Atuagagdliutit - 09.12.1965, Blaðsíða 11

GRØN LANDSPOSTEN
akissugss. åmgss. Ansvarhavende: Jørgen Fleischer
Københavns-redaktion:
journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum, telefon 84 58 94
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Årsabonnement ............ kr. 25,00 jvtingme sinerissap
Løssalgspris ............. kr. 1,00 kujatdliup naniteriviane
pissartagaicarneK uk.......kr. 25,00 naKitigkat
pisiarineKarnerane ....... kr. 1,00
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI - GODTHÅB
Hvad nøler vi efter?
J. F. I disse år har man i Grønland
for alvor fået øjnene op for, hvor
nødvendigt det er at gå over til større
bådtyper for at udvikle fiskeriet her-
oppe og gøre det rentabelt. Fire store
linebåde blev i år taget i brug, og
deres resultater lover allerede godt
for fremtiden. Man ser med spænding
på de forestående forhandlinger mel-
lem Grønlandsministeriet og Finans-
ministeriet. Disse forhandlinger tilsig-
ter forhøjelse af lånegrænsen og for-
mindskelse af eget indskud ved an-
skaffelse af større bådtyper.
Det er ikke mere end nogle år siden,
at eksperterne anså 20 tons både for
de bedst egnede til brug i det grøn-
landske fiskeri. Denne opfattelse deles
ikke mere af sagkyndige i dag. Nu
går bestræbelserne i retning af, at
grønlænderne så hurtigt som muligt
får havgående fiskefartøjer.
Til trods for den nye udvikling i
fiskeriet imponeres man, når man
hører om den teknik, som de frem-
mede fiskere anvender i deres grøn-
landsfiskeri, og om de resultater, der
opnås. I disse år sætter de fremmede
fiskere flere og flere fabriksskibe ind
ved Grønland. I dag lander de grøn-
landske fiskere ikke engang 10 pct. af
totaludbyttet af fiskeriet ved Grøn-
land. Mens de fremmede fiskeres re-
sultater forbedres år for år, har de
grønlandske fiskeres udbytte været
dalende i de seneste år trods udvik-
lingen i den eksisterende fiskerflåde.
Hvis man i Grønland ikke fortsat
i større eller mindre grad vil være til-
skuer til fremmede nationers udnyt-
telse af de store fiskerigdomme uden
for vores dør, er det nu på tide, at
Bedre orientering
J. F. Der er talt og skrevet en hel del
om, at man burde tage mere hensyn
til den jævne mands synspunkter, når
det gælder vigtige administrative og
politiske afgørelser i Grønland. Myn-
dighederne har på deres rejser som
regel ikke tid til at drøfte de aktuelle
spørgsmål med befolkningen. — De
fornemme gæster bliver mødt med et
venligt og underdanigt smil. Mere kan
befolkningen ikke gøre, som Peter
Mørch ganske rigtigt udtrykker det.
Man får jo ikke lejlighed til at frem-
føre synspunkter eller stille spørgs-
mål.
Gang på Gang oplever vi heroppe,
at vigtige afgørelser bliver truffet,
uden at befolkningen orienteres til-
sunauna utamgigput ?
J. F. ukiune måkunane nunavtine
påsineKardlualersimavoK angnerussu-
nik angatdlatitårnigssaK Kano« pissa-
riaKartigisso« aulisarneK ineriartorti-
neKåsagpat ingminutdlo akilersinau-
ssungortineKåsagpat. ningitagarssutit
angisut sisamat ukioK måna atorne-
Kalerput angussaitdlume sujunigssa-
mut isumavdluarsårilerérdlutik. piså-
ngatigineKarpoK nunavtinut ministe-
reKarfiup nålagauvfiuvdlo aningau-
ssatigut ministereKarfiata atautsimé-
Katigingnigssåt, tamatumanime angu-
niarneKartugssaungmat angnerussu-
nik angatdlatitårniartarnerme taorsi-
gagssarsiat angnerulemigssåt tigutsi-
sigssatdlo ikilinigssåt.
ukiut Kavsikåtånguit matuma sujor-
nagut påsisimangnigtut isumaKarsi-
magaluarput angatdlatit 20 tonsigdlit
nunavtine nalerKunerpaussut, uvdlu-
mikutdle taima isumaKartuerusima-
vok. måna anguniarnøKalerpo« kalåt-
dlit sapingisamik piårtumik avatåne
aulisartalernigssamut angmåunøKar-
nigssåt.
