Atuagagdliutit - 17.03.1966, Qupperneq 25

Grønland tor 300 år siden
(Fortsat fra side 18).
hed uden Uge mod de store og skræk-
kelige fisk, som de opsøger i det åbne
hav. Og for at de (dyr), som de har
såret med dette stærke kastespyd ikke
skal kunne gå til bunds i vandet og
gøre deres ventetid forgæves, binder
de til den tykke ende en rem af sæl-
skind 25—30 alen lang, og de fæster
tU enden af denne rem eUer læderline
en oppustet blære, der — idet den
altid kommer op tU vandoverfladen
igen — afmærker for dem det sted,
hvor fisken er, hvUken de trækker op
til sig, eller også leder den let på land,
efter at den har spræUet godt og ud-
tomt sine kræfter.
De unge kvinder bærer en dragt,
der ikke er meget forskellig fra mæn-
denes; men de gamle dækker sig ofte
med hammen af visse store fugle, som
har hvide og sorte fjer, og som er
såre almindelige i det land. De er
ferme til at flå dem så godt, at fjerene
bliver siddende i skindet. Disse klæde-
dragter når ikke længere ned end (til
det tykke af benene (læggen). De har
om livet en rem af hud, i hvilken de
i stedet for nøgler anbringer småben,
der er tilspidsede som syle og af
samme længde som hårnåle. De bærer
hverken armbånd eUer halskæder eller
ørenringe; men som eneste prydelse
laver de et snit i hver kind og fylder
arret med en vis sort farve, som efter
deres mening får dem til at se mere
tiltrækkende ud.
Mens mændene morer sig på jagt
eller ved fiskeri, er de optagne af at
sy itøj, lave telte, kurve og alt det
mindre husgeråd, som er nødvendigt.
De drager også stor omsorg for de små
børn, og hvis de må skifte opholds-
sted eller følge deres mand på en eUer
anden rejse, bærer de dem eller følger
dem overalt, hvor de går, og for at
fordrive tiden undervejs og berolige
dem, når de græder, har de små tam-
buriner, som er dækket med fiske-
skind, på hvilke de kan frembringe
lyd så godt, at de baskiske tamburiner
ikke lyder hverken blidere eller be-
hageligere. De slår også på dem for
at indgyde skræk og bort jage bjørne
og andre vUde dyr, som ofte kommer
strejfende nær de huler, hvortil disse
vilde trækker sig tilbage om vinteren,
eller omkring teltene, hvori de bor
om sommeren. Vi har ladet hidsætte
På dette sted et billede af en af disse
kvinder 'klædt i fjer, af hvilket man
kan slutte den ynde, som de andre kan
have.
Selv om disse søUe barbarer ikke
har megen samfundsorden, har de ikke
desto mindre iblandt sig småkonger
og høvdinge, som styrer dem og står
i spidsen for deres forsamlinger. Til
disse værdigheder ophøj er de dem,
der har de bedste legemlige egenska-
ber, de bedste jægere, de tapreste. De
iføres smukkere skind og mere kost-
bare pelse end deres undergivne, og
for at understrege deres storhed bærer
de et tegn i form af en broderet roset,
som er syet fast på forsiden af deres
casaque, og når de går, er de altid
ledsaget af flere unge mænd, som er
bevæbnet med buer og pile, og som
trofast udfører alle deres befalinger.
De har slet intet bygningshåndværk;
men om sommeren bor de ude i landet
i skindtelte, som de bringer med sig
for at slå dem op på det sted, som de
finder godt at slå lejr på; og om vin-
teren bor de i huler, som er skabt
naturligt i klipperne, eller som de har
udgravet kunstigt.
De hverken sår eller dyrker noget
kom på jorden til livets opretholdelse.
De har heller ingen (træer eller plan-
ter, som bærer frugt, der kunne være
god at spise, undtagen en smule jord-
bær og en art hindbær; men — som
vi allerede har antydet — lever de
kun af deres jagt og deres fiskeri.
