Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 17.03.1966, Blaðsíða 6

Atuagagdliutit - 17.03.1966, Blaðsíða 6
Udlandets bedste produkter står langt over danske fiskefartøjer Danskbyggede kutteres arrangement ikke hensigtsmæssigt fil grønland- ske forhold. Civilingeniør Gunnar Pedersen har i „Ingeniørens Ugeblad" igen skrevet om danske contra grønlandske kuttere. Artiklen, der er blevet besvaret af direktør Hans C. Christiansen, bringer vi her i uddrag. Gunnar Pedersen kom ind på præ- sentationen af „fremtidige bådtyper og bådstørrelser til fiskeribrug i Grøn- land" i „KGH-Orientering“, der ud- kom den 21. september 1965 og siger om „Sjarken" og iskitseprojektet til en 500 BRT hæktrawler: i FARTØJERNE MÅ TILPASSES DE GRØNLANDSKE FORHOLD — Arrangementet af de to norske fartøjer er indrettet med henblik på indtagning af fangsten over hækken — et arrangement, der hurtigt har vundet indpas inden for moderne fiskefartøjskonistruktion, da man dels opnår at få et beskyttet arbejdsdæk, dels en logisk arbejdsgang for til- beredningsprocessen om bord ... Da det må formodes, at de klima- tiske og fiskerimæssige forhold i Nord- norge — hvorfra „Sjarken" stammer — nøjere svarer til grønlandske end danske, er det nærliggende at stille følgende spørgsmål: — Mon det ikke i stedet skulle være de traditionelt indrettede, danskbyggede kuttere, der er utra- ditionelle og uhensigtsmæssige i arrangementsmæssig henseende un- der grønlandske forhold? ... Det eneste, man fra KGH’s side har gjort ved de øvrige kutteres ar- rangement for at „tilpasse" dette til grønlandske forhold, er at forsyne far- tøjerne med hvalbak — en detalje, der i dag er standard på næsten alle nordsøkuttere og derfor ikke er særlig usædvanlig. Et isbælte af aluminiumsplade er ellers den eneste forskel mellem en dansk og en „grønlandsk" kutter. Foruden nævnte fartøjer af størrel- sesordenen 10—60 BRT har KGH pro- jekteret og ladat bygge to 80 BRT trækuttere på Frederiksund Skibs- værft, afleveret i sommeren 1965. Pri- sen er 1,2 mili. kr. pr. stk. Endvidere har KGH ladet bygge to 150 BRT stålkuttere på nordjyske værfter efter norske tegninger, hvoraf den ene leveredes sidste efterår og den anden nu ved nytårstid. Disse kuttere koster 1,6 miil. kr. pr. stk. Skønt de nævnte fire kuttere er af en størrelse, hvor et hækarran- gement med fordel kunne udnyttes, er alle kutterne af traditionel ar- rangementsmæssig udformning. „FOREGANGSKUTTEREN" Den sidste stålkutter, „Jerns Mikkel", præsenteredes i „Dansk Fiskeritiden- de" med følgende overskrift: — „Jens Mikkel", den første kutter med beskyttet dæk. Den 150 tons store grønlandskutter skal som Danmarks 4.1 L l> BARRE igdlingnarnerpåK errcarsautigisinaussat! Danmarkime suku- låte tusåmassaunerpåtc. im — Lige hvad De trænger til. Toms Yankie Bar giver energi og godt humør YANKIE BAR — tåssarpiaic pissarianagkat. Toms Yankie Bar nukigssaKalersitsissardlunilo Kimagtitsi- ssarpoK. Alle holder af Toms Holly Bar - er med hele hasselnødder. den HOLLY BAR tamarmik mamaråt Toms Holly Bar — k&kor- tarissanik ilivitsunik ilanarpoK. 7omr H GULD KARAMELLER Glæd hinanden med Toms Guld Karamel. nuånårsaKatigingniaritse Toms Guld Karamel-inik. TOMS FABRIKKER A/S. Leverandør til Det kgl. Danske Hof. første kutter have en aluminiumsover- bygning af dækket. I artiklen omtales, at kutteren bliver en „foregangskutter", idet den bliver „udstyret med en alu- miniumsoverbygning fra hvalbak til styrehusets forkant". Begrundelsen for monteringen af en sådan overbygning formuleres af „en af KGH’s ingeniører, der oplyser, at overbygningen skal monteres, for at fisken ikke skal blive frostskadet." — Det er ikke ualmindeligt med minusgrader helt ned til 30 grader celsius, hvor „Jens Mikkel" kommer til at drive helårsfiskeri, og det er simpelthen ikke muligt for menneske- lige væsener at arbejde i sådanne kuldegrader med vindstyrke 4—5 og opefter. — Uden en aluminiumsoverbygning vil „Jens Mikkel" komme til at ligge stille i adskillige dage i løbet af et år — og der skal ikke mange „liggedage" til, før det kan forrente en alumini- umsoverbygning, der er beregnet til at ville koste rundt regnet 80.000 