Atuagagdliutit - 09.12.1965, Blaðsíða 20

Planer i mange kommuner
om familievejledning
København vil fordoble antallet af familievejledere efter halvandet års
gode erfaringer.
Af LIS NIELSEN
København, (RB-special).
De fleste familier får på et eller andet tidspunkt brug for et godt råd eller
en hjælpende hånd. Problemer med børnene, økonomiske sorger eller ægte-
skabelige vanskeligheder kan på et eller andet tidspunkt få tilværelsen til at
gå i hårdknude, men en udenforstående, kyndig person vil ofte se vanskelig-
hederne i et nyt lys og derved finde vej ud af en tilsyneladende håbløs situation.
Den nye lov om bøme- og ungdoms-
forsorg giver kommunerne mulighed
for at indføre den såkaldte „familie-
vejledning", hvis opgave er at hjælpe
familier over sådanne vanskeligheder.
Københavns kommune indførte fami-
lievejledning den 1. april 1964, senere
fulgte Odense og Aarhus efter, og er-
faringerne fra arbejdet er så gode, at
mange andre kommuner har taget
ideen op. Kontorchef Asger Friis i
Socialministeriet oplyser, at man i
øjeblikket behandler et halvt hundre-
de andragender om statstilskud til
familievejledning. De kommer fra ca.
100 kommuner i alle egne af landet,
idet flere kommuner ofte slår sig sam-
men om et familievejledningscenter.
Der kommer stadig nye ansøgninger,
og inden længe vil en afgørelse om
tilskuddene blive truffet, oplyser kon-
torchefen.
KURSUS FOR FAMILIEVEJLEDERE
Københavns kommune har 26 fami-
lievejledere, men har planer om at
fordoble antallet for at kunne opfylde
behovet for rådgivning.
—■ Af de 26 er seks socialrådgivere,
fortæller socialborgmester Børge H.
Jensen. De øvrige 20 har gennemgået
et 350 timers kursus, hvor de blandt
andet studerer et emne som hjemmets
økonomi og undervises i psykologi. De
vordende vejledere lærer også, hvor-
dan de bedst kommer i virkelig kon-
takt med de mennesker, familievejled-
ningen yder hjælp. Der kræves ikke
nogen speciel uddannelse for at blive
familievejleder, men mange af dem
har tidligere beskæftiget sig med ung-
domsarbejde eller har været knyttet
til børneværnet.
Efter den gamle lov havde vi om-
kring 6000 børnetilsyn, og da dette til-
syn blev ophævet, spurgte vi disse
familier, om de ønskede vejledning
efter den nye lov. Omkring 500 tog
mod tilbuddet, og foruden dem yder
vi vejledning til 3—400 familier, og vi
får flere og flere henvendelser om
hjælp.
— Det er naturligvis frivilligt, om
en familie vil have familievejlednin-
gen til at hjælpe sig med sine pro-
blemer. Mange familier henvender sig
selv, i andre tilfælde er det social-
kontorer, læger, politi eller hospitaler,
der gør opmærksom på, hvor der er
behov for råd og vejledning.
En familievejleder opsøger da fami-
lien og snakker med den om proble-
merne. Derefter drøftes tilfældet med
Skal der
være
fest
så skriv
til os!
Leverandør fil
ScL Georgs Gilderne
Skriv efter brochure!
Vi kan levere alt, om det er forenings-,
havne- eller anden fest. De kan købe
næsten, hvad De har lyst til.
F. eks. har vi alle slags varer til TOM-
BOLAER. Disse kan bestilles efter vore
specielle tombolalister.
Yderligere har vi
ROULET, LYKKEHJUL, SKYDEBANE,
RINGSPIL, PILEKAST og FISKEDAM
og dertil hørende varer.
Ligeledes ANDESPIL, LEGETØJ til
juletræsfester, HUER, HATTE, SPØG
og SKÆMT til nytårsfester.
Skal De have basar i vinter?
Bestil varerne til basaren i god tid,
inden isen lægger til.
Afregning efter afholdelse af basaren.
For foreninger afregning efter festen.
QolISn Jg. BADSTUESTRÆDE 15
DdlllM Ot V/Ui KØBENHAVN K.
andre familievejledere i det pågæl-
dende distrikt, eventuelt også med den
psykolog, psykiater og jurist, der er
knyttet til distriktet. Denne drøftelse
er meget vigtig, da der kan ske ubode-
lig skade, hvis problemet bliver gre-
bet forkert an.
