Atuagagdliutit - 17.03.1966, Qupperneq 3

Landsrådets valgte formand
(Fortsat fra forsiden).
ger i lovgrundlaget i det væsentlige er
af sproglig eller systematisk art. Jeg
kan dog nævne, at det havde været
tanken at indarbejde reglerne i loven
om de offentlige, grønlandske kasser i
landsrådsloven, men at ministeriet
efter nærmere overvejelse har fundet
det mest hensigtsmæssigt først at fore-
tage denne indarbejdelse i løbet af det
kommende år, hvor der forventes at
blive fremsat forslag om en række
ændringer i de for landskassen og
kommunekasserne bestående budget-
og regnskabsmæssige forhold i forbin-
delse med det tidligere fremsatte for-
slag om at udvide det kommunale
selvstyre".
Formanden nævnte, at udkastet til
lovforslaget om ændringerne i loven
om landsrådet og kommunalbestyrel-
serne m. m. vil blive drøftet først et
godt stykke ind i rådets ekstraordi-
nære samling. I ministeriets lovudkast
er der bl. a. nævnt, at vedtagelser om
lønnings- og pensionsforhold m. v. for
det af landsrådet antagne personale
stadfæstes af Ministeriet for Grøn-
land.
LANDSHØVDINGENS BEFØJELSER
Derudover er det nævnt, at lands-
høvdingen deltager uden stemme-
ret i landsrådets forhandlinger, og
hvis landshøvdingen mener, at
landsrådet overskrider sine beføjel-
ser eller forudsætningerne for en
given bevilling, eller at en beslut-
De nye fiskepriser
(Fortsat fra forsiden).
stiger hvert år med 10—15 pct., de
grønlandske fiskere må nu betale præ-
mie til Dansk Fiskeriforenings gruppe-
livsforsikring, reparationsudgifterne
stiger, fordi den udsendte håndvær-
kers timeløn er steget fra 24 til 26 kr.,
og reservedelenes priser er steget med
30 pct. i år. Hvis fiskerne skal anskaffe
sig større fartøjer, må de også have
bedre indtjeningsmuligheder, end de
har for øjeblikket.
— Men G-60 forslaget: at indhand-
lingspriserne først kan hæves, når
fabrikkerne bliver rentable, vil altid
sætte en grænse for, hvor meget vi
kan opnå i prisforhandlingerne. En af
de ting, vi ikke forstår, er, hvorfor
underskuddet på industrianlægget i
Sukkertoppen kunne stige i takt med
produktionsforøgelsen sidste år, siger
Niels Heilmann.
DE NYE PRISER
På grund af pladsmangel kan vi
kun nævne de vigtigste prisændringer.
Kiloprisen på prima torsk over 26 cm,
med hoved, uden indvolde, til fabriks-
anlæggene er steget med 5 øre til 45
øre i sommermånederne, og vinter-
prisen er steget med 4 øre til 69 øre.
For iset fisk betales en merpris på
2 øre kiloet. For prima torsk over
26 cm med hoved, uden indvolde, til
transportruter, der er inddelt i tre
kategorier (A, B og C) er sommerpri-
serne — 1. maj til 31. august — steget
med 4 øre kiloet til henholdsvis 40, 35
og 32 øre, og vinterprisen er steget
fra 45 til 54 øre.
Alle torskepriser til salt- og tørfisk-
produktion til og med 41 øre hæves
med 2 øre kiloet, priser fra 42 øre til
og med 54 øre hæves med 3 øre kiloet,
og priser over 54 øre hæves med 4 øre
kiloet.
Fiskere, der ønsker at producere
saltfisk, skal i hvert enkelt tilfælde
træffe aftale med KGH om priserne.
Der er sket en forbedring med hen-
syn til sorteringen af skællaks. Nu er
de blevet til kun tre kategorier, og de
opnåede priser er følgende til direkte
indhandling til fryserier i byerne:
Prima Sekunda
kr. kr.
Mindstevægt 1 kg .. 2,50 1,50
Mindstevægt 3 kg .. 4,00 2,25
Mindstevægt 5 kg .. 8,00 4,50
Til transportruter og ved udsteds-
fryserier betales 25 øre mindre pr. kg.
Bonusordningen for skællaks er opret-
holdt.
Stenbiderrogn koster nu 2,00 kr.
kiloet, en stigning på 100 pct.
