Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 09.12.1965, Blaðsíða 6

Atuagagdliutit - 09.12.1965, Blaðsíða 6
Mirakuløs redning ved Kap Farvel En katastrofe var rystende nær, da „Burgermeisfer Smidt" kolliderede med kæmpemæssigt isbjerg. — „Gud må have haft en finger med i spillet", sagde kaptajn Hans Neumann efter redningen. 44 søfolk blev regnet som søens sikre bytte, da den vesttyske trawler „Bur- germeister Smidt" af Bremerhaven, på grund af maskinskade ude af stand til at manøvrere, tidligt om morgenen den 25. november kolliderede med et isbjerg på positionen 59 grader nord, 45 grader vest, ca. 55 sømil sydvest for Kap Farvel. Men alle mand blev reddet, og kun tre af dem fik lettere kvæstel- ser under kampen for at holde havaristen flydende og redde mandskabet. Den godt 1100 tons store hæktraw- ler, der var udstyret som fabriksskib, havde 150 tons filet og 70 tons fiske- mel i lasten, da den anløb Færinge- havn for at tage ferskvand og olie om bord. Hensigten var at nedfryse endnu 30 tons filet, og derefter fylde lasten op med friske fisk til fiskeauktionen i Bremerhaven, hvor skibet skulle være den 12. december. Men da trawleren den 19. november forlod Færingehavn, brændte begge dens elektriske hovedmotorer sam- men, og reparationen kunne hverken udføres i Færingehavn eller andet steds i Grønland. „Biirgermeister Smidt” skulle derfor bugseres til Bre- merhaven af den 2200 tons store hæk- trawler „Weser“ fra samme rederi, Hanseatische Hochseefischerei i Bre- merhaven. HÅRDT VEJR „Første del af bugseringen forløb uden vanskeligheder”, fortalte „Biir- germeister Smidt“s kaptajn, Hans Neumann, til „Grønlandsposten”. „Men i farvandet ved Kap Farvel kom skibene ind i hårdt vejr, og hen på natten den 25. november sprang slæbetrossen, og havaristen drev om- kring som et hjælpeløst bytte for or- kanen og den svære sø. Vort radar var faldet ud, men på „Weser“s radar var der tidligere observeret et isbjerg i farvandet i en afstand af ca. 12 sø- mil. Det var det eneste isbjerg, der aftegnede sig på radarskærmen, og da den på trods af den høje sø kunne observeres over en så stor afstand, reg- nede vi med, at det måtte være en kæmpe. Sigtbarheden var da kun om- kring 200 meter. lem isbjergets to tinder, der ragede op over vore master. Den ene spids var vel 40—50 meter høj.” „Vi bevarede roen, men vi havde ikke meget håb. Vi kunne høre, se og føle skibet give efter, mens det blev kastet fra side til side på isbjerget, og fra de to tinder faldt en konstant regn af små og store isstykker ned på dæk- ket. Da „Weser” kort efter kom på nært hold, tændte skibet sine projek- tører. Vi havde kun nødbelysning til- bage. Kaptajnen på „Weser” fortalte mig senere, at han havde afskrevet os, da han så os ligge på isbjerget. Vi havde ingen gnist af chance for at slippe levende fra det, mente han.” SLYNGET BORT „Det troede vi heller ikke selv”, fortsatte kaptajn Neumann. „Skibet kunne brække over når som helst, og en overgang troede vi, det allerede var sket. Men da vi havde ligget på isbjerget i måske en halv time, blev vi af en ny kæmpebølge løftet op og slynget bort fra den u-formede kolos. Bølgen rev os flerehundrede meter med, og vi kom helt klar af isen. Først da begyndte vandet for alvor at strømme ind gennem de mange lækager, men det blev alligevel vor redning. Vi satte samtlige pumper i gang og holdt os nogenlunde flydende.” 36 TIMER I 36 timer kæmpede kaptajn Neu- mann og hans 43 mand for skibet. De pumpede, tætnede lækager, prø- vede at dæmpe søen med olie. Så op- gav de. „Når vi havde fået lænset et rum så meget, at vi kunne tætne en læ- kage, varede det kun få minutter, før vandet strømmede gennem lækagen med samme hast som før. Til sidst steg vandet i skibet, hver gang en pumpe måtte standses for at blive efterset og smurt. Vi kunne ikke redde HALLO GRØNLAND! Vi er to veninder, som ønsker et år i huset hos en dansk familie med småbørn. Solvej Poulsen født den 8-6-1947. Nuværende arbejde: Køkkenmedhjæl- perske på børnehjemmet Olsens Minde, Nivå. Lis Andersen, født den 6-7-1947. Stuemedhjælperske på Mødrehjælpens Spædbørnshjem i Skodsborg. Vi ønsker helst plads i Egedesminde eller Christianshåb og kan tiltræde april eller maj 1966. Henvendelse: Frk. LIS ANDERSEN, Strandvejen 130, Skodsborg. SOM I EN DOK „Pludselig hørte vi brænding, og først da så vi isbjerget rage klos op ad skibet. I det samme blev vi af en kæmpemæssig bølge slynget halvt op på isbjerget og lå næsten som i en dok i