Atuagagdliutit - 29.04.1966, Blaðsíða 1

ukiut 106-iat
tatdlimangorncK 29. april 1966
Nr. 9
Mangel på atlantkaj
skyld i forliset
FRYGT FOR, AT „MARTIN S'" FORLIS VIL MEDFØRE BETYDELIG
FORSINKELSE I KAJBYGGERIET
Hverken menneskelige eller materielle fejl var årsag til, at „Martin S“ sank
i Sukkertoppen havn sidste fredag. Forliset skyldtes udelukkende et samspil af
uheldige omstændigheder, fremgik det af søforhøret. En af disse omstændig-
heder er, at Sukkertoppen stadig ikke har fået den i årevis savnede atlantkaj.
En del af det materiel, der skulle have været anvendt ved bygningen af kajen,
forsvandt i dybet med „Martin S“.
Den 3100 tons store „Martin S“ var
Svendborg-rederiet A. E. Sørensens
største, nyeste og bedste skib i grøn-
landsfarten — betydelig større end
»Hanne S“, der forsvandt med 18
mand ved Kap Farvel i 1960. „Martin
S“, af rederiet betegnet som Dan-
marks stærkeste skib blev leveret i
april 1965 for 10 miil. kr. — Skibets
25 besætningsmedlemmer og en pas-
sager slap alle fra forliset med liv og
lemmer i behold, men mandskabet
mistede alle personlige ejendele. For-
liset fik ingen umiddelbar indflydelse
På kysttrafikken, da Sukkertoppen
var planlagt som „Martin S’ “ ende-
station på denne rejse.
FORTØJNINGERNE sprang
„Martin S“ ankom til Sukkertoppen
onsdag den 20. april ved 15-tiden,
lastet med 105 tons sværvægtsgods,
bestående af en gravemaskine med
tilhørende pontoner, samt et mindre
Parti fryselast. Skibet ankrede op og
fortøjede efter kendtmandens anvis-
ning ved Lange Nat.
Torsdag eftermiddag blæste det op
til storm med tiltagende dønning. Ved
14,30-tiden sprang den ene fortøjning
fra forskibet, og umiddelbart efter
sprang en agterfortøjning. Maskinen
blev omgående beordret klar, og styr-
bords anker blev kastet, og der blev
anmodet om fartøjsassistance.
Samtidig begyndte skibet at drægge
med ankeret, hvorved der opstod fare
for, at „Martin S“ ville kollidere med
„Marius Nielsen" eller drive op på et
skær lige neden for indsejlingsfyret
og beskadige ror og skrue. Man gjorde
forsøg på at forlade den snævre havn
og gå til ankers udenfor, men i havne-
indsejlingen blev „Martin S“ af den
sydvestlige storm, der nåede vind-
styrke 10—12, presset op mod den
vestlige pynt af fjeldet Portusok.
alvorlig lækage
„Martin S“ tog grunden, og man
mistede styringen, så skibet drev
agterover og stødte på skærene ved
Hundeøen. Der kom omgående far-
tøjer til hjælp, og ca. to timer efter,
ved 17,30-tiden, forsøgte man at
trække „Martin S“ fri af skæret ved
hjælp af en wire der af lineskibet
„Jacob Heilmann" var blevet ført
over til Transitøen. Forsøget måtte
imidlertid opgives, da en stærkt sti-
gende vandstand i to lastrum og ski-
bets hårde huggen på skæret tydede
På en alvorlig lækage.
Kl. 17,45 konstaterede man, at van-
det i lasten var stærkt stigende, og at
skibets slagside til bagbord havde
nået de 30 grader. Fem minutter se-
nere, kl. 17,50 torsdag eftermiddag,
beordrede kaptajnen besætningen fra
borde af frygt for en kæntring. Kl.
18 blev maskinen standset, og alle
forlod skibet.
Om natten spændtes en wire fra
„Martin S’ „ agterskib til Hundeøen.
Vandet i lastrummet var steget, og
slagsiden var efterhånden 45 grader.