Om forhandlingerne siger handels-
inspektør Holten Møller til Radio-
avisen, at man fra KGH’is side har
imødekommet kravet om en vis godt-
gørelse for direkte omkostningsstig-
ninger, idet der ikke er forretnings-
mæssig basis for direkte prisforhøjel-
ser.
Prisforhøjelsen for stenbiderrogn
træder i kraft omgående, mens pris-
forhøjelserne for torsk, havkat og laks
træder i kraft pr. 1. april.
Driftsleder Martin Nedergaard,
Godthåb Fiskeindustri, oplyser, at
fabrikkens prisforhandlinger med
fiskerne sker i nær fremtid.
ning i anden henseende strider mod
lovgivningen eller er i modstrid
med en landsrådet påhvilende pligt,
indbereter landshøvdingen — sam-
tidig med at landsrådet gøres be-
kendt hermed — sagen for Ministe-
riet for Grønland, der ved henven-
delse til landsrådets formand kan
sætte beslutningen ud af kraft. —
Landshøvdingen kan i særlige til-
fælde kræve, at beslutningen ikke
gennemføres, før den har været
forelagt ministeren.
Formanden nævnte også, at sekre-
tariatet på landsrådets anmodning un-
der sidste samling har indhentet ud-
talelser fra samtlige kommunalbesty-
relser om, hvorledes valgskredsindde-
lingen og antallet af kommunalbesty-
relsesmedlemmer ønskes ændret med
henblik på kommunalvalgene i 1967,
og landsrådet skal under denne sam-
ling tage stilling til, hvilke ændringer
der bør ske i valganordningens be-
stemmelser om disse spørgsmål.
SIDSTE FRIST FOR LANDSRÅDET
Formanden kom også ind på, at
investeringsplanen for 1966-70, der har
været drøftet mellem landsrådets for-
retningsudvalg og landslederne og i
Grønlandsrådet, skal forelægges lands-
rådet. De enkelte landsrådsmedlemmer
vil få lejlighed til at ytre sig om ud-
formningen af investeringsplanerne, og
da de snart skal fastlægges endeligt af
Ministeriet for Grønland, bliver lands-
rådets drøftelser nok meget nær den
sidste mulighed for landsrådet til at
øve indflydelse på planernes udform-
ning.
Oprettelsen af frivillige 8. og 9. klas-
ser, der er tiltrådt af landsrådet, har
vist sig at være uigennemførlig i fuldt
omfang inden for de nærmeste år både
teknisk og økonomisk. Der var i
denne forbindelse et forslag fremme
om at sende et yderligere antal børn
til Danmark til skolegang som en mid-
lertidig og frivillig ordning. Dette er
man blevet enige om i skoledirek-
tionen, men skoledirektionen har lagt
vægt på, at spørgsmålet forinden reali-
sering forelægges til betænkning i
landsrådet af hensyn til den påtænkte
ordnings menneskelige og uddannel-
isesmæssige aspekter.
Formanden nævnte i sin åbningstale,
at han har modtaget en række forslag
og forespørgsler fra medlemmerne. —
aulisagkat...
(Kup. sujugdl. nangitan)
gaugunik kg-mut aké 2 øremik ilane-
Kåsavdlutik. agssartuivfingne A, B
ama C-mut ingmikortineKartune 26
cm-init angnerussut, primat niaicug-
dlit erdlavexångitsutdle majip aut-
dlarKautånit -augustip naggatånut kg-
mut 4 øremik akitsorput ima akeica-
lerdlutik: 40, 35 ama 32 øre, ukiune-
ranilo akiat 45 øremit 54 øremut ag-
dleri ardlune.
sårugdligit tarajugagssatut paner-
siagssatutdlo tunissat kg-mut 41 øre
tikitdlugo akigdlit tamarmik 2 øremik
Kagfariarput, 42 øremit 54 øremut
akilernøKartartut 3 øremik Kagfariar-
dlutik 54 ørelo sivnerdlugo akilerne-
Kartartut kg-mut 4 øremik akisune-
rulerdlutik.
aulisartut nangminérdlutik tarajor-
teriniartut kingumut periarfigssaKa-
lerput, akigititagssatdle tamatigut
KGH isumaKatiginiardlugo aulaja-
ngemøKartåsåput.
kapisigdlit angissutsimikut ingmi-
Dagsordensudvalgef, der påbegyndte
sit arbejde lige efter åbningsmødet
fortsatte tirsdag formiddag, og man
forventer, at landsrådets ekstraordi-
nære samling er færdig før påske.
