Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 09.12.1965, Blaðsíða 16

Atuagagdliutit - 09.12.1965, Blaðsíða 16
Grønlands største bonde SINGER Også i Grønland værdsætter man SINGER symaskinernes fremragende kvalitet. fimåtaoK Kalåtdlit-nunflne Singer merssorflt pitséussu- siat arajutsisimaneKångilaK. SINGER CO. SYMASKINE AKTIESELSKAB Njaisgade 19, København S. „Dolfi" skuer ud over sine indheg- nede marker i Ivnerulalik. af fabrikken i NarssaK eller bragt der- til af de fåreholdere, der selv har en båd. KGH giver 5 kr. pr. kg uld. Sid- ste år fik „Dolfi" 70 sække uld, men i år var der ikke mere end 36 sække. Det skyldes, at fårene taber ulden ved at gnide sig mod buske, og det sker især i tørkeperioder. Skindene bliver solgt i saltet stand til KGH. Prisen svinger fra 3—5 kr. pr. skind. Sidste år fik „Dolfi" 50—55 kr. i gennemsnit pr. lammekrop, men prisen for lammekød er noget større, når man sælger til private. „Dolfi" er overbevist om, at 300 får sagtens kan ernære en familie. Ved sparsommelig- hed kan man også få det til at løbe rundt med 200 får. „Dolfi" fortæller, at det største pro- blem for en fåreholder er snevintre. I tilfælde af et kraftigt snefald samles alle får i omegnen og fodres uden „Dol[i"p Ingnerulalingme narssaufine ungalussat umeruafårai. radioen og bladene er de eneste ad- spredelser, man har. Det er imidlertid lidt ærgerligt, at radioprogrammerne er forældede, når „Grønlandsposten" endelig kommer. Den nærmeste radio- forbindelse med omverdenen er K’ag- ssiarssuk. Men til trods for de få adspredelser keder „Dolfi" og hans familie sig ab- solut ikke. Der er simpelthen ikke tid til det. Der er altid noget at rive i. Der er så meget at bestille, at „Dolfi" ikke engang kan få sig selv til at be- søge andre fåreholdersteder. „Dolfi" er en ivrig jæger og har en smuk samling af jagtvåben fra det gamle Grønland. Han har således et forladegevær,, som han købte hos KGH i Igaliko for 15 år siden. Det var det sidste forladegevær, der var at få i butikkerne i Sydgrønland. Et sådant jagtvåben er i dag en museumsgen - „Dolfi” og hans familie på en havre- mark uden for sfuehuset. Hans søn- ner var ikke hjemme, da billedef blev faget. hensyn til, hvem der ejer dem. De fremmede får bliver passet, indtil de kan blive hentet af den rette ved- kommende. Under hundegalskaben sidste år måtte „Dolfi" nedlægge 9 får, der var syge. Ved samme lejlighed måtte han også skille sig af med 3 hyrdehunde. FÅ ADSPREDELSER På et så afsidesliggende sted som Ivnerulalik kniber det med kontakt med omverdenen. „Dolfi" fortæller, at „Dolfi" ilaKutailo igdlumik silafåne narssåume. ernere uvdloK fauna angerdlarsimångifdlat. stand, men „Dolfi" fortæller, at for- ladegeværer var ret almindelige til jagtbrug i hans barndom. Han har også arvet en riffel, som hans fader, der var missionær, købte i Angmag- ssalik i året 1900. I årenes løb har „Dolfi" ført en liste over de dyr, han har nedlagt. I Nar- ssaK har han fanget 435 harer og 150 i Ivnerulalik. Han er glad for at gå Pa rævejagt. Ræven er et skadedyr 1 fåreholderdistrikterne. Den stjæler NYT HUS MED EL-ANLÆG Da „Dolfi" flyttede til Ivnerulalik i 1946, byggede han et hus til sig selv. Men huset er nu blevet for lille. Nu i sommer købte han uden lån et norsk bjælke-typehus, der for en stor del består af færdige elementer. Efter eget ønske har han fået foretaget en række ændringer i husets indretning. Huset skal således forsynes med cen- tralvarme og fuld kælder, der skal bruges som forrådsrum. Da „Grøn- landsposten" besøgte „Dolfi" i som- mer, var man i fuld gang med at støbe grunden til huset, og „Dolfi" regnede med, at huset skulle være klar til indflytning i september. Som et af de første fåreholderhuse skal „DoIfi“s nye hus forsynes med elektricitet. Han har for tre år siden søgt om et el-anlæg, men besluttede at ville vente til han skulle bygge det nye hus, idet anlægget ikke er nogen billig fornøjelse. „Dolfi" regnede med, at opførelsen af det nye stuehus ville komme til at koste omkring 100.000 kr. KARTOFLER OG GRØNTSAGER Som så mange andre fåreholder- steder er gården i Ivnerulalik selv- forsynende med grøntsager og kar- tofler. Produktionen af kartofler er stor i sammenligning med forholdene andre .steder. Kartoffelhøsten i Ivne- rulalik for to år siden gav således 80 sække, hvoraf KGH aftog de 60. Nu i sommer kom der en større ordre fra Jakobshavn. Der var tale om en bytte- handel. Kartoflerne skulle byttes med angmagsætter, der er glimrende foder til fårene. „Dolfi" har planer om en udvidelse af arealet til kartoffeldyrk- ning, men optagningen tager masser af tid, og derfor vil han vente, til han får bedre