Rent vand er deres daglige drik, og
som den lækreste livdrik nyder de
blodet af sæler, hjorte og andre land-
dyr, som de har skudt, eller som de
har’ladet falde i fælder, som de kan
bygge med stor kunstfærdighed.
Vinteren er så lang og så sitreng i
den egn, hvor de bor, at de umuligt
ikke kan lide meget under mangel i
denne årstids triste tilstand, især i den
skrækkelige nat, der ruger omkring
dem hele to måneder; men ud over
at de til nød let tåler sult, har de dog
så stor forudseenhed, at de om som-
meren tørrer overskuddet fra deres
fiskeri og jagt og henlægger det til
reserve med alt det fedt og den talg,
de kan samle, til proviant i hin hårde
og triste årstid. Man siger, at de er
så dygtige til at gå på jagt i måneskin,
som vedvarer i det tætteste mørke,
der dækker dem, at de sjældent er
uden frisk fangst.
De er ikke nysgerrige efter at se
andre lande end det, hvori de er født;
og hvis det hænder, at en hård storm
eller et eller andet træf har forslået
dem til et fremmed land, lider de be-
standig af hjemve, og de slår sig ikke
til ro, før de atter er i deres kære
hjemland; hvis man nægter dem denne
nåde eller venter for længe med at
tilstå dem den, prøver de på at kaste
sig ud i livsfare i tillid til deres små
fartøjer, i hvilke de er udsat for havets
farer uden anden fører end stjernerne,
hvortil de har tilstrækkeligt kendskab,
så de kan navigere efter den rette
kurs.
Det sprog, de betjener sig af, har
intet tilfælles med andre jordiske folks
sprog. Vi har en lille ordsamling deraf;
men af frygt for at gøre dette side-
spring for stort, bevarer vi det i erin-
dringen, til en anden rejse, som man
agter at foretage til denne egn, har
givet os klarere oplysninger herom.
Man har ikke kunnet mærke klart,
hvilken slags religion der er i brug
blandt disse sølle barbarer; men efter-
som de ofte betragter Solen, og de
viser deres beundring ved at løfte
deres arme opad, slutter man heraf,
at de holder den for deres gud.
Det skib, som har forsynet os med
denne meddelelse, vendte tilbage fra
Straat Davis lastet med adskillige gode
handelsvarer, hvorover vi hidsætter
listen for at vise, at kulden, som her-
sker i disse egne, ikke er så hård, at
den dér har frosset al slags handel ud.
1. 900 sælskind, hovedparten 7 å 8
fod lange, spættede og flammede
i sort, rødt, gult, rødbrunt og flere
andre farver, som satte prisen på
dem i vejret op over, hvad man
i Holland anså for almindeligt.
2. Adskillige itykke huder af hjorte,
elge og bjørne, ræve, harer og
lemming, som for størstedelen var
hvide.
3. Et stort antal kostbare skind af
forskellige vilde firfodede dyr,
som er særlige i denne egn, og
som vi end ikke har navn på hos
ois.
4. Flere bundter hvalben af usæd-
vanlig længde.
5. Hele eksemplarer af indbyggernes
klædedragt, hvoraf et er af skind
og de andre af fugleham og af det
udseende, som vi har vist.
FORRETNING
Køb Deres virksomhed: industri ell.
forretning gennem den diskrete og
reelle fagmand med 50 års erfaring.
Anbefalet af flere grønlandsfarere.
INDUSTRI- OG
FORRETNINGSSPECIALISTEN
Thorsvej 29, Fredericia (05) 2 OG 66.
ukiut tamaisa ingnerup igdlut ardlaligssuit pi-
satait ilångutdlugit nungutitarpai. ikuatdlag-
tornikut pigissatit tamåkivigdlugit ånaisinau-
vatit; ikuatdlagtårnigssamutdle sitdlimaserti-
simaguvit nutånik pisårtornigssamut akigssa-
Kåsautit.
ikuatdlagtornigssamut sitdlimasertiniartut
kæmnerip ikiorsinauvai. månåkorpiaK tama-
tuminga oKalOKatiginiaruk.
