Atuagagdliutit - 09.12.1965, Blaðsíða 14

Rensdyrslagfning hos Johan Hætta i Niaxornat ved Kapi-
sigdlit. Længst til venstre „Nauja", der tjente som logi
og transportfarføj for slagtere og deres medhjælpere, i
midten „Fylla", der transporterede rensdyrkroppene fil
fryseanlægget i Nordafar og Godthåb.
Johan Hættap tugtutainik NiaKornane Kapisigdlit erKåne
toKoraivik. såmerdlerpauvdlune takugssauvoK „Nauja"
toKoraissut ikiortaisalo inigalugulo angatdlatåt, xerxane
„Fylla" fugfuf nexåinik Nordafarime xerifitsivingmut
Nungmutdlo agssartortox sapåtit akunere mardluk mig-
ssiliordlugit.
Der er blevet for mange
tamrener på Godthåbhalvøen
I år er der blevet slagtet godt 800 dyr i Itivnera. Der skulle have været
slagtet 2000 tor at nedbringe bestanden til 2500 dyr. Det går stadig frem
for den private rensdyravier Johan Hætta. Fårene og tamrenerne er ban-
ge for hinanden.
Renslagtningerne i Godthåbsfjorden den private rensdyravler, Johan Hæt-
er afsluttet for i år. I Itivnera blev ta, blev der 1 år slagtet 300. Det er
der slagtet 818 dyr mod 679 i fjor. Hos muligt, at der skal slagtes flere dyr i
Jern- og metalaffald
er penge værd...
Vi er køber til alle arter jern- og metalaffald til
højeste dagspriser.
NORDISK JERN & METAL
Hvissingevej 116, Glostrup, Danmark.
Telt.: (01) 96 63 11 & (01) 96 43 65.

TEMPO
TEMPO med den smukke, dæmpede glans er den helt rigtige maling til træ.
Jern og metal ude som Inde. TEMPO er fantastisk let at male med — dækker 1 et
strøg. Fås 1 et væld af nuancer. TEMPO fabrikeres af Danmarks største farve- &
lakfabrik.
TEMPO aklsungneKarpatdlSngltsok Klssungnut, savlminernui sagflugagssanutdlo
avdlanut igdlup lluane silamllo atiisavdlugo nalerxunerpauvoK. TEMPO Kallpau-
tlgluminakaoK — atausiåinardlugo taglardlugo nSmagtardlune. Kalipautit éssigl-
ngitsorpagssult plnekarslnåuput. TEMPO sananekartarpok Danmarklme Kalipau-
tlllorflt låklllorfitdlo angnerssane.
SADOLIN & HOLMBLAD A/S . KØBENHAVN
Itivnera i februar eller marts måned
næste år. I Itivnera har staten nu ca.
3500 dyr. Det er for mange, da der
højest er plads til 2500 dyr.
INGEN SNE I OMRÅDET
FOR TREDIE GANG
I LØBET AF DE SIDSTE 31 ÅR
Slagtermester E. H. Nielsen, der le-
dede slagtningerne siger til Grønlands-
posten, at de havde haft meget dårlige
forhold under slagtningerne i år. Der
var ingen sne, og vejret var for varmt.
Kun tre gange i de sidste 31 år har
vejret været sådan, som det har været
i Godthåbsfjorden i år, siger fårehol-
der Lars Barthelsen, Neriunax. I en
måned var der hverken faldet regn el-
ler sne, og det har bevirket, at ren-
avlerne kun kan have dyrene hjemme
højst to døgn ad gangen. Ellers dør de
af tørst.
— Vi kom til Itivnera den 10. no-
vember, siger slagtermester Nielsen,
Den ægte Java
gør hele
forskellen! I
Hollandimiut kavfiliåt
aserortcrdluarsimassoK
kavfe akuserneKtingitsoK
pikunardluinartoK
tupingnardluinartumik kavfitut Javamit
pissutut mamartigissoK
og gik i 14 dage uden at lave noget
på grund af vejret. Det skal fryse
mindst fire grader, før vi må slagte.
Der var lidt frost, men temperaturen
var alt for høj. Vi skulle have slagtet
2000 dyr i Itivnera. Vi slagtede kun
818 dyr. Den 28. november flyttede vi
over til Johan Hætta og begyndte at
slagte den 30. Vi var færdige den 2.
december efter at have slagtet 300 dyr
under meget vanskelige forhold, fordi
det var helt snebart. Havde der været
sne, havde vi haft kun halvdelen af
det mandskab, der slæber de dræbte
dyr oppe fra foldene ned til stranden,
hvor slagterne sørgede for den videre
behandling af dyrene.
— Hvor mange mand har De?
— Vi er fem mand fra Danmark, en
dyrlæge iberegnet, seks flåere og en
formand fra Narssax. Det højeste an-
tal dyr, vi har slagtet på en dag siden
renslagtningerne begyndte i 1955, er
198. Den første renslagtning var en
prøveslagtning på 15-20 dyr. Vi har
ialt brugt ti slagtedage i år og slagtet
ialt 1118 dyr.
Dyrlæge Hermansen fra Ringsted
blev det oplyst fra Handelsinspektora-
tet.