DAN-NORMO semi DIESEL
leveres som 80 — 120 — 140 — 210 og 280 hk som tuniiineicarsInauvoK motoriful 80-nik, 120-nik, 140-nik,
2, 3 eller 4-cylinder motorer. 210-nik 280-nigdlo hk-Karfifdlugo, 2-nik, 3-nik imalunit
4-nik cylinderiligtut.
DAN-NORMO
Større KRAFT på mindre PLADS
DAN-NORMO
nukik angnerussoK inigssame ming-
nerussume
DAN-NORMO
Lettere BETJENING bedre
ØKONOMI
DAN-NORMO
suliarinerat OKmerussoK siparnarne-
russoK
DAN-NORMO
har hydraulisk omstyring og kobling
DAN-NORMO
hydrauliskimik nikitauteuarpoK kob-
lingeKardlunilo
DAN-NORMO
har fuldautomatisk regulering af
indsprøjtningsspidserne.
DAN-NORMO
Kitserartue automatiskimik uitserar-
tarput.
Vælg DAN-NORMO til den nye båd
Kineruk DAN-NORMO pujorfulérKamuf nutåmut
A/s Motorfabriken DAN
Adgangsvejen Esbjerg . Telegramadresse: DANMOTOR
DÅRLIG ØKONOMI, SYGDOM M. M.
— Det er mange forskellige pro-
blemer, familievejlederne må tage
stilling til, men ofte er der tale om
økonomiske vanskeligheder, siger
socialborgmesteren. De kan skyldes
sygdom, arbejdsløshed eller skils-
misse, men også simpelthen, at
folk har købt for meget på afbeta-
ling. Her kan familievejlederen
give oplysning om samfundets
hjælpemidler eller måske udvirke
en rimelig ordning og sørge for, at
familien får et bedre overblik over
situationen.
— I særlige tilfælde kan direkte
økonomisk hjælp være nødvendig.
Også på dette område er der mulig-
heder gennem familievejledningen,
men det må understreges, at penge-
hjælp kun ydes i ganiske specielle til-
fælde.
—• Vi har også haft en del familier,
der lider under, at manden drikker.
Det er ikke de sociale problemer i
klassisk forstand, familievejlederne
må tage sig af, såsom virkelig fattig-
dom eller arbejdsløshed. Familievej-
ledningen er udtryk for et helt nyt
socialt sigte. Før i tiden kunne der
sættes lighedstegn mellem socialt ar-
bejde og nød og fattigdom, men i dag
har arbejdet et mere socialt-pædago-
gisk sigte, idet man prøver at „revali-
dere" hele familielivet og ikke kun
hjælpe et enkelt familiemedlem.
BØRN DER BLIVER HJEMME
— Et særligt problem, vi ofte bliver
stillet over for, er børn, der kan være
rastløse eller neurotiske. Tiderne har
ændret sig, hvad dette angår, for mens
man tidligere nærmest med magt
måtte fjerne børnene fra hjemmet,
kommer forældre nu sommetider selv
til børneværnet og beder om at få
børnene sendt på skole eller optagel-
seshjem.
— I dag, hvor vi har familievejled-
ningen, forsøger vi ofte at lade bør-
nene blive i hjemmet og hjælper så
familien med at overvinde proble-
merne.
— Vi havde en familie med fire
børn, som det var meningen at fjerne
fra hjemmet. Moderen havde forsøgt
selvmord, og faderen drak. Familie-
vejlederen fik problemet overdraget,
og det lykkedes at klare skærene uden
at fjerne børnene. Familiens økonomi
blev rettet op, afbetalingerne blev
bragt ud af verden, og familien har
i dag fundet sin normale rytme.
— Dette tilfælde er et eksempel på,
at familievejledningen også økono-
misk kan betale ,sig i det lange løb,
selv om ordningen ikke er billig. Jeg
vil regne med, at det koster omkring
20.000 kr. om året at have et barn an-
bragt på et hjem, og disse penge kan
i mange tilfælde spares.
— De mange skilsmisser er ofte år-
sag til, at børnene anbringes på børne-
hjem. Her i København har vi jo en
skilsmisse for hvert tredje eller fjerde
ægteskab, og 40 pct. af de børn fra
0—18 år, som er anbragt på børne-
og ungdomsinstitutioner er fra Køben-
havn. Det er vores håb, at dette tal
vil blive væsentligt mindre gennem
familievejledningen, og da vil denne
ordning også blive en økonomisk ge-
vinst for samfundet.