KGL. BRAND
KØBENHAVN
Forsikring i Grønland siden 1882
Kaiatdllf-nun3ne 1882-lmtl sildlimasIssartoK
6. Flere af deres skjorter lavet af
fiskeblære, uhyre godt syet sam-
men, deres hætter, handsker og
støvler, deres koggere, pile, buer
og andre våben, hvoraf de betje-
ner sig, lige som flere af deres
telte, deres sække, deres kurve og
andet husgeråd, som de bruger i
deres husholdning.
7. Et stort antal af disse små far-
tøjer, som de laver til at bære én
mand. En stor båd 45 fod lang,
som med lethed kan bære 50 per-
soner.
8. Men det, som er det mest sjældne
og mest kostbare, er en højst an-
selig mængde af tænder eller
horn af de fisk, som man kalder
Licornes de mer, havenhjørninger,
som anses for de største, smuk-
keste og bedst proportionerede,
som man indtil nu har set.
(Klip. 17-imit nangitan)
jangnaertarpå tugtorssup aminik ag-
dlunåssianut angatdlåme atåne aula-
jangersimassunut imalunit ikussi-
vingmut atissame umiartutip såvane
nivingassumut.
angatdlatinguit tamåko arnat ator-
tarunångilait, ardlånile imåne aliå-
naersårsinaorKuvdlugit, angutitaisa
arnartamingnut saimaKissut inugsiar-
neidssutdlo, ilagissarpait angatdlati-
nik avdlanik upangniussuavtitut agti-
gissunik 50-inigdlo inoKarsmaussunik.
tåuko sauneKarput napassutut itunik
Kilerssussanik, amernigdlo icagdlersi-
mavdlutik, angatdlatitut aitsåt erKar-
torigkavtitut Katsungatitdlugo ipug-
dlugit ingerdlåneKartarput, anorile
pitsaugångat nåparuserdlugit amer-
mik tingerdlauserneKartarput.
månale angatdlatinik tåukuninga
KaKutigortunik angutinigdlo dmar-
siutdlåmangnik agdlautigissaK ersser-
Kigsarumavdlugo ilånguparput åssilia-
liaK, nangmineK takussat najoracuta-
ralugit suliarineKarsimassoK.
Man har sendt nogle til Paris og til
andre steder i Europa, hvor man har
taget vel imod dem; men der er stor
sandsynlighed for, at der sættes endnu
mere pris på dem, når man får kend-
skab til de bemærkelsesværdige kræf-
ter, de har i medicinen. Thi selv om
deres skønhed, deres sjældenhed bør
lade dem få førsterangen blandt de
mest kostbare rigdomme i de mest
særprægede samlinger, så har adskil-
lige bekendte læger og apothekere i
Danmark og Tyskland, som har skre-
vet afhandlinger herom, bestandigt
ved forskellige lejligheder vidnet om,
at de driver galden, og at de har alle
de samme egenskaber, som man al-
mindeligvis tillægger land-enhjørnin-
gens horn. Dette er så nok og måske
efter nogles smag for meget til et en-
kelt sidespring."
månale erkartulåratdlarbigo nuna
inuit ivko umiartornermik taima på-
sisimassaKartigissut inungorfiat: na-
jugåta avangnarpasissusia taineica-
rérmat nalunångilaK nunåt issigtoru-
jugssusassoK. tamånalume ilumorpoK,
tåssa Kåumatit juni julilo aussauvfi-
gissarpai, uvdlujuåinartartut, sordlu-
me åma december januarilo unuau-
juåinartartut. aussaunerane silåinaK
najoruminartumik kiagtarpoK, ukiuv-
dle sivnerane uvdlut tagdliartordlu-
tigdlunit nailiartortartut nagsataicar-
tarput putsumik uvsigsumik, apumik
sialungmigdlo Kerisimassumik isseid-
ssumik någdliungnaKissumigdlo.