kr. leveret i Grønland. I betragtning af, at „Jens Mikkel" er den sidste af de fire store kut- tere, KGH har sendt til Grønland inden for det sidste halve års tid, og det først på nuværende tids- punkt — hvor fartøjet er afsejlet — omtales, at denne sidste kutter skal forsynes med en sådan over- bygning, trænger følgende spørgs- mål sig på: — Er det på grundlag af „erfa- ringer", høstet med de inden for det sidste halve års tid afsendte tre kuttere, at man nu „planlægger" at forsyne den sidste med en sådan overbygning? — Skal de tre øvrige kuttere også forsynes med lignende over- bygninger å 80.000 kr. pr. stk.? — Hvorfor har man ikke allerede på projektstadiet forsynet fartøjer- ne med en sådan overbygning, hvorved man havde kunnet spare anselige beløb? Fra skibsteknisk side kan nævnte løsning kun betegnes som en nødløs- ning, forårsaget af manglende plan- lægning fra KGH’s side. I shelterdækskibenes barndom an- bragtes shelterdækket på lignende måde, som man nu fra KGH’s side på- tænker at anbringe aluminiumsover- bygningen. Man inddrog ikke shelterdækket i skibets styrke, ej heller til forøgelse af fribordet med gunstig stabilitets- forøgende virkning til følge. Fiskefartøjer, udformet med shelter- dæk efter KGH’s påtænkte metode, Ure - briller Briller leveres omg. efter recept Nye ure — schweitzer-værk Stort udvalg i urlænker og -remme Sendes overalt på Grønland Kalåtdlit-nunåt tamåkerdlugo nag- sitsissarpugut Holger Dik Jensen Nørregade 30 — Køge Reparation af ure omgående nalunaerKutanik pilertortumik iluarsaissarpugut eruaimajuk atit sumiuneritdlo agdlåsagagkit har været i brug i årtier på de store amerikanske søer, netop fordi vinter- temperaturerne her også er meget lave. I modsætning til KGH’s nødløsning er de amerikanske fartøjer udformet på en sådan måde, at der er fri ad- gang til omverdenen gennem brede døre i hækken og i siderne — altså et logisk udformet hækarrangement. i Frankrig, Holland og England er der i de senere år bygget logisk ud- formede shelterdækkede fiskefartøjer af størrelser som de her omhandlede — alle udformet i forbindelse med et hækarrangement. RIVENDE UDVIKLING I UDLANDET Takket være bl. a. FAO’s formid- ling af fiskefartøjsitekniisk viden siden 1950 har der i de forløbne år fundet en rivende udvikling sled inden for fiskeskibsområdet — i udlandet. Lande som Japan, Rusland, Polen, Tyskland, Holland, England m. v. har bygget større eller mindre flåder af moderne og effektive fiskeskibe. I Danmark har vi også bygget mo- derne fiskeskibe — til russerne. I Danmark har man inden for fiskerikredse slumret blideligt i troen på egne fartøjers fortræffelighed. Resultatet er, at man i Danmark indehaver — og vedblivende fort- sætter at bygge — fiskefartøjer, der både i konstruktiv og arrange- mentsmæssig henseende står langt tilbage for udlandets bedste pro- dukter. På dette grundlag mener man sig nu fra dansk side — KGH — beret- tiget itil at kunne anbefale grønlæn- derne at aftage danskbyggede kuttere. Inden for udviklingen af mindre kuttere, udformet med hækarrange- ment, er hollænderne længst fremme. På FAO’s tredje internationale fiskebådskongres, oktober 1965, præ- senteredes de sidste nye erfaringer vedrørende disse fartøjer af Hollands førende konstruktør, J. F. Minnee. ... Under henvisning til oven- nævnte og tidligere fremdragne kritik af KGH’s kutterbygnings- program, er man tilbøjelig til at give den grønlandske avis „Mete- ore“ ret.... Gunnar Pedersen. Svar fra Den kongelige grønlandske Handel — I ovenstående artikel „Hækkut- teren" har civilingeniør Gunnar Peder- sen fortsat sin kritik, og han afslører her i høj grad ukendskab til praktiske fiskeri- og driftsforhold i almindelig- hed og grønlandske fiskeriforhold i særdeleshed. Selv om KGH ikke ønsker at gå ind i en polemik med civilingeniør Gunnar Pedersen om disse spørgsmål, har man fundet det nødvendigt at fremsætte nogle korrigerende bemærkninger, for at udenforstående ikke skal danne sig et forkert billede af de faktiske for- hold. FORSKEL I UDSTYR OG STØRRELSE Først skal vi kort berøre civilinge- niør Gunnar Pedersens artikel i „Inge- niørens Ugeblad" nr. 5, hvori han sammenligner