Ved 15-tiden næste morgen var van-
det steget yderligere, uden at slag-
siden dog var øget væsentligt.
„SIGYN" SKAL BJÆRGE
Men kl. 9,45 fredag formiddag kæn-
trede „Martin S“ langsomt over til
bagbord, forreste mastetop ramte fjel-
det på Hundeøen og brækkede, hvor-
efter skibet hurtigt sank. En halv time
senere gled „Martin S“ af skæret og
forsvandt på ca. 25—30 meter vand,
hvor den nu ligger på ret køl. Stor-
masten rager ca. halvanden meter
over vandet ved lavvande. En dykker
og en bjærgningsinspektør, Svend
Fage-Petersen, fra Svitzers Bjærg-
ningsentreprise er ved at undersøge
mulighederne for en bjærgning, som
formentlig vil blive foretaget af
bjærgningsfartøjet „Sigyn“, der netop
er på vej til Grønland for efter KGH’s
bestilling at bryde sejlrender fra Hol-
steinsborg til Jakobshavn og Christi-
anshåb. Som „Martin S“ ligger nu, er
skibet til gene for sejladsen.
ENIGE VIDNER
Kaptajn Marius Hansens udsagn,
der bl. a. var underbygget af kladde-
journalen — hovedjoumalen var gået
tabt — blev under søforhøret bekræf-
tet af bl. a. overstyrmanden, maskin-
chefen og rorgængeren fra „Martin
S“ samt fra en del af KGH’s funk-
tionærer og de to kaptajner Sonja
Larsen og Skov Hansen. Alle vidner
erklærede, at forliset ikke skyldtes
menneskelig fejl, forsømmelse eller
uforsigtighed, heller ikke fejl eller
mangler ved skibet selv, lastens for-
deling og sikring.
Forliset betragtes af befolkningen
i Sukkertoppen som en meget be-
klagelig hændelse, og man føler med
besætningen. Samtidig er man imid-
lertid bekymret for, at bygningen af
atlantkajen på grund af materieltabet
vil blive forsinket så meget, at den
muligvis ikke bliver færdig i år.
angatdlatit nålagagssait 40
angaidlatif nålagagssåinut kursuseKarfut 42-ussut Nung-
me soraerumérsfneKameråne 40 angussiput, 15 sætte-
skipperingordlutik 2. gradimik 25-itdlo kystskipperingor-
dlufik. 1960-ime faimatut kursuseKarfitsissoKartalermatdle
atuartut aitsat faima amerdlafigauf, sisamatdlo månamuf
angussivdluarnerpauvdlutik, tåssa sætteskipperingortut
uko: Anda Egede, Arne Jensen Lang, John Rasmussen
åma Efraim Egede, tamarmik nungmiut, kystskipperingor-
tut angussivdluarnerssaråi nakorsaunerup tugdlia Jørgen
Bøggild, angussagssat angnerpårfånik angussaKarioK.
landsrådip atautsimitarfiane tuniunetcarput soraerumér-
nermut ugpernarsaufit, navigationsdirektør Knud Han-
senimit, soraerumérsitsinerme censoriusimassumit. tåssa
soraerumértut ilait.
talitarfeKangmeK pissutaussoK
»Martin S«-ip umiuneranut
„Martin S“-ip umiunerata kingunerisagunarå imarpikortautinut
Manitsume talitarfiliornigssap angnertumik kinguåutornigsså
nunavtine KaKutigoKissumik pisso-
KarpoK umiarssuaK „Martin S“ Ma-
nitsup umiarssualiviane ivsaK umi-
ungmat. kigdlisiuinerme påsineicar-
poK umiuneK plssuteKarsimångitsoK
umiarssup atortuisa akornuteicarsi-
manerånik imalunit inuisa kukussu-
teKarsimanerånik. pinerdlioKåtårnerit
umiunermut pissutausimåput pingår-
tumigdlo Manitsup umiarssualiviane
imarpikortautinut talitarfeKånginera.
talitarfiliagssamut atortugssat ilag-
ssaralue „Martin S“-ip kivgupai.