nuna imap erKåmtoK tamarme pa-
nertuvoK ujancanik soKångitsunik
ulivkårtoK, takuvdlugulo emumåu-
mernartorssuvoK, asulo åma aputip
augtornerata nalåne kugpagssuarnit
KarssuneKarsimassardlune, isordlutik
imarssuarmut kugtunik. milile mig-
ssiliordlugo avKutdlugtukut tivfarte-
råine narssat alianaitsut sujumugag-
ssåuput, aussåkut issigiuminavigsu-
mik Korsoridgtitartut. tamånisaoK ta-
kugssåuput xåKat orpåncaniik Kag-
dlersimassut, issigalugit Kimåtdlang-
naKissut, tamånitdlutigdlo åma ting-
missat nunamiorpagssuit imarmior-
pagssuitdlo. Koricutdlo avKusågag-
ssåuput minguitsunik imalingnik sag-
dlaitsumigdlo ingerdlaorussårtunik
kugdlit imånut atassisimassundk.
umiarssup Vlissingenimingånérsup
nanigtukut tåvunga angalasimassup
nålagå, nalunaerutinik måkuninga
pivfigissarput, inugtame ilaitdlo nu-
namut ikårsiimåput, nunalo misig-
ssordluarsimavåt erKumitsunigdlo ta-
kussaKarsimavdlutik, sordlo nungarut
sølvitut itunik sivdlertortalik suju-
morsimavdlugo pugutardlo imersi-
mavdlugo misiligutigssanik. måssale
tikineråne påsinenaraluartOK navsså-
vat sølviungitsoK, taimåitoK ilimanar-
sinauvdluarpoK nunap tåussuma søl-
veKarsinaunigsså tivfartingåtsiaråine.
måssa nuna tåuna issingåtsiaralua-
KissoK tingmiarssuit ardlagdlit kussa-
nartunik KaKortunik Kernertunigdlo
avdlanigdlo Kalipautilingnik meritug-
dlit sujumugagssåuput, tamåko neicait
nunap inuinit nerineKartardlutik ami-
lo atissarineKartardlutik. åmåtaordle
tugtussat tugtorssuitdlo, nånut, te-
riangniat, ukatdlit ukaliussatdlo uma-
ssorai, avdlatdlo umassut såsamanik
niuligpagssuit tamarmik KaKortunik
Kasseruj ugtunigdlunit torssusorssuar-
nik Kitugtunigdlo mencugdlit, nat-
siagssaricivigsunik imalunit kussanar-
tunik KåtiguliagssarHigsunik.
(Klip. 27-me nangisaoK)
KORRESPONDANCE
Jeg søger forbindelse med en
ung grønlandsk pige, der vil
korrespondere med mig. Jeg er
32 år, 170 cm høj, lysblond.
Skriv til:
Chr. Hess elvig,
DCC, Thule Air Base,
boks 213, Dundas.
nunarput uk. 300 matuma sujornagut
CATERPILLAR
Caterpillar Cat og Traxcavator er registrerede varemærker for Caterpillar Tractor Co.
D4D -
LARVEBÅNDSTRAKTOR
• DOZERBLAD KAN SKRÅTSTILLES FOR SNERYDNING
• Økonomisk Cat D330 dieselmotor (den kendte fra 955) med
justerfrit brændstofsystem. Tunge olier kan anvendes.
• Den oliekølede hovedkobling nedsætter driftsomkostningerne.
• Gearkasse med vendekobling tillader hurtig ændring af køre-
retninger og sætter produktionen i vejret.
• Den kraftige hovedramme betyder øget styrke. Konstruktionen
tillader udtagning af enkelte enheder ved eftersyn og service.
• De patenterede stålpakninger forlænger levetiden på bøsninger
og pinde med 30%. Ruller og forhjul har permanent-smøring.
• Frihøjden er 356 mm
LANGREUTERS
GL. KONGEVEJ 3 • KØBENHAVN V • (01) 44 »Hl 1090 - FILIAL: ENGTOFTEN 16 • VIBY - JYLLAND - (061) *4 55 33
25