Det er socialborgmesterens opfat-
telse, at familievejledningen uden
overdrivelse kan kaldes en succes.
— Selvfølgelig har der været skuf-
felser, men alt i alt har de, der ved
oprettelsen mente, at en sådan insti-
tution var overflødig og kun skulle
tjene som „samfundets pegefinger",
måttet erkende dens berettigelse, si-
ger socialborgmesteren.
Grønlandsuge i Esbjerg
„Sukkertoppens Venner" vil skabe fritidsmuligheder for Grønlands ungdom.
Foreningen „Sukkertoppens Ven-
ner" i Esbjerg, der tæller en lang
række medlemmer, som har været i
Grønland, vil arrangere en „Grøn-
landsuge" i Esbjerg til foråret — mu-
ligvis allerede i februar. Formålet er
at skaffe penge til at skabe fornuftige
fritidsmuligheder for den grønlandske
ungdom.
Det centrale arrangement bliver en
udstilling af grønlandsk husflid, kunst,
litteratur, brugsgenstande, klæder
o. s. v. Kredslæge Ejgil Nielsen,
Esbjerg, der er formand for forenin-
gen, søger i øjeblikket at komme i
kontakt med vestjyder, der har til-
bragt nogen tid i Grønland, for at
låne det fornødne materiale til ud-
stillingen.
Gennem aftaler med en række for-
retningsbrancher søger man at skabe
et grønlandsk præg i butiksvinduerne.
Der bliver forevisning af film fra og
om Grønland, og gennem en række
saglige foredrag vil man søge at tegne
et pålideligt billede af såvel fortidens
isom nutidens Grønland, skriver dag-
bladet „Vestkysten".
På forhånd har departementschef
Erik Hesselbjerg, Ministeriet for
Grønland, lovet at tale, og „Grøn-
landsugen“s arrangører håber også at
få folketingsmedlem Knud Hertling
til at medvirke.
Grønlandske børn skal tegne pla-
kater til udstillingen, og hvis det kan
lade sig gøre, skal et kor af grønland-
ske børn, der er bosat eller på besøg
i og omkring Esbjerg, synge grøn-
landske sange.
Vil se forsøgsfiskeri
før de køber stor båd
Qji
De fire Heilmann-brødre i Sukkertoppen har trukket deres ansøgning
om tilskud til 60 tons kutter tilbage.
Finansudvalget har nu som ventet
bevilget ansøgningen fra Ministeriet
for Grønland om forhøjelse af stats-
tilskuddet til anskaffelse af større
kuttere i Grønland fra 20 til 30 pct.
Ansøgningen var blevet fremsat for
at sikre ordreafgivningen på to store
kuttere til Sukkertoppen så betids, at
bådene kunne leveres i 1966.
Imidlertid er der nu kun tale om en
45 tons kutter, som brødrene OttoraK
og Tobias vil købe, oplyser kontor-
chef Jørgen Reventlow, Bolig- og Er-
hvervsstøtteudvalget. Pengene til den-
ne kutter er nu bevilget, kutteren er
givet i ordre, og den vil blive leveret
næste år.
De fire andre Heilmann-brødre,
Niels, Michael, Albrecht og Daniel,
der havde ansøgt om forhøjet tilskud
til anskaffelse af en 60 tons kutter —
og ikke, som meddelt i sidste num-
mer af A/G, en 45 tons kutter — har
trukket deres ansøgning tilbage.
De fire brødre vil først afvente
resultaterne af KGH’s forsøgsfiskeri
med linebåde fra Sukkertoppen, før
de beslutter, om de måske vil købe
endnu større båd.
Det er i øvrigt endnu ikke bestemt
hvor store tilskud der kan gives til
de forskellige kuttere, fortæller kon-
torchef Reventlow. Tilskuddene gra-
dueres efter bådenes størrelse, men
Ministeriet for Grønland har endnu
ikke udarbejdet retningslinjer herfor.
I ju.,u. d!i I
- den kysægte
læbestift...
Fås i modens bedste
farver. Fra den
sarteste pastel til
den rødeste røde
kukingnut tarnutip
læbestiftivdlo kalipautait
ingmingnut tugdluarkekate-
kdngitsut.

20