„Martin S“ 3100 tonsinik usitussu-
seKartoK umiarssuautigdlip A. E. Sø-
rensenip svendborgimiup umiarssuau-
taisa angnerssaråt, nunavtinukartau-
titdlo nutaunerssaralugo pitsauner-
ssaralugulo. OKautigineKarsimavoK
Danmarkime umiarssuit Kajangnåi-
nerssarigåt. akenarsimavoK 10 miil.
kr-nik, umiuvordlo atulemerminit u-
kioK migssiliuinalersoK. umiarssup
inue 25 ilaussordlo atauseK tamarmik
ånagput, inuisale pigissatik tamaisa
ånaivait. tåssa åipagssånik Sørensen-
ip umiarssuautainik åtartugkamik u-
miussoKarpoK. 1960-ime april Kåumat
„Hanne S“-ip nunap isuata ericåne
umiunerane inuit 18 ajunårput.
pitutai kigtorartut
„Martin S“ Manitsumut tikipoK pi-
ngasungornerme aprilip 20-åne uvali-
kut pingasut migssåne. umiarssup u-
sigai 105 tons, talitarfiliagssamut a-
tortugssat agssåussuartagdlit kisalo
Kerititat angnertungitsut. umiarssuaK
kisardlunilo pitugtorpoK ilisimassor-
tap inersussinera maligdlugo.
sisamångormat uvalikut anorer-
ssualerpoK magdlilerdlunilo. pingasut
KerKata migssåne pitutåta åipå kigto-
rarpoK umiarssup sujuanitOK, kingu-
ninguagutdlo ama aKuane pitutå kig-
torardlune. maskina piarérsimatine-
KalerpoK, talerpia’tungåne kiså nå-
kartineKardlune ikiortigssamigdlo
norKaissOKardlune.
peKatigalugo kaluvnere sukateme-
Kalerput ulorianarsivdlunilo „Martin
S“-ip apornigsså „Marius Nielsen"-
imut imalunit tipussaunigsså ikar-
dlungmut pulåmagiåne naoralao?tit-
siviup erKåmtumut, taimalo ånilånga-
narsivdlune aKutåta sarpisalo ajoKU-
sernigssåt. umiarssuaK anitdlåuniar-
ssarigaluarpoK kisamiåsavdlune, pu-
låmagiånile „Martin S“ anorimit 10—
12 såkortutigissumit tatineKarpoK så-
mia’tungånut Portussumut.
angisumik putussoK
„Martin S“ ikardlipoK, aKuneKarsi-
naujungnaerdlune tivsukardlunilo
Pulukip KeKertåta erKåne ikardlung-
mut tipussauvdlune. angatdlatinik
ikiorsissugssanik erninaK tikiutoKar-
poK våjarinigdlo pitugdlugo nusu-
niarneKaraluardlune ningitagarssutip
„Jakob Heilmann“-ip ikiorsineratigut.
misilinerdle taimaititariaKarpoK laste
imagkalugtuinarmata umiarssuardlo
ikardlungmut anaordlugtardlune a-
ngisumik putugunarmat.
arfiningulersoK påsineKarpoK umi-
arssuaK imagtorujugssuångortoK så-
miup tungånutdlo uvertoK 30 gradit
anguvdlugit. minutit tatdlimat Kå-
ngiutut umiarssup nålagåta inugtane
niorKuvai kingunigsså årdlerinarsing-
mat. arfinermut maskinå unigtineKar-
(Kup. 3-me nangisaoK)
A. E. Sørensenip umiar-
ssuautine „Martin S"
OKautigisimavå Dan-
^markime umiarssuit
Kajangnåinerssarigåt.
taimåitordle tåuna umiar-
ssualivingmitdlune
umiuvoK. tåssa urrviussoK
kingugdlermik NungmT-
nermine åssilineKarsi-
massoK.
Svendborg-rederiet
A. E. Sørensen kaldte
stolt „Martin S" for „Dan-
marks stærkeste skib".
Alligevel forliste det i
havn. Her er skibet
fotograferet under sit
sidste besøg i Godthåb.