hjælp. „Dolfi" dyrker også en del majroer, men afsætningsmulighederne er ikke så gode som for kartoflernes vedkom- mende. Til egen husholdning dyrkes der gulerødder. De bliver ikke så store som dem, man køber i butik- kerne, men opnår dog en anselig størrelse. „Dolfi" har også planer om at gøre arealet til grøntsager større. Hovedparten af „Doifi“s marker er ellers reserveret til dyrkning af korn, byg og havre. Men det er ikke for kernernes skyld, man sår korn. Strået, der bliver længere end i Danmark, bruges som foder til får i vintermånederne. „Dolfi" mener, at havre under gunstige forhold kan modnes i Grønland. Han har haft held til at få spirede havrekerner af egen høst. SNEVINTRE STORT PROBLEM Foruden får har „Dolfi" to køer, hvoraf den ene fik kalv i sommer. Desuden har han seks heste. Før han anskaffede sig en traktor, brugte han udelukkende heste til markarbejdet. Nu er han ikke mere så afhængig af hestene, men de gør stadig god nytte som trækdyr, når fjorden er isdækket i vintermånederne. Hestene kan heller ikke undværes, når fårene skal sam- les. Et par gange om året bliver fårene samlet i folden, første gang omkring slutningen af maj. Da klippes fårene og bliver mærket. Ulden bliver hentet Den 53-arige Adolf Lund eller „Dolfi" i Ivnerulalik er i dag den største fåreholder i Grønland. Han var 23 år, da faderen forærede ham 150 får. Nu ejer „Dolfi" ca. 1200 får. I Ivnerulalik, der ligger ca. en halv times sejlads fra Erik den Rødes høv- dingesæde og hvis grønlandske navn betyder „Stedet med smørblomster", bor Grønlands største bonde. Det er den 53-årige Adolf Lund, eller „Dolfi", som han kaldes til daglig. Han er søn af den navnkundige grønlandske digterpræst Henrik Lund. Da han var 23 år gammel, forærede faderen ham alle sine får, 150 stykker i alt. I dag, 30 år efter, ejer „Dolfi" ca. 1200 får. Nu i foråret fik han 1030 lam. Gårdens størrelse er imponerende i forhold til, hvad man ser andre ste- der i fåreholderdistrikterne. De vidt- strakte marker og de store, velholdte staldbygninger vidner om en arbejds- indsats, der søger sin lige blandt fåre- holderne. Alt dette har „Dolfi" opbyg- get så godt som ene mand, siden han som 34-årig flyttede til Ivnerulalik i 1946. Siden nordboerne forlod stedet, har der ikke boet nogen bonde i Iv- nerulalik, og „Dolfi" og hans kone Marie-Kathrine måtte begynde fra grunden, da de kom hertil som ny- byggere. ENERGI OG ARBEJDSLYST Der går ry af „Dolfi“s energi og hans store arbejdslyst. Selv hans nærmeste konkurrenter omfatter ham med ærefrygt. Om hans møn- stergård siger hans kolleger, at man i Grønland ikke finder en gård, der kan måle sig med „Dol- fi“s. Men som det sømmer sig for en ægte grønlandsk stormand, er „Dolfi" beskedenheden selv. Når man spørger ham, om han er Grøn- lands største bonde, bliver han undselig som en lille dreng og siger, at han ikke ved det, men at det nok skal passe, hvis man vil holde sig til regnskaberne. De eneste hjælpere, „Dolfi" har til at drive den store gård, er hans to halvvoksne sønner. Drengene er nu henholdsvis 14 og 16 år. Han er af den opfattelse, at gårdens bestand af får er nok. Høladen er blevet for lille, og 1200 får giver mere end rigeligt ar- bejde, når man kun har to halvvoksne drenge til hjælp. Men „Dolfi" har pla- ner om at udvide bestanden, når dren- gene er store nok til at aflaste ham. Staldbygningerne på adskillige fåre- holdersfeder stammer fra Narssar- ssuaK-basen, hvor fåreholderne mod ringe befaling har flyttet de forladte militærbarakker, men barakkerne er ikke alle vegne så velholdte som i Iv- nerulalik. savautexarfingne ardlalingne nerssu- fausivit ivigausivifdlo Narssarssuarme sakutåKarfingmingånérsupuf, savau- tigdlit akikitsumik baråkif Kimatat nugfersimavdlugit, famånile baråkif Ingnerulalingmisuf aserfatdlagfailior- dluagautigfngifdlat. CALTEX OLIE DDK •f( i centrum ^ Automatisk opfyldning - i takt med Deres forbrug leverer vi CALTEX olie. 10 måneders brændselskonto. Skal De have nyt oliefyr, kan De fordele betalingen over 36 måneder. DET DANSKE KULKOMPAGNI RÅDHUSPLADSEN 14 • (01) 1492 14 FLYVE FER I E MED AE RO-LLOYD BLIVER EN SIKKER SUCCES- FOR VI HÅR STØRST ER FARI N G! BiejsebuieauMH — HVORHEN? - HVORNÅR? - HVORDAN?...!^...JETFERIE med JrøftMlOVU nyfødte lam. I rævehullerne finder man store mængder lammeskrot. „Dolfi" er glad for at bo i Ivneru- lalik og han længes efter sin gård, når han en sjælden gang forlader stedet for en kortere tid. Han er over- bevist om, at gården bliver i famili- ens hænder. Hans to drenge er fast besluttet på at fortsætte faderens ar- bejde i Ivnerulalik. Julut.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.