nunavtine aulisarnerme sujumukar-
neKaraluartoK kåkagilångitsornartå-
ngilaK takornartat aulisartuisa nu-
navta avatåne piniarnermingne ator-
torigsassusiat xanordlo pissa«artigi-
ssarnerat. Ukiune måkunane takor-
nartat umiarssuit sulivfigssuartut a-
tugkatik nunavta avatåne amerdliar-
tåssa imanpikut aulisarfigssamukar-
tarneK pissanigdlo angerdlåussuissar-
neK pingitsorneKarsinaungmata.
ilåne tupiginartarpoK suna pivdlu-
go Danmarkip munavtinit angnertu-
mik aulisartitsineK Kangale ingerdla-
tilersimånginerå. sorme pigsigtoxar-
niéngila angnikitsutigut misilissoKåi-
narane? sok nunavtine aulisarneK
ingminut akilersmåusångila, uvfa av-
dlat aulisartuisa takuteréråt avativti-
ne aulisarneK akilersinauvdluartoK.
aningaussat aperKutaugpata sok
Danmark nunanit avdlanit, sordlo nu-
nat ineriartortiniagkat atorniartarfiå-
nit aningaussauteKarfingmit, taorsi-
gagssarsiniarniångila nunavtine uv-
dluvtinut nåpertutumik angnertumik
aulisartalernigssamik piorsainigssa-
mut atugagssanik?
taimatut angussaKartiglsagåine a-
j ornartorsiuterpagssuit a j ugauvf iger-
Kårtaria«arput. Kavdlunåt misiligta-
gaKångitdlat angnertumik aulisarne-
rup tungåtigut. månamut nunavtine
Kavdlunåt misilititsissarnerigalue ilu-
agtingitsortarsimåput, Nordsøme auli-
sarnerme påsissat taimågdlåt tungavi-
gineKartarmata. nunavtaliuna avatåne
akilersinaussumik aulisåsagåine av-
dlardluinarnik atortoKartariaKartoK.
tamåna aitsåt pisinauvoK nunane av-
dlane ungasigsumut aulisariartitsi-
ssarnermik påsisimangnigtut ikiorti-
serigåine, Kularnångilarme takornar-
tat aulisartue suleKatigineKalersinau-
galuartut uvaguvtinut téukunungalo
iluaKutigssamik.
pasissaKarnerunigssaK
man for alvor prøver på at løse de
problemer, der knytter sig til adgan-
gen til havgående fiskeri på lige fod
med andre fiskerinationer. Det bliver
et stort og risikofyldt spring. Men når
de fremmede nationer med fordel kan
drive fiskeri ved vore kyster med
store skibe, skulle der også være mu-
ligheder for grønlænderne til at opnå
tilfredsstillende resultater. Storfiskeri
fra Grønland har desuden den fordel,
at man sparer den lange rejse frem og
tilbage over Atlanterhavet.
Sommetider undrer man sig over,
hvorfor Danmark ikke forlængst har
etableret storfiskeri ved Grønland.
Hvorfor vil man ikke tage springet i
stedet for at forsøge sig frem i det
små? Hvorfor skal fiskeriet heroppe
fortsat være en underskudsforretning,
når de andre nationer har bevist, at
det kan være rentabelt?
Hvis det er penge, det drejer sig
om, hvorfor vil Danmark ikke søge
lån udefra f. eks. fra Verdensbanken
til udvikling af et tidssvarende stor-
fiskeri ved Grønland?
For at nå så vidt må der overvindes
mange vanskeligheder. I Danmark har
man ingen erfaring med storfiskeri.
De hidtidige forsøg ved Grønland fra
dansk side er slået fejl, fordi man kun
har erfaringerne fra Nordsøen at byg-
ge på. Der skal andre metoder til for
at udvikle havgående og rentabelt
fiskeri ved Grønland. Dette kan kun
ske, når man allierer sig med eksper-
ter fra de lande, der driver oversøisk
fiskeri. Det er jo ikke udelukket, at
et samarbejde med de fremmede
fiskere kunne etableres til fælles
gavn.
