Atuagagdliutit - 17.03.1966, Page 12
Lokalt foretagende
føler sig forbigået
Efter at have deltaget i havnebyggeri igennem flere år havde et fore-
tagende med hjemsted i Grønland og med fastbosiddende mandskab
ventet at kunne give tilbud på et kajanlæg, der skal opføres i år, men
blev ikke indbudt.
Tekst og foto: HANS JANUSSEN
Der er en uhyggelig mangel på kaj-
anlæg i Grønland. Det var først efter
den anden verdenskrig, at man be-
gyndte a:t bygge kajer til større skibe
i de større byer heroppe. Men i Hol-
steinsborg, Sukkertoppen, NarssaK og
i andre byer foregår losning og last-
ning af skibe stadigvæk ved hjælp af
pramme, og det er en langsommelig og
kostbar affære. Det er ikke nogen let
sag at bygge kajanlæg i Grønland.
Derfor er det kun de store, danske
entreprenørfirmaer, der udfører arbej-
derne. I de senere år har dog et lokalt
foretagende, Møllers dykkerentreprise
ved dykker Arne Møller, Godthåb, del-
taget i havnebyggeri. Efter at have
indhøstet erfaringer igennem flere års
dykkervirksomhed og ved deltagelse i
bygningen af kajanlæg i underentre-
priser, havde Arne Møller håbet at
GAVE-RADIO
Vort katalog er fyldt med gode
gaveideer og forefindes på alle
telegrafstationer i Grønland. —
Telegramadresse: GAVERADIO.
Kataloget sendes gratis til Dem
på opfordring.
GAVE-RADIO
katalogiuterput tunissutigssanik
isumagssarsinartorujugssGvoK
Kalåtdlit-nunånilo nalunaera-
suartauserivingne tamane taku-
neKarsinauvdlune. — telegram-
i emiaråine: GAVERADIO peru-
sugtut katalogimik akenångitsu-
mik nagsineKarsinéuput.
GAVE-RADIO
Østbanegode 17 . København 0.
kunne give tilbud på atlantkajen i
Sukkertoppen, der skal anlægges i år.
— Men vi blev ikke indbudt til
at være med. Det er vi skuffet over.
Med vort moderne materiel og med
bistand af et større stenfiskerfartøj
ville vi kunne udføre arbejdet, og
ifølge vort arbejdsprogram, der var
forelagt GTO i København, ville vi
forpligte os til at færdiggøre an-
lægget til 1. oktober i år.
TO DYKKERBÅDE å 300.000 KR.
— Hvornår begyndte De i Grønland?
— Jeg kom til Grønland første gang
i 1950. Jeg har været med til at bygge
havne siden 1951, bl. a. i Persien,
Chile, Afrika, Nordnorge og Den bot-
niske Bugt som dykker for danske
entreprenørfirmaer. I 1961 kom jeg til
Jakobshavn og arbejdede som udsendt
dykker i to år i Grønland. Med ganske
korte afbrydelser har jeg været her-
oppe siden 1961. I september 1963 be-
gyndte jeg som privatmand efter at
have været med til at bygge atlant-
kajen i Angmagssalik.
MØBLERET BUNGALOW UDLEJES
for sommeren. Bestående af 2 væ-
relser, 2 kamre, køkken, toilet med
brusebade, garage og have. Køle-
skab, varmt vand og oliefyr, tele-
fon. Beliggende i det idylliske Fre-
densborg, 5 min. fra jernbanesta-
tion, 35 km fra København.
Pris: 900 kr. pr. måned.
Malermester John Larsen,
Gasværksvej 3, Fredensborg.
Kernesundt dansk smør og ost
Konstant oplagthed er nødvendigt, når man skal
undervise de unge. Derfor spiser jeg smør og ost
hver eneste dag!
Kavdlunåt puniliåt imugssualiaitdlo per-
Kingnaridsitsut
mérKanik atuartitsfsagåine eKérsimårtuardlune pi-
ssariaKapoK. taimåitumik uvanga uvdlut tamavisa
punersortardlungalo imugssuartortarpunga.
Mejeribrugets Hjemmemarkedsudvalg danskit imulerivfe
ilWMittRIll
«■—< bkjb
Ss» iVl
Dykker — arKartartoK — Arne Møller.
— Da jeg skulle starte for mig selv,
fik jeg bygget en dykkerbåd. Ud fra
mine erfaringer valgte jeg de maski-
ner, der blev installeret om bord.
Båden „Special", der blev bygget i
1963, kostede 300.000 kr. To tredjedele
af dette beløb blev brugt til anskaf-
felse af maskineriet. Båden er udrustet
bl. a. med kompressorer, der afgiver
12 kubikmeter luft — specielt til un-
dervandsboring — i minuttet. Der er
et isvejseapparat og en 220 volts lys-
maskine til arbejdslys. En højtryks-
pumpe til spuling under vandet giver
50 tons vand i timen, og båden har
lænsepumpe med en kapacitet på 150
tons vand i timen.
