Atuagagdliutit - 09.12.1965, Blaðsíða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 105-iat
sisaméngorneK 9. december 1965
Nr. 25
Kosangas bygger stort
tankanlæg i Godthåb
Skal fylde hele Vestgrønlands gasflasker.
Aktieselskabet Kosangas vil bygge et stort tankanlæg med påfyldningsstation
i Godthåb. Tankanlægget får en kapacitet på over 40.000 liter og skal forsyne
hele Vestgrønland med flaskegas. Stålflaskerne skal herefter fyldes i Godthåb,
i stedet for, som nu, at blive sendt frem og tilbage over Atlanterhavet. Det vil
betyde en mere rationel, mere sikker og også mere økonomisk gasforsyning.
Allerede nu er flaskegas betydeligt billigere end elektricitet.
Karl Otto Juistesen, Kosangas-depo-
tet i Godthåb, oplyser, at planerne om
tankanlægget endnu ikke er officielt
vedtagne, men at han venter at få
meddelelse derom når som helst. Ko-
sangas A/S, der ejes af Tholstrup-
koncernen, har allerede fået nærings-
brev i Godthåb — Ministeriet for
Grønland har dispenseret fra er-
hvervslovens krav om bopæl i Grøn-
land. Næringsbrevet gælder til udgan-
gen af 1970. Ministeriets dispensation
betyder dog ikke, at Kosangas A/S nu
kan få et billigt erhvervsstøttelån til
opførelse af anlægget.
Godthåb kommune har tildelt aktie-
selskabet en byggegrund ved Skibs-
havnen i umiddelbar nærhed af det
nuværende gaslager, der allerede er
hele Vestgrønlands gasdepot.
40.000 LITER ER FOR LIDT
K. O. Justesen, der skal lede på-
fyldningsstationen, kan endnu ikke
sige, hvor stor en kapacitet tankan-
lægget får. Tidligere planer gik ud på
fire beholdere å 10.000 liter, men nu
mener man, at det er for lidt.
Neden for tankanlægget skal der
bygges et friholderværk, muligvis en
pontonbro af hensyn til tidevandet,
hvor gastankbåde kan lægge til. Her-
fra skal der gå rørledninger til behol-
Kosangas sanatitsiniartOK
Nungme tankeKarfigssamik
pilerssarutigineKartoK tåussuma Kitå tamåt pilersusaga puiau-
ssaussanik gasimik imalingnik.
pigingneKatigit taigutenartut Kosangas Nungme tankeK.arfigssuarm.ik sana-
niarput imissarfigtalingmik. tankeKarfik imaKarsinåusaoK 40.000 literinik, Kitå
ta måt pilersortugssdusavdlugo puiaussaussanik gasimik imalingnik, tåukulo
Nungme ImerKingneKartalisavdlutik taimalo tamåko avalagtitaussaraluarnerat
atorungnåisavdlune. tamåna kinguneKartugssauvoK gasimik pilersuinerup pi-
ssarinerulerneranik akikinerulerneranigdlo. månåkut gas ingnåtdlagissamit
akikinerungåtsiarérpoK.
Nungme gasimik pilersuivfingme
ingerdlatitsissoK Karl Otto Justesen
nalunaerpoK, tankeKarfiliornigssamik
pilerssårut sule OKartugssaussut tu-
ngånit akuerssissutigineKångitsoK, tai-
måitordle ilimagigine sukutdlunit
akuersslssuteicartoKarsmaunigsså. gas-
imik pilersuivfigssaK niuveicatigit
Tolstrupikut pigisavåt, tåuko Nungme
niorKuteKarsinaunermut akuersslssu-
mik agdlagartamik perérsimåput, inu-
tigssarsiumik måne autdlarnlsagåine
nunavtine najugaKavingnigssamik pi-
umassarissaK ministereKarfiup ingmi-
kut akuerssissuteKarneratigut atu-
ngitsortineKarsimavdlune. taimåika-
luartordle taimatut akuerissauneK ima
påsineKartugssåungilaK pigingneKati-
git erhvervsstøttemit erniakitsunik
taorsigagssarsisinåusassut.
pigingneKatigit umiarssualivingme
månåkut gaseKarfiussup Kitånigdlo
tamarmik pilersuerérsup encåtigut
toncaviliorfigssamik inimingnivfigine-
Karsimåput Nup kommuniata akuer-
ssineratigut.