J. F. OKaluserineKartardlunilo ag-
dlautigineKartåinarpoK inuinait isu-
mait nautsorssutigineKångipatdlårtar-
tut nunavtine pingårtunik aulajangi-
neKåsagångat. pissortat angalaorner-
mingne pivfigssaKarajungitdlat aper-
Kutit pissariaKalersimassut pivdlugit
nunaKarfit inue OKaloKatigisavdlugit.
— nuimanerussunik tåkutoKariartit-
dlugo kalåtdlit ajukupalugdlutik ku-
ngujuinartaraut, pivfigssaKartitåu-
ngitdlåme tåuko najutitdlugit isuma-
mingnik sancumisavdlutik påserusu-
tamingnigdlunit aperisavdlutik, sordlo
Peter Mørch erKortumik agdlagtoK.
atausiarungnaerpoK måne pingåru-
teKartunik aulajangissoKartardlune,
tamåko sumik sujunertaKarnerånik
inuit nåmagtumik tusardlerneKariå-
ngitsut, tamatumalo kingunerissarpå
påsinerdluinerit nåmagigtaitdliomer-
dlo. angnerussumik påsisitsiniainig-
ssaK sule nunavtine amigautigineKar-
poK, tupingnångilardlo inuit piuma-
ssarisagpåssuk måne ineriartornermut
tungatitdlugo pissortat erKarsautåinik
tusagaKarnigssartik.
Kanga nunavtine nålagauvfiup ator-
filigtai angnerit kisimik OKausigssa-
Karsimåput, inuitdlo avdlatut ajornar-
tumik sut tamaisa Kutsatiginartaria-
Karsimavdlugit. måna nunavtine uv-
dlut nutåt pilersimåput. taimaingmat
pissortat pilerssårusiornermlk sulia-
Kartussut inungnik atautsimititsissar-
neK tamåkuningalo OKatdlititsineK
atortorilersaria«arpåt. nunavtine nåv-
feragkanik akilersuissarnigssaK eriru-
neKarnialermat KGH-p iliuseKarsima-
nera tamatumane maligagssauvoK.
Ændringer i A/G’s distribution
Fra 1. januar 1966 ophører den nuværende forhandlerordning. Herefter
sker salget af bladet som løssalg gennem KGH's og de private handlen-
des butikker.
istrækkeligt. Følgen bliver misforståel-
ser og utilfredshed. Et bredere orien-
teringsarbejde savnes stadig i Grøn-
land. Folk har krav på at høre, hvad
myndighederne tænker sig i forbin-
delse med udviklingen heroppe.
Der var en tid, da statsembedsmæn-
dene i Grønland havde det afgørende
ord, mens befolkningen ikke havde
andet end at sige ja tak til alt. Nu er
andre tider kommet til Grønland.
Myndigheder, der har med planlæg-
ningsarbejdet at gøre, burde have tid
til at arrangere møder med befolknin-
gen og drøfte tingene. KGH’s frem-
gangsmåde ved indførelisen af afbeta-
lingshandelen i Grønland er et godt
eksempel herfor.
Med det ny års begyndelse sker der
en del ændringer i distributionen af
AG.
Gennem snart mange år er en stor
del af bladets oplag ude i landet ble-
vet forhandlet gennem private. Grøn-
landsposten har i årenes løb haft et
godt samarbejde med disse menne-
sker, der så beredvilligt påtog sig det
ofte både besværlige og utaknemlige
arbejde.
Men i det sidste års tid har denne
ordning ikke fungeret helt tilfredsstil-
lende for nogen af parterne. Det har
været vanskeligt at skaffe nye for-
handlere og det har ikke mindst kne-
bet med at få abonnementsregnskabet
afsluttet. Redaktionen har derfor set
sig nødsaget til fra 1. januar helt at
ophæve denne form for forhandling
og i stedet lade al salg af AG ske som
løssalg gennem KGH’s og de private
handlendes butikker. Dette gælder na-
turligvis ikke de abonnenter, der får
bladet tilsendt direkte fra redaktionen.
Da alt regnskab med forhandlerne
derfor skal være afsluttet inden årets
udgang, opfordrer vi indtrængende de
abonnenter, der endnu ikke har betalt
for 1965, om omgående at lette deres
samvittighed ved at indbetale beløbet
til deres forhandler.
