Atuagagdliutit - 09.12.1965, Blaðsíða 6

Mirakuløs redning
ved Kap Farvel
En katastrofe var rystende nær, da „Burgermeisfer Smidt" kolliderede
med kæmpemæssigt isbjerg. — „Gud må have haft en finger med i
spillet", sagde kaptajn Hans Neumann efter redningen.
44 søfolk blev regnet som søens sikre bytte, da den vesttyske trawler „Bur-
germeister Smidt" af Bremerhaven, på grund af maskinskade ude af stand til
at manøvrere, tidligt om morgenen den 25. november kolliderede med et
isbjerg på positionen 59 grader nord, 45 grader vest, ca. 55 sømil sydvest for
Kap Farvel. Men alle mand blev reddet, og kun tre af dem fik lettere kvæstel-
ser under kampen for at holde havaristen flydende og redde mandskabet.
Den godt 1100 tons store hæktraw-
ler, der var udstyret som fabriksskib,
havde 150 tons filet og 70 tons fiske-
mel i lasten, da den anløb Færinge-
havn for at tage ferskvand og olie om
bord. Hensigten var at nedfryse endnu
30 tons filet, og derefter fylde lasten
op med friske fisk til fiskeauktionen
i Bremerhaven, hvor skibet skulle
være den 12. december.
Men da trawleren den 19. november
forlod Færingehavn, brændte begge
dens elektriske hovedmotorer sam-
men, og reparationen kunne hverken
udføres i Færingehavn eller andet
steds i Grønland. „Biirgermeister
Smidt” skulle derfor bugseres til Bre-
merhaven af den 2200 tons store hæk-
trawler „Weser“ fra samme rederi,
Hanseatische Hochseefischerei i Bre-
merhaven.
HÅRDT VEJR
„Første del af bugseringen forløb
uden vanskeligheder”, fortalte „Biir-
germeister Smidt“s kaptajn, Hans
Neumann, til „Grønlandsposten”.
„Men i farvandet ved Kap Farvel kom
skibene ind i hårdt vejr, og hen på
natten den 25. november sprang
slæbetrossen, og havaristen drev om-
kring som et hjælpeløst bytte for or-
kanen og den svære sø. Vort radar
var faldet ud, men på „Weser“s radar
var der tidligere observeret et isbjerg
i farvandet i en afstand af ca. 12 sø-
mil. Det var det eneste isbjerg, der
aftegnede sig på radarskærmen, og da
den på trods af den høje sø kunne
observeres over en så stor afstand, reg-
nede vi med, at det måtte være en
kæmpe. Sigtbarheden var da kun om-
kring 200 meter.
lem isbjergets to tinder, der ragede
op over vore master. Den ene spids
var vel 40—50 meter høj.”
„Vi bevarede roen, men vi havde
ikke meget håb. Vi kunne høre, se og
føle skibet give efter, mens det blev
kastet fra side til side på isbjerget, og
fra de to tinder faldt en konstant regn
af små og store isstykker ned på dæk-
ket. Da „Weser” kort efter kom på
nært hold, tændte skibet sine projek-
tører. Vi havde kun nødbelysning til-
bage. Kaptajnen på „Weser” fortalte
mig senere, at han havde afskrevet
os, da han så os ligge på isbjerget. Vi
havde ingen gnist af chance for at
slippe levende fra det, mente han.”
SLYNGET BORT
„Det troede vi heller ikke selv”,
fortsatte kaptajn Neumann. „Skibet
kunne brække over når som helst, og
en overgang troede vi, det allerede
var sket. Men da vi havde ligget på
isbjerget i måske en halv time, blev
vi af en ny kæmpebølge løftet op og
slynget bort fra den u-formede kolos.
Bølgen rev os flerehundrede meter med,
og vi kom helt klar af isen. Først da
begyndte vandet for alvor at strømme
ind gennem de mange lækager, men
det blev alligevel vor redning. Vi
satte samtlige pumper i gang og holdt
os nogenlunde flydende.”
36 TIMER
I 36 timer kæmpede kaptajn Neu-
mann og hans 43 mand for skibet.
De pumpede, tætnede lækager, prø-
vede at dæmpe søen med olie. Så op-
gav de.
„Når vi havde fået lænset et rum
så meget, at vi kunne tætne en læ-
kage, varede det kun få minutter, før
vandet strømmede gennem lækagen
med samme hast som før. Til sidst
steg vandet i skibet, hver gang en
pumpe måtte standses for at blive
efterset og smurt. Vi kunne ikke redde
HALLO GRØNLAND!
Vi er to veninder, som ønsker et år i huset hos en dansk familie med
småbørn.
Solvej Poulsen født den 8-6-1947. Nuværende arbejde: Køkkenmedhjæl-
perske på børnehjemmet Olsens Minde, Nivå.
Lis Andersen, født den 6-7-1947. Stuemedhjælperske på Mødrehjælpens
Spædbørnshjem i Skodsborg.
Vi ønsker helst plads i Egedesminde eller Christianshåb og kan tiltræde
april eller maj 1966. Henvendelse:
Frk. LIS ANDERSEN, Strandvejen 130, Skodsborg.
SOM I EN DOK
„Pludselig hørte vi brænding, og
først da så vi isbjerget rage klos
op ad skibet. I det samme blev vi
af en kæmpemæssig bølge slynget
halvt op på isbjerget og lå næsten
som i en dok i en fordybning mel-
CODAN
Baby-røjser:
Codan Guldsegl dessin 86
Den lille lette støvle til de
allermindste, i fiks, moderne
facon. Fås i farverne: lysegrå,
rød og blå.

