Atuagagdliutit - 09.12.1965, Blaðsíða 3

Kosangas...
(Fortsat fra forsiden)
er forbruget femdoblet, og flaskegas
anvendes nu til utallige opgaver — fra
madlavning til opvarmning af nybyg-
geri og belysning.
Flaskegaslamper har mange fordele
frem for petroleumslamper — de giver
bedre lys, er røg- og sodfrie og lugter
ikke. De installeres og anvendes lige-
som elektriske lamper og er faktisk
lige så driftssikre. For komfurernes
vedkommende spiller det en stor rolle,
at flaskegas er betydeligt billigere end
elektricitet, og at et gasblus kan regu-
leres langt lettere end en elektrisk
kogeplade.
Flaskegassen erstatter på mange
områder elektricitet til fuldkommen-
hed. Det har stor betydning, hvor el-
værkerne mange steder er topbelaste-
de — og alligevel urentable, og hvor
der desuden på mange udsteder og bo-
pladser simpelt hen ikke findes elek-
tricitet.
UNDERSKUDDET TJENES IND
I foråret modtog Kosangas-depotet
10.000 flasker gas. De ventes at slå til
til april. Så kan — med lidt held på-
fyldningsstationen allerede være i
drift.
„I begyndelsen gav gasforsyningen
i Grønland underskud", oplyser K. O.
Justesen. Tabet vil man få ind igen,
når påfyldningsstationen er etableret.
Man regner med at få en betydelig
omsætning efterhånden.
Dertil kommer formentlig, at Ko-
sangas A/S allerede nu må sikre sit
forspring i Grønland. Er gasforsynin-
gen først rationaliseret, kan man med
nogenlunde sindsro imødese konkur-
rencen fra de internationale olie-kon-
cerner, der verden over har fulgt Ko-
sangas’ pionervirksomhed op.
Kosangas...
(Kup. 1-imit nangitaK)
imaKalo iluagtitsineKåsagpat imissar-
figtågssaK taimamkugssamut atulersi-
masinaujumårpoK.
Justesenip OKautigå nunavtine gas-
imik pilersuineK autdlancåumut ami-
gartoruteKarsimassoK, tåukule matu-
neKarsinåusavdlutik imissarfigssaK
atulerpat. ilimagineicarpoK gasimik
angnertungåtsiartorujugssuarmik ni-
onKuteKartoKalerumårtoK.
amåtaordle Kosangasip nunavtine
autdlarnerérnine isumangnaitdlisarta-
riaicalersimavå, tåssame nunane av-
dlane uliamik pigingneKatigit Kosan-
gas ilårdlugo silarssuaK itamåkerdlugo
gasimik knissarfingnik pilersitsissa-
lersimangmata ingiarniussivdlutik.
co.
Imponerende...
(Fortsat fra forsiden)
serede del af arbejdsgangen — og det
er størstedelen — overvåges af auto-
matiske TV-kameraer. Skibsbiograf
(skibene bytter film, når de mødes),
vaskeri og andre velfærdsfaciliteter
sørger for, at mandskabet ikke savner
landjorden alt for meget under de lan-
ge togter.
Under gunstige omstændigheder
havde „Biirgermeister Smidt" fisket 60
tons førsteklasses torsk på en dag.
Seks tons filet om dagen var mini-
mum — mindre ville betyde tab: „Biir-
germeister Smidt" kostede godt 14.000
kr. om dagen på fiskepladserne. Dags-
prisen for filet er ca. 2.000 kr. pr. ton
i Tyskland. I øvrigt betegnede Hans
Neumann fiskeriet ved Grønland som
ganske godt. Det var da sket, at han
var vendt hjem med en last, der hav-
de indbragt en million kroner.
RENTABILITETEN BEGYNDER
VED 1000 TONS
„Det er for små skibe", sagde kap-
tajn Neumann, da han hørte, at man
er i gang med at projektere en 500
tons hæktrawler til det grønlandske
fiskeri.