40.000 liter nåmångitdlat
K. O. Justesen imissarfigssamik su-
julerssuissugssaK sule OKarsinåungi-
nerarpoK tankigssat KanoK imarKor-
tutigisanersut. sujornagut pilerssåru-
tigineKarsimagaluarpoK sisamanik
tankerssualiornigssaK tamarmik ing-
mikut 10.000 literinik imaKarsinaussu-
nlk, månale isumaKartoKalerpoK tåu-
ko angnikipatdlåsassut.
tankeKarfigssap atågut taliitarfilior-
toKåsaoK imaKa pugtassumik tinitar-
neK pissutigalugo. tåssångånit tanki-
nut suvdlulingnik avKuteKåsaoK, tan-
kinitdlo åma taimatut aviruteKåsav-
dlune imissarfigssamut 200 meterinik
nigortitdlugo sananeKartugssame. imi-
ssarfigssaK sananeKåsaoK puiaussau-
ssat måna iliorarneKartarfiatigut.
månåkut misigssomeKarpoK lastbi-
lit kalitagåinik angissutsimikut na-
magtunik Nungme pigssaKåsanersoK
tankerssuarnut agssartutigssanik. tåu-
kume inerérdlugit Tysklandimit tiki-
sineicartugssåuput niuneKarérunigdlo
inigssamingnukåuneKartugsséuput.
su j umukamssoK
Justesen nalunaerpoK gase puiau-
ssaussanltoK Kitåne atorneKariartui-
nartoK. ukiup kingugdliup ingerdla-
nerinåne gasimik atugaussartox tat-
dlimariåumik angnertussusexalersi-
mavoK, gasilo åssigrngitsorpagssuar-
nut atorneKartardlune, iganermut,
kiagsainermut Kåumancutinutdlo.
Kutdlit gasitortut petroleutortunut
nalerKiutdlugit pitsauneroKaut, Kåu-
måringnerugamik, pujortaratik, pau-
ssaratik tipiliorilatigdlo. ingnåtdlagia-
tortut åssigalugit ikuneKartarput tåu-
kunatutdlo atornerat isumangnaitsi-
galune. gase iggatigisavdlugo pingå-
ruteKarpoK ingnåtdlagissamit akikine-
rungåtsiarame, gasivdlo ikumarnga
migdliuminarneruvdlune ingnåtdlagi-
ssap sarfånmgarnit.
gasip Kavsitigut ingnåtdlagiaK taor-
serdluinarsinauvå, tamånalo nunavti-
ne pingåruteKaKaoK, ardlalingne ing-
nåtdlagialiorfit artorssinga j angneKa-
rérsimangmata ingerdlåneratdlo ing-
minut akilersinaunane. åmåtaordle
erKarsautigissariaKarput niuvertoru-
seKarfigpagssuit asimioKarfigpagssuit-
dlo ingnåtdlagiaKångitsut.
amigartorutit matusåput
Ndngme gasimik pilersuivfik uper-
nåK puiaussaussanik 10.000-inik tiki—
sitsisimavoK, ilimagineKarpordlo tåu-
ko april tikitdlugo nåmagkumårtut,
(Klip. 3-me nangisaoK)
Rensdyrslagtning - tugtunik tOKoraineK
Årets rensdyrslagtning i Godthåbstjorden er nu slut. Der er blevet
slagtet 1118 dyr i alt, herat 300 dyr hos den private rensdyravler Johan
Hætta. På grund at det meget milde vejr har slagterne haft mange van-
skeligheder. Der skulle have været slagtet 2000 dyr i Itivnera for at
nedbringe bestanden af famrener til 2500 dyr på Godthåbhalvøen. Det
er muligt, at slagterne kommer tilbage til Itivnera i februar eller marts
måned næste år.
