældende rute betales af Grøn-
landsfly, indtil flyvningen fortsætter
eller returnerer til rutens udgangs-
punkt. For passagerer, der returnerer
til udgangsstationen, er opholdsudgif-
terne derimod passagerernes egen sag.
20 FODS NUMMERBÅD
med lukket styrehus, bygget 1950, ny Sabb diesel 8 hk, installeret 1962,
velholdt med lovpligtigt udstyr kan beses på Holsteinsborg værft. Pris
11.000 kr. kontant. — Henvendelse
JOHANNES RASMUSSEN, HOLSTEINSBORG
50 BRT KUTTER TIL SALG
Kutteren „Immanuel", der er bygget i 1928, udbydes til salg, som den
henligger i NarssaK uden navigationsudstyr og gummiflåde. Dog findes
radioanlæg samt Atlas ekkolod med fiskelup ombord. Motoren er en
150 hk Tuxham, type GM 285, nedsat til 120 hk. Den trænger stærkt til
en hovedreparation.
Betingelser:
Kontant betaling ab NarssaK. Tilbud bedes inden den 1.12.1965 frem-
sendt til Den kongelige grønlandske Handel, Handelsinspektoratet, Godt-
håb.
Handelen er ikke forpligtiget til at antage nogen af de eventuelle ind-
komne tilbud.
aulisariut 50 BRT tuniniagaK
aulisariut „Immanuel", 1928-me sanåK, tuniniarneKafpoK Narssame
måna ineratut ititdlugo sumlssusersiutai ånangniutålo gumme ilautinagit.
radiOKarpordle ekkolodeKardlunilo Atlasimik fiskelupilingmik. motoria
Tuxham 150 hk-lik, type GM 285, 120 hk-nut såkukitdlissauvoK. agsut
tamåkissumik iluarsartariaKarpox.
piumassarineKartut:
aulisariut Narssamilitdlugo akia tamål akilerneKåsaoK. pisiumavdlune
nalunaerutit 1.12.1965 tikitinago unga nagsiuneKåsåput: Den kongelige
grønlandske Handel, Handelsinspektoratet, Nuk.
pisiumavdlune nalunaerutit piumagune Handelip akueringitsordluar-
sinauvai.
DEN KONGELIGE GRØNLANDSKE HANDEL
Handelsinspektoratet.
18