Det koster mange penge i dag at la-
ve en avis. Udgifterne stiger næsten
daglig og de enkelte eksemplarer af
Grønlandsposten koster så meget at
fremstille, at indtægterne ved salget
langt fra dækker fremstillingsomkost-
ningerne. Vi har derfor — som tidlige-
re bebudet — fra 1. januar set os nød-
saget til at forhøje løssalgsprisen til
1,50 kr. og den årlige abonnementspris
til 37,50 kr. Landsrådet, der driver bla-
det, godkendte dette forslag på sit or-
dinære møde.
For abonnenterne i Godthåb sker
der endvidere den ændring, at bladet
fra 1. januar fremsendes gennem post-
væsenet. Abonnenternes tal er stigen-
de og det er en næsten umulig opgave
ikke alene at få bude, men også at få
dem til at klare det håbløse rod det er
at finde frem til, hvor folk bor.
Der sker en lille stigning i prisen på
15 øre pr. eksemplar ved denne ord-
ning — til gengæld er abonnenterne
så også sikre på at få bladet samme
dag, det er udkommet.
Sammen med det første eksemplar
af bladet i det nye år følger en abon-
nementsopkrævning. Vi beder venligst
vore læsere om at indbetale beløbet så
hurtigt som muligt for at undgå
standsning af bladet.
Redaktionen
tortitdluarpait. avativtine aulisagkat
pissarineKartartut 10 pc.-eringisaitdlu-
nit aulisartuvta månåkut tulautarpait.
måssa takornartat aulisartuisa angu-
ssait ukiut tamaisa pisångoriartuinar-
tut nunavtine aulisarnikut ukiumortu-
mik pigssarsiaussartut nåkariartorsi-
måput ukiune kingugdlerpåne, nauk
aulisariutit amerdlanerulersimagalua-
Kissut.
avativtine pisussutinik nuånissår-
torssuit inorssuinåsångikåine måna
pivfigssångorsimavoK avatåne aulisar-
tunut avdlanut nagdlersutdlune pi-
niarsinaulernigssamut tungassut ajor-
nartorsiutit pimorutdlugit iluarsiniar-
nialisavdlugit. nalunångilaK taimatut
pigsingnigssaK angisaKissoK ånilånga-
nartoKåsaKissordlo. takornartatdle
aulisartue umiarssuarnik angisunik
iluagtitsissumik sinerissavtine auli-
sarsinaugpata, KularnåsångilartaoK
uvagut åma namaginartunik angussa-
Karsinaunigssarput. nunavtmingåmt
angnertåmik aulisåsagåine iluaKutå
Atuagagdliutit avguåuneKartamerat
avdlånguteKangåtsiartugssauvoK uki-
ortåK autdlarnerfigalugo.
ukiorpåluit ingerdlaneråne Atua-
gagdliutit ilait ikingeKissut privatimik
tuniniaissartunit isumagineKartarsi-
måput, tuniniaissartutdlo tåuko Atua-
gagdliutit tungånit suleKatigineKar-
dluarsimåput, kajumigdlutik suliartik
ingerdlåsimavdlugo, nauk ilåne ajor-
naitsuinaussångikaluartoK.
ukiunile kingugdlerne taima åndg-
ssussinerup ingerdlaniarnera ajorna-
kusuleriartuinarsimavoK, nutånik tu-
niniaissugssarsiniarnigssaK pingårtu-
migdlo nautsorssutit pivfigssaK erKor-
dlugo nagsiuneKarnigssåt ajornaku-
sorsimavdlune. taimaingmat åntig-
ssussineK tamåna åncigssuissoKarfing-
mit taimaitmarniarneKalerpoK, tåssa-
lo januarip autdlarKautånit tuniniai-
nutåmik åndgssussinigssaK pivdlu-
go månamut tuniniaissartussut Kinu-
viginiarpavut nautsorssutit inersima-
niåsagait ukiup nånerane, pissartaga-
Kartutdlo sule 1965-ime akilisimångit-
sut idnuviginiarpavutaoK akiliutig-
ssartik piårtumik nunaKarfingmingne
tuniniaissartussumut tuniuterKuvdlu-
go.
avisip suvdlunit suliarinera uvdlu-
mikut akisoKaoK. Atuagagdliutit su-
liarinerane aningaussartutaussut ag-
dliartuinarput, tuniniarneKarneråne i-
sertineKartunit matuneKarKajarsinau-
natik. taimaingmat ilisimatitsissutigi-
neKarérsutut pisiaralugo akia Kagfag-
tariaKarsimavarput 1,50 kr-ngordlugo
januarip autdlancautånit, matumalo
kingoma ukiumut pissartagaKameK
37,50 kr-KalisaoK.