De kan i øvrigt læse mere om rensdyrslagfningen på side 14.
På billedet ser De den private rensdyravler Johan Hætta, der er ved
at binde en klokke om halsen på et særligt kraftigt rensdyr. Renen skal
benyttes som fører for rensdyrflokken. Johan Hætfas elev, Jeremias Han-
sen, sidder oven på dyret.
Nup kangerdluane ukioK måna tugtunik toKorainek måna nåmagsisi-
malerpoK. tugtuf katitdlugit 1118 toKuneKarput, tåuko ilait 300 nang-
minerssordlune tugtutigdlip Johan Hættap pé. sila issaisarujugssuaicing-
mat toKoraissut agsut ajornartorsiuteKarsimaput. Itivnerane tugtuf 2000
toKufagssausimagaluarput Nup KeKertaussåne tugtuf nujuitsut 2500-nik
amerdléssuseKalerniåsangmata. ilimanarpoK toKoraissut upernagssaro
februarime marfsimilunif Itivneranut uterumårtuf.
tugtunik toKorainermut tungassunik agdlautigissaK Kupernerme 15-ime
atuarneKarsinauvoK.
åssiltssame takuneKarsmauvoK nangminerssordlune tugfutilik Johan
Hætta tugtut nukigfunerit ilanik sujanertalissoK tugtutiminut sujulerssor-
tigssat ilagssånik.
derne, hvorfra der igen er rør til på-
fyldningsstationen 200 meter borte.
Påfyldningsstationen skal bygges der,
hvor nu gasflaskerne oplagres.
I øjeblikket undersøges, om der i
Godthåb er blokvogne af tilstrækkelig
størrelse. Transporten af tankene er
nemlig et problem. De leveres færdig-
svejsede af en tysk stålvirksomhed, og
de store beholdere må derfor transpor-
teres i bil fra Skibshavnen til deres
fundamenter.
RIVENDE FREMGANG
Flaskegassen er i rivende fremgang
ved hele vestkysten, oplyser depotbe-
styrer Justesen. I løbet af det sidste år
(Fortsættes side 3).
Et udsnit af det nuværende gaslager
ved Skibshavnen i Godthåb. Her skal
påfyldningsanlægget bygges.
måna gasimik pilersuivfik Nup umiar-
ssualiviamtoK. tåssuna irmssarfigssaK
sananeKåsaoK.
Imponerende fiskerflåde
De nye tyske storfrawlere i grønlandsfiskeriet er flydende fabrikker med
større produktion, end Godthåb Fiskeindustri har nu.
Kaptajn Hans Neumann fra det forliste „Biirgermeister Smidt“ kunne give
interessante oplysninger om det tyske fiskeri ved Grønland. Hans skib var gan-
ske vist på 1100 tons og havde en kapacitet på 190 tons filet og 200 tons fiskemel.
Fryseriet kunne klare 14 tons filet om dagen. Alligevel hørte trawleren til rede-
riet Hanseatische Hochseefischerei A/G’s mindre skibe.
Den nyeste del af rederiets trawler-
flåde er fire skibe i den såkaldte „uni-
versitetsklasse". De er på 2600 tons
og opkaldt efter universitetsbyerne
Ttibingen, Erlangen, Bonn og Heidel-
berg. Med 60-65 mand ombord er de i
søen tre måneder ad gangen. Deres ka-
pacitet er på 500-600 tons filet for-
uden adskillige hundrede tons fiske-
mel og friskfisk.