en fordybning mel- CODAN Baby-røjser: Codan Guldsegl dessin 86 Den lille lette støvle til de allermindste, i fiks, moderne facon. Fås i farverne: lysegrå, rød og blå. En gros forhandling gennem Den Kongelige Grønlandske Handel. Den Kongelige Grønlandske Handel avxuiigalugo pisiagssaupuf. KVALITETS PRODUKTER mérårKat kiimé: Codan Guldsegl dessin 86 mingnerpånut kumit OKitsut, ineicunartut moderneussut. pi- nescarsinåuput: Kassertut, aug- palugtut tungujortutdlo. Børne-røjser: Codan Guldsegl dessin 88 Meget solide, slidstærke så- ler, ekstra forstærkninger, mat- lakeret i sort og brun. Tør og lun. mérårKat kumé: Codan Guldsegl dessin 88 åtartunik alugdlit, ingmikut Kajangnaerssugkat, Kernertu- nik kajortunigdlo låkigkat. OKortut. Herrestøvle: Codan Guldsegl dessin 35 Robust og slidstærk, klampe- såler med tværribber, ekstra kraftig kantforstærkning — god, nyttig og varm. Skrid- sikker. angutii kiimé: Codan Guldsegl dessin 35 ingmikut Kajangnaitdlisag- kanik alugdlit, Kajangnaitdli- sagkanik sinåkutigdlit — pit- saussut OKortutdlo. kinertut. 3 CODAN-støvler i GULDSEGL-kvalitet Fra Danmarks største gummifabrik CODAN kommer disse tre populære kvalitetssføvler. CODANip kumiutai pingasut pitsaussut Danmarkime kumiliorfif angnerssånit CODANimif kiimit pitsaussut téuko pissuput. skibet på den måde, jeg måtte derfor få besætningen fra borde hurtigst mu- ligt”, berettede kaptajnen. Hans stem- me var stadig hæs efter strabadserne og svigtede engang imellem helt. KUNNE IKKE HJÆLPE Hidkaldt af „Biirgermeister Smidt“s nødsignaler efter kollisionen opholdt der sig seks tyske og en engelsk traw- ler inden for en halv sømils afstand fra havaristen. Desuden var inspek- tionsskibet „Ingolf” kommet til. Disse skibe havde under havaristens kamp for livet været henvist til at dæmpe den hårde sø med olie. Andet kunne de ikke gøre. Da havaristen havde mistet sine både under et forsøg på at sætte dem i vandet, var man henvist til både fra de andre skibe. Efter at være løjet lidt af i nattens løb, var vindstyrken nu atter på 9—10, sigtbarheden var ringe og isøen høj. „Ingolf“s kommandant ville derfor ikke sætte sine både i vandet, fordi chancen for at få hava- ristens besætning over var for lille i forhold til den store risiko, „Ingolf“s mandskab ville blive udsat for under en sådan redningsaktion. FANTASTISK REDNING Men de 44 mand skulle reddes. Trods det hårde vejr satte to af de tyske trawlere gummibåde i vandet, og i løbet af nogle timer var alle be- sætningsmedlemmer fra havaristen velbeholdent om bord i de andre trawlere. „Biirgermeister Smidt“s maskinchef standsede den sidste pumpe, før han som den næstsidste klatrede ned i en gummibåd — pum- perne var ikke automatiske og måtte derfor ikke arbejde uden opsyn af frygt for brand — og kaptajn Neu- mann forlod sit skib som sidste mand. „Det var et imponerende stykke ar- bejde, diisse unge tyskere i gummi- bådene gjorde”, erklærede „Ingolf“s næstkommanderende efter rednings- aktionen. Og kaptajn Neumann be- tegnede redningen som enestående. „Det var mere end førsteklasses sø- mandsarbejde. — Men at vi overhovedet slap levende jra isbjerget... Nogen må have haft en finger med i spillet Blufærdigheden hindrer den stoute sømand i at udtrykke sig mere klart. En alvorlig tavshed bringer en pause i hans beretning. Der var bud efter dem alle ved Kap Farvel. Det er der ingen tvivl om. Deres hænder ryster stadig, når de tænder en cigaret. Og de tænder mange. 20 af de reddede blev taget med til Bremerhaven af de to trawlere „Kap Nord” og „Westrecklinghausen”, mens de 24 andre, deriblandt kaptajn Neu- mann og den sårede førstestyrmand Georg Baldrusch blev bragt til Godt- håb af hospitalsskibet „Walther Her- wig“. Styrmanden havde fået en tom- melfinger næsten revet af af en wire. Fingerens yderste led blev amputeret på landshospitalet, hvor styrmanden stadig er indlagt. SKIBET VAR DØDSDØMT Det lykkedes „Weser” at få fast- gjort to slæbetrosser i „Biirgermeister Smidt”, og man begyndte at bugsere havaristen til Julianehåb, hvor ma- skinrummet skulle tømmes for vand, Følo —r— 10°/o = omsfri til Grønland og Færøerne. Farve, sorthvid, film, kamera, lyd- bånd, kikkerter. (Katalog sendes). Fofohuset, Box 210, Esbjerg. MAMARTAK'AOK' Sma pOrtugkat lluine mérkanut frimærkinik navssågssaicarpoK — EN NYDELSE og der er Indlagt frimærker til børnene i pakken .TELEFONER CENTRAL 11116 • 6261 KRONPRINSESSEGADE 36 ■ KØBENHAVN K 6

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.