VELKOMST TIL DEN NYE
SEKRETARIATSCHEF
På medlemmernes vegne talte Knud
Kristiansen. Han takkede formanden
for hans velkomst og bød velkommen
til Scoresbysund-medlemmets, Magda-
kalåt Armés suppleant, kommunal-
bestyrelsesformand, kateket Sivert
Petersen. Knud Kristiansen nævnte, at
arbejdet i den tredje ekstraordinære
samling siden valget i 1963 ikke vil
blive lettere end i de foregående sam-
linger og udtrykte håbet om, at der
ville blive opnået tilfredsstillende re-
sultater i arbejdet.
Både formanden og Knud Kristian-
sen bød den nye sekretariatchef, J.
Karup Pedersen velkommen på lands-
rådets vegne, og Karup Pedersen tak-
kede for den tillid, der er blevet vist
ham og udtrykte ønsket om, at han
kunne være med til at indfri de mange
forhåbninger, der er udtrykt ønsker
om i landsrådets nyordning.
Som afslutning nævnte formanden
i sin åbningstale, at han havde mod-
taget et svar fra Hans Majestæt Kon-
gen i anledning af landsrådets tele-
grafiske hilsen ved kongens fødsels-
dag.
(nup. sujugdl. nangitax)
dlersaisa Grønlandsrådivdlo oKatdli-
sigisimassait landsrådimut sarKumiu-
neKåsassut sujuligtaissup omautigå,
ministerimit atugagssångortinøKarti-
nagit naggataujugunartumik måna
oKauseKarfiginemartugssat.
atuartitaunerme ukiut arfineK-pi-
ngajuata Kulingiluåtalo atortitauler-
nigssånik landsrådip aulajangernera
ukiune tugdlerne tamåkissumik ator-
tinøK ajornartoK påsineKarsimavoK
teknikikut aningaussarsiomikutdlo a-
porfigssat pissutigalugit. taimaingmat
ilimagineKarpoK 8. åma 9. klassene
atuartugssat Danmarkime atuamig-
ssamingnut piukunarnerussut Dan-
kortmeicartarnerat pitsångoriarpoK
pingasuinarnut ingmikortineKartale-
ramik. (aké mavdlunåtuane takune-
Karsinåuput). — sulivfigssuarnut ag-
ssartugagssatut niuvertoruseKarfitdlo
Kerititsivine Kerititagssatut tunissat
kg-mut 25 øremik akikinerusåput.
kapisigdlit sivnemartorutisissutau-
ssugssåuputaoK.
nipisat suait kg-mut 2,00 kr-xaliså-
put (1,00 kr-mit).
isumaKatigingniarnerit pivdlugit
handelsinspektør Holten Møller Ra-
dio-avisimut omarpox aulisartut ani-
ngaussartutaisa agdleriarsimanerat
pissutigalugo akit agdleriarnigssånik
kigsautigissat KGH-mit akuerineicar-
simassut. nioricutigssiomerdle tunga-
vigalugo akinik agdlilerinigssaK pi-
ssutigssaKånginerarpå.
nipitsat suaisa akitsutait erninaK
atulerput, sårugdligit, mérmat kapisig-
dlitdlo aké nutåt aprilip autdlarmau-
tånit atulisavdlutik.
Nungme sulivfigssuarmut tunissat
aké erninam isumaKatigissutiginia-
gagssåusassut sulivfigssup pissortå
Martin Nedergaard nalunaerpoK.
ATLAS PELIKAN
Det nyeste og mest moderne ekkolod på markedet. Det
har 10 gange større sendestyrke end Atlas Supergraph, og
det har naturligvis Atlas sort/grå forstærker, der er en yder-
ligere forbedring af .den hvide linie*. Det viser ikke alene
sorte fisk over lys bund, men viser hvor fiskestimerne er
tættest oppe i vandet. Det har en lang række nyheder og
forbedringer, 4 måleområder udvendig omskiftelige, 4 papir-
hastigheder, variabel sværtningsgrad og er glimrende egnet
for horisontallodning. Kr. 9.875,00.