„Virkelig rentabilitet begynder først
ved de 1.000 tons. Der skal være plads
til maskiner, og besætningen må have
anstændige forhold, når rejserne va-
rer længe. Og hvis man vil drive stor-
stilet fiskeri, er den eneste mulighed
fabriksskibe, der er i søen mange uger
ad gangen.
Til gengæld ville de store trawlere
dårligt kunne undgå at give over-
skud. Det kan betale sig for os at fi-
ske ved Grønland, selv om vi må reg-
ne med en rejse over Atlanterhavet på
ca. 3 uger på hvert fisketogt. Den kor-
te vej til fiskepladserne ville være en
stor økonomisk fordel for grønlandske
trawlere af tilsvarende størrelse —
men det tager naturligvis sin tid at
opbygge en moderne fiskerflåde".
Disse fem vesttyske trawlere har en ganske pæn størrelse
— men de er små i sammenligning med de nyeste traw-
lere i grønlandsfiskeriet på 2600 tons — de er mere end
fire gange så store.
tyskit kilisautait tåuko tatdlimaf ångajårssugaluarput, tai
måitordle kilisåussuarnut tyskit nunavtine aulisarnerming-
ne måna atuligåinut nalemutdlugit mikissutut oxautigi
ssariaxardlutik.
•m&m

— imaKa. tortariardlo agdlagartanar-
Pok: båjanik aigdlerit — sule åmalo.
sarsånlpoK titartagaK nunavtinut
ministere tikitoK rujorilerissartut a-
ngatdlåtagånik tigumiardlune. lands-
høvdingip Kungujorujugssuardlune i-
lagsigå, erKåne Peter Heilmann erfa-
lassuarKamik aulaterivdlune.
atorfeKarfit åssigingitsut sordlo
KGH, Grønlandsfly, GTO åma radio-
avise sangmineKarsimåputaoK nuåni-
vigsumik.
kalåtdlisortåne taigdliat torratdla-
taunerssåt imåipoK:
inungorama nunamilerdlunga,
Upernivik ornigissåinarpara,
inungue nåkangavatdlårmata
perorsåsagavkit asangnigdlunga.
tikikavkit tauvale påsivara
asangningneK såkugssaringikiga,
puluvfititutdle sukangnerdlunga
nipåinanga torKartuisassunga.
sunåuvfale — encanaid — månikujoK
uvavnit nakuneic angut såkulik,
aulisariutit. . .
(Klip. sujugdl. nangitaK)
pissaritdlisagaK
tyskit kilisåussuse fabrikiuput pug-
tassut nutåliauvdluinartut. merpiliat
tamardluinarmik seKersitsivfigineKar-
tarput umassuaraKamersut avdlamig-
dlunit akornuteKarnersut påsiniardlu-
git. maskinat atortorivdluinardlugit
sulineK ånugssutauvoK tortarissat
fjernsynikutdlo issigingnårutit arajut-
sisångitsut iluaKutigalugit. umiarssuit
errorsissarfeKarput ilorrisimårnig-
ssavdlo tungåtigut åssigingitsunik a-
tortulersugauvdlutik, inue sivisumik
mulussarnermingne nunamik maitai-
ssivatdlårtarKunagit. taimatut umiar-
ssuit filmertarfeicarput, kilisautitdlo
ingmingnut nåpikångamik filminik
taortigigtardlutik.
umiarssuaK kivissoK aulisagarigsår-
titdlugo uvdlormut 60 tonsinik pissa-
KarsinauvoroK, mingnerpåmigdlo uv-
dlormut 6 tons nerpiliarissåsavdlugit
nåkåutoruteKåsångigpat. umiarssup
tåussuma aulisartitdlune uvdlormut
ingerdlånera 14.000 kr.-KarsimavoK,
nerpiliatdle Tysklandime tunigånga-
mikik tonsimut 2600 kr. migssåine
akigssarsissutigissarsimavdlugit.
umiarssup nålagåta Neumannip o-
Kautigå nunavta avatåne aulisarneK
pigssarsinardluinartoK, atausiardlutig-
dlumigoK usitik tikiussatik 1 million
kr.-sissutigisimavait.