Til sammenligning kan nævnes, at
Godthåb Fiskeindustri har en normal
frysekapacitet på 33 tons filet om da-
gen. I filetproduktionen har man net-
op passeret en totalindhandling af rå-
fisk på 3000 tons siden 1. januar. Det
giver ca. 1000 tons filet på 11 måne-
der — eller hvad en enkelt af de tyske
stortrawlere under gunstige omstæn-
digheder producerer på et halvt år.
Godthåb Fiskeindustri skulle dog ger-
ne nå frem til at forarbejde 5.-10.000
tons råfisk om året, erklærer drifts-
leder Nedergaard. „Forudsat den nød-
vendige arbejdskraft er til rådighed".
Tallene giver et indtryk af, hvor
langt det grønlandske fiskeri har igen,
før erhvervets store muligheder er
blot tilnærmelsesvis udtømt.
AUTOMATIK TIL FANGSTEN,
VELFÆRD FOR MANDSKABET
Det er hypermoderne, flydende fi-
skefabrikker. Hvert eneste stykke filet
bliver gennemlyst for at afsløre even-
tuelle parasitter, og hele den mekani-
(Fortsættes side 3).
aulisariutit ajasornartut
tyskit kilisåussue nunavta ernåne aulisariutaussut fabrikiuput
pugtassut inigaKartartutdlo Nungme sulivfigssup mana nior-
Kutigssiarissartagai Kångerdlugit.
tyskit kitdlit kilisautåta umiussup
„Biirgermeister Smidt“ip nålagå Han-
nes Neumann OKalugpalårtisimavar-
put tyskit nunavta avatåne aulisame-
rat pivdlugo påsissutigssanik soKuti-
ginaxissunik. umiarssuå 1100 tonsina-
Karaluardlune niorKutigssiorsinausi-
mavoK nerpilianik 190 tons kajussau-
ssianigdlo 200 tons. umiarssuarme tå-
ssane nerpiliat 14 tons keritineKarsi-
nausimåput, taimåikaluartordle kili-
saut tåuna aulisariutileKatigit, taigu-
texartut Hanseatische Hochseenfi-
scherei, pigissaisa mingnerit ilagisi-
mavåt.
aulisariutileKatigit tåuko umiar-
ssuautaisa nutaunerssait sisamat ta-
marmik ingmikut 2600 tonseKarput,
inoKardlutik 60—65-inik autdlarånga-
migdlo nunavtinukardlutik Kåumatit
pingasut mulussardlutik. kilisautit tai-
måitut nerpilianik 500—600 tons usi-
sinåuput, tåukuale saniatigut åma Ka-
jussaussiat aulisagkatdlo nutåt tonsit
100 ardlaKartut usisinauvdlugit.
åssersutitut taineKarsinauvoK Nung-
me sulivfigssuaK tamåkerdlune ilua-
KutigineKåsagune niorKutigssiorsinåu-
ssuseKarmat nerpilianik 33 tonsinik
uvdlormut. ukioK måna aulisagkat su-
liarineKångitsut tunissat 3000 angu-
neKarKåmerput sulivfigssuarme tåssa-
ne, tåssa nerpiliångordlugit 1.000 tons
migssåinitut, imalunit tyskit kilisåu-
ssuata atautsip iluagtitsisagune ukiup
agfåne niorKusiarisinaussai. taimatut-
dle sanigdliussineic pivdlugo Nungme
sulivfigssup nålagå Nedergaard nalu-
naerpoK, sulivfigssuaK ukiumut auli-
sagkanik suliarineKångitsunik 5.000—
10.000 tons tunitsiviusinaugaluartoK,
pissariaKartunik sulissugssarsineK a-
jornåsångikaluarpat.
kisitsisit taineKartut påsinarsitipåt,
aulisarnerup tungåtigut anguniagag-
ssat sule KanoK angnertutigissut av-
dlat aulisartuinut nagdlersutikånersu-
mik avativtine pisussutivut iluaicuti-
giniarneKåsagpata.
(Klip. 3-me nangisaox)