Nungme pissartagaKartunut tunga-
titdlugo åma avdlånguteKartitsineKar-
poK, januarip autdlarKautånit Atua-
gagdliutit nagsiuneKartalisavdlutik ig-
dlOKarfingme pissartagalingnut, ag-
dlagkerissarfikortitdlugit. Nungme pi-
ssartagagdlit amerdliartuinarmata åt-
sissugssarsinigssardlo ajornakusoKa-
lune pissariusaKaoK åtsiortuissarneK,
igdloKarfingme igdlut normorulersor-
neKarnerata påsiuminåinerujugssua å-
ma pissutigalugo. agdlagkerissarfi-
kortitsissalernikut Nungme pissarta-
gaKarneK normorumut atautsimut
nautsorssutdlugo 15 øremik akitsu-
saoK, tamatumale kingunerisavå pi-
ssartagaKartut Atuagagdliutigssatik
uvdloK sancumerfiat erKordlugo tigu-
sinaussalisangmatigik.
ukiortåme normorumut sujugdler-
mut ilautitdlugo pissartagaKartunut
akilivfigssaK nagsiuneKåsaoK, atuar-
tuvutdlo Kinuviginiaraluarpavut sapi-
ngisamik piårtumik akiliniarKuvdlu-
git.
årKigssuissoKarfik.
A G-ip avguautarnera
avdlangortineKartoK
januarip autdlarKautånit nunai<arfingue åssigingitsune ingmi-
kut pissartagalingnut avguaissoKai-neK atorungnåisaoK, tamatu-
ma kingorna Atuagagdliutit tuniniarncKartalisavdlutik handel-
ip privatitdlo pisiniarfine
ssartut avKutigalugit pissartagaKar-
neK atorungnaerdlune Atuagagdliutit
nior«utigineKartalisåput handelip
privatitdlo pisiniarfine. tamatuma ki-
ngorna ingmikut pissartagaKarusug-
tut åndgssuissoKarfingmit aitsåt nag-
sineKartalisåput.
ATLAS
ATLAS Cryslal Freezer
Fremtidens hjemmefryser er en
uundværlig hjælp i Deres dag-
lige husholdning.
Dybfrysning betyder sund og
frisk mad hele året.
Rumindhold: 160 liter.
Mål: Højde 84 cm
Bredde 80 cm
Dybde 61,5 cm
ATLAS Cryslal Freezer
igdlume Kerititsivik sujunigssa-
me tamanit pigineKalerumårtoK
igdlume ningiut pingitsårtaria-
Kångisåt. nerissagssaK Keiina-
suartitaK ukioK kaujatdlagdlu-
go permngnardlunilo nutåtut 1-
tuartarpoK. imaKarsinaussoK 160
liter.
angnertussusé:
portussusia 84 cm
sillssusia 80 cm
atitussusia 61,5 cm
33 ATLAS
IHHMJH ru 8(1 Id. c**s«t ågr
tuberkulose akiornlardlugo sullnlartuf lapersersåklt
☆ ☆ ☆ RADIOKUT FESTBLANKETIT ATORDLUG1T
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ☆ ☆ ☆
derved støtter De tuberkulosebeknmpelsen I Grønland
FISKEFARTØJER
KØB OG SALG
Søger De fiskefartøjer 1 størrelsen fra 8 til 100 ton, har vt specielt til salg fartøjer
1 denne størrelse. Skriv efter vore salgstonnagelisttr med tilbud.
Kontrahering af nybygninger fra landets bedste værfter. VI ordner alle linesa-
ger 1 forbindelse med nybygning.
AULISARIUTIT pisissarne« tunissaKartarnerdlo
aullsarlutlgssarsloruvlt S-lnlt 100 ton-lnut anglssuslllngnlk angatdlatlnlk taima
anglssuslllngnlk Ingmikut tunlssaguasarpugut. tunlasaKartamermut agdlagartat
nalunaerasdtltagdllt plnlamiåklt.
umlarssuallorflt pltsaunarpArtilnlt nutållagssat lsumaKatlglasuteKarflglssarpavut.
taorslgagssarslnemut tdngassut tamaisa lluarsartfltarpavut, nutAUanut atatltdluglt.
Firma N. B. FER Dl NAND SEN
GILLELEJE — TELF. 150
11