1000 tons — aitsåt
nunavtine aulisariutigssamik kili-
såumik 500 tonsilingmik sanatitsinig-
ssaK isumaliorKutigineKamissårtoK tu-
saramiuk, umiarssup nålagå Neu-
mann OKarpoK:
»Svikmik« 1965
Den 3. årgang af „Svikmik", der ud-
gives af Frederikshåb-bladet „Pujor-
suit", er nu udkommet. „Svikmik", der
er lillebror til Blæksprutten og Svik-
møllen, er redigeret af journalist Uv-
dloriånguaK Kristiansen og Kjeld
Thomsen og med tegninger af Karl
Kruse, Jørgen Jacobsen og Alfred
Toft.
Det er et lille hæfte på 36 sider til
fem kroner, men hæftet er absolut de
fem kroner værd. Her får man årets
begivenheder i Grønland serveret i
herlige tegninger og med tekster, der,
hvad opfindsomhed angår, ikke står
tilbage for tegningerne. Svikmik har
nu islået sin position fast som humør-
spreder, der viser os, at man som regel
kan finde humor bag alvoren.
Det er især politikerne, der må stå
for skud i årets Svikmik. Om lands-
rådet hedder det, at det er en forsam-
ling, hvor en repræsentant for hver
grønlandsk kommune fortæller de an-
dre, hvilke ting hans kommunalbesty-
relse ikke kan få bevilling til.
Grønlandsministerens udtalelse om,
at de udsendte håndværkeres koner
og kærester ingen grund har til uro,
har man brugt som tekst til en hel-
sidestegning, der illustrerer en fest i
en håndværkerbarak med yderst let-
påklædte damer.
En anden tegning viser en tavle til
fjernstyring. En urskive er forsynet
med følgende tekster: Ja — Nej —Det
er ikke mig, det er min kollega —
Skriv hjem om det — Forsinket licita-
tion — Spørg en betjent — Udsat et
år — imaKa (måske). Der er også en
trykknap med den meget sigende på-
skrift: Hent øl — Hent mere øl...
Titelbladet forestiller en velkomst
af grønlandsministeren, der ankom-
mer med en blikkenslagertaske og bli-
ver budt velkommen af landshøvdin-
gen, medens Peter Heilmann vifter
med et dannebrogsflag.
Der er mange institutioner, der har
fået en speciel hilsen, blandt andet
KGH, Grønlandsfly, GTO og Radio-
avisen, der bliver påmindet om „gat-
håberiet" på en ganske fornøjelig
måde.
Det lille hæfte burde ikke mangle
blandt årets høst af julehæfter.
Julut
»Svikmik« 1965
atuagagssiånguaK Kuiasårutinik i-
malik Påmiut avisiånit „Pujorsiut"-
mit naKitertineKartartoK „Svikmik"
måna pinga jugssånik sarKumerpoK.
tåssane ånugssuissuput avisiliortoK
UvdloriånguaK Kristiansen ama Kjeld
Thomsen titartaissuvdlutigdlo Karl
Kruse, Jørgen Jacobsen kisalo Alfred
Toft.
atuagagssiånguaK 36-nik Kuperne-
KarpoK 5 kruneKardlunilo, takuvdlu-
go angnikikaluaKalune taimåitoK aki-
minut nalerKuteKalune. tåssane titar-
tarneKarsimåput ukiup ingerdlanera-
ne nunavtine pisimassut Kuianavigsu-
ngordlugit OKausertaile åma titarta-
gartamingnit inornerungitdluinardlu-
tik, kalåliussutsivtinilo tåssa pitsao-
Kutå kalåtdlisortai amerdlanerugamik.