Den private renavler Johan Hætta
er tilfreds med årets resultat. For
knap fem år siden startede han med
500 dyr. I foråret fik hans dyr godt
500 kalve. 700—800 dyr overvintrer
hos ham i år, og det højeste antal dyr,
han vil have, er 1500. Han vil ikke
have flere dyr, da der ikke er føde
nok til over 1500 dyr i hans område.
Johan Hætta er begyndt at afdrage
de 500 dyr, han lånte for knap fem
år siden. For første gang siden starten
har han i år leveret 50 dyr til staten,
og hver år vil han forhøje tallet med
25, indtil han har leveret de 500 dyr
tilbage, han lånte, da han startede.
— Kan det betale sig at være ren-
avler i Grønland?
— Ja, det kan det sagtens, siger
Johan Hætta. Nu fik jeg også gode
vilkår, da jeg startede for mig selv.
Jeg er godt tilfreds med de resul-
tater, jeg har opnået.
siger, at dyrene er meget fine, særlig
dem, der blev slaglet hos Johan Hæt-
ta, hvor der ikke fandtes nogen syge
dyr.
BÅDE KGH OG
DEN PRIVATE RENSDYRAVLER
ER TILFREDSE
Handelsinspektoratet i Godthåb er
tilfreds med resultatet af renslagtnin-
gerne i år.
— Vi har opnået vort mål, selv om
parteringen af rensdyrkroppene ikke
er gået godt på grund af det milde
vejr. Vi har fået delvis parteret 100
rensdyrkroppe og sendt dem videre til
Narssaic, hvor den endelige partering
sker. Vi fik kun parteret bovene og
køllerne fra i Itivnera, selv om vi kun-
ne have parteret rensdyrkroppene
færdigt derinde, hvis vi havde haft
kulde nok.
— Forholdene i Itivnera er udmær-
kede til slagtning. Vi har fået ny slag-
tehal, som vi benyttede første gang i
år. Sidste år blev der installeret el-lys,
pumpe med vand og Kosangas-anlæg,
FÅR OG RENER ER BANGE
FOR HINANDEN
— Fårene og rensdyrene er bange
for hinanden. Når de ser hinanden,
vender de ryggen til og flygter. Af den
grund har vi mistet mange får, der
er flygtet til områderne syd for Kapi-
sigdlit, siger fåreholder Lars Berthel-
sen, Neriunax. — Her i Neriunax og
i Kapisigdlit er vi meget utilfredse
med tamrenavl. Da Johan Hætta eta-
blerede sig herovre, blev hverken os
fåreholdere eller kommunalbestyrel-
sesmedlemmet i Kapisigdlit spurgt om
deres syn. Hvis Johan Hættas rens-
dyrhold bliver større, kan det komme
til at knibe med at finde føde til vores
får. Det er muligt, at enten fårene
eller renerne engang må fjernes fra
NeriunaK-området. Hvis vi når så
langt, må det være retten, der må af-
gøre, hvem der skal trække sig tilbage
og hvem, der må blive.
Transporten al rensdyrkroppene fra
Godthåbsfjorden fil Nordafar og
Godthåb blev ledet af formand Vitfus
Hansen, Godthåb. I knap en måned
har han tilbragt dagene i Itivnera, hos
den private rensdyravler og med at
sejle frem og tilbage mellem Godt-
håbsfjorden og Nordafar—Godthåb.
Han kan ikke rigtig forstå, hvorfor
man ikke måtte slagte dyrene lige
efter deres ankomst til Itivnera. Lede-
ren af stationen og hans folk var kom-
met med dyrene, og det frøs tre gra-
der. Når torsk og rødfisk kan holde
sig, når det er frostvejr, så skulle
rensdyrkroppene også kunne holde
sig, mener han, men understreger, at
slagterne fulgte de forskrifter, de har
fået fra myndighederne.
TISSOT
John Granting
SPECIALFORRETNING
FOR URE OG OPTIK
Torvet . Lemvig
Telf. (078)2 04 88
TISSOT dameure fra kr. 2231
tugtut nexåinik Nup kangerdluanit
Nordafarimuf Nungmutdlo agssartui-
nex formandimit Vitfus Hansenimit,
Nungme najugalingmit, sujulerssorne-
xarpox. xåumat atausingajak Ifivnera-
ne, nangminerssordlune tugtufilingme
tsimavox åmato Nup kangerdluantt
Nordafarimuf Nungmutdlo agssartui-
nerme pissorfauvdlune. iluamik påsi-
stnaunago oxarpox sox Ifivneranut pi-
simatsiåinardlutik ioxoraissoxalersi-
mångitsox. Itivnerane pissortap ikior-
taisalo tugtut tikiuferérsimagaluarpait,
pingasunigdlo tssigdlune. sårugdligit
sulugpågkafdlo xerissarmata tugtut
foxutaf åma xerissåsangatikaluarami-
git, ersserxigsarpåle foxoraissut oxar-
tugssaussunit perxunexarnertik malig-
kåf ilisimagine.
BREV-KONTAKT
28-årig dansk seminariumstude-
rende i Canada kunne tænke sig at
korrespondere med person på
Grønland for derved at lære de
grønlandske forhold bedre at
kende. Specielle interesser: folke-
kultur, botanik, skisport.
IB NIELSEN,
3749 West 14th Ave.,
Vancouver 8, B. C.,
Canada.
14