J0HS. KRAGH
VOLDMESTERGADE 4, KØBENHAVN 0.
landsrådip
markime atuartlneuartaratdlåsassut.
tamåna atuarfeKarneK pivdlugo Kut-
dlersaussune isumaKatigissutigineKar-
simavoK, taimailiortarnigssavdle aut-
dlartinginerane atuarfeKarneK pivdlu-
go Kutdlersaussut pissariaKartisima-
våt landsrådip oKauseKartinigsså.
sujuligtaissup angmainerme oxau-
seKarnermine taivå sujunersutit aper-
Kutitdlo ardlaKaKissut ilaussortanit
tigusimagine. uvdlormut OKaluseri-
ssagssanik udvalge atausingormat su-
lilersoK mardlungormat uvdlo’KerKa-
ta sujorna nangigpoK, ilimagineKar-
pordlo landsrådip ingmikut itumik
atautsiminera porske sujorKutdlugo
inersimåsassoK.
agdlagfeKarfingme pissortan
nutån tikitdluarKuneKartoK
ilaussortat sivnerdlugit Knud Kri-
stiansen OKalugpoK, sujuligtaissoK
Kutsavigalugo tikitdluarKUSsineranut,
Scoresbysundimilo ilaussortap Mag-
dakalåt Aruép sivnissua, kommunal-
bestyrelsimut sujuligtaissoK, ajoKe
Sivert Petersen, tikitdluarKuvdlugo.
1963-ime Kinersinerup kingoma pi-
nga jugssånik ingmikut itumik ataut-
simmigssame suliagssatik sujornagut
oKaluserisimassamingnit oidneruna-
viångitsut Knud Kristiansenip taivå
oKardlunilo inuit avatimingnitut isu-
mait tusåvdlugit suliagssamik nåma-
ginartumik angussaKarfigiumårnig-
ssait neriutigigigtik.
sujuligtaissup agdlagfeuarfigtårne
pissortagssamik kontorchef J. Karup
Pedersenimik pivdluarmissinera ma-
ligdlugo Knud Kristiansen landsråde
sivnerdlugo åma pivdluarmissivoK,
agdlagfeKarfingmilo pissortagssaK ta-
tigineKarnerminut KujåssuteKarpoK,
OKardlune neriutigigine landsrådip
nutångortineKarnigssåne kigsautigi-
neKartut amerdlaicissut piviussungor-
tineKarumåmigssane peKataujumår-
dlutik.
naggatågut sujuligtaissup OKautigå
atarKinartorssuarmit kungimit aki-
ssutisisimavdlutik inuviane pivdluar-
KussuteKarnertik pissutigalugo.
KELVIN HUGHES
Transisto rradar
type 17
Eneagent for Danmark
DANSK RADIO AKTIESELSKAB
Amaliegade 33 — København K
Tlf. (01—54) MI 7282 — Telex 5258
Telegram: DARIOSE
RADIO SERVICE
v/ H. Rasmussen, Sanatorievej,
JULIANEHÅB
O. Winstedt, GODTHÅB. Tlf. 1133
Telegramadr.: RADIOSERVICE.
pujortaut BBB nunarssuarme pujortau-
tiliorftt angnerssSne sananeKartarpox.
taimåitumik pujortautit&rniaruvit pitsau-
ssumtk pisSsavdlutlt Kularlsångilat sa-
nanenartarmata pujortauslagssat pitsau-
nerpåginavlt atordlugit uklorpagssuarne
illniardluarsimassunitdlo nåkutigineicar-
dlutik unlngatineKarkårtartut; atulltiga-
lugit namagssartlk pigerértarpåt. tupa
pitsaussoK BBB-mlk pujortauserdlugo
sule mamarnerulersarpoK. Tulult-nunSne
sananeaartarpoK.
Model 318 pineKarsinauvoic meridlik TWO STAR, manigsoK imalOnit
manilakulugfumik icålik.
Den gyldne,
smidige OMA margarine
\
S
/ er lige velegnet fil bordbrug \
^ og madlavning! — Sig navnet: OMA margarine! ^
/ ----------------------------------------------------- 1
OMA margarine kultiussartalik akungnaitsordlo
nerrivingme afugagssatut nerissagssiornermufdlo
åssigingmik piukunarpoKl OKaufigiuk alex:
O M A margarine!
/
/
/
OMA
MARGARINE
3