En gros forhandling gennem Den Kongelige Grønlandske Handel.
Den Kongelige Grønlandske Handel avxuiigalugo pisiagssaupuf.
KVALITETS PRODUKTER
mérårKat kiimé:
Codan Guldsegl dessin 86
mingnerpånut kumit OKitsut,
ineicunartut moderneussut. pi-
nescarsinåuput: Kassertut, aug-
palugtut tungujortutdlo.
Børne-røjser:
Codan Guldsegl dessin 88
Meget solide, slidstærke så-
ler, ekstra forstærkninger, mat-
lakeret i sort og brun. Tør og
lun.
mérårKat kumé:
Codan Guldsegl dessin 88
åtartunik alugdlit, ingmikut
Kajangnaerssugkat, Kernertu-
nik kajortunigdlo låkigkat.
OKortut.
Herrestøvle:
Codan Guldsegl dessin 35
Robust og slidstærk, klampe-
såler med tværribber, ekstra
kraftig kantforstærkning —
god, nyttig og varm. Skrid-
sikker.
angutii kiimé:
Codan Guldsegl dessin 35
ingmikut Kajangnaitdlisag-
kanik alugdlit, Kajangnaitdli-
sagkanik sinåkutigdlit — pit-
saussut OKortutdlo. kinertut.
3 CODAN-støvler
i GULDSEGL-kvalitet
Fra Danmarks største gummifabrik CODAN kommer disse
tre populære kvalitetssføvler.
CODANip kumiutai
pingasut pitsaussut
Danmarkime kumiliorfif angnerssånit CODANimif kiimit
pitsaussut téuko pissuput.
skibet på den måde, jeg måtte derfor
få besætningen fra borde hurtigst mu-
ligt”, berettede kaptajnen. Hans stem-
me var stadig hæs efter strabadserne
og svigtede engang imellem helt.
KUNNE IKKE HJÆLPE
Hidkaldt af „Biirgermeister Smidt“s
nødsignaler efter kollisionen opholdt
der sig seks tyske og en engelsk traw-
ler inden for en halv sømils afstand
fra havaristen. Desuden var inspek-
tionsskibet „Ingolf” kommet til. Disse
skibe havde under havaristens kamp
for livet været henvist til at dæmpe
den hårde sø med olie. Andet kunne
de ikke gøre.
Da havaristen havde mistet sine
både under et forsøg på at sætte dem
i vandet, var man henvist til både fra
de andre skibe. Efter at være løjet lidt
af i nattens løb, var vindstyrken nu
atter på 9—10, sigtbarheden var ringe
og isøen høj. „Ingolf“s kommandant
ville derfor ikke sætte sine både i
vandet, fordi chancen for at få hava-
ristens besætning over var for lille
i forhold til den store risiko, „Ingolf“s
mandskab ville blive udsat for under
en sådan redningsaktion.
FANTASTISK REDNING
Men de 44 mand skulle reddes.
Trods det hårde vejr satte to af de
tyske trawlere gummibåde i vandet,
og i løbet af nogle timer var alle be-
sætningsmedlemmer fra havaristen
velbeholdent om bord i de andre
trawlere. „Biirgermeister Smidt“s
maskinchef standsede den sidste
pumpe, før han som den næstsidste
klatrede ned i en gummibåd — pum-
perne var ikke automatiske og måtte
derfor ikke arbejde uden opsyn af
frygt for brand — og kaptajn Neu-
mann forlod sit skib som sidste mand.
„Det var et imponerende stykke ar-
bejde, diisse unge tyskere i gummi-
bådene gjorde”, erklærede „Ingolf“s
næstkommanderende efter rednings-
aktionen. Og kaptajn Neumann be-
tegnede redningen som enestående.
„Det var mere end førsteklasses sø-
mandsarbejde.
— Men at vi overhovedet slap
levende jra isbjerget... Nogen må
have haft en finger med i spillet
Blufærdigheden hindrer den stoute
sømand i at udtrykke sig mere klart.
En alvorlig tavshed bringer en pause
i hans beretning. Der var bud efter
dem alle ved Kap Farvel. Det er der
ingen tvivl om. Deres hænder ryster
stadig, når de tænder en cigaret. Og
de tænder mange.
20 af de reddede blev taget med til
Bremerhaven af de to trawlere „Kap
Nord” og „Westrecklinghausen”, mens
de 24 andre, deriblandt kaptajn Neu-
mann og den sårede førstestyrmand
Georg Baldrusch blev bragt til Godt-
håb af hospitalsskibet „Walther Her-
wig“. Styrmanden havde fået en tom-
melfinger næsten revet af af en wire.
Fingerens yderste led blev amputeret
på landshospitalet, hvor styrmanden
stadig er indlagt.
SKIBET VAR DØDSDØMT
Det lykkedes „Weser” at få fast-
gjort to slæbetrosser i „Biirgermeister
Smidt”, og man begyndte at bugsere
havaristen til Julianehåb, hvor ma-
skinrummet skulle tømmes for vand,
Følo —r— 10°/o =
omsfri til Grønland og Færøerne.
Farve, sorthvid, film, kamera, lyd-
bånd, kikkerter. (Katalog sendes).
Fofohuset, Box 210, Esbjerg.
MAMARTAK'AOK'
Sma pOrtugkat lluine mérkanut
frimærkinik navssågssaicarpoK
— EN NYDELSE
og der er Indlagt frimærker til
børnene i pakken
.TELEFONER CENTRAL 11116 • 6261
KRONPRINSESSEGADE 36 ■ KØBENHAVN K
6