et traditionelt bygget fiskefartøj på 65 fod med et norsk fartøj bygget på laminerede konstruk- tioner på 60 fod og fremhæver pris- forskellen mellem disse to fartøjer uden at nævne, at det traditionelt byg- gede fartøj er 5 fod længere end det, der er bygget på laminerede konstruk- tioner. Det nævnes heller ikke, at det traditionelle fartøj har overbygning af aluminium, hvor det andet har over- bygning af vandfast krydsfinér. Ej heller, at det traditionelt byggede far- tøj på andre nok ;så væsentlige punk- ter afviger fra fartøjet, bygget på la- minerede konstruktioner, f. eks. ved større el-anlæg, master af stål, apte- ring til 2 mand mere samt egeklæd- ning, hvor det laminerede fartøj har klædning af fyr. Civilingeniør Gunnar Pedersen har således i sin sammenlig- ning slet ikke taget hensyn til far- tøjernes udstyr eller størrelse. Såfremt man ønsker en realistisk sammenligning mellem et traditionelt bygget fartøj og et lamineret, må man sammenligne identiske fartøjer, kun afvigende i konstruktionen. Civilingeniør Gunnar Pedersen har øjensynlig ikke fundet dette umagen værd, men vi kan oplyse, at da KGH i 1965 fortog en sådan sammenligning, androg prisforskellen for et fartøj på 40 BRT i det norske fartøjs favør 10— 15.000 kr. Dette forudsætter, at begge fartøjer bygges og kontrolleres af Direktoratet for Statens Skibstilsyn. KGH, der jo står som køber og garant for den grønlandske fisker, er naturligvis interesseret i nye kon- struktionsprincip per> særlig hvis disse kan betyde en forbedring og samtidig en billiggørelse af fartøjet. KGH’s indstilling over for de nye konstruktionsprincipper har derfor været meget positiv, og KGH har så- ledes indirekte støttet civilingeniør Gunnar Pedersen i hans arbejde med at finde frem til nye byggemetoder. Det kan i denne forbindelse nævnes, at KGH efter henvendelse til Handels- ministeriet så tidligt som i 1964 op- nåede tilladelse til at benytte lamine- rede konstruktioner ved bygning af fartøjer til Grønland. Denne tilladelse er også kendt inden for danske skibs- byggerkredse, og den gav anledning til, at KGH kunne præsentere et så- dant fartøj, fremstillet i Norge, for grønlandske fiskere i KGH’s kutter- bygningsprogram 1965. Når fartøjer af denne konstruktion ikke hidtil er byg- get til Grønland, skyldes det tilbage- holdenhed med bestillinger og ikke et diktat af KGH, som civilingeniør Gun- nar Pedersen synes at have opfattelsen af. Civilingeniør Gunnar Pedersen har i sit indlæg henvist til en ikke særlig velunderbygget artikel i den lokale avis i Sukkertoppen „Meteore". For at undgå misforståelser skal her næv- nes, at ophavsmanden til artiklen er en i KGH ansat funktionær, der i hvert tilfælde ikke i kraft af sin stil- ling kan have større indsigt i skibs- bygning. FORVIRRE OG VILDLEDE Vi vender os herefter mod artiklen „Hækkutteren", om hvilken det vel ikke er for meget at sige, at den må være bygget op på forhastede og fejl- agtige slutninger, som kun kan tjene til at forvirre og vildlede den ikke fiskerisagkyndige. For civilingeniør Gunnar Pedersen eksisterer der øjensynlig kun én fiskerimetode, der dog ikke præciseres nærmere, ligesom han undlader at tage en så vigtig faktor som selve drifts- formen med i sine betragtninger. Sammenligning mellem en såkaldt „Sjark" på 5 BRT og en hæktrawler på 500 BRT må selv for en ikke kyndig virke paradoksal, og konklusionen om, at alle fartøjer fra 5 til 500 BRT skal (Fortsættes side 10). CHRYSLER OUTBDARD CORP. [UJestBendC] Sæt West Bend på Deres båd, og De har den bedste motor, der kan tænkes. West Bend kvalitet og teknik er af højeste karat og dens saltvandsbeskyttelse er fuldkommen. West Bend motorer lev. med 2 års garanti i alle størrelser - til enhver båd West Bend umiatsiåmuf atoruk, taimalo pitsaunerpåmik motore- xasautit. West Bend pifsaviuvox sananeKarnermigut issoriniagag- ssåungitsoK, fmavdlo tarajuanut igdlersugauvdluardlune. West Bendip motoriutai ukiunut mardlungnut KularnavérKusigåuput. SKANDINAVISK MOTOR CO. A/S Forhandling i Grønland: KØBENHAVN ilR | GRØNLAND 31/2 HK 6 HK 9 HK 20 HK 35 HK 50 HK 80 HK 6

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.