-— „Special", der kun bliver anvendt
til dykkerbrug, har nu været i gang
i to år heroppe, og erfaringerne er så
gode, at jeg får et søsterskib til den
i nær fremtid. Behovet for moderne
dykkerudrustning med hjælpegrej har
foranlediget, at jeg har ladet bygge
denne båd. Hver båd er udrustet til
at betjene to dykkere. Vi har i den
tid, vi har arbejdet med „Special",
lejet dykkerudrustning fra GTO i den
udstrækning, det har været påkrævet.
Men når vi får den anden båd, for-
venter vi, at de to både vil dække
vort behov til at klare de opgaver, vi
eventuelt får i de kommende år. Når
den nye båd kommer, har jeg dykker-
grej for ca. 650.000 kr. placeret her-
oppe.
BESKÆFTIGER EN SNES MAND
— Hvor i Grønland har De arbejdet
som dykker?
— Jeg har deltaget udelukkende ved
havnebyggeri. Jeg var på Østkysten
i et par år, i Angmagssalik og i Kung-
miut. Så har jeg været i Jakobshavn,
Holsteinsborg, Sukkertoppen, Godthåb,
Færingehavn og Fiskenæsset. Siden
1963 har vi desuden foretaget repara-
tioner på havarier, der er opstået om
bord på 23 udenlandske fiskeskibe.
— Hvor mange mand beskæftiger
De?
— I sæsonen beskæftiger vi mellem
18—20 mand. Jeg har en fast stab på
12 mand. Ti af dem er lokale og to ud-
sendte. Tre af mandskabet er dykkere,
der er bosiddende i Grønland. Ind-
kvarteringen af mine folk klarer vi
selv, og vi har fået tildelt en grund
ved Skibshavnsvejen her i Godthåb,
hvor vi skal bygge et indkvanterings-
hus til 10 mand. Vi venter blot på en
bevilling til at starte byggeriet.
— Hvor mange grønlændere er ansat
hos Dem?
— For tiden kun én, og det er me-
ningen, at han skal uddannes som
dykker.
EN VANSKELIG OPGAVE
— Hvornår er De færdig med ud-
dybningen ved trawlerkajen i Godt-
håb?
— Omkring 1. april. Arbejdet er
meget vanskeligt, fordi vi først skal
sprænge den hårde havbund, inden
vi kan grave de bortsprængte sten
og ler op. Vi rammer jernrør ned
i havbunden ved hjælp af en ram-
buk, og da kajfronten holdes af en
jernbetonbjælke, skal vi være
yderst forsigtige. En kraftig
sprængning kan beskadige jern-
betonbjælken, og er den først slået
i stykker, må man bygge kajen
om. Uddybningen af havnen burde
være sket, inden kajanlægget blev
opført. Den nuværende arbejds-
proces kan sammenlignes med, at
man sprænger en kælder til et hus,
efter at man har støbt grunden,
og det gør man aldrig!
MATERIELLETS TILSTEDEVÆRELSE
KAN BETYDE BESPARELSER
— Hvordan ser De på fremtiden?
— Der er mangel på kajanlæg i hele
Grønland, og det er vort håb at kunne
få lov til at give tilbud på de kom-
mende anlæg i lighed med andre
havnebygningsfirmaer. Vi mener, at
vort mederne materiel og mandskab
må være konkurrencedygtige. Vore
gode erfaringer med den første dyk-
kerbåd har givet os forhåbninger om
deltagelse i nogle af anlægsarbejderne
fra begyndelsen og ikke som nu blot
ved færdiggørelsesarbejder.
— Til opgaven i Sukkertoppen ville
vi have indsat rent privat materiel,
specielt til havnebyggeri, til 1 mili. kr.,
og vi mener, at materiellets tilstede-
værelse her i Grønland kan betyde
besparelser i dyre transportomkost-
ninger, og da vi med ganske kort var-
sel kan indsætte dette materiel i ar-
bejder, f. eks. til opgaven i Sukker-
toppen, havde vi håbet på at deltage
i havnebyggeriet. Men vi fik — som
sagt — ikke lov til at give tilbud, og
det er vi skuffet over.
...
Forarbejderne til trawlerkajen, der ses midt i billedet,
startede i 1962, monteringen af kajen skete i 1964, og
uddybningen ventes tilendebragt omkring 1. april i år.
kilisautit falitarfiat, assiltssap KerKamtoK, suliaralugo aut-
dlartineKarpoK 1962-ime, sigssiugartå 1964-ime ikussor-
neKardlune, sigssiugkavdlo avatåta ifisilernera ukioK
måna aprilip autdlarxautåta migssåne inisangatineKarpoK.
Oven i købet opnår De den hurtige og effektive service, vor
store og velrenommerede virksomhed kan give Dem. En
betryggelse ved store investeringer.
PEDERSHAAB MASKINFABRIK A/S
Scheid er foran i kvalitet og udmærker sig især
ved fremragende valseegenskaber, stor drifts-
sikkerhed og god økonomi. Gennem et nært
samarbejde med dette verdenskendte special-
firma for fremstilling af vejtromler er vi i stand
til at levere tromler til ethvert formål.
FORLANG TILBUD OG PROSPEKT
København, Herlev
Sønderlundvej 218
Telegramadr.:
CEMENTINDUSTRI
Telex: 5565