Svikmikip taimatut naxissuserpå Kui-
anartunik siaruarterisinaunine påsi-
titdlutalo sutdlunit ilumorsårutaussut
amerdlanertigut Kuianartorsivfigssa-
KartartutaoK.
pingårtumik politikerit Svikmikime
sangmineKarsimåput. sordlo landsrå-
de pivdlugo taineKarsimavoK: lands-
råde tåssauvoK nunavta kommunalbe-
KVALITETSVARER
$
l
Syntetisk Emaille
Gulvlakker
Kunstnerfarver
Skibslakker
Oliefarver
Tegnerekvisitter
A.STELLING
KOBEN HAVN
LAK- OG FARVEFABRIK
nalipautit, Kivdlersautit titartainermutdlo
atortugssat pisiagssat pitsagssuit
„kilisautit ingmingnut akilersinauv-
dlualersarput 1000 tonsiugångamik
aitsåt. tåssame maskinanut inigssa-
Kartugssåuput inuilo sivisumik mulu-
nermingne nalerKUtunik ineuartaria-
Kardlutik. angnertorssuarmigdlo auli-
sarniaråine avKutigssatuaussut tåssa
umiarssuit angisut sulivfigssuautigi-
ssut, sapåtit akunere ardlaKardssut
tulangnatik aulisarsinaussut.
kilisautit angisut sivneKartoruteKå-
ngitsortångitdlat. Kalåtdlit-nunåta a-
vatåne aulisartarnerput ingminut aki-
lersinauvoK, nauk sujumut utimutdlo
imarpikortarnivtine sapåtit akunere
pingasut atortaraluardlutigik. kalåt-
dlit uvagut kilisautivta angerKatåinik
peKalersugunik mikingitsumik ani-
ngaussat tungaisigut iluaKutigisaga-
luarpåt aulisariartarfingmut Kaning-
nerussusertik. — kisiåne soruname
aulisariussuit nutåliaussut uvgunåi-
naK pilersineKarsinaussångitdlat."
styrelsia. ilaussortai ilaisa amerdler-
Kuvait ilaisale ikilerKuvait. imaKa
kom-bestyrelsit tamarmiuvfiginaleru-
mårpåt.
ministerivta sulissartut aggersitat
nuliait péraitdlo tugpatdlersarsimang-
magit angutitamik maungnarnigsså-
nut nangartainigssamut pissutigssaKå-
nginerardlugit, tåuko oKausertaliut-
dlugit titartaissoKarsimavoK takutine-
Kardlutik sulissartut baråkime nag-
dliutorsiunguartut tamataKånginga-
jagtunik arnartalersordlutik.
titartagkame avdlame takutineKar-
poK ungasianik ingerdlatsinermut a-
tortoK nalunaerKutaussartalik tortari-
artaligdlo. nalunaerKutaussap OKau-
sertai imåiput: åp — någga — uva-
ngåungilaK suleKatigauna — Dan-
markimut agdlagit — politit aperikit
— ukioK atauseK kinguartineKarpoK
Kitomai navéravkit KingumissoK
tupagtitdlunga åsseKångitsumik.
ilåinardlugo ilagit Kinigait
uvavnut akerKersimårtaleKaut.
Upernivik kisa tununarpara
avangnamut K’ånåmut torKordlunga.
Kuiasugkumagåine atuagånguaK
tåuna pisiaringitsortariaKångilaK.
Julut.
RECORD
SKRAA
holder smagen
længere!
3-delt
MRCCOftp
\t SKRAA
wJSsBRflWBRwmjy
i
sukulugssaK pitsaoKatekångitsoK
Kivdlålugtumik pulik
avdlanit mardloriåumik ivsenarneruvoK
taimåitumigdlo sivisunerujugssuarmik *
susungneKartardlune.
BRØDR. BRAUN
Danmarkime sukulugssaliorfit angnersåt
Den gyldne,
smidige OMA margarine
er lige velegnet fil bordbrug
og madlavningl — Sig navnet: OMA margarine!
OMA margarine kultiussarfalik akungnaitsordlo
nerrivingme atugagssatut nerissagssiornermutdlo
åssigingmik piukunarpoKl OKaufigluk afeic
O M A margarine!
3